Verdensmusik eller "world music" er et begreb der opstod i 1980'erne. Oprindelig går det tilbage tilPeter Gabriels initiativ tilWOMAD-festivalen og hans pladeselskabReal World. Egentlig betegnede det et "crossover" mellem vestlig populærmusik og traditionelle, ikke-vestlige musikformer. Med genrens tiltagende popularisering, blev ofte også selvstændige traditionellemusikgenrer kategorieret som verdensmusik, og dermed er begrebet blevet et synonym for "traditionel ikke-europæisk musik". Begrebet har været udsat for stigende kritik på grund af detseurocentristiske definition af musikken.
Siden omkring 1920 har begrebet "verdensmusik" i det arabiske kulturområde stået for hvad man i vesten kalder "klassisk musik".
Denne artikel fortæller om begrebet som en særlig musikstilart, betegnende grænsedragene ogsyntesen mellem vestlig populærmusik og traditionelle, primært ikke-vestlige musikformer.
Siden 1960'erne harjazzmusikere, og særligtJohn Coltrane, ændret deres musikalske sprog i retning mod en isærindisk ogafrikansk lyd, melodi og rytme. Elementer fra traditionelle især ikke-vestlige musikformer er ligeledes blevet optaget i og bearbejdet af jazzmusikken.
På samme måde begyndte rockgrupper somThe Beatles ogThe Rolling Stones i anden halvdel af 1960'erne at eksperimentere med den indiske ogarabiske lyd. Den indiskesitar-spillerRavi Shankar var på det tidspunkt meget populær i vesten. Allerede i de tidlige 1960'er varexotica-musikken blevet udviklet i USA, som forenede jazz, pop, samtlatinamerikanske, afrikanske og hawaiianske elementer. Her blev der dog ikke lagt megen vægt på autenticitet.
Denne integrering af ikke-europæiske elementer i populærmusikken var helt i tråd med den moderne klassiske musik i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, der allerede havde beskæftiget sig med østeuropæiskfolkemusik, foruden asiatisk musik som for eksempel de indonesiskegamelan-orkestre.
I 1990'erne fik verdensmusikken et stort opsving i popularitet, primært på grund af Peter Gabriels pladeselskab Real World, der udsprang af WOMAD-festivalen, som han havde grundlagt i 1980'erne. Festivaler som WOMAD præsenterede kunstnere og grupper fra hele verden, som var ukendte i vesten. På den måde blev eksempelvisNusrat Fateh Ali Khan fra Pakistan ogYoussou N'Dour fra Senegal kendte i vesten. De for det meste ikke-europæiske kunstnere producerede dog ofte under vestlige betingelser, til det vestlige marked, delvist også med vestlige musikere og vestligt udstyr. Dermed blev musikken ofte tilpasset den vestlige musiksmag, fordi der blev produceret til det europæiske og nordamerikanske marked.
Et andet betydningsfuldt projekt opstod i 1990. Under navnetOne World One Voice arrangerede musikerneKevin Godley ogRupert Hine et overvejende sammenhængende musikstykke, hvor flere end halvtreds forskellige musikere og grupper fra hele verden deltog, herunder blandt andreAfrika Bambaataa,Laurie Anderson,Mari Boine,Clannad,Johnny Clegg,Peter Gabriel,Bob Geldof,David Gilmour,Lou Reed,Ryuichi Sakamoto,Sting,Suzanne Vega ogLeningrads Symfoniorkester. Der blev udgivet et album med musikken og en film om tilblivelsen. Projektet, der også havde naturbeskyttelse som budskab, skulle vise at musik er et medium og et sprog, der "tales" og forstås over hele verden.
 | Der er ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes pådiskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvisblive slettet(marts 2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
