Wikipedia erskrevet i fællesskab mellemfrivillige påinternettet, som skriver ulønnet, og som i vid udstrækning eranonyme. Enhver med adgang til internettet kan skrive og foretage ændringer til Wikipedias artikler, undtagen ibegrænsede tilfælde, hvor redigering er begrænset for at forhindre forstyrrelser ellerhærværk. Brugere kan bidrage anonymt, underpseudonym, eller, hvis de vælger det, med deres virkeligeidentitet.
De grundlæggende principper, som Wikipedia opererer efter, er defem søjler. Wikipedia-fællesskabet har udviklet mangepolitikker og retningslinjer for at forbedre opslagsværket, men det er ikke et formelt krav at være bekendt med dem, før man bidrager.
Siden sin oprettelse i2001 er Wikipedia vokset hastigt til et af de største reference-websteder og tiltrækker hver måned 470 millioner unikke besøgende (opgjort februar 2012).[1] Der er mere end77.000 aktive bidragydere som arbejder på mere end 22 millioner artikler på285 sprog. Der er lige nu311.213 artikler på dansk. Hver dag bidrager besøgende med redigeringer og nye artikler for at udvide samlingen af viden i Wikipedia. (Sestatistiksiden for mere information.)
Personer i alle aldre, og med alle kulturer og baggrunde, kan tilføje ellerredigere artikeltekst, referencer, billeder og øvrige mediefiler. Hvad der bidrages med er vigtigere end den ekspertise eller de kvalifikationer som bidragyderen har. Hvad der vil forblive i artiklen afhænger af, om indholdet er beskyttet af ophavsrettigheder eller indeholder omstridt materiale omnulevende personer, og om det overholder Wikipedias politikker, herunder at væreverificerbart op mod en offentliggjortpålidelig kilde, hvilket udelukker skribenters egnemeninger og overbevisninger og ukontrolleret forskning. Bidrag kan ikke ødelægge Wikipedia, da softwaren giver mulighed for nem tilbageførsel af fejl og mange erfarne skribenter holder øje med ændringer for at sikre, at de er udvidende forbedringer. Begynd ved blot at klikke på 'Rediger', øverst på enhver redigerbar side!
Wikipedia er et levende samarbejde som afviger fra papirbaserede referencekilder på vigtige måder. I modsætning til trykte opslagsværker kan Wikipedias artikler løbende opdateres med historiske begivenheder indenfor kort tid efter de er sket. Ældre artikler har desuden en tendens til efterhånden at blive mere uddybende og afbalancerede. Nyere artikler kan indeholde fejlinformation, uencyklopædisk indhold ellerhærværk. Bevidstheden om dette, kan hjælpe dig som læser til at opnå valide oplysninger og undgå nyligt tilføjet misinformation.
www.wikipedia.org-websitet, Wikipedias hovedside for alle sprog
Wikipedia blev stiftet som en udløber afNupedia, et nu forladt projekt til fremstilling af en fri encyklopædi. Nupedia havde et omfattendepeer review-system og krævede højt kvalificerede bidragydere, men skrivning af artiklerne gik langsomt. I løbet af2000 begyndte Nupedias grundlægger,Jimmy Wales, sammen medLarry Sanger, som Wales havde ansat til at arbejde på projektet, at drøfte måder til at supplere Nupedia med et mere åbent, supplerende projekt. Flere kilder foreslog, at enwiki kunne benyttes til at lade medlemmer af offentligheden bidrage med materiale, og Nupedias første wiki gik derfor online10. januar2001.
Der var betydelig modstand hos Nupedias redaktører og korrekturlæsere til ideen om at tilknytte et websted i wiki-format til Nupedia, så det nye projekt fik navnet "Wikipedia" og blev lanceret på sit eget domæne, wikipedia.com, den15. januar (nu, af visse brugere, kaldet"Wikipediadag").Båndbredde ogserver (iSan Diego), blev doneret af Jimmy Wales. Domænenavnet blev senere ændret til det nuværende wikipedia.org da sitets moderorganisation, nonprofitorganisationenWikimedia Foundation, blev oprettet. Skiftet tiltop-level-domænet ".org" blev gjort for at understrege sitets ikke-kommercielle karakter.
Wikipedia er et registreretvaremærke tilhørendenonprofit-organisationenWikimedia Foundation, som står bag en rækkeprojekter med frit indhold, der opbygges via frivillige brugerbidrag. Webstedet udgives af den private stiftelse Wikimedia Foundation, som er baseret iFlorida iUSA. Dette gælder også den danske udgave, som er et internationalt projekt baseret på det danske sprog. Wikipedia har ingen tilknytning til Danmark eller den danske stat. Wikipedia forholder sig til Floridas retssystem, og er ikke underlagt danske love. Bidragsydere som er danske statsborgere eller som opholder sig i Danmark må imidlertid forholde sig til dansk lov.
Indholdet påWikipedia er omfattet afCreative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0, hvilket betyder at det er frit tilgængeligt og vil forblive det for altid. Ethvert billede har en beskrivelsesside, som indeholder en angivelse af licensen hvorunder billedet er frigivet, eller hvis det ikke er frit licenseret, en begrundelse for dets anvendelse. Billeder uden en fri licens, benyttes ikke på den dansksprogede Wikipedia.
Bidrag forbliver ejet af deres ophavsmænd, mens CC-BY-SA og GFDL-licenserne sikrer, at indholdet er frit distribuerbart og reproducerbart.
Enhver med web-adgang kan redigere Wikipedia, og denne åbenhed tilskynder medtagelse af en enorm mængde af indhold. Omkring 1.000 danske skribenter, -lige fra uddanende eksperter til almindelige læsere, redigerer løbende den danskprogede Wikipedia, og disse erfarne skribenter hjælper ofte til med at skabe en ensartet stil i hele encyklopædien, ifølgestilmanualen.
Flere mekanismer er på plads for at hjælpe Wikipedias medlemmer med at udføre det vigtige arbejde med at opbygge en ressource med høj kvalitet og samtidig opretholde en høflig tone. Skribenter er i stand til at overvåge sider, og teknikkyndige kan skrive redigeringsprogrammer til at holde styr på, eller tilrette mangelfulde redigeringer. Hvis der er uenighed om, hvordan fakta skal præsenteres, arbejder skribenterne sammen for at nå frem til en artikel, der afbalanceret svarer til gældende sagkyndige holdninger til emnet.
Selv om Wikimedia Foundation ejer webstedet, er de kun i lille udstrækning inddraget i det skriftlige arbejde og sidens daglige drift.
Teksten på Wikipedia er et samarbejde og de enkelte bidragyderes arbejde til en artikel registreres på denshistorikside, som er synlig for alle. Information om ophavsmanden til billeder og andre medier, såsom lydfiler kan findes ved at klikke på selve billedet eller et tilknyttet oplysningsikon for at få vistfilsiden, som indeholder information om ophavsmanden, kilden og eventuelt flere oplysninger.
Mange besøgende kommer til Wikipedia for at opnå viden, mens andre kommer hertil for at dele viden. Netop nu forbedres, og oprettesnye artikler. Ændringer kan ses på siden overseneste ændringer. Wikipedia indeholder ogsåfremhævet indhold, medgode ogfremragende artikler,lister ogemner, der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. Artikler kan også findes ved hjælp af søgefeltet i øverste højre side af skærmen.
Wikipedia er tilgængelig på mere end280 sprog, herundergrønlandsk,islandsk ogfærøsk, og har også en række relaterede projekter (sesøster-projekter). Alle disse vedligeholdes, ajourføres og drives af særskilte brugergrupper, og indeholder ofte oplysninger og artikler, der kan være svære at finde via andre udbredte kilder.
Alle Wikipedia-artikler henviser til hinanden medinterne links, og krydshenvisninger. Når tekst er fremhævet som det sesher, betyder det, at der er et link til en relevant artikel eller Wikipedia-side med uddybende indhold. Ved at holde musen over linket vises det, hvor linket fører hen. Ved at klikke på et ord der er har en henvisning tilknyttet er læseren altid kun et klik væk fra at få yderligere oplysninger. Der er også links i bunden af de fleste artikler, som henviser til andre artikler af interesse, relevante eksterne websteder, referencemateriale, og struktureredevidenskategorier, som kan gennemsøges og udforskes. Nogle artikler kan også have links til ordbogsdefinitioner, lyd-oplæsninger, citater, og yderligere information tilgængelig påsøster-projekterne. Yderligere links kan nemt tilføjes, hvis en relevant henvisning mangler, -det kan være en god simpel måde at bidrage til projektet på.
Fordi artiklerne erwiki-dokumenter, betragtes de aldrig som helt færdige og kan løbende redigeres og forbedres. Over tid, resulterer dette generelt i en opadgående tendens i kvaliteten og en voksende enighed om en neutral repræsentation af information.[kilde mangler]
Brugere bør være opmærksomme på, at ikke alle artikler er af encyklopædisk kvalitet fra start: de kan indeholde falskt eller diskutabelt indhold. Faktisk starter mange artikler med kun at indeholde ét enkelt synspunkt, og efter en lang proces med diskussion og debat opnås gradvist etneutralt synspunkt gennemkonsensus. Andre artikler kan blive fanget i et stærkt ubalanceret synspunkt, som kan tage en del tid før der opnås en mere afbalanceret dækning af emnet. Delvist, er det fordi skribenterne ofte bidrager med indhold, som de har en særlig interesse for, og ikke forsøger at gøre hver artikel, som de redigerer udtømmende. Men hen ad vejen kan andre skribenter udvide og bidrage til artiklen, og stræbe efter at opnå balance og en bedre og mere omfattende dækning. Derudover har Wikipedia en række beslutningsprocesser, der kan hjælpe, når skribenter er uenige om indhold og den videre fremgangsmåde. Normalt når skribenterne til sidst til enighed om metoderne til forbedring af artiklen.
Denideelle Wikipedia-artikel er velskrevet, afbalanceret,neutral og encyklopædisk, indeholdende omfattende, notabel,verificerbar viden. Et stigende antal artikler opnår denne standard over tid, og mange har allerede opnået det. De bedste artikler kaldesfremragende artikler (og er markeret med en lille gul stjerne ud for titlen øverst i artiklen). De næstbedste artikler betegnesgode artikler. Da skribenterne tilføjer deres bidrag uafhængigt, lidt efter lidt, er det imidlertid en proces der kan tage lang tid før artiklerne når disse niveauer. Mange artikler indeholder udsagn, som endnu ikke er fuldtkildeangivet. Andre vil senere blive udvidet med yderligere indhold. Oplysninger bliver efterhånden vurderet af andre bidragydere og kan hvis de vurderes som udokumenteret blive fjernet.
Selv om den generelle tendens går mod stadig forbedring af artiklernes indhold, er det vigtigt at bruge Wikipedia med omtanke. Da de enkelte artikler, naturligt, varierer i kvalitet og modenhed er dette særligt vigtigt hvis det er hensigten at anvende indholdet som forskningskilde. Der findes retningslinjer og informationssider rådighed for at hjælpe brugere og forskere med det, ligesom der også findes en artikel, der opsummerer tredjepartsundersøgelser og vurderinger afpålideligheden af Wikipedia.
Wikipedia har fordele frem for traditionelle opslagsværker i trykt form. Wikipedia har meget lave "udgivelsesomkostninger" når indholdet opdateres eller udvides, samt en lav miljøbelastning ivisse henseender, eftersom det aldrig behøver at blive trykt på papir. Dog har computere deres egnemiljømæssige omkostninger. Derudover indeholder Wikipediawikilinks i stedet for indlejrede forklaringer fra andre artikler og den indeholder introducerende indledninger med et resumé af den fuldstændige artikel. Derudover er den redaktionelle cyklus kort. En trykt encyklopædi forbliver den samme indtil næste udgave, mens Wikipedias skribenter kan opdatere artiklerne på ethvert tidspunkt, døgnet rundt, for at sikre, at artiklerne forbliver ajour med de seneste begivenheder og viden.
Styrker, svagheder og artikelkvaliteten i Wikipedia
Wikipedias største styrker, svagheder og forskelle opstår alle, på grund af dets åbne adgang for alle, det har en større base af bidragydere, og artiklerne er skrevet ud af konsensus i henhold til redaktionelle retningslinjer og politikker.
Wikipedia eråben for en stor gruppe af aktive bidragydere, og trækker på skribenter med mange forskellige baggrunde. Dette muliggør at Wikipedia kan reducere de regionale og kulturelle skævheder der findes i mange andre publikationer, og gør det meget vanskeligt for enkeltgrupper at censurere og vinkle indhold mod et bestemt synspunkt. Som enhver anden udgivelse, afspejles bidragydernes kulturelle baggrund, alder,socioøkonomi og andre afledede skævheder dog naturligt også i Wikipedias indhold. Der er ikke nogen systematisk procedure til at sikre at der er skrevet artikler om emner der må anses som værende"åbenlyst obligatoriske" at skrive om, derfor kan Wikipedia have uventede mangler og udeladelser. Selv om de fleste artikler kan ændres af alle, bliver skrivningen i praksis især udført af en bestemt demografisk gruppe (snarere yngre end ældre, mandlige end kvindelige, med råd til at købe en computer snarere end fattige, osv.), og kan derfor have tendens mod fremme af tilknyttede synspunkter. Nogle emner kan helt mangle eller dækket i mindre grad, mens andre kan være dækket meget dybdegående.
At tillade atalle kan redigere Wikipedia betyder, at det er lettere at udøve hærværk eller indsætte ukontrollerede oplysninger, som bagefter skal fjernes. SeWikipedia:Anmodning om administratorassistance. Mens åbenlyst hærværk normalt let opdages og hurtigt bliver rettet, er Wikipedia også udsat for en højere grad af diskret promovering af synspunkter end et normalt opslagsværk. Men de skævheder, der ville forblive uimodsagt i et traditionelt opslagsværk kan forventes med tiden at blive udfordret og vurderet på Wikipedia. Mens Wikipedia-artikler generelt når frem til en god standard efter redigering, er det vigtigt at bemærke, at nystartede artikler og artikler indenfor mindre overvågede emner kan være modtagelige for hærværk og indsættelse af falske oplysninger. Wikipedias radikale åbenhed betyder også, at en given artikel på ethvert givent tidspunkt kan være i en dårlig tilstand, som f.eks. midt i en stor redigeringsfase eller igangværende omskrivning af kontroversielt indhold. Mange bidragydere overholder endnu ikke centrale politikker fuldt ud, eller tilføjer oplysninger udenkildeangivelse. Wikipedias åbne tilgang øger dog chancerne for, at faktuelle fejl eller vildledende udsagn senere vil blive rettet. Mange skribenter overvåger løbende deseneste ændringer i artikler på deresovervågningsliste.
Wikipediaskrives ved åben og gennemskuelig konsensus - en metode, der både har sine fordele og ulemper. Officiel gennemgang eller indførelse af "officielle" synspunkter er yderst vanskeligt at opretholde, og mislykkes som regel efter nogen tid. I de fleste artikler bliver bemærkelsesværdige synspunkter efterhånden beskrevet ordentligt og når frem til etneutralt synspunkt. Processen med at opnå konsensus kan vare længe og være langtrukken, hvilket kan betyde at der er artikler, som sejler eller ændres over lang tid, indtil de når frem til en "neutral holdning", som alle bidragydere kan enes om. At nå frem til neutralt indhold i en artikel besværliggøres nogle gange af bidragydere med en ekstrem synsvinkel. Wikipedia benytter en fuld redaktionel konfliktløsningsprocedure, der giver tid til diskussion for at komme i dybden og nå frem til en løsning. Men det er samtidig en process, der tillader at uenighed kan vare måneder, før indhold af ringe kvalitet eller fejlbehæftede redigeringer bliver fjernet. En almindelig konklusion er dog, at Wikipedia er en værdifuld ressource, og at indholdet fungerer som et godt referencepunkt.
Når det er sagt, har artikler og emneområder til tider væsentlige mangler, og mens misinformation og hærværk normalt korrigeres hurtigt, er dette ikke altid tilfældet. (Se for eksempeldenne hændelse, hvor en historielektor fik sine elever til bevidst at plante fejl i historiske artikler, uden det blev fanget af kontrollen.)
Wikipedia eri vid udstrækning skrevet af amatører. Bidragydere med faglig ekspertise har ikke større vægt end øvrige skribenter. Wikipedia er heller ikke underlagt nogen form for peer-review af de videnskabelige, medicinske og tekniske artikler. En fordel ved at have amatører med til at skrive i Wikipedia, er, at de har mere fri tid til rådighed, så de hurtigere kan foretage ændringer som reaktion på aktuelle begivenheder. Jo større den generelle interesse er i et emne, jo mere sandsynligt er det at tiltrække bidrag fra ikke-specialister.
MediaWiki-softwaren, som Wikipedia kører på, bevarer en historik over alle redigeringer og ændringer, og dermed "forsvinder" oplysninger som er føjet til Wikipedia aldrig. Diskussionssiderne kan, på omstridte emner, desuden være en vigtig ressource. Dér kan seriøse læsere kigge efter og nogle gange finde voldsomme eller eftertænksomme diskussioner om synspunkter som ikke har opnået konsensus, og som derfor ikke er til stede i artiklen. Som med enhver anden kilde, bør oplysningerne kontrolleres før brug.
De fleste artikler starter somstubbe, men kan efter mange bidrag, opnå at bliveFremhævet indhold. Når bidragyderen har fundet et interessant emne, kan man anmode om, at artiklen skal skrives (eller endnu bedre, undersøge emnet selv og starte på at skrive artiklen selv). Wikipedia har flere igangværendeprojekter, som har fokuser på særlige emneområder eller opgaver, og hjælper brugerne til at koordinere opgaver og skrivning.
Den lette redigering af Wikipedia medfører at mange mennesker kan skrive . Det gør at opdateringen af encyklopædien kan ske meget hurtig, og i nogle tilfælde være næsten lige så hurtig som nyhedswebsteder.
Wikipedia anvender et enkelt og effektivtsidelayout som gør det muligt for skribenterne at fokusere på at tilføje materiale i stedet for på sidens design. Layoutelementerne omfatter bl.a. opmærkning af afsnit og underafsnit, referencer og krydshenvisninger, billede- og tabel-visninger, tekstindrykning og punktopstilling, links, ISBN-nummerering, og matematiske udtryk, samt almindelig formatering af tekstelementer og håndtering af de fleste af verdens alfabeter og almindelige symboler. De fleste af disse opmærkninger har simple formater, som bevidst er gjort meget nemme og intuitive.
Sidedesignet består af faner i starten af hver artikel. Disse er:
Artikel. Viser Wikipedia-artiklen.
Diskussion. Viser en brugerdiskussion om artiklens emne og kontroverser om mulige ændringer.
Redigér. Dette faneblad giver mulighed for at redigere artiklen. Afhængig af hvor udsat siden er overfor hærværk, opmærksomheden om og graden af ueningheder omkring emnet, kan dette faneblad være skjult for visse brugere. (For eksempel vil alle brugere, der ikke eradministratorer ikke være i stand til at redigereforsiden).
Se historik. Dette faneblad giver læserne mulighed for at se artiklens skribenter og de ændringer der er foretaget.
Stjerne. ("Overvåg") Hvis du er logget ind på din konto, medfører et klik på stjerne-ikonet at eventuelle ændringer i artiklen vil blive vist på din overvågningsliste. (Bemærk: Når der klikkes på dette ikon, skiftes det til en udfyldt stjerne.)
Wikipedia har et robustversionerings- og gendannelsessystem. Det betyder at redigeringer af dårlig kvalitet eller hærværk hurtigt og nemt kan tilbagestilles, eller bringes op på en passende standard, af enhver anden bruger. Uerfarne skribenters ændringer, som er sket ved en fejl, kan således nemt rettes og kan ikke gøre varig skade. Da der er flere skribenter der er opsat på at forbedre artikler end det modsatte, bliver plantning af fejl i artikler normalt rettet hurtigt.
Wikipedia:Ingen originalforskning, som forbyder brugere af Wikipedia at benytte siden til at offentliggøre personlige synspunkter og original forskning samt definerer Wikipedias rolle som en encyklopædi med eksisterende anerkendt viden;
Wikipedia:Verificerbarhed, som beskriver, at det skal være muligt for læserne at kontrollere alt indhold op imod troværdige eksterne kilder (se retningslinjerne iWikipedia:Risikoforbehold, som der linkes til i bunden af alle artikler);
Wikipedia fællesskabet er i høj grad selvorganiserende, så alle kan opnå et ry som en kompetent skribent og efterhånden blive involveret i en hvilken som helst rolle han/hun selv vælger. I nogle sammenhænge dog med forbehold for almen accept og godkendelse fra øvrige etablerede brugere. Folk vælger ofte at involvere sig i specialiserede opgaver, såsom at gennemlæse nye artikler, gennemgå de seneste redigeringer for hærværk, foretage kvalitetskontrol på eksisterende artikler eller andre lignende roller. Skribenter der mener at de kan hjælpe fælleskabet endnu bedre, kan påtage sig yderligere administrativt ansvar ved at anmode om det og opnå godkendelse blandt øvrige skribenter. Denne struktur håndhæves vedmeritokrati og kollektive normer for redigering og adfærd.
En bred vifte af små software-assistenter ogautomatiserede programmer hjælper etablerede skribenter og administratorer med at opdage problematiske redigeringer og hærværksmænd. I teorien bliver alle etablerede skribenter og brugere behandlet ens uden nogen "magtstruktur". Der er dog et hierarki af tilladelser og positioner, hvoraf nogle er nævnt nedenfor:
Alle kan redigere de fleste af artiklerne. Nogle artikler er dog beskyttet på grund af hærværk eller redigeringsstridigheder, og kan kun redigeres af udvalgte skribenter.
Alle med en brugerkonto, der har været registreret i fire dage eller længere og har udført mindst ti redigeringer bliverautomatisk bekræftet, og får teknisk mulighed for at gøre tre ting, som skribenter uden bekræftelse ikke kan:
Flytte artikler.
Redigere i delvist beskyttede artikler.
Stemme i særlige afstemninger.
Skribenter med brugerkonti har adgang til særlige værktøjer, som gør arbejdet lettere og hurtigere. Få skribenter kender til alle disse værktøjer, men ét værktøj som f.eks. kan benyttes er "Tilbagerulning", som giver mulighed for lettere at fjerne redigeringer.
Administratorer er brugere som er blevet godkendt af fællesskabet, og dermed har adgang til nogle særlige administrative værktøjer. De kan slette artikler, blokere konti og IP-adresser, samt redigere artikler som er fuldt beskyttet.
Bureaukrater udvælges i en proces svarende til den for udvælgelsen af administratorer. Der er kun få bureaukrater. De har teknisk mulighed for at tilføje administratorrettigheder og bureaukratrettigheder, tildele og fjernekontopretter-rettigheden, samt godkende eller tilbagekalde "bot"-privilegier.
Jimmy Wales, grundlæggeren af Wikipedia, har flere særlige roller og privilegier. For det meste bliver han dog behandlet som enhver anden bruger eller administrator.
Uløstetvister mellem skribenter, hvad enten det drejer sig om adfærd, den redaktionelle linje, eller indholdets rigtighed, kan løses på artiklensdiskussionsside, ved at anmode om kommentarer fra andre skribenter eller vha. Wikipedias omfattende konfliktløsningsmetoder.
Misbrug af brugerkonti, såsom oprettelse af "Sokkedukker" eller opfordring til at venner og andre kunstigt bidrager til opretholdelse af et uneutralt synspunkt, et upassendekonsensus i en igangværende diskussion, eller forstyrrer andre Wikipedia-processer på en generende måde, håndteres gennemnormen om sokkedukker.
Desuden kan nye brugere indledningsvis opleve, at deres stemme tillægges mindre vægt af skribenter i uformelle afstemninger, for at forhindre misbrug fra konti som kun oprettes medét bestemt formål.
Udover systemer til at fange og kontrollere ukvalificerede bidrag og redigeringer med karakter af hærværk, har Wikipedia også en fuldstil- og indholdsmanual samt en række nyttige systemer til revision og forbedring af artikler. Eksempler på processer omfatter vurderingerne for at opnå status somgod artikel ogfremragende artikel, - en grundig gennemgang af artikler, inden de opfylder de højeste standarder og kan fremvise Wikipedias evne til at producere arbejde af høj kvalitet.
Derudover er bestemte typer af artikler, inden for specifikke emner, ofte tilknyttet deres egne specialiseredeprojekter med tilhørende vurderingsprocesser.
Wikipedia drives som en fælles indsats. Det er et fælles projekt, hvis resultat er en encyklopædi. Tilbagemelding om indhold bør i første omgang skrives på den relevante artikels diskussionsside. Eller barevær lidt dristig og gå i gang med at redigere siderne og tilføj oplysninger eller ret en fejl.
Der er flere muligheder for at få afgjort stridigheder og få svar på konkrete spørgsmål. Prøv nedenstående punkter for at finde bistand til løsning på et problem.
Diskussionssider - hver side har en tilhørende diskussionsside, som er stedet for drøftelse af artiklens/normens/politikens indhold (dette bør være det første sted at skrive for at få kontakt med andre)
Hjælp:Nybegynderforum - stil et spørgsmål og få generel hjælp til Wikipedias univers
På grund af Wikipedias opbygning, opfordres folk til selv at forsøge at finde ønskede oplysninger. Hvis der mangler relevante oplysninger på Wikipedia, såvær dristig ogtilføj det, så andre kan finde det og blive hjulpet bedre fremover.
For specifikke diskussioner som ikke vedrører en artikels indhold eller en skribents adfærd, selandsbybrønden, det centrale sted hvor generelle meddelelser pucliceres, og hvor emner om politiker og oplysninger om tværgående emner diskuteres.Skribentforsiden er et sted til at finde ud af, hvad der sker på Wikipedia. Finde opgaver der skal udføres, hvilke artikler der skal skrives eller skrive og læse nyt om seneste eller nuværende Wikipedia-relaterede begivenheder.Wikipediajournalen er en avis redigeret af fællesskabet, med de seneste nyheder om Wikipedia, søsterprojekter ogWikimedia Foundation.
For at kontakte en specifik skribent kan du skrive en besked på personensdiskussionsside. Andre almindelige steder at stille spørgsmål om politiker og projektrelaterede emner findeslandsbybrønden. Kontakt også andre wikipedianere viaIRC ellerpostlister over e-mail.
Derudover findes Wikimedia Foundations website 'Meta-Wiki' som fungerer som et sted til at koordinere de forskellige Wikipedia-projekter og dets søsterprojekter (og abstrakte diskussioner om tværgående politiker og organisationens videre udvikling).
Bemærk venligst, at selv om andre websteder har mulighed for at anvendeMediaWiki-softwaren, og derfor kan ligne Wikipedia, eller måske har et navn, der indeholder ordene "Wiki-" eller "-pedia" eller et lignendedomænenavn, så er de eneste projekter der er en del af Wikimedia Foundation, dem som er oplistet ovenfor, samt Wikipedia, også selv om andre projekter hævder at være en del af det.
.png)
