Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Begrundelsen kan findes pådiskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe Wikipedia ved atforbedre teksten.(maj 2012) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
Polens gamle og nye grænser (højrød linje) før og efter2. verdenskrig.
Warszawa erPolenshovedstad og størsteby. Byen ligger vedWisła-floden i det centrale Polen og har 1.860.281(2021)[1] indbyggere. Den er såvel etkulturelt, industrielt som trafikaltcentrum i Polen. Hele metropolområdet har et areal på 6.100 km2 med 3,1 million indbyggere (2020).
Warszawa har været Polens hovedstad siden 1596, daSigismund III flyttede hovedstaden fraKraków. Byen har tidligere været under preussisk, svensk, russisk og tysk kontrol. Warszawa har kun få rester af ældrearkitektur, da byen næsten jævnedes under2. verdenskrig. Ved genopbygningen har man delvis fulgt gamlebyplaner,fotografier og en række malerier af den italienske malerBernardo Bellotto, som i slutningen af1700-tallet malede en række fotografisk nøjagtige billeder. Mange af disse billeder er i dag gengivet og opstillet på byens hovedgade Krakowskie Przedmieście.
Navnet på Warszawa blev tidligere stavet Warszewa og Warszowa påpolsk. Oversat betyder navnet "tilhører Warsz". Warsz er en forkortelse af det maskulineslaviske navn Warcisław. Folkeviser forbinder byens navn med en fisker ved navn Wars og hans kone Sawa. Ifølge legenden blev Wars forelsket i Sawa, enhavfrue, der boede i Wisła-floden.[2] Historisk set var Warsz en adelsmand i 11-1200-tallet, der ejede en landsby placeret på stedet for dagens Mariensztat-kvarter. En beboer i Warszawa er kendt som en varsovian.[kilde mangler]
Warszawa ligger vedWisła-floden i det øst-centrale Polen midtvejs mellemBerlin ogMinsk. Byen ligger omkring 350 km nord forKarpaterne, 265 km sydsydøst forØstersøen, 515 km øst forBerlin,Tyskland og 470 km vestsydvest forMinsk,Hviderusland.[3] Den vestlige del af Hviderusland og nordvestlige del af Ukraine var en del af Polen indtil slutningen af2. verdenskrig, hvor Polen til gengæld for tabene af territorium tilSovjetunionen mod øst og nordøst (også området syd og øst forDaugavpils iLetland og hele østligeLitauen, bl.a.Vilnius) fik territorium fra Tyskland mod vest og nord (sydlige del afØstpreussen). Polen rykkede altså mod vest, hvormed landet fik megen Østersøkyst, men tabte omkring 77.000 km2 mere landområde, end landet fik.[4] Byen er beliggende i hjertet afden masoviske slette på begge breder af Wisła-floden. Det historiske centrum er placeret på den venstre (vestlige) bred af Wisła på en høj,Skarpa warszawska, med stejle skrænter på 15 til 30 m ned til Wisła. Fra 1500-tallet forbandt enbro de to bredder. Det skabte mulighed for en udvidelse af byen på højre bred af Wisła med bydelen, der kaldes Praga.
Warszawa er et vigtigt trafikknudepunkt i skæringspunktet af vejene modParis/London-Berlin-Warszawa-Minsk/Kyiv/Moskva ogNordeuropa-Balkan. Wisła er sejlbar inden for Warszawa, og byen har en flodhavn på højre bred.
Warszawa ligger på begge sider i Wisłasgletsjerdal på togeomorfologiske former. Den gennemsnitlige højde er 100m.o.h.. På venstre bred af Wisła er Warszawa beliggende på etmoræneplateau 10 til 25 m over Wisła. Det mest karakteristiske element i denne del af Warszawa, er kanten af moræneplateauet kaldet Warszawa-skrænten. Det højeste punkt på venstre side af Wisła er "Redutowa" i distriktet Wola, 115,7 m.o.h.
På højre bred af Wisła ligger Warszawa i Wisła-dalen og på Wołomin-sletten og Warszawa-dalen. Højre side af Wisła er Wisła-dalens terrasser i flere niveauer karakteristisk. Terrasserne er skabt ved gentagneoversvømmelser, og kun en lille del af moræneskrænten er synlig. Vinderosion med en række afklitter adskilt aftørvemoser og små damme, har formet de højeste terrasser. På højre side er "Groszówka" i bydelen Wesoła, 122,1 m.o.h., det højeste punkt. Byens laveste punkt ligger på højre bred af Wisla, 75,6 m.o.h. I bydelene Bielany, Białołęka, Wawer og Merry er der større arealer mednåleskov.
Der er flere kunstige bakker i Warszawa, blandt andet Warszawaopstandens bakke, 121 m.o.h., og Szczęśliwice-bakken, der med sine 138 m.o.h., er det højeste punkt i Warszawa.
Indtil 1994 var der 7 distrikter i Warszawa: Śródmieście, Praga Północ, Praga Poludnie, Żoliborz, Wola, Ochota, Mokotów. Mellem 1994 og 2002, var der 11 distrikter: Centrum, Białołęka, Targówek, Rembertów, Wawer, Wilanów, Ursynów, Wlochy, Ursus, Bemowo, Bielany. I 2002 blev byen Wesoła indarbejdet, og den territoriale opdeling af Warszawa blev etableret som følger:
Warszawa er etpowiat (~ amt), og er yderligere opdelt i 18 bydele,[5] som kaldesdzielnica (distrikter). Hver med sit eget administrative organ. Hver bydel omfatter flere kvarterer, der ikke har retslig eller administrativ status. Warszawa har to historiske kvarterer, kaldetDen gamle by (Stare Miasto) og Den nye by (Nowe Miasto) i bydelen Śródmieście.[6]
Warszawas klima er fugtigtfastlandsklima (Köppen Dfb) med kolde vintre og milde somre. Den gennemsnitlige temperatur er -3 °C i januar og 19,3 °C i juli. Temperaturer kan ofte nå 30 °C om sommeren. Årligt gennemsnitlige nedbør er 495 millimeter, hvor den vådeste måned er juli. Forår og efterår er normalt smukke årstider, foråret solrigt, og fuld af blomster, efteråret skiftevis solrigt og diset, og køligt, men ikke koldt.
De første befæstede bosættelser på stedet for dagens Warszawa var Bródno (8-900-tallet) og Jazdów (11-1200-tallet).[8] Efter Jazdów blev angrebet oprettedePłock-fyrstenBolesław II af Masovien omkring 1300 en bosættelse, der kaldtes Warszowa hvor en lille fiskerby havde ligget. I begyndelsen af 1300-tallet blev bosættelsen residensstad for hertugerne afMasovien og bliver første gang nævnt i dagbøger i1321 som Warseuiensis. I1334 fik WarszawaMagdeburgrettigheder, og blev hovedstad i Masovien i 1413.[8] Økonomien i Warszawa i 1300-tallet bestod hovedsageligt afhåndværk oghandel. Efter den lokale hertug-slægt uddøde, blev Warszawa en del afKronen af det polske Kongerige i 1526.[8]
I 1529 var Warszawa for første gang sæde for den generelleSejm, permanent fra 1569.[8] I 1573 gav byen navn tilKonføderationen af Warszawa, en forordning om religiøs frihed iden polsk-litauiske realunion. På grund af sin centrale beliggenhed mellem realunionens hovedstæder iKraków ogVilnius, blev Warszawa hovedstad i unionen, og i Kronen af det polske Kongerige i 1596 da kongSigismund III Vasa flyttede hoffet fra Kraków til Warszawa.[8]
I de følgende år voksede byen ud mod forstæderne. Flere private uafhængige byområder blev etableret, ejet af aristokratiet og adelen, der blev regeret efter særskilte love. Tre gange mellem 1655 og 1658 var byen under belejring, og tre gange blev den indtaget, og plyndret afsvenske,brandenburgske ogtranssylvanske styrker.[8][9]
I 1700 brødDen Store Nordiske Krig ud. Byen blev belejret flere gange og forpligtedes til at betale store krigsskatter.[10]
KongStanisław Poniatowski, der ombyggede det indre af det kongelige slot i Warszawa, gjorde også Warszawa til et center for kunst og kultur,[11] som gav Warszawa tilnavnet "Det østlige Paris".[12]
Efter gentagne russiske overtrædelser af denpolske forfatning brødNovemberopstanden ud i 1830. Imidlertid sluttede den polsk-russiske krig i 1831 med opstandens nederlag og indskrænkning af Kongrespolens autonomi.[8] Den 27 Februar 1861 blev en menneskemængde, der protesterede mod den russiske herredømme over Polen, beskudt af de russiske tropper i Warszawa.[13][14] Fem mennesker blev dræbt. Den polske undergrunds regering opholdt sig i Warszawa underjanuaropstanden i 1863-1864.[14]
Warszawa var besat af Tyskland fra den 4. august 1915 til 1918, hvorefter byen blev hovedstad i det nyligt uafhængigePolen i 1918. I løbet afden polsk-sovjetiske krig i 1920, blev det storeslag om Warszawa udkæmpet i den østlige udkant af byen, hvor hovedstaden blev forsvaret ogDen Røde Hær besejret.[15]
Underanden verdenskrig kom det centrale Polen, herunder Warszawa, underNazitysklands koloniale administrationGeneralguvernementets styre. Allevideregående uddannelses institutioner blev straks lukket og hele Warszawas jødiske befolkning – flere hundrede tusinde, omkring 30% af byen – gennet ind iWarszawaghettoen.[16] Da ordren om at tilintetgøre ghettoen som en del afHitlers "Endlösung der Judenfrage" kom den 19. april 1943, indledte den jødiske modstandsbevægelseGhettooprøret i Warszawa.[17] På trods af meget underlegen bevæbning og undertal, holdt ghettoen ud i næsten en måned.[17] Da kampene sluttede blev næsten alle overlevende massakreret, kun få lykkedes at flygte eller skjule sig.[17][18]
I juli 1944 havdeDen Røde Hær befriet store dele af Polen og forfulgte tyskerne mod Warszawa.[19] I forsøg på at tage kontrol over Warszawa inden Den Røde Hær nåede frem, gav den polske eksilregering i London ordre om at den underjordiske Hjemmehær (AK) skulle tage kontrol over Warszawa.Warszawaopstanden, der var planlagt til at vare 48 timer, indledtes den 1. august 1944.[19] Polske historikere, blandt andet Aleksandr Shirokograd, påstår atStalin gav ordre om at Den Røde Hær skulle afvente den tyske nedslagtning af opstanden. Imidlertid slår denbritiske historikerJohn Erickson fast, at Stalin først blev orienteret om opstanden den3. august, da det viste sig at planen om nedkæmpning af de tyske styrker på 48 timer ikke lykkedes,[20] og både den polske militæranalytikerNorbert Bączyk[21] og den ledende engelske historikerNorman Davies[22] anfører i deres bøger, atDen Røde Hær kæmpede mod hård tysk modstand i bydelen Praga for at etablere et brohoved overWisła. Den 14. september lykkedes det, men brohovedet måtte opgives den 23. september 1944. Efter 63 dages kamp måtte hjemmehæren kapitulere den 2. oktober 1944[19] og blev sendt ikoncentrationslejre i Tyskland, mens hele civilbefolkningen blev interneret i tyske lejre indtilDen Røde Hær befriede dem.[19] De polske civile dødsfald anslås til mellem 150.000 og 200.000.[23]
Efter Warszawaopstanden ignorerede Hitler den aftalte kapitulationen og beordrede hele byen jævnet med jorden, og at biblioteker samt museers samlinger skulle blive bragt til Tyskland eller brændes.[19] Monumenter og offentlige bygninger blev sprængt i luften af særlige nazikommandoer kendt somVerbrennungs-und Vernichtungskommando ("Nedbrændings- og destruktionskommandoerne").[19] Omkring 85% af byen blev ødelagt, herunder den historiske gamle bydel og det kongelige slot.[24]
Den17. januar1945, efter indledningen afWisła-Oder-offensiven, indtog sovjetiske tropper forstæderne, befriede Warszawa og avancerede hurtigt tilŁódź, da tyske tropper havde regrupperet længere vestpå.
I1945, efter bombningerne, Warszawaopstanden og kampene lå det meste af Warszawa i ruiner.
Efter krigen blev byen igen hovedstad i Polen og landets centrum forpolitik ogøkonomi. Mange af de historiske gader, bygninger og kirker blev restaureret og præfabrikerede offentlige boliger rejst i et hurtigt tempo for at bøde på den katastrofale boligmangel; samtidigt blev blandt andetKulturpaladset bygget. I1980 kom den gamle bydel påUNESCOsVerdensarvsliste.[25]
Johannes Paul 2.s besøgte sit hjemland i1979 og1983 bragte støtte tilfagforbundetSolidarność og styrkede den voksendeantikommunisme i Polen.[26] I1979, mindre end et år efter han blevpave, ansporede Johannes Paul 2. tildemokratiske ændringer under en messe i Warszawa, hvor han endte med at sige:Lad din Ånd stige ned! Lad din Ånd stige ned og forny landets skæbne! Dette land!.[26]
I1995 åbnedeWarszawa Metro. Med Polens optagelse i denEuropæiske Union i2004 oplever Warszawa i øjeblikket det største økonomiske boom nogensinde i byens historie.[27] Åbningskampen og en del andre kampe tilUEFA Euro 2012 fandt sted i Warszawa.[28]
Warszawa har historisk været målet for indenlandsk og udenlandskimmigration, især fraØsteuropa. I næsten 350 år var byen kendt som "Det nye Paris".[29] Demografisk set var det den mest diverse by i Polen, hvor helt op til 20% af indbyggerne var entenjødiske polakker eller født i et andet land.[kilde mangler]2. verdenskrig ændrede dette, og i dag er der meget mindre etnisk diversitet end i de foregående 300 år af byens historie. Det meste af befolkningsvæksten kommer i dag fra internmigration ogurbanisering.
Demografisk udvikling af Warszawa mellem 1700 og 2006
Katolsk katedral i Warszawa, et af de polske konges begravelsessteder
Igennem hele sin historie har Warszawa været enmultikulturel by.[30] Ifølge en folketælling fra 1901 var der 56,2% katolikker, 35,7% jøder, 5% polsk-ortodokse kristne og 2,8 % protestanter ud af en befolkning på 711.988.[31] Otte år senere, i 1909, var der 36,9% jøder (281.754), 2,4% protestanter (18.189) og 0,4%Mariaviter (2.818).[32] Dette førte til bygning af hundredvis af bedehuse i alle dele af byen. De fleste af bedehusene blev brændt ned eller bombet af Nazisterne efter Warszawaopstanden i 1944. Efter befrielsen prioriterede den polske stat bygning af boliger og understøttede ikke bygningen af bedehuse, derfor blev kun et mindretal af disse genopbygget.[33]
Under stikprøveundersøgelse foretaget i 2010 af et hold sociologer fraStefan Wyszyński-universitetet erklærede 66% af Warszawas indbyggere sig som troende, og 6% som ikke-troende.[34]
Den jødiske menighed i Warszawa består kun af omkring 6.000[35](1997) personer efter de omfattende udryddelser under2. verdenskrig og udvandring tilIsrael. Den eneste synagoge, der overlevede 2. verdenskrig var denortodokse Nożyk Synagogue i bydelen Śródmieście. I 2003 blev Beit Warszawa Synagogue, der bekender sig tilReformjødedommen, indviet i bydelen Wilanów.
På ulica Wiertnicza (dansk:Wiertnicza gade) i bydelen Wilanów indviedes detIslamiskecenter, Meczet w Wilanowie, i 1993.
Warszawa er hjemsted for mere end 30 store teatre spredt over hele byen, herunderTeatr Narodowy (dansk:National teatret), grundlagt 1765, ogTeatr Wielki (dansk:Grandteatret) grundlagt 1778 er byens største scene for opera og ballet, med et repertoire af internationale klassikere og værker af polske komponister, blandt andreStanisław Moniuszko.[36]
Warszawa tiltrækker mange unge eksperimenterendeinstruktører ogskuespillere, der bidrager til byens teaterscenen.[kilde mangler] Deres produktioner kan oftest ses i mindre teatre og kulturhuse (Domy kultury), mest udenfor Śródmiescie (det centrale Warszawa). Warszawa vært for internationale teatermøder.
Takket være en lang række spillesteder, herunderTeatr Wielki, Kammeroperaen, National Philharmonic Hall og National Theatre, Studio Buffo,Kultur- og videnskabspaladset såvel somromaer er Warszawa vært for mange arrangementer og festivaler. Blandt de begivenheder der er særlig værd at nævne er: International Frederick Chopin Piano Competition, International Contemporary Music Festival Warszawa Efterår, Jazz Jamboree, Warszawa Summer Jazz Days, Den Internationale Stanisław Moniuszko Vokal Konkurrence, Mozart Festival og Festivallen for tidlig musik.
Warszawa er et af de vigtigste uddannelsescentre i Polen, hjemsted for fire storeuniversiteter og over 62 mindre uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelser. De vigtigste erWarszawa Universitet ogWarszawa Polytekniske.
Det samlede antal studerende på alle uddannelsesniveauer i Warszawa er på næsten 500.000 (29% af byens indbyggere i 2002). Antallet af universitetsstuderende er over 255.000.
En af de mest berømte personligheder fra Warszawa varMaria Skłodowska-Curie, som opnåede international anerkendelse for sin videnskabelige opdagelse af stråling.[37] Blandt berømte musikere findesWładysław Szpilman ogFrédéric Chopin. Chopin blev født i landsbyenŻelazowa Wola omkring 60 km fra Warszawa, men flyttede til byen sammen med sin familie, da han var syv måneder gammel.[38]Tamara de Lempicka var en kendt kunstner født i Warszawa.[39] Hun blev født Maria Górska i Warszawa til rige forældre og giftede sig i1916 med den polskeadvokat Tadeusz Łempicki.[40] Mere end nogen anden repræsenterer hun stilenart deco i maleriet.[39] Warszawa var elsket afIsaac Bashevis Singer og blev beskrevet i mange af hans romaner.[41]
"What are you doing here, poet, on the ruins Of St. John's Cathedral this sunny Day in spring? What are you thinking here, where the wind Blowing from the Vistula scatters The red dust of the rubble?
^Geert Mak (2008).In Europe: travels through the twentieth century. Pantheon Books. s. 427.ISBN0-307-28057-8.I dag er Warszawa en monokulturel by, som er nogle folks ideal. Men før 1939 var det et typisk multikulturelt samfund. Det var byens mest produktive år. Vi tabte, at multikulturelle karakter under krigen.(engelsk)
^Hermann Julius Meyer (1909).Meyers Konversations-Lexikon. Vol. 20 (6 udgave). Leipzig and Vienna. s. 388.(tysk)
^Erich Zechlin (1916).Die Bevölkerungs- und Grundbesitzverteilung im Zartum Polen (The distribution of population and property in tsaristic Poland). Reimer, Berlin. s. 82-83.(tysk)
^The painting shows the Vistula embankment near the Kierbedź Bridge in Warsaw. The framework bridge was constructed by Stanisław Kierbedź in 1850–1864. It was recognized by once as modern structure and as "amazing heap of iron" by others. The bridge was destroyed by the Nazis in 1944.
^Full name:Nowy Świat Street in Warsaw on a Summer's Day.