Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Wales

Koordinater:52°21′N3°38′V /52.35°N 3.63°V /52.35; -3.63
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wales(engelsk)
Cymru(walisisk)
Wales' nationalvåben
Nationalvåben
Motto: Cymru am byth
(Walisisk: Wales for altid)
Nationalmelodi: Hen Wlad Fy Nhadau
(Walisisk: Mine fædres gamle land)
Hovedstad
og største by
Cardiff
51°29′N3°11′V /51.483°N 3.183°V /51.483; -3.183
Officielle sprogEngelsk,walisisk
RegeringsformKonstitutionelt monarki
Statsdannelse
Areal
 Total
20.768 km2 
Befolkning
 Folketælling 2011
3.063.456
 Tæthed
147/km2 
ValutaPound sterling (GBP)
TidszoneUTC0 (GMT)
UTC+1 (BST)
Luftfartøjs-
registreringskode
G
Internetdomæne.uk
Telefonkode+44

Wales (walisisk:Cymru) er et af de firekonstituerende lande iStorbritannien.[1] Det grænser op tilEngland mod øst, detIrske Hav mod nord og vest, ogBristolkanalen mod syd. I 2021 havde Wales et indbyggertal på 3.107.500 og et samlet areal på 20.779 km2. Wales har over 2700 km kystlinje og er meget bjergrigt med de højest tinder mod nord og i de centrale områder, inklusiveSnowdon (Yr Wyddfa), der er landets højeste bjerg. Wales ligger i dentempererede klimazone og har skiftendekystklima.

Denwalisiske nationalidentitet opstod blandtbritere efterenden på romersk herredømme i Storbritannien i 400-tallet, og Wales bliver betragtet som en af de modernekeltiske nationer.Llywelyn ap Gruffudds død i 1282 markerede enden påEdward 1. af Englandserobring af Wales, selvomOwain Glyndŵr kortvarigt genetablerede Wales' uafhængighed i begyndelsen af 1400-tallet. Hele Wales blev annekteret af England og blev inkorporeret i detengelske lovsystem underLaws in Wales Acts 1535 og 1542. Særligwalisisk politik blev udviklet i 1800-tallet.Walisisk liberalisme, der blev eksemplificeret i begyndelsen af 1900-tallet afDavid Lloyd George, blev erstattet af en stigendesocialisme ogLabour Party. Den walisiske nationalfølelse voksede i løbet af århundredet; et nationalistisk parti,Plaid Cymru blev dannet i 1925 ogWelsh Language Society i 1962.Senedd (eller Parlamentet, tidligere kendt som National Assembly for Wales) blev etableret vedGovernment of Wales Act 1998, og den er ansvarlig for en lang rækkepolitiske emner.

Ved begyndelsen af denindustrielle revolution ændrede udviklingenminedrift ogmetallurgi-industri landet fra at være et landbrugssamfund til et industrisamfund; udvindingen afkul iSouth Wales Coalfields skabte en stor ekspansion i Wales' befolkningstal. To-tredjedele af befolkningen bor iSouth Wales, inklusiveCardiff,Swansea,Newport ogde omkringliggende dale. Nu, hvor landets traditionelle tunge industri er enten afviklet eller er stærkt begrænset, er økonomien baseret på denoffentlige sektor, serviceindustrier ogturisme. Inden forhusdyrhold, inklusivemejerilandbrug, er Wales en stor eksportør og bidrager til at landet kan væreselvforsynet inden for landbrug.

Wales dele en stor del af sin politiske og sociale historie med resten afStorbritannien, og størstedelen af befolkningen i de fleste områder talerengelsk som modersmål, men landet har bibeholdt sin særligtkulturelle identitet. Bådewalisisk og engelsk er officielle sprog; over 560.000 walisisk talende-personer bor i Wales, og sproget bliver talt af størstedelen af befolkningen i dele afNorth Wales ogWest Wales. Fra 1800-tallet og frem fik Wales et ry for at været "land of song", delvist på grund af landets tradition kaldeteisteddfod. Ved mange sportsbegivenheder somVM i fodbold,VM i rugby ogCommonwealth Games har Wales sit eget landshold. Ved deolympiske lege har walisiske atleter deltaget for Storbritannien som en del afStorbritanniens nationalhold.Rugby union bliver set som et symbol for walisisk identitet og et udtryk for national bevidsthed.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Wales' historie

Wales' tidlige historie er lang og til tider blodig, da waliserne ofte har måtte kæmpe mod deres naboer for at bevare deres selvstændighed eller bare deres kulturelle arv.

De tidligste spor af bosættelser er cirka 30.000 år gamle, men først efter den sidste istid blev der tale om permanente bosættelser i hele området.Jægere og samlere indvandrede i stenalderen til England og Wales. Mens store mængder vand stadig var bundet i den nordligere liggende del af iskappen, var England landfast med kontinentet og Irland. I løbet af bronzealderen og jernalderen blev den keltiske kultur dominerende, og Wales var delt mellem flere stammer, bl.a. ordovicerne og silurerne. Efter disse to stammer er de geologiske perioderOrdovicium ogSilur opkaldt. Disse perioder ligger dog millioner år, før der boede keltiske stammer i Wales og er kun navngivet efter stammerne, fordi fund relateret til perioderne først blev fundet i områder, der var domineret af disse stammer.

Den første skrevne beretning om Wales er fra år 48 e.Kr.. Den romerske historikerTacitus beskrev, hvordan mindre stammer havde været under angreb fra silurerne og derfor ønskede fred og samarbejde med romerne. Romerne anlagde en række forter i det sydlige Wales og begyndte bl.a. at udvinde guld. Senere blev der anlagt forter længere nordpå.

Efter romerne trak sig tilbage, indvandrede saksiske og andre germanske stammer i lavlandet, mens de mindre tilgængelig områder forblev keltiske.

Efterhånden opstod en kulturgrænse mellem de saksiske og keltiske kulturer, og en jordvold blev bygget mellem England og Wales – den såkaldteOffa's Dyke efter kongOffa afMercia.

I en periode var kelterne i Wales allieret medvikingerne i kampen mod angelsakserne i England, og i år 878 blev en angelsaksisk engelsk hær nedkæmpet af forenede walisere og vikinger. Det gav fred med de engelske naboer i mere end 100 år.

Omkring år 1100 var freden forbi, og efter mere end 100 års spredte grænsestridigheder ogegentlige kampe var hele Wales i 1282 i praksis lagt under den engelske krone underEdward 1. Herefter fulgte en periode med revolter, mens englænderne byggede en række borge for at befæste deres position. Wales blev styret efter walisisk lov, indtil området i 1536 blev formelt sluttet sammen med England, og engelsk lov blev indført. Englænderne forsøgte også at undertrykke walisisk sprog og kultur, og det lykkedes næsten.

Mark Drakeford, første minister for Wales, på en COVID-19 pressekonference. Denwalisiske regering er ansvarlig for sundheden i Wales.

I starten af 1900-tallet var walisisk næsten uddødt, men efterhånden øgedes interessen for at bevare og genopbygge walisisk sprog og kultur. PartietPlaid Cymru blev grundlagt i 1925 bl.a. med det formål at søge større uafhængighed fra Storbritannien. I 1955 blev det officiel praksis at bruge betegnelsen "England og Wales" i stedet for bare England om den del af Storbritannien, som ikke var Skotland eller Nordirland.Cardiff blev udråbt til hovedstad i Wales.

I 1962 grundlagdes det Walisiske sprogselskab (engelsk: The Welsh Language Society,walisisk: Cymdeithas yr Iaith Gymraeg) for at forhindre det walisiske sprog i at uddø.

I 1965 anlagdes en dæmning for at skabe en drikkevandsreservoir forLiverpool, og en hel landsby blev flyttet i denne forbindelse. Det gav anledning til voldsom utilfredshed med det engelske styre, og walisisk nationalisme voksede. To militante grupper (Free Wales Army ogWelsh Defence Movement) gennemførte bombeangreb mod infrastruktur og offentlige bygninger. Det fortsatte til efter indsættelsen afPrins Charles somPrins af Wales i 1969.

I 1979 var der folkeafstemning om dannelse af et walisisk parlament, men der var et stort flertal imod. Afstemningen blev gentaget i 1997, hvor parlamentets oprettelse blev vedtaget med et lille ja.Wales' nationalforsamling (engelsk: The National Assembly for Wales,walisisk: Cynulliad Cenedlaethol Cymru) blev oprettet i 1999 og fik ret til at administrere statsbudgettet i Wales.

I 2006 gennemførtes lovenGovernment of Wales Act, som øgede nationalforsamlingens magt, så den nu svarer til det Skotske Parlament og Nordirlands Nationalforsamling. Efter valget til nationalforsamlingen i 2007 dannedes en koalitionsregering med Plaid Cymru som den ene part.

Geografi

[redigér |rediger kildetekst]

Wales er et overvejende bjergrigt land på den vestlige side af det centrale sydlige Storbritannien.[2] Det strækker sig omkring 270 km fra nord til syd.[3] Den ofte citerede "Wales’ størrelse" er omkring 20779 km2.[4] Wales grænser op til England mod øst og er omgivet af hav på alle andre sider:Det Irske Hav mod nord og vest,Skt. Georges Kanal ogDet Keltiske Hav mod sydvest samtBristolkanalen mod syd.[5][6] Wales har omkring 2700 km kystlinje (langs middelhøjvandslinjen), inklusive fastlandet,Anglesey ogHolyhead.[7]Over 50 øer ligger ud for det walisiske fastland, hvoraf den største er Anglesey i nordvest.[8]

En stor del af Wales’ varierede landskab er bjergrigt, især i de nordlige og centrale regioner. Bjergene blev formet under den sidste istid,Devensian-istiden. De højeste bjerge i Wales findes iSnowdonia (Eryri), hvoraf fem er over 1000 m høje. Det højeste af disse erSnowdon (Yr Wyddfa), på 1085 m, som er det højeste i hele Storbritannien.[9][10] De 14 walisiske bjerge, eller 15 hvisCarnedd Gwenllian medregnes - ofte udeladt på grund af dets lavetopografiske prominens - over 910 m høje (30000 fod), kendes samlet somWelsh 3000s og ligger i et lille område i nordvest.[11] Den højeste uden for 3000 fod-gruppen erAran Fawddwy, på 905 m, i den sydlige del af Snowdonia.[12]Brecon Beacons (Bannau Brycheiniog) ligger i syd (højeste punktPen y Fan, på 886 m),[13] og forbindes medCambrian Mountains iMid Wales (højeste punktPumlumon, på 852 m).[14]

Reliefkort over Wales:
     Topografi over 600 fod (180 m)     Nationalparker

Wales hartre nationalparker: Snowdonia, Brecon Beacons ogPembrokeshire Coast (Arfordir Penfro). Det harfem områder med enestående naturskønhed (Areas of Outstanding Natural Beauty): Anglesey,Clwydian Range and Dee Valley,Gowerhalvøen,Llŷn Peninsula ogWye Valley.[15] Gower-halvøen var det første område i Storbritannien, der blev udpeget som etArea of Outstanding Natural Beauty, i 1956. I 2019 havdeWales’ kystlinje 40 strande med detBlå Flag, tre marinaer med Blå Flag og én bådoperatør med blåt flag.[16] Wales’ syd- og vestkyster, sammen med de irske og cornwallske kyster, rammes ofte af atlantiske vestenvinde/sydvestenvinde, som gennem årene har sænket og ødelagt mange skibe. I 1859 blev over 110 skibe ødelagt ud for Wales’ kyst under enorkan, hvor mere end 800 mennesker mistede livet i hele Storbritannien.[17] Det største enkeltstående tab indtraf ved forliset afRoyal Charter ud for Anglesey, hvor 459 mennesker omkom.[18] I 1800-tallet gik over 100 fartøjer tabt med et gennemsnitligt tab på 78 søfolk om året.[19] Krigshandlinger medførte tab nær Holyhead,Milford Haven og Swansea.[19] På grund af undersøiske klipper og ubelyste øer er Anglesey og Pembrokeshire fortsat berygtede for skibsforlis, isærSea Empress-olieudslippet i 1996.[20]

Den første grænse mellem Wales og England var uklar, bortset fra omkring floden Wye, som var den første accepterede grænse.[21]Offa’s Dyke var tænkt som en tidlig tydelig grænselinje, men dette blev forpurret afGruffudd ap Llewellyn, som generobrede landområder på den anden side af diget.[21]Act of Union 1536 etablerede en lineær grænse, der strakte sig fra mundingen afDee til mundingen af Wye.[21] Selv efter unionsakten forblev mange af grænserne uklare og bevægelige indtilSunday Closing (Wales) Act 1881, som tvang lokale virksomheder til at afgøre, hvilket land de hørte under for at acceptere enten walisisk eller engelsk lovgivning.[21]

UddybendeUddybende artikel:Wales' geologi

Den tidligste geologiske periode ipalæozoikum,kambrium, har sit navn fraCambrian Mountains, hvor geologer først identificerede kambrium-aflejringer.[22][23] I midten af 1800-tallet anvendteRoderick Murchison ogAdam Sedgwick deres studier af walisisk geologi til at fastlægge visse principper inden forstratigrafi ogpalæontologi. De næste to perioder i palæozoikum,ordovicium ogsilur, blev opkaldt efter oldtidige keltiske stammer fra dette område.[24][25]

Økonomi

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Wales' økonomi
En profil af økonomien i Wales i 2012

I løbet af de sidste 250 år er Wales blevet forvandlet fra etlandbrugsland til etindustrisamfund og derefter til enpostindustriel økonomi.[26] I 1950’erne var Wales’BNP dobbelt så stort somIrlands; i 2020’erne varIrlands økonomi fire gange så stor som Wales’. Siden anden verdenskrig erservicesektoren kommet til at udgøre størstedelen af beskæftigelsen, et kendetegn for de fleste avancerede økonomier.[27] I 2018, ifølge data fraOECD ogEurostat, var bruttonationalproduktet (BNP) i Wales £75 milliarder, en stigning på 3,3 procent i forhold til 2017. BNP pr. indbygger i Wales var i 2018 £23.866, en stigning på 2,9 procent fra 2017. Til sammenligning var BNP pr. indbygger iItalien £25.000,Spanien £22.000,Slovenien £20.000 ogNew Zealand £30.000.[28][29] I de tre måneder frem til december 2017 var 72,7 procent af personer i den erhvervsaktive alderi beskæftigelse, sammenlignet med 75,2 procent i hele Storbritannien.[30] For finansåret 2018–19 udgjorde detwalisiske budgetunderskud 19,4 procent af Wales’ anslåede BNP.[31]

I 2019 var Wales nettoeksportør afelektricitet. Landet producerede 27,9 TWh elektricitet og forbrugte kun 14,7 TWh.[32] I 2021 oplyste den walisiske regering, at mere end halvdelen af landets energibehov blev dækket afvedvarende energikilder, hvoraf 2 % kom fra 363vandkraftprojekter.[33]

Ifølge britisk lov bidrager Wales til udgifter, der ikke direkte gavner Wales, f.eks. over £5 milliarder tilHigh Speed 2, som ifølge den britiske og walisiske regerings transportrådgiver Mark Barry “vil skade den walisiske økonomi med £200 mio. om året”. Wales betaler også mere i militærudgifter end de fleste lande af tilsvarende størrelse; eksempelvis betaler Wales dobbelt så meget som Irland bruger på militæret.[34] Den britiske regering bruger £1,75 mia. om året på militæret i Wales, hvilket næsten svarer til det beløb, Wales bruger på uddannelse hvert år (£1,8 mia. i 2018/19) og fem gange så meget som det samlede beløb, der bruges på politiet i Wales (£365 mio.).[35]

Fra midten af 1800-tallet og frem til efterkrigstiden var kulminedrift og -eksport den dominerende industri. På sit højdepunkt i 1913 var næsten 233.000 mænd og kvinder beskæftiget ikulområdet i Sydwales, hvor de udvandt 56 millioner ton kul.[36] Cardiff var engang verdens størstekuludskibningshavn og håndterede i nogle år før første verdenskrig en større godsmængde end bådeLondon ogLiverpool.[37] I 1920’erne arbejdede over 40 procent af den mandlige walisiske befolkning itung industri.[38] IfølgePhil Williams “ødelagde”Den Store Depression Wales, både nord og syd, på grund af landets “overvældende afhængighed af kul ogstål”.[38] Fra midten af 1970’erne gennemgik den walisiske økonomi en massiv omstrukturering, hvor et stort antal job i tung industri forsvandt og efterhånden blev erstattet af nye job ilet industri og i servicesektoren. I slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne lykkedes det Wales at tiltrækkeudenlandske direkte investeringer der var over gennemsnittet i Storbritannien.[39] En stor del af den nye industri var i praksis af “filialfabrik”-typen (eller “skruetrækkerfabrik”), hvor et produktionsanlæg ellercallcenter er placeret i Wales, mens de højest lønnede stillinger i virksomheden findes andre steder.[40][41]

Den jordbund af lav kvalitet i store dele af Wales er uegnet til planteavl, og derfor har husdyrbrug været landbrugets hovedfokus. Omkring 78 procent af landarealet anvendes til landbrug.[42] Det walisiske landskab med sine tre nationalparker og strande med detBlå Flag tiltrækkerstore mængder turister, som styrker økonomien i landdistrikterne.[43] Wales har, ligesomNordirland, relativt få højtværditilførende job inden for sektorer somfinans ogforskning og udvikling, hvilket delvis skyldes en relativ mangel på “økonomisk masse” (dvs. befolkning) – Wales mangler et stort storbycentrum.[41] Manglen på job med høj værditilførsel afspejles i en lavere økonomisk produktion pr. indbygger sammenlignet med andre regioner i Storbritannien: i 2002 lå den på 90 procent af EU25-gennemsnittet og omkring 80 procent af det britiske gennemsnit.[41] I juni 2008 skrev Wales historie ved at blive den første nation, der blev tildeltFairtrade status.[44]

Der anvendesBritiske pund som valuta i Wales. Talrige walisiske banker udstedte deres egne pengesedler i 1800-tallet, men den sidste bank, der gjorde dette, lukkede i 1908. Siden da harBank of England haftmonopol på udstedelse af pengesedler i Wales.[45]Commercial Bank of Wales, etableret i Cardiff afSir Julian Hodge i 1971, blev overtaget afBank of Scotland i 1988 og integreret i moderselskabet i 2002.[46]Royal Mint, som udsteder demønter, der cirkulerer i hele Storbritannien, har siden 1980 haft base på én lokalitet iLlantrisant.[47] Sidendecimaliseringen i 1971 har mindst én af de cirkulerende mønter fremhævet Wales, såsom énpundsmønterne fra 1995 og 2000. Pr. 2012 blev de seneste design, der var dedikeret til Wales, produceret i 2008.[48]

Transport

[redigér |rediger kildetekst]

M4-motorvejen, der løber fra det vestlige London til Sydwales, forbinderNewport,Cardiff ogSwansea. Ansvaret for den del af motorvejen, der ligger i Wales, fraSecond Severn Crossing tilPont Abraham-rastepladsen, ligger hos den walisiske regering.[49]

A55-motortrafikvejen har en tilsvarende funktion langs Nordwales’ kyst og forbinderHolyhead ogBangor med Wrexham og Flintshire. Den forbinder også til det nordvestlige England, primærtChester.[50]

Den vigtigste nord-syd-forbindelse i Wales erA470, som løber fra Cardiff tilLlandudno.[51]

Jernbanenet i Wales, 2021

Jernbanetransport i Wales omfatterWales & Borders franchise, som overvåges af den walisiske regering, hvor størstedelen af passagertjenesterne drives afTransport for Wales Rail.[52] Cardiff-regionen har sit egetbybanenet.Beeching-nedskæringerne i 1960’erne betyder, at det meste af det tilbageværende net er rettet mod øst-vest-trafik med forbindelse til havnene vedDet Irske Hav for færger til Irland.[53] Forbindelser mellem Nord- og Sydwales går via de engelske byerChester ogHereford samt byerneShrewsbury,Gobowen for Oswestry og langsWelsh Marches Line, med tog påHeart of Wales Line fraSwansea tilLlandovery,Llandrindod ogKnighton, med forbindelse tilWelsh Marches Line vedCraven Arms.Tog i Wales er hovedsageligt dieseldrevne, menSouth Wales Main Line-grenen afGreat Western Main Line, som benyttes af tog fraLondon Paddington til Cardiff, hargennemgået elektrificering, selv om programmet oplevede betydelige forsinkelser og budgetoverskridelser.[54] Mange af Valley Lines er også under elektrificering som led iSouth Wales Metro-projektet.[55] En foreslåetnord-syd-jernbane er blevet fremsat for bedre at forbinde Nord- og Sydwales.[56][57][58]

Luftfart og færger

[redigér |rediger kildetekst]

Cardiff Airport er Wales’ internationale lufthavn. Den tilbyder forbindelser til europæiske, afrikanske og asiatiske destinationer,[59] og ligger omkring 19 km sydvest forCardiff city centre i Vale of Glamorgan. Indenrigsflyvninger i Wales gik tidligere mellem Anglesey (Valley) og Cardiff og blev siden 2017 opereret afEastern Airways;[60] fra 2022 er disse flyvninger ikke længere tilgængelige. Andre indenrigsflyvninger opererer til det nordlige England, Skotland og Nordirland.[61]

Wales har fire kommercielle færgehavne. Regelmæssige færgeforbindelser til Irland sejler fraHolyhead,Pembroke Dock ogFishguard. Ruten fra Swansea tilCork blev indstillet i 2006, genoptaget i marts 2010 og igen lukket i 2012.[62]

Demografi

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Byer i Wales
Wales befolkningsudvikling
ÅrBef.tal±%
1536278    
1620360+29,5%
1770500+38,9%
1801587+17,4%
18511,163,000    
19112,421,000    
19212,656,000    
19392,487,000    
19612,644,000    
19912,811,865    
20012,910,200    
20113,063,456    
20213,107,500    
Estimeret (præ-1801);
census (post-1801)[63]
2001 census[64]
2021 census[65]

Befolkningen i Wales blev fordoblet fra 587.000 i 1801 til 1.163.000 i 1851 og nåede 2.421.000 i 1911. Størstedelen af stigningen fandt sted i kulmineområderne, især iGlamorganshire, som voksede fra 71.000 i 1801 til 232.000 i 1851 og 1.122.000 i 1911.[66] En del af denne vækst kan tilskrives dendemografiske transition, som fandt sted i de flesteindustrialiserende lande underden industrielle revolution, hvor dødeligheden faldt, mensfødselsraterne forblev stabile. Der var dog også omfattende indvandring til Wales under industrialiseringen. Englænderne udgjorde den største gruppe, men der var også betydelige antal irere og mindre grupper fra andre etniske baggrunde,[67] herunderitalienere, som migrerede til Sydwales.[68] I 1900-tallet modtog Wales også indvandring fra forskellige dele af det britiskeCommonwealth, ogafro-caribiske ogasiatiske samfund bidrager til den etnokulturelle mangfoldighed, især i byområder i Wales. Mange af disse identificerer sig som walisiske.[69]

Befolkningen var i 1972 på 2,74 millioner og forblev stort set stabil resten af årtiet. I begyndelsen af 1980’erne faldt befolkningstallet dog på grund af nettoudvandring fra Wales. Siden 1980’erne har nettomigrationen generelt været positiv og har bidraget mere tilbefolkningsvækst end den naturlige befolkningsændring.[70] Den fastboende befolkning i Wales var ifølge folketællingen i 2021 3.107.500 (1.586.600 kvinder og 1.521.000 mænd), en stigning på 1,4 procent siden 2011. Dette er en lavere vækst end de 5% mellem 2001 og 2011.[71] I 2021 udgjorde Wales 5,2 procent af den samledebefolkning i England og Wales.

Wales har syv cities: Cardiff, Newport, Swansea, Wrexham,Bangor,St Asaph ogSt Davids. (De to sidstnævnte harcity-status i Storbritannien på trods af deres lille befolkning.)[72] Wrexham, Nordwales’ største bebyggelse, blev i september2022 den nyeste og syvende by i Wales.[73]

Ifølge folketællingen fra 2011 var Wales' 20 største byer som følger:[71]

ByIndbyggertal
Cardiff335.145
Swansea239.000
Newport128.060
Wrexham61.603
Barry54.673
Neath50.658
Cwmbran46.915
Bridgend46.757
Llanelli43.878
Merthyr Tydfil43.820
Caerphilly41.402
Port Talbot37.276
Pontypridd30.457
Aberdare29.748
Colwyn Bay29.405
Pontypool28.334
Penarth27.226
Rhyl25.149
Blackwood24.042
Maesteg18.888
University Hospital of Wales iCardiff.

Offentlig sundhedspleje i Wales leveres afNHS Wales (GIG Cymru) gennem syv lokale sundhedsbestyrelser og tre landsdækkende NHS-trusts. Systemet blev oprindeligt oprettet som en del af NHS-strukturen for England og Wales vedNational Health Service Act 1946, men ansvaret for NHS i Wales overgik i 1969 til den britiske minister for Wales (Secretary of State for Wales).[74] Ved decentraliseringen i 1999 blev ansvaret for NHS Wales overført til den walisiske nationalforsamling og ligger nu hosMinister for Health and Social Services.[75]

Historisk blev Wales betjent af mindre såkaldte “cottage hospitals”, opført som frivillige institutioner.[76] Efterhånden som nyere og dyrere diagnostiske teknikker og behandlinger blev tilgængelige, er det kliniske arbejde blevet samlet på nyere og større regionshospitaler.[76] I 2006 fandtes der sytten regionshospitaler i Wales.[76] NHS Wales beskæftiger direkte over 90.000 medarbejdere og er dermed den største arbejdsgiver i Wales.[77]

National Survey for Wales i 2021–22 viste, at 72% af de adspurgte voksne havde et godt eller meget godt generelt helbred, 19% havde et rimeligt helbred, og 8% havde et dårligt eller meget dårligt helbred.[78] Undersøgelsen registrerede, at 46% af walisiske voksne havde en langvarig sygdom, såsomgigt,astma,diabetes ellerhjertesygdomme.[79] Den viste også, at 13% af den voksne befolkning varrygere, 16% oplyste, at de drakalkohol over de ugentligt anbefalede grænser, mens 56% dyrkede de anbefalede 150 minutters fysisk aktivitet om ugen.[80] Ifølge undersøgelsen angav 30%af de voksne i Wales, at de havde spist mindst fem portioner frugt eller grøntsager dagen før, og 36% oplyste, at de havde en sund vægt.[81]

Walisisk er et gammeltkeltisk sprog, der er nært beslægtet medkornisk (Cornwall) ogbretonsk (Bretagne).Nu taler man næsten kun walisisk oppe i bjergene. Sproget tales af omkring 840.000 mennesker, svarende til cirka 28 % af befolkningen.

Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch er navnet på en landsby, og det er det længste stednavn i Europa, og det næstlængst ei verdne.[82][83]

Kultur

[redigér |rediger kildetekst]

Wales har sin egen særegne kultur, herunder sit egetsprog, skikke, helligdage og musik. Der findes fireUNESCO-verdensarvssteder i Wales:Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd;Pontcysyllte Akvæduktt og -kanalen;Blaenavon industrielle landskab; samtskiferlandskabet i det nordvestlige Wales.[84]

Museer og biblioteker

[redigér |rediger kildetekst]
Wales' Nationalbibliotek,Aberystwyth.

Amgueddfa Cymru – National Museum Wales blev grundlagt vedkongeligt charter i 1907 som National Museum of Wales. Institutionen driver syv afdelinger:National Museum Cardiff,St Fagans National History Museum,Big Pit National Coal Museum,National Wool Museum,National Slate Museum,National Roman Legion Museum ogNational Waterfront Museum. Der er gratis adgang til alle museer.[85]

Wales' Nationalbibliotek med base iAberystwyth rummer vigtige samlinger af trykte værker, herunder Sir John Williams-samlingen ogShirburn Castle-samlingen,[86] samt kunstsamlinger med portrætter og fotografier,småtryk ogOrdnance Survey-kort.[86]

UddybendeUddybende artikel:Walisisk mytologi

Rester af den oprindeligekeltiske mytologi hos de førkristnebritere blev overleveret mundtligt afcynfeirdd (de tidlige digtere).[87] Noget af deres værk er bevaret i seneremiddelalderlige walisiske manuskripter:Den sorte bog fra Carmarthen ogAneirins bog (begge fra 1200-tallet);Llyfr Taliesin ogDen hvide bog fra Rhydderch (begge fra 1300-tallet); samtDen røde bog fra Hergest (ca. 1400).[87]

Prosafortællingerne i Den hvide og Den røde bog er kendt somMabinogion.[88] Digte somCad Goddeu ("Træernes slag") og mnemoniske listetekster somDe walisiske triader ogDe tretten skatte fra Britanniens ø indeholder også mytologisk stof.[89]

Disse tekster indeholder de tidligste former forArthur-legenden og den traditionelle historie om tiden efterromersk Britannien.[87] Andre kilder til walisiskfolketro omfatter den latinske historiesamling fra 800-talletHistoria Britonum ("Britternes historie") samtGeoffrey af Monmouths latinskekrønike fra 1200-talletHistoria Regum Britanniae ("De britiske kongers historie") og senere folkelige værker, såsomThe Welsh Fairy Book af W. Jenkyn Thomas.[90]

Det walisiske køkken

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Det walisiske køkken
Cawl, en traditionel kød- og grøntsagsret fra Wales.

Traditionelle walisiske retter omfatterlaverbread (fremstillet afPorphyra umbilicalis, en spiseligtang),bara brith (frugtbrød),cawl (en lammestuvning),cawl cennin (porresuppe) ogwalisisk kager.[91]Hjertemuslinger serveres undertiden som en traditionelmorgenmad sammen medbacon og laverbread.[92]

Selvom Wales har sit eget traditionelle køkken og har optaget meget fradet engelske køkken, er den walisiske kost i dag i højere grad præget af retter fraIndien,Kina ogUSA.Chicken tikka masala er landets foretrukne ret, menshamburgere og kinesisk mad sælger bedre endfish and chips som take-away.[93]

I nyere tid er der også begyndt at blive produceretwhisky i Wales, ogwalisisk whisky er sin egen geografiske betegnelse.[94]

En række BBC-produktioner, såsomDoctor Who ogTorchwood, er blevet optaget i Wales.

Wales blev Storbritanniens førstedigitale tv-nation i 2010.[95]BBC Cymru Wales er den nationalepublic service-station,[96] og producerer både tv- og radioprogrammer på walisisk og engelsk.[97] Selskabet har også produceret programmer somLife on Mars,Doctor Who ogTorchwood til BBC’s netværkspublikum i hele Storbritannien.[96][98]ITV, Storbritanniens vigtigste kommercielle tv-station, har en Wales-orienteret tjeneste under navnetITV Cymru Wales.[99]S4C begyndte at sende i 1982. Kanalens indhold var fortrinsvis påwalisisk i primetime, men delte engelsksproget indhold medChannel 4 på andre tidspunkter. Sidendigitaliseringen har kanalen udelukkende sendt på walisisk.[100]:13–14BBC Radio Cymru er BBC’s walisisksprogede radiotjeneste, som sender i hele Wales.[96] En række uafhængige radiostationer sender i de walisiske regioner, overvejende på engelsk. I 2006 sendte flere regionale radiostationer på walisisk: udbuddet spændte fra to nyhedsbulletiner på to minutter hver hverdag (Radio Maldwyn) til over 14 timers walisisksprogede programmer om ugen (Swansea Sound) og til i praksis tosprogede stationer somHeart Cymru ogRadio Ceredigion.[100]:16–18

De fleste aviser, der sælges og læses i Wales, er landsdækkende aviser, som findes i hele Storbritannien.Western Mail er Wales’ eneste trykte, landsdækkende dagblad.[101] Regionsbaserede dagblade i Wales omfatterDaily Post (som dækker North Wales),South Wales Evening Post (Swansea),South Wales Echo (Cardiff) ogSouth Wales Argus (Newport).[101]Y Cymro er en walisisksproget avis, der udkommer ugentligt.[100]:22–23Wales on Sunday er den eneste walisiske søndagsavis, som dækker hele Wales.[102]Books Council of Wales er det walisiske, regeringsfinansierede organ med ansvar for at fremmewalisisk litteratur på walisisk og engelsk.[103] BCW yder udgivelsesstøtte til kvalificerede engelsksprogede og walisisksprogede publikationer.[104] Omkring 650 bøger udgives hvert år af nogle af de mange walisiske forlag.[100]:34[105] Wales’ vigtigste forlag omfatterGomer Press,Gwasg Carreg Gwalch,Honno,University of Wales Press ogY Lolfa.[100]:34 Tidsskrifter med walisisk fokus omfatterCambria (et magasin om walisiske forhold, der udkommer hver anden måned på engelsk),[106]Planet ogPoetry Wales.[107] Walisisksprogede magasiner omfatter aktuelle samfundstitler somGolwg (“View”), der udkommer ugentligt, ogBarn (“Opinion”), der udkommer månedligt.[100]Y Wawr (“The Dawn”) udkommer kvartalsvis og udgives afMerched y Wawr, den nationale organisation for kvinder.[100]Y Traethodydd (“The Essayist”), en kvartalsvis udgivelse fraPresbyterian Church of Wales, udkom første gang i 1845 og er den ældste walisiske publikation, der stadig udkommer i trykt form.[100]

Walisiske nationalsymboler

[redigér |rediger kildetekst]
Påskeliljen er Wales' nationalblomst.
  • Wales' flag, "The Red Dragon" eller "Y Ddraig Goch" (Den røde drage), fik officiel status i1959. Dragen var symbol for Cadwallader, kong af Gwynedd i 632, og er et af de ældste symboler i verden.
  • Wales' to nationalplanter er påskeliljen (narcis) ogporre.
  • Hen Wlad Fy Nhadau er den sang, som synges somnationalsang for Wales og spilles ved internationale begivenheder som fodbold eller rugby, når det nationale hold er involveret.
  • St David’s Day, den1. marts, er nationaldagen.

Kendte walisere

[redigér |rediger kildetekst]

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. "The Countries of the UK". statistics.gov.uk. Hentet 10. oktober 2008.
  2. UK 2005 – The Official Yearbook of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland(PDF).Office for National Statistics. 2004. s. 2 & 30.ISBN 978-0-11-621738-7. Hentet10 februar 2012.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. "Geography: About Wales".Visit Wales website.Welsh Government. 2010. Arkiveret fraoriginalen 28 oktober 2010. Hentet3 oktober 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  4. "England and Wales".European Land Information Service. Arkiveret fraoriginalen 20 juli 2011. Hentet2 oktober 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  5. Parliamentary Debates, House of Commons, 16 December 1974, column 317W.
  6. "Limits of Oceans and Seas, 3rd edition + corrections"(PDF).International Hydrographic Organization. 1971. s. 42 [corrections to page 13]. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 8 oktober 2011. Hentet28 december 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  7. Darkes, Giles (januar 2008)."How long is the UK coastline?". TheBritish Cartographic Society. Arkiveret fraoriginalen 22 maj 2012. Hentet6 oktober 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  8. "Discover Welsh islands with unique scenery, wildlife and heritage". VisitWales. Hentet15 maj 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  9. Glancey, Jonathan (2 august 2009)."High tea: Mount Snowdon's magical mountaintop cafe".The Guardian. London. Hentet28 september 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  10. "Mountain upgraded to 'super' status".WalesOnline website.Media Wales Ltd. 22 september 2010. Hentet30 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  11. "The Welsh 3000s Challenge". welsh3000s.co.uk. Hentet28 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  12. "Aran Fawddwy". snowdoniaguide.com. Hentet2 oktober 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  13. Nuttall, John & Anne (1999). The Mountains of England & Wales – Volume 1: Wales (2nd edition ed.). Milnthorpe, Cumbria: Cicerone.ISBN 978-1-85284-304-5.
  14. "Ordnance Survey". Hentet6 juni 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  15. "Areas of Outstanding Natural Beauty".Welsh Government website.Welsh Government. Arkiveret fraoriginalen 25 juni 2012. Hentet6 oktober 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  16. Knapman, Joshua (14 maj 2019)."All of Wales' Blue Flag beaches in 2019".walesonline. Hentet15 maj 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  17. Davies (2008) p.778
  18. "Stormy Weather".BBC North West Wales website. BBC. 28 april 2006. Arkiveret fraoriginalen 26 januar 2011. Hentet26 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  19. 12Davies (2008) p.814
  20. "In detail: The Sea Empress disaster".BBC News website. BBC. 2000. Hentet26 september 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  21. 1234Davies (2008) p. 75
  22. "The Cambrian Period of the Paleozoic Era: 542 to 488 Million Years Ago".palaeos.com. 11 april 2002. Arkiveret fraoriginalen 26 november 2010. Hentet2 oktober 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  23. Sedgwick, A. (1852)."On the classification and nomenclature of the Lower Paleozoic rocks of England and Wales".Q. J. Geol. Soc. Lond.8 (1-2): 136-138.Bibcode:1852QJGS....8..136S.doi:10.1144/GSL.JGS.1852.008.01-02.20.ISSN 0370-291X.S2CID 130896939.
  24. "The Silurian: The Silurian Period of the Paleozoic Era: 444 to 416 Mya".palaeos.com. 11 april 2002. Arkiveret fraoriginalen 9 marts 2012. Hentet10 februar 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  25. "The Ordovician: The Ordovician Period of the Paleozoic Era: 488 to 444 million years ago".palaeos.com. 11 april 2002. Arkiveret fraoriginalen 7 marts 2012. Hentet10 februar 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  26. Davies (2008), pp. 233, 697;Day, Graham (2002).Making sense of Wales. Cardiff: University of Wales Press. s. 87.ISBN 978-0-7083-1771-6.
  27. Davies (2008), p. 233–234
  28. Barry, Mark (4 januar 2021)."The Environment, Tax and Wales".swalesmetroprof.blog. Hentet13 januar 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  29. Lloyd, Dai (14 november 2020)."Wales is not a global anomaly – it can be independent just like every other nation". Nation Cymru. Hentet13 januar 2021.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  30. "Llywodraeth Cymru | Welsh Government".gov.wales. Hentet24 februar 2018.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)][permanent dødt link]
  31. "Shortfall in public finances in Wales due to lower revenues, report finds".Cardiff University. 2 juli 2019. Hentet23 april 2020.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  32. Energy Generation in Wales 2019(PDF). Regen;Welsh Government.Wales is a net exporter of electricity, having consumed approximately 14.7 TWh (1) of electricity in 2019, while generating approximately 27.9 TWh.
  33. Duggan, Craig (2 marts 2021)."Climate change: Private hydropower schemes 'on cliff edge'".BBC News. Hentet2 marts 2021.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  34. Barry, Mark (7 januar 2020)."Wales and HS2…".Mark Barry. Hentet13 januar 2021.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  35. "IISS Military Balance 2020". International Institute for Strategic Studies. Arkiveret fraoriginalen 3 august 2020. Hentet20 januar 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  36. "South Wales coalfield timeline". University of Wales Swansea. 2002. Hentet11 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  37. "Coal Exchange to 'stock exchange'".BBC News website. BBC. 26 april 2007. Hentet11 oktober 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link);"Coal and Shipping Metropolis of the World".Amgueddfa Cymru – Museum Wales website.Amgueddfa Cymru – Museum Wales. 18 april 2007. Arkiveret fraoriginalen 5 januar 2009. Hentet11 oktober 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  38. 12Williams, Phil (september 2003).The psychology of distance: Wales: one nation. Papurau Gregynog. Vol. 3. Cardiff:Institute of Welsh Affairs (udgivet 2003). s. 31.ISBN 978-1-86057-066-7.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  39. Massey, Glenn (august 2009)."Review of International Business Wales"(PDF).Welsh Government. s. 10. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 4 december 2009. Hentet11 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  40. "A Review of Local Economic and Employment Development Policy Approaches in OECD Countries"(PDF).OECD Local Economic and Employment Development (LEED) Programme. OECD. s. 8. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 22 februar 2011. Hentet11 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  41. 123"Wales A Vibrant Economy"(PDF).Welsh Government. 2005. s. 12, 22, 40, 42. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 16 december 2010. Hentet2 oktober 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  42. "Area of agricultural land, by type of crop and grass (Thousand Hectares)".StatsWales. Arkiveret fraoriginalen 3 marts 2012. Hentet2 oktober 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) Total agricultural area (2004): 1633.5 thousand hectares (16,335 km2), Wales area 20,779 km2
  43. "Tourism hope over record 45 beach flags in Wales".BBC News website. BBC. 11 maj 2010. Hentet7 september 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link);"Tourism – Sector Overview Wales".GO Wales website.GO Wales. Arkiveret fraoriginalen 9 april 2010. Hentet7 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  44. "Welsh Government".Welsh Government website.Welsh Government. 6 juni 2008. Arkiveret fraoriginalen 22 januar 2010. Hentet19 juni 2010.{{cite web}}:Teksten "Written – Wales – the world's first 'Fair Trade Nation'" ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  45. Carradice, Phil."The collapse of the Welsh banks".BBC Cymru Wales website. BBC. Hentet30 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link);"The Bank of England's Role in Regulating the Issue of Scottish and Northern Ireland Banknotes".Bank of England website.Bank of England. 2010. Arkiveret fraoriginalen 4 februar 2012. Hentet30 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  46. "Commercial Bank of Wales, Carmarthen Branch, Papers". Archives Wales. Arkiveret fraoriginalen 16 juli 2011. Hentet8 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  47. "www.royalmint.gov.uk".Royal Mint website.Royal Mint. 2010. Arkiveret fraoriginalen 12 oktober 2010. Hentet26 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  48. "The New Designs Revealed".Royal Mint website.Royal Mint. 10 februar 2012. Arkiveret fraoriginalen 22 maj 2008. Hentet11 oktober 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  49. "Responsibilities of the Minister for Economy, Transport and North Wales". Welsh Government. Arkiveret fraoriginalen 21 juli 2020. Hentet21 juli 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  50. "One of the most important roads in Wales". Roads.org.uk. Hentet21 juli 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  51. Owen, Cathy (6 juni 2014)."The A470 is Britain's favourite road". Wales Online.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  52. "Transport for Wales – Design of Wales and Borders Rail Service Including Metro"(PDF). Welsh Government. 28 februar 2017. Hentet16 juli 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  53. "Ferry connections". Transport for Wales. Hentet21 juli 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  54. Barry, Sion (19 marts 2020)."Final bill for electrifying the Great Western Mainline from South Wales to London £2bn over original budget". Business Live. Hentet21 juli 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link);"Business leaders back electric railway demand". WalesOnline.co.uk. 25 januar 2011. Hentet7 juni 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link);"Britain's Transport Infrastructure, Rail Electrification"(PDF). Department for Transport. 2009. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 8 april 2010. Hentet7 juni 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)[side mangler]
  55. "TfW South Wales Metro". Hentet4 maj 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  56. Crump, Eryl (21 marts 2020)."Campaigners want these two railway lines reopened to link North and South Wales".North Wales Live. Hentet31 oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  57. "Plan to outline rail link between the south of Wales and Aberystwyth by 2027".Nation.Cymru. 21 juli 2022. Hentet31 oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  58. "New Welsh Government rail map raises campaigners' hope for a north-south railway".Nation.Cymru. 18 september 2021. Hentet31 oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  59. "TUI adds more flights for 2026". 3 maj 2025. Hentet4 maj 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  60. Harding, Nick (11 marts 2017)."Eastern Airways take over Cardiff to Anglesey route".UK Aviation News. Hentet16 juli 2020.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  61. "Cardiff Airport-Destinations". Cardiff Airport – maes awyr caerdydd. Hentet21 juli 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  62. "Revived Swansea-Cork ferry service sets sail".BBC News website. BBC. 10 marts 2010. Hentet19 juni 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link);"Swansea-Cork ferry: Fastnet Line to close service with loss of 78 jobs".BBC News website. BBC. 2 februar 2012. Hentet15 april 2012.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  63. Davies, John (1993).A History of Wales. Penguin UK. s. 258–259, 319.ISBN 978-0-14-192633-9.;"200 Years of the Census in ... Wales: Census 2001"(PDF). Arkiveret fraoriginalen(PDF) 19 marts 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  64. "Census 2001: Population by area, ethnicity and gender".statswales.gov.wales. Arkiveret fraoriginalen 25 september 2022. Hentet28 juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  65. "Population and household estimates, Wales: Census 2021 – Office for National Statistics".www.ons.gov.uk. 28 juni 2022. Hentet28 juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  66. Brian R. Mitchell and Phyllis Deane,Abstract of British Historical Statistics (Cambridge, 1962) pp 20, 22
  67. "Industrial Revolution". BBC. Hentet17 oktober 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link);LSJ Services [Wales] Ltd."Populationtherhondda.co.uk. Retrieved 9 May 2006". Therhondda.co.uk. Arkiveret fraoriginalen 20 maj 2008. Hentet17 oktober 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  68. "BBC Wales – History – Themes – Italian immigration". BBC. Hentet17 oktober 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  69. "Socialist Unity". Arkiveret fra originalen den 18 oktober 2011. Hentet10 oktober 2016.{{cite web}}:Teksten "Debate & analysis for activists & trade unionists" ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  70. "Wales's Population: A Demographic Overview 1971–2005"(PDF).New.wales.gov.uk. Hentet29 august 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)][dødt link]
  71. 12"2011 Census: Population Estimates for the United Kingdom, 27 March 2011"(PDF). Office for National Statistics. 2012. Hentet19 december 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  72. "This is Wales: Cities in Wales". 19 juni 2019. Hentet4 maj 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  73. "Record number of city status winners announced to celebrate Platinum Jubilee".GOV.UK. Hentet28 juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link);"Crown Office | The Gazette".www.thegazette.co.uk.The London Gazette. 5 september 2022. Arkiveret fraoriginalen 5 september 2022. Hentet5 september 2022.THE QUEEN has been pleased by Letters Patent under the Great Seal of the Realm dated 1 September 2022 to ordain that the County Borough of Wrexham shall have the status of a City.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  74. "health in Wales – 1960s".NHS Wales website.NHS Wales. 23 oktober 2006. Hentet8 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  75. "Edwina Hart MBE AM".Welsh Government website.Welsh Government. Arkiveret fraoriginalen 13 January 2012. Hentet12 September 2010.{{cite web}}:Tjek datoværdier i:|archive-date= (hjælp);line feed character i|archive-date= på position 3 (hjælp)
  76. 123Davies (2008), p.361
  77. "Staff directly employed by the NHS: as at 30 June 2022".GOV.WALES. 23 november 2022. Hentet3 december 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  78. "Adult general health and illness – additional variables, 2020–21 onwards".statswales.gov.wales. Hentet1 januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  79. "Adult general health and illness (National survey for Wales): April 2021 to March 2022".GOV.WALES. 3 august 2022. Hentet1 januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  80. "Adult lifestyles – additional variables, 2020–21 onwards".statswales.gov.wales. Hentet1 januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  81. "Adult lifestyle (National Survey for Wales): April 2021 to March 2022".GOV.WALES. 19 juli 2022. Hentet1 januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  82. Hoeller, Sophie-Claire (12 september 2015)."Here's the story behind the 58-letter town name in Wales that everyone is talking about".Business Insider. Hentet18 september 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  83. Hume, Rev. A. (1849)."Philosophy of Geographical Names".Proceedings of the Literary and Philosophical Society of Liverpool (6): 44. Hentet25 februar 2020.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  84. Centre, UNESCO World Heritage."UNESCO World Heritage Centre – World Heritage List".UNESCO World Heritage Centre. Hentet28 juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  85. "About us". Museum Wales. Hentet6 april 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  86. 12Davies (2008) s. 594
  87. 123Snyder, Christopher Allen (2003).The Britons.Wiley-Blackwell. s. 258-261.ISBN 978-0-631-22260-6. Hentet26 november 2010.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  88. Davies (2008) s. 525
  89. Ford, Patrick K. (2008).The Mabinogi and Other Medieval Welsh Tales (2nd udgave). Berkeley and Los Angeles:University of California Press. s. 183.ISBN 978-0-520-25396-4. Hentet26 november 2010.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link);Koch, John Thomas (2006).Celtic culture: a historical encyclopedia. Santa Barbara:ABC-CLIO. s. 359 & 1324.ISBN 978-1-85109-440-0. Hentet26 november 2010.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link);White, Donna R. (1998).A century of Welsh myth in children's literature. Westport, CT:Greenwood Publishing Group. s. 123.ISBN 978-0-313-30570-2. Hentet26 november 2010.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  90. Koch, John Thomas (2006).Celtic culture: a historical encyclopedia. Santa Barbara:ABC-CLIO. s. 925-927.ISBN 978-1-85109-440-0. Hentet26 november 2010.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link);Koch, John Thomas (2006).Celtic culture: a historical encyclopedia. Santa Barbara:ABC-CLIO. s. 759-760.ISBN 978-1-85109-440-0. Hentet26 november 2010.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  91. Ross, Cai."Top 10 foods to try in Wales".BBC Good Food. BBC. Hentet8 august 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  92. Turner, Robin (3 november 2004)."laverbread".WalesOnline website.Media Wales Ltd. Hentet27 november 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  93. Davies (2008) s. 293
  94. Ranscombe, Peter (2023-07-24)."Welsh single malt whisky gains legal protection".Decanter (engelsk). Hentet2024-02-24.
  95. Turner, Helen (1 april 2010)."Celebration for UK's first digital country".WalesOnline website.Media Wales Ltd. Hentet25 november 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  96. 123"About BBC Cymru Wales".BBC website. BBC. 2010. Hentet30 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  97. "About the BBC".www.bbc.co.uk. Hentet15 maj 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  98. "Bafta TV award nominees announced".WalesOnline website.Media Wales Ltd. 18 marts 2008. Hentet30 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  99. "ITV begins broadcasting from new Wales HQ in Cardiff Bay".ITV News. 30 juni 2014. Hentet15 maj 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  100. 12345678ap Dyfrig, Rhodri; Jones, George (2006)."The Welsh Language in the Media"(PDF).Mercator Institute for Media, Languages and Culture.Aberystwyth University. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 11 juni 2011. Hentet25 november 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  101. 12"Concern over newspapers' decline in Wales".BBC News website. BBC. 28 august 2010. Hentet25 november 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  102. Luft, Oliver (12 november 2010)."Wales on Sunday to unveil redesign this weekend".Press Gazette website.Press Gazette. Arkiveret fraoriginalen 16 juni 2011. Hentet25 november 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  103. Jones, Alun Ffred AC/AM (4 marts 2010)."Remit letter for the Welsh Books Council 2010–11"(PDF).Welsh Government. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 22 februar 2011. Hentet25 november 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  104. "What is the Welsh Books Council?".Welsh Books Council website.Welsh Books Council. 2009. Arkiveret fraoriginalen 3 juli 2017. Hentet25 november 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  105. "Y Fasnach Lyfrau Ar-Lein – Welsh Book Trade Info".Welsh Books Council website.Welsh Books Council. 22 november 2010. Arkiveret fraoriginalen 1 oktober 2011. Hentet25 november 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  106. "Phone fault hits Welsh magazine".BBC News website. BBC. 24 oktober 2005. Hentet25 november 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  107. "About".Poetry Wales website.Poetry Wales. 2010. Hentet25 november 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link);"Planet: The International Magazine for Wales".Poetry Wales website.Poetry Wales. 2010. Arkiveret fraoriginalen 13 april 2010. Hentet25 november 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
Litteratur

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Storbritanniens flag
Autoritetsdata

52°21′N3°38′V /52.35°N 3.63°V /52.35; -3.63

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wales&oldid=12226776"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2026 Movatter.jp