Wales (walisisk:Cymru) er et af de firekonstituerende lande iStorbritannien.[1] Det grænser op tilEngland mod øst, detIrske Hav mod nord og vest, ogBristolkanalen mod syd. I 2021 havde Wales et indbyggertal på 3.107.500 og et samlet areal på 20.779 km2. Wales har over 2700 km kystlinje og er meget bjergrigt med de højest tinder mod nord og i de centrale områder, inklusiveSnowdon (Yr Wyddfa), der er landets højeste bjerg. Wales ligger i dentempererede klimazone og har skiftendekystklima.
Wales dele en stor del af sin politiske og sociale historie med resten afStorbritannien, og størstedelen af befolkningen i de fleste områder talerengelsk som modersmål, men landet har bibeholdt sin særligtkulturelle identitet. Bådewalisisk og engelsk er officielle sprog; over 560.000 walisisk talende-personer bor i Wales, og sproget bliver talt af størstedelen af befolkningen i dele afNorth Wales ogWest Wales. Fra 1800-tallet og frem fik Wales et ry for at været "land of song", delvist på grund af landets tradition kaldeteisteddfod. Ved mange sportsbegivenheder somVM i fodbold,VM i rugby ogCommonwealth Games har Wales sit eget landshold. Ved deolympiske lege har walisiske atleter deltaget for Storbritannien som en del afStorbritanniens nationalhold.Rugby union bliver set som et symbol for walisisk identitet og et udtryk for national bevidsthed.
Wales' tidlige historie er lang og til tider blodig, da waliserne ofte har måtte kæmpe mod deres naboer for at bevare deres selvstændighed eller bare deres kulturelle arv.
De tidligste spor af bosættelser er cirka 30.000 år gamle, men først efter den sidste istid blev der tale om permanente bosættelser i hele området.Jægere og samlere indvandrede i stenalderen til England og Wales. Mens store mængder vand stadig var bundet i den nordligere liggende del af iskappen, var England landfast med kontinentet og Irland. I løbet af bronzealderen og jernalderen blev den keltiske kultur dominerende, og Wales var delt mellem flere stammer, bl.a. ordovicerne og silurerne. Efter disse to stammer er de geologiske perioderOrdovicium ogSilur opkaldt. Disse perioder ligger dog millioner år, før der boede keltiske stammer i Wales og er kun navngivet efter stammerne, fordi fund relateret til perioderne først blev fundet i områder, der var domineret af disse stammer.
Den første skrevne beretning om Wales er fra år 48 e.Kr.. Den romerske historikerTacitus beskrev, hvordan mindre stammer havde været under angreb fra silurerne og derfor ønskede fred og samarbejde med romerne. Romerne anlagde en række forter i det sydlige Wales og begyndte bl.a. at udvinde guld. Senere blev der anlagt forter længere nordpå.
Efter romerne trak sig tilbage, indvandrede saksiske og andre germanske stammer i lavlandet, mens de mindre tilgængelig områder forblev keltiske.
Efterhånden opstod en kulturgrænse mellem de saksiske og keltiske kulturer, og en jordvold blev bygget mellem England og Wales – den såkaldteOffa's Dyke efter kongOffa afMercia.
I en periode var kelterne i Wales allieret medvikingerne i kampen mod angelsakserne i England, og i år 878 blev en angelsaksisk engelsk hær nedkæmpet af forenede walisere og vikinger. Det gav fred med de engelske naboer i mere end 100 år.
Omkring år 1100 var freden forbi, og efter mere end 100 års spredte grænsestridigheder ogegentlige kampe var hele Wales i 1282 i praksis lagt under den engelske krone underEdward 1. Herefter fulgte en periode med revolter, mens englænderne byggede en række borge for at befæste deres position. Wales blev styret efter walisisk lov, indtil området i 1536 blev formelt sluttet sammen med England, og engelsk lov blev indført. Englænderne forsøgte også at undertrykke walisisk sprog og kultur, og det lykkedes næsten.
Mark Drakeford, første minister for Wales, på en COVID-19 pressekonference. Denwalisiske regering er ansvarlig for sundheden i Wales.
I starten af 1900-tallet var walisisk næsten uddødt, men efterhånden øgedes interessen for at bevare og genopbygge walisisk sprog og kultur. PartietPlaid Cymru blev grundlagt i 1925 bl.a. med det formål at søge større uafhængighed fra Storbritannien. I 1955 blev det officiel praksis at bruge betegnelsen "England og Wales" i stedet for bare England om den del af Storbritannien, som ikke var Skotland eller Nordirland.Cardiff blev udråbt til hovedstad i Wales.
I 1962 grundlagdes det Walisiske sprogselskab (engelsk: The Welsh Language Society,walisisk: Cymdeithas yr Iaith Gymraeg) for at forhindre det walisiske sprog i at uddø.
I 1965 anlagdes en dæmning for at skabe en drikkevandsreservoir forLiverpool, og en hel landsby blev flyttet i denne forbindelse. Det gav anledning til voldsom utilfredshed med det engelske styre, og walisisk nationalisme voksede. To militante grupper (Free Wales Army ogWelsh Defence Movement) gennemførte bombeangreb mod infrastruktur og offentlige bygninger. Det fortsatte til efter indsættelsen afPrins Charles somPrins af Wales i 1969.
I 1979 var der folkeafstemning om dannelse af et walisisk parlament, men der var et stort flertal imod. Afstemningen blev gentaget i 1997, hvor parlamentets oprettelse blev vedtaget med et lille ja.Wales' nationalforsamling (engelsk: The National Assembly for Wales,walisisk: Cynulliad Cenedlaethol Cymru) blev oprettet i 1999 og fik ret til at administrere statsbudgettet i Wales.
I 2006 gennemførtes lovenGovernment of Wales Act, som øgede nationalforsamlingens magt, så den nu svarer til det Skotske Parlament og Nordirlands Nationalforsamling. Efter valget til nationalforsamlingen i 2007 dannedes en koalitionsregering med Plaid Cymru som den ene part.
Wales er et overvejende bjergrigt land på den vestlige side af det centrale sydlige Storbritannien.[2] Det strækker sig omkring 270 km fra nord til syd.[3] Den ofte citerede "Wales’ størrelse" er omkring 20779 km2.[4] Wales grænser op til England mod øst og er omgivet af hav på alle andre sider:Det Irske Hav mod nord og vest,Skt. Georges Kanal ogDet Keltiske Hav mod sydvest samtBristolkanalen mod syd.[5][6] Wales har omkring 2700 km kystlinje (langs middelhøjvandslinjen), inklusive fastlandet,Anglesey ogHolyhead.[7]Over 50 øer ligger ud for det walisiske fastland, hvoraf den største er Anglesey i nordvest.[8]
En stor del af Wales’ varierede landskab er bjergrigt, især i de nordlige og centrale regioner. Bjergene blev formet under den sidste istid,Devensian-istiden. De højeste bjerge i Wales findes iSnowdonia (Eryri), hvoraf fem er over 1000 m høje. Det højeste af disse erSnowdon (Yr Wyddfa), på 1085 m, som er det højeste i hele Storbritannien.[9][10] De 14 walisiske bjerge, eller 15 hvisCarnedd Gwenllian medregnes - ofte udeladt på grund af dets lavetopografiske prominens - over 910 m høje (30000 fod), kendes samlet somWelsh 3000s og ligger i et lille område i nordvest.[11] Den højeste uden for 3000 fod-gruppen erAran Fawddwy, på 905 m, i den sydlige del af Snowdonia.[12]Brecon Beacons (Bannau Brycheiniog) ligger i syd (højeste punktPen y Fan, på 886 m),[13] og forbindes medCambrian Mountains iMid Wales (højeste punktPumlumon, på 852 m).[14]
Reliefkort over Wales: Topografi over 600 fod (180 m)Nationalparker
Wales hartre nationalparker: Snowdonia, Brecon Beacons ogPembrokeshire Coast (Arfordir Penfro). Det harfem områder med enestående naturskønhed (Areas of Outstanding Natural Beauty): Anglesey,Clwydian Range and Dee Valley,Gowerhalvøen,Llŷn Peninsula ogWye Valley.[15] Gower-halvøen var det første område i Storbritannien, der blev udpeget som etArea of Outstanding Natural Beauty, i 1956. I 2019 havdeWales’ kystlinje 40 strande med detBlå Flag, tre marinaer med Blå Flag og én bådoperatør med blåt flag.[16] Wales’ syd- og vestkyster, sammen med de irske og cornwallske kyster, rammes ofte af atlantiske vestenvinde/sydvestenvinde, som gennem årene har sænket og ødelagt mange skibe. I 1859 blev over 110 skibe ødelagt ud for Wales’ kyst under enorkan, hvor mere end 800 mennesker mistede livet i hele Storbritannien.[17] Det største enkeltstående tab indtraf ved forliset afRoyal Charter ud for Anglesey, hvor 459 mennesker omkom.[18] I 1800-tallet gik over 100 fartøjer tabt med et gennemsnitligt tab på 78 søfolk om året.[19] Krigshandlinger medførte tab nær Holyhead,Milford Haven og Swansea.[19] På grund af undersøiske klipper og ubelyste øer er Anglesey og Pembrokeshire fortsat berygtede for skibsforlis, isærSea Empress-olieudslippet i 1996.[20]
Den første grænse mellem Wales og England var uklar, bortset fra omkring floden Wye, som var den første accepterede grænse.[21]Offa’s Dyke var tænkt som en tidlig tydelig grænselinje, men dette blev forpurret afGruffudd ap Llewellyn, som generobrede landområder på den anden side af diget.[21]Act of Union 1536 etablerede en lineær grænse, der strakte sig fra mundingen afDee til mundingen af Wye.[21] Selv efter unionsakten forblev mange af grænserne uklare og bevægelige indtilSunday Closing (Wales) Act 1881, som tvang lokale virksomheder til at afgøre, hvilket land de hørte under for at acceptere enten walisisk eller engelsk lovgivning.[21]
I løbet af de sidste 250 år er Wales blevet forvandlet fra etlandbrugsland til etindustrisamfund og derefter til enpostindustriel økonomi.[26] I 1950’erne var Wales’BNP dobbelt så stort somIrlands; i 2020’erne varIrlands økonomi fire gange så stor som Wales’. Siden anden verdenskrig erservicesektoren kommet til at udgøre størstedelen af beskæftigelsen, et kendetegn for de fleste avancerede økonomier.[27] I 2018, ifølge data fraOECD ogEurostat, var bruttonationalproduktet (BNP) i Wales £75 milliarder, en stigning på 3,3 procent i forhold til 2017. BNP pr. indbygger i Wales var i 2018 £23.866, en stigning på 2,9 procent fra 2017. Til sammenligning var BNP pr. indbygger iItalien £25.000,Spanien £22.000,Slovenien £20.000 ogNew Zealand £30.000.[28][29] I de tre måneder frem til december 2017 var 72,7 procent af personer i den erhvervsaktive alderi beskæftigelse, sammenlignet med 75,2 procent i hele Storbritannien.[30] For finansåret 2018–19 udgjorde detwalisiske budgetunderskud 19,4 procent af Wales’ anslåede BNP.[31]
I 2019 var Wales nettoeksportør afelektricitet. Landet producerede 27,9 TWh elektricitet og forbrugte kun 14,7 TWh.[32] I 2021 oplyste den walisiske regering, at mere end halvdelen af landets energibehov blev dækket afvedvarende energikilder, hvoraf 2% kom fra 363vandkraftprojekter.[33]
Ifølge britisk lov bidrager Wales til udgifter, der ikke direkte gavner Wales, f.eks. over £5 milliarder tilHigh Speed 2, som ifølge den britiske og walisiske regerings transportrådgiver Mark Barry “vil skade den walisiske økonomi med £200 mio. om året”. Wales betaler også mere i militærudgifter end de fleste lande af tilsvarende størrelse; eksempelvis betaler Wales dobbelt så meget som Irland bruger på militæret.[34] Den britiske regering bruger £1,75 mia. om året på militæret i Wales, hvilket næsten svarer til det beløb, Wales bruger på uddannelse hvert år (£1,8 mia. i 2018/19) og fem gange så meget som det samlede beløb, der bruges på politiet i Wales (£365 mio.).[35]
Fra midten af 1800-tallet og frem til efterkrigstiden var kulminedrift og -eksport den dominerende industri. På sit højdepunkt i 1913 var næsten 233.000 mænd og kvinder beskæftiget ikulområdet i Sydwales, hvor de udvandt 56 millioner ton kul.[36] Cardiff var engang verdens størstekuludskibningshavn og håndterede i nogle år før første verdenskrig en større godsmængde end bådeLondon ogLiverpool.[37] I 1920’erne arbejdede over 40 procent af den mandlige walisiske befolkning itung industri.[38] IfølgePhil Williams “ødelagde”Den Store Depression Wales, både nord og syd, på grund af landets “overvældende afhængighed af kul ogstål”.[38] Fra midten af 1970’erne gennemgik den walisiske økonomi en massiv omstrukturering, hvor et stort antal job i tung industri forsvandt og efterhånden blev erstattet af nye job ilet industri og i servicesektoren. I slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne lykkedes det Wales at tiltrækkeudenlandske direkte investeringer der var over gennemsnittet i Storbritannien.[39] En stor del af den nye industri var i praksis af “filialfabrik”-typen (eller “skruetrækkerfabrik”), hvor et produktionsanlæg ellercallcenter er placeret i Wales, mens de højest lønnede stillinger i virksomheden findes andre steder.[40][41]
Den jordbund af lav kvalitet i store dele af Wales er uegnet til planteavl, og derfor har husdyrbrug været landbrugets hovedfokus. Omkring 78 procent af landarealet anvendes til landbrug.[42] Det walisiske landskab med sine tre nationalparker og strande med detBlå Flag tiltrækkerstore mængder turister, som styrker økonomien i landdistrikterne.[43] Wales har, ligesomNordirland, relativt få højtværditilførende job inden for sektorer somfinans ogforskning og udvikling, hvilket delvis skyldes en relativ mangel på “økonomisk masse” (dvs. befolkning) – Wales mangler et stort storbycentrum.[41] Manglen på job med høj værditilførsel afspejles i en lavere økonomisk produktion pr. indbygger sammenlignet med andre regioner i Storbritannien: i 2002 lå den på 90 procent af EU25-gennemsnittet og omkring 80 procent af det britiske gennemsnit.[41] I juni 2008 skrev Wales historie ved at blive den første nation, der blev tildeltFairtrade status.[44]
Der anvendesBritiske pund som valuta i Wales. Talrige walisiske banker udstedte deres egne pengesedler i 1800-tallet, men den sidste bank, der gjorde dette, lukkede i 1908. Siden da harBank of England haftmonopol på udstedelse af pengesedler i Wales.[45]Commercial Bank of Wales, etableret i Cardiff afSir Julian Hodge i 1971, blev overtaget afBank of Scotland i 1988 og integreret i moderselskabet i 2002.[46]Royal Mint, som udsteder demønter, der cirkulerer i hele Storbritannien, har siden 1980 haft base på én lokalitet iLlantrisant.[47] Sidendecimaliseringen i 1971 har mindst én af de cirkulerende mønter fremhævet Wales, såsom énpundsmønterne fra 1995 og 2000. Pr. 2012 blev de seneste design, der var dedikeret til Wales, produceret i 2008.[48]
A55-motortrafikvejen har en tilsvarende funktion langs Nordwales’ kyst og forbinderHolyhead ogBangor med Wrexham og Flintshire. Den forbinder også til det nordvestlige England, primærtChester.[50]
Den vigtigste nord-syd-forbindelse i Wales erA470, som løber fra Cardiff tilLlandudno.[51]
Cardiff Airport er Wales’ internationale lufthavn. Den tilbyder forbindelser til europæiske, afrikanske og asiatiske destinationer,[59] og ligger omkring 19 km sydvest forCardiff city centre i Vale of Glamorgan. Indenrigsflyvninger i Wales gik tidligere mellem Anglesey (Valley) og Cardiff og blev siden 2017 opereret afEastern Airways;[60] fra 2022 er disse flyvninger ikke længere tilgængelige. Andre indenrigsflyvninger opererer til det nordlige England, Skotland og Nordirland.[61]
Wales har fire kommercielle færgehavne. Regelmæssige færgeforbindelser til Irland sejler fraHolyhead,Pembroke Dock ogFishguard. Ruten fra Swansea tilCork blev indstillet i 2006, genoptaget i marts 2010 og igen lukket i 2012.[62]
Estimeret (præ-1801); census (post-1801)[63] 2001 census[64] 2021 census[65]
Befolkningen i Wales blev fordoblet fra 587.000 i 1801 til 1.163.000 i 1851 og nåede 2.421.000 i 1911. Størstedelen af stigningen fandt sted i kulmineområderne, især iGlamorganshire, som voksede fra 71.000 i 1801 til 232.000 i 1851 og 1.122.000 i 1911.[66] En del af denne vækst kan tilskrives dendemografiske transition, som fandt sted i de flesteindustrialiserende lande underden industrielle revolution, hvor dødeligheden faldt, mensfødselsraterne forblev stabile. Der var dog også omfattende indvandring til Wales under industrialiseringen. Englænderne udgjorde den største gruppe, men der var også betydelige antal irere og mindre grupper fra andre etniske baggrunde,[67] herunderitalienere, som migrerede til Sydwales.[68] I 1900-tallet modtog Wales også indvandring fra forskellige dele af det britiskeCommonwealth, ogafro-caribiske ogasiatiske samfund bidrager til den etnokulturelle mangfoldighed, især i byområder i Wales. Mange af disse identificerer sig som walisiske.[69]
Befolkningen var i 1972 på 2,74 millioner og forblev stort set stabil resten af årtiet. I begyndelsen af 1980’erne faldt befolkningstallet dog på grund af nettoudvandring fra Wales. Siden 1980’erne har nettomigrationen generelt været positiv og har bidraget mere tilbefolkningsvækst end den naturlige befolkningsændring.[70] Den fastboende befolkning i Wales var ifølge folketællingen i 2021 3.107.500 (1.586.600 kvinder og 1.521.000 mænd), en stigning på 1,4 procent siden 2011. Dette er en lavere vækst end de 5% mellem 2001 og 2011.[71] I 2021 udgjorde Wales 5,2 procent af den samledebefolkning i England og Wales.
Offentlig sundhedspleje i Wales leveres afNHS Wales (GIG Cymru) gennem syv lokale sundhedsbestyrelser og tre landsdækkende NHS-trusts. Systemet blev oprindeligt oprettet som en del af NHS-strukturen for England og Wales vedNational Health Service Act 1946, men ansvaret for NHS i Wales overgik i 1969 til den britiske minister for Wales (Secretary of State for Wales).[74] Ved decentraliseringen i 1999 blev ansvaret for NHS Wales overført til den walisiske nationalforsamling og ligger nu hosMinister for Health and Social Services.[75]
Historisk blev Wales betjent af mindre såkaldte “cottage hospitals”, opført som frivillige institutioner.[76] Efterhånden som nyere og dyrere diagnostiske teknikker og behandlinger blev tilgængelige, er det kliniske arbejde blevet samlet på nyere og større regionshospitaler.[76] I 2006 fandtes der sytten regionshospitaler i Wales.[76] NHS Wales beskæftiger direkte over 90.000 medarbejdere og er dermed den største arbejdsgiver i Wales.[77]
National Survey for Wales i 2021–22 viste, at 72% af de adspurgte voksne havde et godt eller meget godt generelt helbred, 19% havde et rimeligt helbred, og 8% havde et dårligt eller meget dårligt helbred.[78] Undersøgelsen registrerede, at 46% af walisiske voksne havde en langvarig sygdom, såsomgigt,astma,diabetes ellerhjertesygdomme.[79] Den viste også, at 13% af den voksne befolkning varrygere, 16% oplyste, at de drakalkohol over de ugentligt anbefalede grænser, mens 56% dyrkede de anbefalede 150 minutters fysisk aktivitet om ugen.[80] Ifølge undersøgelsen angav 30%af de voksne i Wales, at de havde spist mindst fem portioner frugt eller grøntsager dagen før, og 36% oplyste, at de havde en sund vægt.[81]
Walisisk er et gammeltkeltisk sprog, der er nært beslægtet medkornisk (Cornwall) ogbretonsk (Bretagne).Nu taler man næsten kun walisisk oppe i bjergene. Sproget tales af omkring 840.000 mennesker, svarende til cirka 28% af befolkningen.
En række BBC-produktioner, såsomDoctor Who ogTorchwood, er blevet optaget i Wales.
Wales blev Storbritanniens førstedigitale tv-nation i 2010.[95]BBC Cymru Wales er den nationalepublic service-station,[96] og producerer både tv- og radioprogrammer på walisisk og engelsk.[97] Selskabet har også produceret programmer somLife on Mars,Doctor Who ogTorchwood til BBC’s netværkspublikum i hele Storbritannien.[96][98]ITV, Storbritanniens vigtigste kommercielle tv-station, har en Wales-orienteret tjeneste under navnetITV Cymru Wales.[99]S4C begyndte at sende i 1982. Kanalens indhold var fortrinsvis påwalisisk i primetime, men delte engelsksproget indhold medChannel 4 på andre tidspunkter. Sidendigitaliseringen har kanalen udelukkende sendt på walisisk.[100]:13–14BBC Radio Cymru er BBC’s walisisksprogede radiotjeneste, som sender i hele Wales.[96] En række uafhængige radiostationer sender i de walisiske regioner, overvejende på engelsk. I 2006 sendte flere regionale radiostationer på walisisk: udbuddet spændte fra to nyhedsbulletiner på to minutter hver hverdag (Radio Maldwyn) til over 14 timers walisisksprogede programmer om ugen (Swansea Sound) og til i praksis tosprogede stationer somHeart Cymru ogRadio Ceredigion.[100]:16–18
De fleste aviser, der sælges og læses i Wales, er landsdækkende aviser, som findes i hele Storbritannien.Western Mail er Wales’ eneste trykte, landsdækkende dagblad.[101] Regionsbaserede dagblade i Wales omfatterDaily Post (som dækker North Wales),South Wales Evening Post (Swansea),South Wales Echo (Cardiff) ogSouth Wales Argus (Newport).[101]Y Cymro er en walisisksproget avis, der udkommer ugentligt.[100]:22–23Wales on Sunday er den eneste walisiske søndagsavis, som dækker hele Wales.[102]Books Council of Wales er det walisiske, regeringsfinansierede organ med ansvar for at fremmewalisisk litteratur på walisisk og engelsk.[103] BCW yder udgivelsesstøtte til kvalificerede engelsksprogede og walisisksprogede publikationer.[104] Omkring 650 bøger udgives hvert år af nogle af de mange walisiske forlag.[100]:34[105] Wales’ vigtigste forlag omfatterGomer Press,Gwasg Carreg Gwalch,Honno,University of Wales Press ogY Lolfa.[100]:34 Tidsskrifter med walisisk fokus omfatterCambria (et magasin om walisiske forhold, der udkommer hver anden måned på engelsk),[106]Planet ogPoetry Wales.[107] Walisisksprogede magasiner omfatter aktuelle samfundstitler somGolwg (“View”), der udkommer ugentligt, ogBarn (“Opinion”), der udkommer månedligt.[100]Y Wawr (“The Dawn”) udkommer kvartalsvis og udgives afMerched y Wawr, den nationale organisation for kvinder.[100]Y Traethodydd (“The Essayist”), en kvartalsvis udgivelse fraPresbyterian Church of Wales, udkom første gang i 1845 og er den ældste walisiske publikation, der stadig udkommer i trykt form.[100]
Wales' flag, "The Red Dragon" eller "Y Ddraig Goch" (Den røde drage), fik officiel status i1959. Dragen var symbol for Cadwallader, kong af Gwynedd i 632, og er et af de ældste symboler i verden.
Wales' to nationalplanter er påskeliljen (narcis) ogporre.
Hen Wlad Fy Nhadau er den sang, som synges somnationalsang for Wales og spilles ved internationale begivenheder som fodbold eller rugby, når det nationale hold er involveret.
↑"Aran Fawddwy". snowdoniaguide.com. Hentet2 oktober 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
↑Nuttall, John & Anne (1999). The Mountains of England & Wales – Volume 1: Wales (2nd edition ed.). Milnthorpe, Cumbria: Cicerone.ISBN978-1-85284-304-5.
↑"Stormy Weather".BBC North West Wales website. BBC. 28 april 2006. Arkiveret fraoriginalen 26 januar 2011. Hentet26 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
↑Energy Generation in Wales 2019(PDF). Regen;Welsh Government.Wales is a net exporter of electricity, having consumed approximately 14.7 TWh (1) of electricity in 2019, while generating approximately 27.9 TWh.
↑Hume, Rev. A. (1849)."Philosophy of Geographical Names".Proceedings of the Literary and Philosophical Society of Liverpool (6): 44. Hentet25 februar 2020.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
.svg)
.jpg)
_-_25.jpg)
