Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

World Wide Web

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fraWWW)
Denne artikel har enliste med kilder, en litteraturliste ellereksterne henvisninger, men informationerne i artiklener ikke underbygget, fordikildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes pådiskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.(2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
Denne side handler om et hypertekst-system. For at læse om browseren, seWorldWideWeb.
"WWW" omdirigeres hertil. For andre betydninger af WWW, seWWW (flertydig).
Historisk: DenneNeXT-arbejdsstation (en NeXTcube) blev anvendt afTim Berners-Lee som den første Webserver på World Wide Web.

World Wide Web (kortWWW) er ethypertekst-system, der formidles viainternettet.Internet bruges ofte fejlagtigt om World Wide Web.

For at se WWW bruges enapplikation kaldet enwebbrowser (som regel blot benævnt enbrowser) til at hentewebsider fra en eller flerewebservere og vise dem i engrafisk brugerflade (eller tidligeretekstbrugerflade) på brugerensskærm. Brugeren kan følgehyperlinks til andre websider – eller sende information tilbage til en server via enwebformular. Det at følge hyperlinks på WWW kaldes at web-surfe eller at surfe på internettet.

World Wide Web blev skabt i 1989 af sirTim Berners-Lee.

Hvordan findes websider

[redigér |rediger kildetekst]

For at finde en side på WWW kan man bruge etlinkkatalog eller ensøgemaskine. Den største af dem erGoogle.

Hvordan laves websider

[redigér |rediger kildetekst]

Websider eller hjemmesider kan "håndlaves" med en almindeligteksteditor evt. med html-hjælpeudvidelser. Det er en yderst simpel, men besværlig måde. Til få sider eller for at teste nogle html-tags er metoden god.

En lettere metode er at anvende en (WYSIWYG)HTML-editor, hvor man kan klippe-klistre tekst direkte ind med formateringer eller overskrifter. Faktisk kan mangetekstbehandlingsprogrammer direkte gemme i html-format og automatisk gemme billeder i en separat mappe.

Større firmaer eller personer, som har brug for et stortwebsite, anvenderCMS (Content Management System). I et CMS-system kan man lave skabeloner og evt. brugergrupper, så hver gruppe har ansvaret for hver sit indhold. Ydermere kan man kræve, at en side førstpubliceres, når en eller flere har godkendt indholdet.

Andre måder erwikis,blogs...

Siderne kan evt. dynamisk dannes af serverteknologier valgt afwebmastere fxASP ellerPHP, og data kan hentes eller sendes tildatabaser.

Check af websider

[redigér |rediger kildetekst]

Først bør man tjekke om html-syntaksen er i orden. Det kan gøres gratis viaW3C-validatoren for websider på WWW eller uploadede filer.[1] En anden god service W3C stiller til rådighed, er at tjekke om ens WWW-henvisninger virker og finde dem som ikke gør.[2]

Nogle CMS-systemer tjekker automatisk for en eller flere af ovenstående mulige problemer.

Herefter skal man tjekke om websiderne ser gode ud i de browsere, brugerne anvender. Der er nemlig små forskelle i den måde websiderne præsenteres på af forskellige browsere

Hvordan lægges siderne på World Wide Web?

[redigér |rediger kildetekst]

Bruger man en wiki eller et CMS-system, lægges websiderne automatisk på WWW, eventuelt efter, at de først er godkendt. Ellers kan man købe plads på etwebhotel og uploade websiderne med billedfiler o.l. viawebdav,cvs,sftp,ftp,http... Webhotellet oplyser, hvordan siderne uploades. Er der tale om dynamiske websider, der benytter databaser, skal man også have disse oprettet på serveren og vide, hvordan de tilgås.

Har man lyst til at eksperimentere eller sætte sin egen server op, kan man lægge websiderne på den maskine, der skal være webserver. Det kræver dog at serveren har en fast ikke-privatip-adresse – eller bliverNATtet til en sådan, ellers kan andre ikke se siderne udefra internettet. Man kan købe eninternetadgang, som har en fast ikke-privat ip-adresse hos eninternetudbyder. Hedder den faste ip-adresse f.eks. "1.2.3.4", kan man se sin startside ved at skrive "http://1.2.3.4/minstartsidesnavn.html".

Vil man have et symbolsk navn (DNS-adresse), skal man købe et domæne under et eller andettopdomæne.

Hvad består World Wide Web af og hvad kan websider indeholde?

[redigér |rediger kildetekst]

Som basis for WWW er der anvendt følgende kategorier afstandarder:

  • Obligatoriske:
    • EnURL, der angiver en unik adresse for hver side på internettet. Eksempel på en URL som også er en hyperlink: "https://da.wikipedia.org/wiki/World_Wide_Web".
      • URLs, som hyperlinks er en delmængde af, kan også pege andre internetobjekter udenfor World Wide Web, som for det meste serviceres af andre applikationer f.eks. filer viaftp, sende mail via "mailto:"-opmærkningstags, nyhedsgruppelinks via "nntp://.." eller "news://..."-opmærkningstags (Webside ikke længere tilgængelig) osv.
    • ProtokollerneHTTP ellerHTTPS specificerer, hvordan webbrowseren og webserveren sender information til hinanden. Det forreste af en URL indikerer hvilken protokol, der ønskes anvendt: "http://da.wikipedia.org/". I http eller https forhandlingen sender webserveren eller beder om at modtage en eller flerecookies.
    • Et www-opmærkningssprog; f.eks. enHTML- ellerXHTML-variant ofte med anvendelse af enCSS-variant, der indeholder websideindhold og som definerer, hvordan informationen skal formateres, så den præsenteres på passende vis af webbrowseren.
    • Et WWW-kompatibelttegnsæt, som indikeres via http, https eller websiden selv. F.eks. enunicode-variant (f.eks.UTF-8),US-ASCII eller enISO 8859-variant (f.eks.ISO 8859-1). Bemærk at æøå fint kanrepræsenteres i US-ASCII som hhv.æ ø og å.

Af alle informationerne ovenfor behøver brugeren normalt kun at huske eller have (en del af) en URL, resten finder webbrowseren automatisk ud af. F.eks. kan man nøjes med at skrive eller klippe klistre "da.wikipedia.org", "dr.dk" eller "www.dr.dk" – browseren forsøger så at prøve http viatcp-port 80.

Websider kan også indeholde følgende:

  • Ekstra:
    • HTML objekt-tags:
    • Filformater der typisk er understøttet af webbrowseren:
      • JPEG (.jpg) – åben standard.
      • PNG (.png) – åben standard.
      • SVG (.svg) – åben standard.
      • GIF (.gif) – tidligere proprietær standard, men seneste patent (inkl. kompressionsformatetLZW) udløb år 2004.
    • Filformater (f.eks.Applets) der ikke er direkte er understøttede af browseren og for det meste kræver plug-ins eller specielt installeret software:

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Kilder/referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^The W3C Markup Validation Service (CSS:The W3C CSS Validation Service)
  2. ^W3C Link Checker

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=World_Wide_Web&oldid=11836288"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp