Hvad, der præcis udgør visdom, er man uenige om. Herunder følger nogle af de mere almindelige perspektiver på visdomsbegrebet.
Inden for nogetpsykologi ogfilosofi betragtes visdom som denegenskab, en vís person besidder. Det modsatte af at være vís er at være 'tåbelig'. En anden definition kan være, at visdom er evnen til at bruge kundskab klogt.
Fænomenet visdom adskiller sig således både fraviden,intelligens,evner ogfærdigheder. Kort sagt er visdom noget maner, mens viden er noget manhar. Hvor intelligens er noget, der mere eller mindre bliver fastlagt i en tidlig alder, så siger man ofte at en persons visdom kan vokse eller falde hele livet igennem.
Visdom som egenskab er på den måde hverken afhængig af arv eller opvækst. En uuddannet bonde i en fattig del af verden kan således sagtens være mere vís end en distræt professor på et vestligtuniversitet, der omvendt må formodes at være mere vidende og (måske) mere intelligent.
Inden for noget klassiskfilosofi betragter man visdom som endyd, det vil sige en tilegnet dygtighed.Sokrates var 'filosof', som på oldgræsk betyder "ven af visdommen". Dette er dog et udtryk, der i sin tid blev brugt for at skille filosoffens profession fra vismandens. Oprindeligt er filosofi derfor noget andet end visdom, selv om de på nogle områder er beslægtede. Således har filosofien visse emneområder, som ligner visdommen. Især eretikken et eksempel, men også denpolitiske filosofi i det omfang at denne søger at give råd til magthaverne om, hvordan man forvalter magten på en vís måde. Dels handler filosofi også om at udvise dømmekraft og faktiskemoralske egenskaber inden for det etiske og politiske, dvs. menneskets sociale omgang og samfundsliv.
I den græske filosofi fra Sokrates og frem var visdom en dyd, altså en karakteregenskab[4]. Visdom handler som dyd især om, bevidst eller ubevidst, at kende sine egne begrænsninger. Således blev det sagt, atSokrates (5. årh. f.Kr.) var den víseste mand iAthen, fordi 'han vidste, at han ikke vidste noget', eller mere præcist fordi hanvidste, at alt hans menneskelige viden strengt taget ikke var noget værd. Dermed menes der dog ikke andet, end at han vidste, at alt – eller næsten alt – hvad der gik for viden kunne betvivlesfilosofisk.
Inden for mange gamle filosofier og religioner ser man visdom i sammenhæng med åndelighed og en dybere forbindelse til livets grundlæggende principper[5]. Visdom handler om at udvikle en omfattende forståelse for tilværelsens fundamentale spørgsmål, der ofte indebærer en bevidsthed om ens rolle i verden. Denne form for visdom er ikke intellektuel, men omhandler aspekter af tilværelsen, der ikke kan tilegnes gennem akademiske analyser og diskussioner[5][6].
Gammel visdom er i modsætning til nogle fejlopfattelser ikke det samme somNew Age, som er en en nyere bevægelse, der bygger på en astrologisk tro på en kommende ny blomstrende tidsalder kaldet vandmandens tidsalder[7].
