Virksomhedskultur er dekutymer,ritualer og indbyrdes "aftaler", somvirksomheder har – uden nødvendigvis at tale om dem. De kan være rygraden i måden, virksomheden fungerer på, og afgørende forsucces ellerfiasko, fordi de præger enhver handling og beslutning. Eksempelvis kan en nydirektør hurtigt ændre "ånden" i virksomheden, ipositiv ellernegativ retning. Det er fordi virksomhedens kultur med ét slag bliver ændret. Og det er muligt at ændre på disse grundlæggende faktorer ved en bevidst indsats. I mange år arbejdede eksternespecialister for virksomheder, der ønskede at forbedre deres interne kultur.
Kulturteorien opstod i starten af 1980’erne, hvor man begyndte man at opfatte kultur som metafor for organisationen/virksomheden. Der indtraf to kulturbølger og grundtanken bag første bølge var, at kultur er noget en organisation har, og på den måde noget man bygger. Grundtanken bag anden bølge derimod var, at kultur er noget en organisation er. Således opfattede man i forbindelse med første bølge kultur som en ”ting” der skal styres, hvorimod man i forbindelse med anden bølge snarere anså kultur som de stykker af værdier, metoder, historier og artefakter der udgør en organisation til ”det den er”[1].
I relation til første bølge, gør den amerikanske videnskabsmands Edgar Schein sig gældende. Han var interesseret i lederens rolle i forbindelse med udviklingen og vedligeholdelsen af virksomhedskultur og han anså kultur som et gruppefænomen. På den baggrund opstillede han en kulturmodel. Modellen inddeler kultur i tre forskellige niveauer i forhold til graden af synlighed for observatøren. Hans opdeling i niveauer strækker sig fra de meget håndgribelige og tydelige manifestationer til de mere ubevidste og grundlæggende antagelser, der defineres som kulturens kerne[2]:
Hvis en grundlæggende antagelse er stærkt forankret i en gruppe, vil medlemmerne opfatte enhver adfærd, baseret på et andet grundlag, som uforståelig. Der er derfor tale om de implicitte antagelser, som rent faktisk styrer adfærden, og som fortæller gruppen, hvordan bestemte ting skal opfattes:
 | Når vi først én gang har udviklet et sådant integreret set af antagelser, som kan kaldes en tankeverden eller et mentalt landkort, vil vi føle os yderst veltilpasse sammen med personer, der deler det samme sæt antagelser |  |
| Edgar H. Schein[4] | ||
 | Spire Denne artikel omerhverv, erhvervsliv ogarbejdsmarked er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den. |