| Wilhelm af Modena | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 1184 Piemonte,Italien |
| Død | 31. marts1251 Lyon,Frankrig |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Diplomat, katolsk præst, katolsk biskop |
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Wilhelm af Modena (også kaldet William,Wilhelm af Sabina,Guglielmo de Chartreaux,Guglielmo de Savoy ellerGuillelmus, født ca. 1184, død31. marts1251) var enitalienskklerk ogdiplomat forpaven. Han blev ofte udpeget til legat eller pavelig udsending af paverneHonorius 3. ogGregor 9. især iLivland i 1220'erne og i spørgsmål vedrørendePreussen i 1240'erne. Den28. maj1244 blev han udnævnt tilkardinal-biskop af Sabina afpave Innocent 4..1219-1222 var han tilligevicekansler i Den Hellige Romerske Kirke.
Født iPiemonte og udnævnt tilbiskop af Modena i 1221 blev Wilhelm sendt sompavelig legat for at løse en række problemer, der opstod i forlængelse afkorstogene til Livland i 1225.Fyrstbiskop Albert og den semiroyale militæreSværdbroderordenen, tyske korsfarere og russerne havde alle deres krav, der blev yderligere kompliceret af sprogproblemer. Wilhelm opnåede snart tillid blandt alle parter ved at arrangere diplomatiske kompromisser om grænser, overlappende kirkelige og territoriale jurisdiktioner, skatter, møntslagning og andre emner, men han var ikke i stand til at løse det væsentligste spørgsmål: hvem, der skulle have overherredømmet i Livland. Wilhelm forsøgte at fjerneEstland fra konflikten ved at lægge det direkte under pavens kontrol ved at udpege en egen vicelegat som guvernør og ved at udpege tyske riddere somvasaller. Men vicelegaten overdrog områderne tilSværdbroderordenen.Henrik af Livlands krønike oplyser, at Wilhelm i1226 ved en anden fæstning kaldetTarwanpe fik stiftet fred mellem tyskere, danskere og estere.
Endnu mens Wilhelm forhandlede i Livland, ulmede konflikter, der skulle optage ham et par årtier senere. Efterkorstogene måtte Wilhelm af Modena for at gørePreussen kristent forhandle en aftale mellem forskellige krav og målsætninger mellemChristian af Oliva, den førstebiskop afPreussen, der kunne være blevet ophøjet til helgen som "Preussernes apostel", og denTyske Ordens riddere, til hvem Christian og hertugConrad af Masovia havde gjort territoriale indrømmelser.
Før 1227 havde alene Christians egen cistercienserorden bidraget til dannelsen af befæstede missionscentre, men med den Tyske Ordens ridderes ankomst fulgtedominikanerordenen, som blev favoriseret af ordenen og af pavePave Gregor 9., hvorved de fik et stærkt fodfæste i Preussen, mens Christian og hans cisterciensere kom i baggrunden. Wilhelm af Modena, der var blevet pavelig legat for Preussen, underkendte Christians rettigheder, og denne blev taget til fange af de hedenske preussere og holdt fanget1233-1239 mod en løsesum, mens der udnævntes en ny biskop for Preussen. I1236 gav Gregor 9. op med hensyn til Christian og gav Wilhelm af Modena mulighed for at opdele Preussen i tre stifter (dioceses). Biskopperne for disse skulle efter denTyske Ordens ønske vælges blandt medlemmer afdominikanerordenen, mens intet blev gjort for at komme biskop Christian til undsætning.
I vinteren1239/1240 genvandt Christian sin frihed. Han måtte stille gidsler, som han senere måtte købe fri for ikke mindre end 800 mark, som han modtog fra Gregor. Straks efter han fik sin frihed, klagede Christian til paven over, at denTyske Orden nægtede at døbe alle, der ønskede det, og undertrykte de nyligt konverterede. Mere konkrete anklagepunkter vedrørte bispedømmelige rettigheder, som de havde krævet, og formuer, som de nægtede at tilbagegive. Konfrontationen var ikke afklaret, da Gregor døde den22. august1241. Christian og den Tyske Orden aftalte nu, at to tredjedele af de erobrede områder i Preussen skulle tilhøre ordenen og indgå i dannelsen af enTysk Ordensstat og en tredjedel skulle tilhøre biskoppen. Biskoppen skulle også have ret til at udøve de kirkelige funktioner i de områder, som hørte under ordenen.
Wilhelm af Modena opgav ikke sine planer om at opdele Preussen i stifter i stedet for at overdrage magten til en jordejende ridderorden. Han opnåede tilladelse afpave Innocent 4. til at gennemføre en opdeling, og den29. juli1243 blev bispedømmet Preussen delt i fire stifter (dioceses): Culm, Pomesanien, Ermland, og Samland.
Disse fire stifter fald under ærkebispen iRiga medVisby som moderby for Riga. Begge byer blev medlemmer afHanseforbundet. Christian modtog for sit mangeårige virke somapostel det privilegium at kunne vælge, hvilket af de nye bispedømmer, han ville, men han afstod fra valget.
I mellemtiden havde Wilhelm været iRom. DaPave Celestin 4. døde efter blot 16 dages embedstid, var denekskommunikerede tysk-romerske kejser afFrederik 2., i besiddelse afPavestaten omkringRom og prøvede at presse kardinalerne til at vælge hans kandidat som pave. Kardinalerne flygtede tilAnagni og valgte Sinibaldo de' Fieschi, der tiltrådte somPave Innocent 4. den25. juni1243 efter etinterregnum på mere end halvandet år. Innocent 4. havde tidligere været en ven af Frederik 2. Straks efter valget sendte kejseren en lykønskning og løfter om fred, hvilket Innocent nægtede at modtage. To måneder senere sendte han udsendinge, hvorunderPeter de Colmieu,ærkebiskop af Rouen, Wilhelm af Modena, der havde opsagt sit episkopale embede, og abbedWilliam af St. Facundus som legater til kejseren iMelfi med instruktioner om at bede ham om at frigive de prælater, som han havde tilfangetaget under deres rejse til et møde, somGregor 9. havde haft planer om at holde iRom samt at opfordre kejseren til at yde godtgørelse for de skader, som han havde forvoldt kirken, og som havde fået Gregor 9. til atekskommunikere ham. Hvis kejseren ville benægte sine ugerninger over for kirken eller forsvare dem, skulle legaterne foreslå at lægge afgørelsen i hånden på et råd af konger, prælater og fyrster. Frederik indgik en aftale med Innocent den31. marts1244. Han lovede at underkaste sig kravene fra kurien i alle afgørende henseender, at genskabe kirkens stater, at frigive prælaterne, og at give amnesti til allierede af paven. Hans utroværdighed kom for dagen, da han i hemmelighed virkede for tumulter i Rom og nægtede at frigive de fængslede prælater.
Innocent besluttede sig til at flygte fraSutri om natten den27.-28. juni tilGenua. I oktober rejste han videre tilBurgund og i december tilLyon, hvor han forblev i eksil i de følgende 6 år.
Wilhelm af Modena var iNorge, hvor han holdt etkirkemøde iBergen i forbindelse medHåkon 4. Håkonssons kroning i1247, og i november1247 rejste han tilLinköping; i december opholdt han sig iSkänninge, sandsynligvis hosdominikanerne, som den katolske kirke så stærkt yndede. Han synes i slutningen af december1247 eller i januar måned1248 at være rejst nordpå, da han i henhold til bevarede dokumenter besøgteRiseberga kloster iNärke.
I februar1248 var han tilbage iÖstergötland ogSkänninge og opholdt sig i byen en måned til begyndelsen af marts. Kardinalen forlodSkänninge efter mødet og besøgte kongErik Eriksson, som opholdt sig påVisingsö. Der skrev kardinalen etafladsbrev den6. marts1248 forNydala kloster iSmåland. I maj og juni måned opholdt han sig fortsat iLinköpings stift, da han iVisby – som tilhørte stiftet – stadfæstede gaver tilnonnerne iSolberga kloster i Visby og gav det finske præsteskab tilladelse til at borttestamentere deres personlige ejendele.
Den27. juli1249 opholdt han sig iLund, hvor han skrev et åbent brev, hvori han gav 40 dagesaflad for dem, som med gaver understøttede brødrene iSpetelövs kloster i samme by.
| Estland i forhistorisk tid |
|  |
|---|---|---|
| Terra Mariae | ||
| Den svenske storhedstid 1561-1721 |
| |
| Russiske kejserrige (1721-1918) |
| |
| Første estiske republik (1918-1940) | ||
| Estland i Sovjettiden (1940/1944-1990) |
| |
| Estland underden kolde krig | ||
| Estland efter Sovjettiden (1990-) | ||
| ||
