| Viggo Kampmann | |
|---|---|
 | |
| 32.statsminister i Danmark | |
| Embedsperiode 21. februar1960 – 3. september1962 | |
| Monark | Frederik 9. |
| Foregående | H.C. Hansen |
| Efterfulgt af | Jens Otto Krag |
| Personlige detaljer | |
| Født | 21. juli1910 Frederiksberg |
| Død | 3. juni1976 (65 år) Store Torøje,Faxe |
| Gravsted | Vestre Kirkegård |
| Politisk parti | Socialdemokratiet |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Profession | Cand.polit. (1934) |
| Regering | Regeringen Viggo Kampmann I Regeringen Viggo Kampmann II |
| Informationen kan være hentet fraWikidata. | |
Olfert Viggo Fischer Kampmann (født21. juli1910 påFrederiksberg, død3. juni1976 iStore Torøje,Faxe) var en dansk socialdemokratisk politiker og statsminister (regeringen Viggo Kampmann I ogII) fra19. februar1960 til3. september1962.
Viggo Kampmann blevcand.polit. fraKøbenhavns Universitet i 1934.
UnderBesættelsen var han modstandsmand tilknyttetFrit Danmarks tjenestemandsgrupper, der blev etableret1943 og bestod af embedsmænd i centraladministrationen, som var modstandere afsamarbejdet medværnemagten.Isi Grünbaum blev formand for gruppen og Kampmann medhjælper. Med i gruppen varFritz Michael Hartmann,Hans Topsøe-Jensen og Jørgen Jensen, kaldet "Den Lange". Gruppen havde især til formål at sprede illegale blade fra Frit Danmark i det administrative system og at modarbejde tyskvenlige ansatte. Det blev til bladetDanske Tjenestemænd, hvis første nummer udkom i slutningen af 1943.[1]
Iseptember1950 blev hanfinansminister i godt en måned indtilHans Hedtoft gik af. I1953 indtog han dog på ny denne ministerpost og fortsatte helt frem til1960 underH.C. Hansens regeringer.
Han blev statsminister på det tidspunkt, hvorDanmark havde fået sin hidtidige valutagæld afløst af valutatilgodehavender på ca. 1.600 mio, kroner, et efter datidens forhold stort beløb. Kampmann indvarslede under valgkampen i efteråret 1960 (mens han endnu var finansminister) det, der senere skulle blive kendt somvelfærdspolitikken:
Nogle få uger efter, at Kampmann var tiltrådt som statsminister besluttede regeringen, at der i de næste fire år skulle opføres i alt 7.500 lejligheder som en særlig såkaldt "montagekvote"[3], der kom til at omfatte en række senere stærkt omdiskuteredebetonelementbyggerier somBallerupplanen (1.700 lejligheder),Gladsaxeplanen (1.900 lejligheder),Albertslundplanen (1.500 lejligheder),Sydjyllandsplanen (1.800 lejligheder) samt byggerier iRødovre ogKalundborg (600 lejligheder).[4] og efter en henvendelse fra en gruppe yngre embedsmænd i centraladministrationen (omfattendeEdmund Hansen,Erik Kaufmann ogErik Ib Schmidt) i efteråret 1960 blev der i forsommeren 1961 nedsat et såkaldt "Landsplanudvalg", der skulle arbejde medlandsplanspørgsmål.[5]
Efter flere alvorligehjerteanfald måtte Kampmann overlade statsministerposten tilJens Otto Krag. Han er begravet på KøbenhavnsVestre Kirkegård.
Frem til1966 var hanredaktør af partietsmånedsbladVerdens Gang.
Under medvirken af Viggo Kampmann:
Hans sønJens Kampmann varetog flere ministerposter op gennem1970'erne.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)| 1848-1900 |  | |
|---|---|---|
| 1900-1950 |
| |
| 1950-2000 | ||
| 2000- |
| |
