Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Vestbredden og Gazastribens politiske status er et af de mest voldelige omdiskuterede stridspunkter iMellemøsten-konflikterne. Mange forskellige konferencer og forhandlinger er blevet afholdt for at afgøreVestbredden ogGazastribens status (seDe palæstinensiske territorier).

Oslo-aftalen mellemIsrael ogPLO, signeret iWashington den13. september1993, gav en overgangsperiode på under fem år medpalæstinensisk midlertidig selvstyre over Vestbredden og Gazastriben. Under Oslo-aftalen godkendte Israel at anerkende Vestbredden og Gazastriben som en separat territorial enhed,^[1] så vel som, at de overførte en vis magt og ansvar tilDet palæstinensiske selvstyreområde, som indbefatterPalæstinas lovgivende forsamling valgt i januar 1996, som en del af de midlertidige selvstyrede hændelser på Vestbredden og Gazastriben.

Overføringen af magt og ansvar til Gazastriben ogJeriko fandt sted overensstemmende medKairo-aftalen mellem Israel og PLO den4. maj1994. I andre dele af Vestbredden fandt overføring af magt sted overensstemmende medInterimsaftalen mellem Israel og PLO den24. september1995,Wye-aftalen mellem Israel og PLO fandt sted den23. oktober1998 ogSharm el-Sheikh-aftalen den4. september1999.

Oslo-aftalen sørger for, at Israel beholder ansvaret for ekstern og intern sikkerhed og offentlig orden blandt jødiske bosættelser og indbyggere under overgangsperioden. Direkte forhandlinger for at afgøre Gazastriben og Vestbreddens permanente status, begyndte i september1999 efter en treårsåbning, men blev afsporet af Denanden intifada, der begyndte i september 2000.

Israels regering udstedte i 2003 en plan for fuld tilbagetrækning fra Gazastriben og deler af Nordvestbredden inden slutningen af 2005. Dette blev kendt somIsrael ensidige befrielsessplan. Det palæstinensiske selvstyreområde var positivt for denne planen, men kundgjorde, at indtil den endelige status, så ville de anse Gazastriben som under israelsk besættelse. Mange israelere modsatte sig planen, og spændingerne var høje i Israel både før og efter befrielsesplanen blev godkendt af det israelskeKnesset den16. februar2005.

Juni samme år fjernedeIsraels forsvar og israelsk politi alle jøder fra Gazastriben med magt. Israel fuldførte befrielsesplanen den12. september2005. Pr. dags dato er det meste af Vestbredden under israelsk kontrol, selv om omtrent 40 %, i forskellig grad, er selvstyret herredømme af denFatah-styrede palæstinensiske myndighed. Gazastriben er nu underHamas' kontrol.

Siden2009 har den israelske regering (under ledelse afBenjamin Netanyahu) ført en uforsonlig politik over for de besatte områder, idet den ikke anerkender, at de valgte palæstinensiske politikere er en "forhandlingspartner", samtidig med, at den har tilladt fortsat bosættelse på Vestbredden. I en FN-rapport fra 2013 betegnes denne politik som en overtrædelse af folkeretten.^[2] Efter et års forsøg på mægling i konflikten om de besatte områder opgavUSAs udenrigsministerJohn Kerry yderligere mæglingsforsøg.

USA's præsidentDonald Trump har efter længere tids arbejde offentliggjort etforslag til fredsplan den28. januar2020. Palæstinenserne har ikke deltaget i offentliggørelsen af planen, fordi de mener, at Trump giver Israel for store indrømmelser. Bl.a. har Trump i december 2017 anerkendtJerusalem som Israels hovedstad.^[3] Ifølge Trumps plan skal der oprettes en palæstinensisk stat med dele af Østjerusalem som hovedstad.