Betegnelsen varan kan også bruges om medlemmer afvaranfamilien (Varanidae) eller overfamilienVaraniformes. Forskellen er ikke stor, daøreløs varan er eneste nulevende medlem af disse grupper som ikke er i slægtenVaranus. Ofte regnes øreløs varan til sin egen familie.
Totallægden varierer fra 25 cm hosVaranus brevicauda til 3,1 m hoskomodovaranen. Hos de fleste arter udgør halen en stor del af totallængden. Hovedet er lille med små øjne, mens nakken og kroppen er kraftige. Lemmene er stærke, og har fem tæer med krumme kløer. Den kraftigt byggede hale kan ikke afkastes. Der er ninakkehvirvler, hvor de fleste andre øgler har otte. Skindet er løst, og har små skæl. Tungen er lang og dybt kløftet som hosslanger og overfører duft tilJacobsons organ.Lugtesansen er vigtigere endsynet for at finde bytte.
Lungerne oghjertet er mere effektive end hos andre øgler. Hvis man ser bort fra de akvatiske arter, så haranaerob respiration ikke så stor betydning som hos andreslanger og øgler, ogblodet indeholder lidtmælkesyre. Det antages også, at varaner er mereintelligente end andre øgler, og det er påvist, at de kan tælle til seks.
I parringstiden kæmper hannerne mod hinanden. Hos de store arter rejser de sig på to ben og udkæmper brydekampe. Alle arter læggeræg. Nogle placerer æggene itermitboer, andre graver dem ned i jorden.
Som regel bevæger varaner sig på alle fire ben, men de kan også rejse sig på to ben, for at løbe hurtigere, eller for at få bedre oversigt. Mange arter klatrer i træer, og de fleste er gode svømmere. Nogle arter er delvis akvatiske, og drives frem i vandet af halen som er fladklemt fra siden. Alle varaner er stort set dagaktive. Når en varan føler sig truet, slår den med halen, oppuster struben, hvæser højt, og vender siden til samtidig med at kroppen presses sammen.
Varaner errovdyr, men nogle trælevende arter spiser ogsåfrugt. Små varaner fangerhvirvelløse dyr sominsekter,bløddyr ogkrebsdyr, mens større individer tager forskelligehvirveldyr. Komodovaranen jager til og medsvin oghjorte, og mange af de store arter tagerådsler.Kannibalisme er heller ikke usædvanligt. Små byttedyr bliver slugt hele. Større bytte rives i stykker med tænderne, mens forbenene holder det på plads, før stykkerne sluges hele. Tænderne er krumme og fladklemte fra siden, og nogle arter har savtakker på tænderne. Det er påvist, at flere varanarter har giftkirtler i underkæben og at giften hjælper med til at dræbe byttet.
I Australien findes 29 af verdens 73 varanarter, og her lever både den mindste og den fjerdestørste art,Varanus giganteus. Sandsynligvis overtager varanerne herøkologiske nicher, som ellers fyldes afrov-pattedyr ogrovfugle. Den allerstørste art, komodovaran, findes kun på små øer uden andre store rovdyr.
Den nærmeste nulevende slægtning erøreløs varan, som er en lidet kendt øgle fraBorneo. Noglesystematikere regner øreløs varan tilvaranfamilien, mens andre placerer den i sin egenfamilie. Mange forskellige uddøde øgler antages at være beslægtede med varanerne, blandt andet de marinemosasaurer frakridttiden. Det er også blevet hævdet, at slanger stammer fra øgler som stod varanerne nær.
Fossile arter af slægtenVaranus er tidligst kendt framiocæn. Dengang levede blandt andetVaranus rusingensis iKenya,V. hofmanni iEuropa, ogV. pronini iKasakhstan. Andre arter er kendt frapliocæn, somV. marathonensis fra Europa, og den storeV. sivalensis fraIndien. IAustralien levede kæmpenV. priscus ipleistocen. Det er den største terrestriske øgle som nogensinde har levet. PåNy Kaledonien er der fundet fossile rester efter varaner, selvom øen ligger iStillehavet uden for slægtens udbredelse i dag.
