Der er formodninger om, set ud fra et arkæologisk perspektiv, at et af deaustronesiske sprog kom til øerne for omkring 4000 år siden. Fragmenter afkeramik eller lignende produkter, som er fundet, kan dateres til årene 1300–1100 f.Kr.
I1825 opdagede handelsmanden Peter Dillonsandeltræ på øenErromango. Det startede en epoke som sluttede i1830, efter et sammenstød mellempolynesiske immigrerende arbejdere og indfødtemelanesere. I 1860'erne trængte plantageejere iAustralien,Fiji,Ny Kaledonien ogSamoa til arbejdskraft. De lavede en langtids arbejdsaftale med næsten halvdelen af Vanutas arbejdere, som medførte, at man kunne sende dem på arbejde langt væk fra Vanuatu. Dette blev kaldtblackbirding.
I denne tid kom missionærer, bådekatolikker ogprotestanter til øerne. Nybyggere kom også, på jagt efter land, hvor det var muligt at etablerebomuldsplantager. Da de internationale bomuldspriser kollapsede, gik man over til produktion afkaffe,kakao,bananer og det måske mest lønsomme,kokosnødder. I starten udgjorde britiske borgere fraAustralien flertallet, men da selskabet Caledonian Company etablerede sig på Ny-Hebriderne blev franske borgere flertallet. Omkring 1900 var der dobbelt så mange franskmænd som britiske indbyggere på øerne.
Virvaret i defranske ogbritiske interesser på øerne førte til anmodninger fra den ene eller andre part om at annektereterritoriet. I1906 blev landene enige om at dele administrationen af øerne. Det britiske-franske ejerskab var en styremåde med separate styringssystemer, som kun delte retssystemet. Melaneserne blev delt ved, at de måtte skaffe sigstatsborgerskab fra en af styringsmagterne.
Udfordringerne for denne type af styre begyndte i 1940'erne.Amerikanernes ankomst på øerne under2. verdenskrig, med deres informative adfærd og relative rigdom førte til en voksende nationalisme på øerne. Troen på enmytisk messiaslignende figur med navnet John Frum var basis for en indfødtcargo-kult (en bevægelse, som prøvede at skaffe sig industrielle goder gennemmagi), som lovede melaneserne friheden. I dag er John Frum både en religion og et politisk parti med to medlemmer i parlamentet.
Det første politiske parti blev etableret i begyndelsen af 1970'erne og hed oprindeligt "New Hebrides National Party". En af grundlæggerne var Walter Lini, som senere blevstatsminister. Partinavnet blev ændret til "Vanua'aku Party" i1974. Partiet var en af fortalerne for selvstændigheden, som Vanuatu fik i slutningen af juli1980.
Mellem den 14. marts og 15. marts 2015 raserede den tropiskeorkan Pam store dele østaten. Der blev erklæret undtagelsestilstand flere steder i landet. Orkanen var med vindhastigheder over 300 km/h, en af de stærkeste målte orkaner. Orkanen betegnes som den største katastrofe, der har været i Vanuatus historie. I følge angivelser fraForenede Nationer mistede mindst 24 personer livet, 3300 mennesker blev hjemløse.
Vanuatu er en ø gruppe der består af 82 små øer afvulkansk oprindelse, hvoraf 65 af dem er beboede. 14 af Vanuatus øer har et areal på over 100 kvadratkilometer. Vanuatus totale areal er 12.274 kvadratkilometer hvoraf kun 4.700 kvadratkilometer er land. Størstedelen af landets øer har stejlt terræn og meget lidt ferskvand eller land der kan dyrkes (under 10%).
Befolkningsudviklingen i Vanuatu, baseret på data fraFAO, 2005; viser antallet af indbyggere i tusinder..
Vanuatu har et indbyggertal på 221.506,[4] hvoraf størsteparten lever iikke-urbaniserede landdistrikter; kun byernePort Vila ogLuganville har mere end 10.000 indbyggere. Landets indbyggere kaldes lokaltNi-Vanuatu, og er for 98,5% vedkommende afmelanesisk afstamning. Den resterende del er af europæisk, asiatisk eller oceanisk afstamning. Tre af øerne blev oprindeligt koloniseret afpolynesiere. Omkring 2.000 Ni-Vanuatu bor og arbejder iNy Kaledonien.
Landet har tre officielle sprog:engelsk,fransk ogbislama. Bislama er etpidginsprog, som nu er etkreolsprog i de mest urbaniserede områder. Det er det eneste sprog, som kan forstås og tales af størsteparten af Vanuatus befolkning, og fungerer således som etlingua franca. Dertil kommer 113 indfødte sprog, som stadig tales aktivt.[5] Antallet af sprog per capita er det højeste for noget land i verden, da der i gennemsnit kun er 2.000, som taler hvert sprog. Alle disse lokale sprog tilhører den oceaniske sproggruppe, der igen tilhører denautronesiske familie.
Kristendommen er i dag den dominerendereligion i Vanuatu, den er dog opdelt i flere forskellige retninger. Omkring en tredjedel af befolkningen tilhører denpresbytiske kirke, hvilket gør den til den største i landet. De næststørste er denkatolske og denanglikanske kirke, som hver omfatter omkring 15% af befolkning. Af mindre kristne menigheder findes bl.a.syvende dags adventister.
Den store militære tilstedeværelse under2. verdenskrig betød at øerne modtog enorme mængder af vestlige varer. Det førte til fremkomsten af en række såkaldtecargokulte, der byggede på til dels lokale religiøse traditioner og kristne. Hovedparten af dem forsvandt hurtigt igen, menJohn Frum-bevægelsen påTanna har stadig mange tilhængere, heriblandt medlemmer af landets parlament. På Tanna ogsåPrins Philip-bevægelsen, der bl.a. tillæggerPrins Philip af Storbritannien guddommelig status.[6] Der findes også et lillemuslimsk samfund i Vanuatu.
.svg)
