Der er 33.000 sengepladser til turister i Val d'Isère. Byen ligger i omtrent[3] 1.850m.o.h. fem kilometer fra grænsen tilItalien. For enden af Tarentaise-dalen ved Val d'Isère fortsætter landevejen D902 i nogle få sommermåneder overpassetCol de l'Iseran. Passet på 2.764[4]m.o.h. er det højeste pas, hvor der er ført asfaltvej iAlperne.[5] Om vinteren er passet en del af skiområdet Val d'Isère.[6][7][8] Vejen åbner typisk først i juni.[5] Bjergvejen over passet går tilMaurienne-dalen ved byen Bonneval sur-Arc.
Isere floden har sit udspring i terrænet over Val d'Isère, hvor smeltevand fragletsjeren ved navnSources de l'Isère udgør flodens udspring.[9][10]
Vintersportsstedet Val d'Isère ogTignes udgør tilsammen et storområde tidligere navngivetEspace Killy (fransk: L'Espace Killy), navngivet efter den tredobbelte[11] olympiske mester i 1968Jean-Claude Killy, som er opvokset i Val d'Isère.[12][13] Navnet betyder Killys Område. I 2015 blev det besluttet at omdøbe Espace Killy tilVal d'Isère - Tignes.[14][15]
Den førstelift i Val d'Isère blev konstrueret og taget i brug i 1936 på bjerget Solaise.[16] I maj 1939 blev en kabinelift "Telepherique de Solaise" påbegyndt konstrueret.[17] Liftselskabet blev grundlagt som selskab i 1938.[18] I januar 1988 åbnede et tog (kabelbane) til transport af skiløbere.[19] Den såkaldte "La Daille Funival" skilift. Toget var den første af sin slags opført i Frankrig.[15] "Funival" er et ordspil af funiculaire (fransk for kabelbane[20]) og Val d'Isére.[19] Hvert tog har en kapacitet på 220 personer. De oprindelige tog var til 272 personer.[19] Nye sikkerhedskrav fra 2003 betød bl.a. nye mere sikre tog med mindre kapacitet.[19]
UnderVinter-OL 1992 iAlbertville var Val d'Isère[21] vært for mændenes konkurrencer ialpint skiløb[22] (undtagen slalom som foregik i Les Menuires).[23]Styrtløbet ved OL foregik påFace de Bellevarde, som er en offentlig skipiste ned til Val d'Isère by. Konkurrencen istorslalom[24] og konkurrencen i disciplinenSuper G[25] blev også afviklet på Face.
Val d'Isère er jævnligt vært for World Cup'en i alpint skiløb, de fleste gange mændenes, men i december 2009 også kvindernes. Terrænet er det eneste sted i nyere tid (per 2018), hvor både Vinter-OL,VM og World Cup har været afviklet.[26]
I 1996 var Val d'Isere målby for en enkeltstartsetape. Strækningen Bourg-Saint-Maurice til Val d'Isère blev anvendt som en 30,5 kilometerbjergenkeltstart.Bjarne Riis blev nummer to på etapen.[29]
Næste dag skulle 9. etape gå fra Val d'Isere over 196 kilometer tilSestriere via passet Col de l'Iseran og via Maurienne-dalen tilCol du Galibier.[30] Etapen blev på grund af dårligt vejr forkortet og sat i gang i byen Le Monetier-les-Bains 46 kilometer fra Sestriere.[30] Bjarne Riis vandt etapen.[31]
I2007 var byen startby for en bjergetape, der gik over passet Col de l'Iseran og videre over Col du Galibier til målbyenBriancon.[32]