En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen
Vakuum (af latinvacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum. I et vakuum er der principielt set ikke er noget indhold, hverken atomer eller partikler, så partikeltætheden og dermedtrykket er lig med 0. Det kan dog praktisk set ikke lade sig gøre at skabe et perfekt vakuum her på Jorden og i tekniske sammenhænge, betyder vakuum derfor kun at trykket er væsentligt reduceret i forhold til det omkringliggende tryk.Imellem stjernerne eksisterer der dog naturligt større områder med perfekt vakuum.
Vakuum begrebet bruges i en række tekniske og teoretiske sammenhænge, i laboratorier og man taler omlysets hastighed i vakuum.
Platon ogAristoteles troede ikke på vakuumet. Araberne var derimod usikre, og i begyndelsen af 1200-tallet konstruerede Al-Jazari fra det nuværendeIrak en fungerende vandpumpe. Imiddelalderen blev det anset somkætteri at tro på vakuum, indtilbiskoppen afParis i 1277 erklærede atGud, fordi han er fuldkommen, iprincippetkunne have besluttet at lave et vakuum, selv om det godt nok var ugudeligt.[1] Vakuumets eksistens blev dog betvivlet frem tilEvangelista Torricelli, der var assistent forGalilei, skabte et vakuum ved at fylde et langt, tyndt glasrør medkviksølv, mens røret stod på hovedet i en vase, der også var fyldt med kviksølv. Lidt af kviksølvet løb derved ud i vasen og efterlod sig et tomrum i bunden af røret. Tomrummet var et vakuum.[2]Eksperimentet fik Toricelli til at undres over, at ikkealt kviksølvet var løbet ud af røret. Noget måtte holde det tilbage, og han forestillede sig helt korrekt, at det måtte dreje sig om vægten af luften iatmosfæren. Dermed var det også bevist, at atmosfæren harmasse. I et brev skrev han begejstret: "Vi lever på bunden af et hav af luft." Opdagelsen anvendte han til at konstruere det førstebarometer.[3]
