Vade kaldes den vedebben tørlagte jord iVadehavet. Medslikvade ogsandvade findes der to typer af vade. Vade er den karakteristiske landskabsform ved densønderjyske vestkyst. Vaden er ubevokset (modsatmarsken, der er bevokset), dog kan der dannestueagtige formationer afkveller ogvadegræs som partier på vaden.
Vade er enNatura 2000-naturtype med betegnelsen1140 Mudder- og sandflader der er blottet ved ebbe.[1]Det største område i Danmark med naturtypen erVadehavet, men den findes også syd forLæsø, iMariager Fjord og langs sydkysten afLolland.[2][3]
Vade kan dannes på steder, hvor forskellen påebbe (lavvande) ogflod (højvande) er meget stor, således er vandstandsforskellen i det danske vadehav mellem 1,5 og 2 m. Efter som hældningen på vaderne er meget lille, kan vader omfatte betydelige strækninger og arealer, hvor de fremtræder som næsten plane (så plane at man for at vise højdeforskelle må måle dem i decimeter). I det danske vadehav udgør vaderne omkring 60% afVadehavets samlede flade.
Vaderne udviser en tendens til at være lidt højere nærmest de render ogpriler, der som lavninger fører tidevandet ind. Det skyldes, at når tidevandets strømhastighed aftager, aflejres det materiale, det har medført, hvorved terrænet bliver en anelse højere end fjernere fra renderne, der ofte kan fremstå som mere eller mindre vanddækkede lavninger under ebbetider.[4]
På vaderne findes en rig dyreverden i form af orme, muslinger, krebsdyr, strandsnegle og lignende. Dyrene kan enten leve nedgravet i vadens slik eller - for strandsneglens vedkommende - på denne. Dyrelivet medvirker til at kitte vadens slik sammen og bidrager med næringsstoffer i form af ekskrementer og organisk materiale.Blandt de dyr, der lever nede i vaden, kan nævnes hjertemusling, sandmusling, østersømusling, dyndsnegl, slikkrebs, sandorm og børsteorme (fxNereis diversicolor,Scoloplos armiger ogPygospio elegans). Arterne er ujævnt og uens fordelt efter bundens tilstand og vandets dækningstidslængde: nærmest højvandslinjen (nærmest land) findesdyndsneglen ogslikkrebsen (i karakteristiske U-formede rør) samt børsteormenPygospio elegans (i Y-formede rør), længere ude med længere vanddækningstid findeshjertemusling,sandmusling,østersømusling,sandorm ogbørsteormenScoloplos armiger, og længst ude børsteormenNepthys hombergi.
Visse arter stiller især krav til bundens beskaffenhed: pebermuslingenScrobicularia plane findes kun på slikvade, aldrig på sandvade, mensbørsteormenScoloplos armiger ogtangloppenBathyporeia pilosa er karakteristiske for sandvader.[5]
.jpg)
