For alternative betydninger, seVM i ishockey (flertydig).(Se også artikler, som begynder med VM i ishockey)| VM i ishockey (mænd) | |
|---|---|
 | |
| Sport | Ishockey |
| Grundlagt | 1920(Sommer-OL 1920) 1930(Første individuelle begivenhed) |
| Antal hold | 16 i topdivisionen 12 i division I 12 i division II 6 i division III |
| Regerende mester |  Finland |
| Hjemmeside | IIHF.com |
Verdensmesterskabet i ishockey er en årligt tilbagevendende turnering for mandligeishockeylandshold arrangeret afInternational Ice Hockey Federation (IIHF).
IIHF blev grundlagt i1908, ogeuropamesterskabet i ishockey blev spillet for første gang i1910. Ishockeyturneringen vedde olympiske lege i 1920 iAntwerpen er anerkendt som det første verdensmesterskab, og til og med1968 gjaldt de olympiske ishockeyturneringer ligeledes som verdensmesterskaber, så i deår blev der ikke arrangeret separate VM-turneringer, men derefter er der også afholdt VM iolympiskeår (på nær1980,1984 og1988). Det første verdensmesterskab uden forOL-regi varmesterskabet i 1930, hvor 12 hold deltog.
I1951 deltog 13 nationer, og mesterskabet blev opdelt i to grupper. De bedste syv hold (A-gruppen) spillede om verdensmesterskabstitlen, mens de øvrige seks (B-gruppen) spillede om de sekundære placeringer. Efterhånden som antallet af medlemmer afIIHF voksede, deltog flere og flere lande i VM, som derfor blev udvidet med flere lavere rangerende grupper. Grupperne blev senere omdøbt til "divisioner".
VM har været åbent for alle spillere siden1977, men indtil da havde kunamatørspillere lov at deltage.
Verdensmesterskabet består nu af 16 hold i topdivisionen, der spiller om den egentlige VM-titel, 12 hold i Division I og 12 hold i Division II. Hvis der er mere end 40 tilmeldt hold, spiller de resterende hold i Division III. Holdene i topdivisionen spiller først en indledende runde, hvor de er inddelt i to puljer med otte hold, der hver spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De fire bedste hold i hver pulje går videre til slutspillet om medaljerne, der består af kvartfinaler, semifinaler, finale og bronzekamp, og vinderen af slutspillet bliver kåret som verdensmester.
Canada dominerede mesterskabet i begyndelsen og vandt 19 VM-titler ved de første 28 mesterskaber i perioden fra1920 til1961 — herunderOL-guldmedaljer i1920,1924,1928,1932,1948 og1952.USA,Tjekkoslovakiet,Sverige,Storbritannien ogSchweiz var de andre førende hold i denne tidsalder.Sovjetunionen begyndte at deltage i VM i1954 og blev hurtigt rivaler tilCanada. Fra1963 til nationens opdeling i1991 varSovjetunionen det dominerende hold og vandt 20 mesterskaber. I den periode lykkedes det kun for tre andre hold at vindemedaljer:Canada,Tjekkoslovakiet ogSverige.Rusland deltog for første gang i1992, mensTjekkiet ogSlovakiet begyndte at deltage i1993. I2000-tallet blev turneringen mere åben, eftersom "Big Six"-holdene[1] –Canada,Tjekkiet,Finland,Rusland,Sverige ogUSA – blev mere jævnbyrdige, samtidig med at hold somSlovakiet og Schweiz også blev konkurrencedygtige.
Eftersom VM afvikles samtidig medNHL-slutspilletStanley Cup, har turneringen ikke deltagelse af nogle af de bedste spillere, og iNordamerika bliver mesterskabet anset som mindre betydningsfuldt endStanley Cup. Og mesterskabet blev først afviklet i spillets moderland,Canada, i2008, hvor VM afholdtes iHalifax ogQuébec.
International Ice Hockey Federation (IIHF), ishockeysportens styrende organ, blev grundlagt den15. maj1908 iParis under navnetLigue Internationale de Hockey sur Glace (LIHG).[2] I1908 var organiseretishockey stadig forholdsvist nyt. Den første organiserede ishockeykamp fandt sted den3. marts1875 iMontrealsVictoria Skating Rink.[3] I1887 dannede fire klubber fraMontrealAmateur Hockey Association of Canada (AHAC) og udviklede et struktureret kampprogram.Lord Stanley doneredeStanley Cup i1892, ogtrofæets forvaltere besluttede at tildele pokalen til det bedste hold iAHAC, eller til et hold, der vandt over indehaveren aftrofæet i en godkendt udfordringskamp.[4]Eastern Canada Amateur Hockey Association (ECAHA) blev oprettet i1905,[5] og den liga blandedeprofessionelle ogamatørspillere på holdene. DaECAHA opløste sig selv i1909, blev en af følgerne, atNational Hockey Association (NHA) blev dannet.[6]
Europamesterskabet i ishockey, der første gang blev afholdt ijanuar1910 iLes Avants,Schweiz var forløberen for verdensmesterskabet. Det var den første officielle turnering for landshold, og den havde deltagelse af fire nationer,Storbritannien,Tyskland,Belgien ogSchweiz.[7]Europamesterskabet blev en årligt tilbagevendende begivenhed, bortset fra en pause underførste verdenskrig. INordamerika fortsatte professionel ishockey imidlertid med at vokse, ogNational Hockey League (NHL) blev dannet i1917.
Uddybende artikel:Olympiske ishockeyturneringer
IIHF anser ishockeyturneringen underde olympiske lege i 1920 iAntwerpen for det første verdensmesterskab i ishockey. Den blev arrangeret af et udvalg, der bl.a. havde den senereIIHF-præsidentPaul Loicq som medlem. Turneringen blev spillet i perioden23. -29. april og havde deltagelse af syv hold:Canada,Tjekkoslovakiet,USA,Schweiz,Sverige,Frankrig ogBelgien.[8]Canada, repræsenteret afWinnipeg Falcons, vandtguldmedaljerne, med en samlet målforskel på 27–1,[9] mensUSA ogTjekkoslovakiet vandt henholdsvissølv ogbronze.[10]
Herefter talte alle de olympiske ishockeyturneringer til og med turneringen vedde olympiske vinterlege i Grenoble i 1968 som verdensmesterskaber.Canada vandtguld både i1924 og1928.[11][12] I1928 vandtSverige og Schweiz VM-medaljer for første gang, og samtidig debuteredeTyskland med en niendeplads.[13]
Det første verdensmesterskab uden tilknytning til deolympiske lege blev afholdt i1930. Turneringen blev spillet iChamonix,Wien ogBerlin.Canada blev repræsenteret afToronto CCMs, som besejredeTyskland i finalen, mensSchweiz vandtbronze.[14][15]Canada vandt igenåret efter, hvornordamerikanerne blev repræsenteret afManitoba Grads,[16] ogWinnipeg Winnipegs vandtguld tilCanada vedde olympiske vinterlege i 1932.[17][18] VedVM i 1933 iPrag,Tjekkoslovakiet vandtUSAguldmedaljerne, og dermed blev VM for første gangikke vundet afCanada.Pr. 2014 er det fortsat den enesteguldmedalje vundet afUSA i en ikke-olympisk VM-turnering.[19]
To dage indende olympiske vinterlege i 1936 iTyskland protesteredecanadiskeofficials over, at to afspillerne pådet britiske hold,James Foster ogAlex Archer, havde spillet iCanada og uden tilladelse havde skiftet til klubber iEnglish National League.IIHF gavcanadierne ret, menStorbritannien truede med at trække sig fra turneringen, hvis de to spillere ikke fik lov at deltage.Canada trak dog protesten tilbage, inden legene begyndte, og Storbritannien blev det første ikke-canadiske hold, der vandtOL-guld.[20] Resten af verdensmesterskaberne afholdt i1930'erne blev vundet afCanada.VM i 1939 blev det første mesterskab med deltagelse afFinland.[21]Anden verdenskrig forårsagede atde olympiske vinterlege i1940 og1944 samt VM-turneringerne fra1941 til1946 blev aflyst.[14][22]
Efteranden verdenskrig forbedredeTjekkoslovakiets landshold sig hurtigt. Holdet vandt sin første VM-titel i1947 i et mesterskab, hvorcanadierne dog ikke deltog. I1949 blevTjekkoslovakiet den tredje nation, der vandt en VM-turnering, hvoriCanada deltog.[23] I optakten tilde olympiske vinterlege i 1948 iSankt Moritz,Schweiz udbrød en konflikt mellem de toamerikanske ishockeyforbundAmerican Hockey Association (AHA) ogAmateur Athletic Union (AAU). AAU nægtede at acceptere AHA's hold, fordi de mente at AHA-spillerne "åbenlyst modtog løn", og på den tid var deolympiske lege udelukkende foramatørspillere.[24] Man nåede dog frem til detkompromis, at AHA-holdet fik lov at deltage. Men holdets kampe blev kategoriseret som uofficielle og holdet kunne ikke vindeOL-medaljer. Holdet sluttede på fjerdepladsen men blev efterfølgendediskvalificeret.[24][25] BådeTjekkoslovakiet ogRCAF Flyers, som repræsenteredeCanada, vandt syv kampe, og de to hold spillede uafgjort i deres indbyrdes opgør. Såguldet blev afgjort på målkvotient, hvorcanadiernes kvotient på 13,8 var bedre endtjekkoslovakkernes 4,3.[26]
Vedlegene i 1952 iOslo,Norge vandtEdmonton MercurysCanadas andetOL-guld i træk. Derefter skulle der vise sig at gå 50år, indenet canadisk hold igen vandtOL-guld.[27] VedVM-turneringen i 1953 fuldførte blot tre hold mesterskabet:Sverige,Vesttyskland ogSchweiz.Svenskerne gik ubesejret gennem turneringen og vandt dermed sit første verdensmesterskab.[28]
Verdensmesterskabet i 1954 er afIIHF blevet beskrevet som "begyndelsen på internationalishockeys moderne tidsalder."[29] Turneringen var den første internationale konkurrence med deltagelse afet sovjetisk landshold. Den første ishockeyturnering iSovjetunionen blev først spillet i1946, eftersom landet indtil da havde fokuseret påbandy.[29] Holdet var anført af trænerArkadij Tjernysjov og gik ubesejret igennem sine første seks VM-kampe.Canada, der blev repræsenteret afEast York Lyndhursts, var ligeledes ubesejret efter seks kampe, og i turneringens sidste kamp mødtes de to hold for første gang nogensinde.Sovjetunionen vandt kampen 7–2 og blev dermed den femte nation, der vandt verdensmesterskabet.[29] I1955 blev VM afholdt iVesttyskland, og igen mødtes de to hold i turneringens sidste kamp. Kampen var så højt profileret iCanada, at radiokommentatorenFoster Hewittfløj tilVesttyskland for at kunne kommentere kampen direkte. Begge hold var ubesejrede indtil da, menCanada, der blev repræsenteret afPenticton Vees, besejredede sovjetiske spillere med 5–0 og vandt dermed VM-titlen tilbage.[30] Ved deOlympiske Vinterlege i 1956 iCortina d'Ampezzo tabteCanadasKitchener-Waterloo Dutchmen både tilSovjetunionen ogUSA i medaljerunden og vandt "kun"bronze.Det sovjetiske landshold gik til gengæld ubesejret gennem turneringen og vandt sit førsteolympiskeishockeyguld.[31] Herefter skulle der imidlertid gå syvår, indenSovjetunionen igen vandt verdensmesterskabet.[23]
.jpg)
Verdensmesterskabet i 1957 blev afholdt iMoskva. Somprotest mod densovjetiskebesættelse afUngarn deltogCanada ogUSA ikke i mesterskabet. De fleste kampe blev spillet iLuzjniki-sportspaladset, men desovjetiske officials besluttede at turneringens sidste kamp mellemSverige ogværtslandet skulle spilles på det nærliggende udendørsfodboldstadion,Luzjniki Stadion. Kampen blev afgørende for mesterskabet, idet det uafgjorte resultat sikredeSveriges anden VM-titel.[32] Kampen blev overværet af mindst 50.000 tilskuere, hvilket stod som tilskuerrekord for en VM-kamp indtil åbningskampen vedVM i ishockey 2010.Canadierne vendte tilbage til VM-turneringerne i1958 og vandt VM-titlen toår i træk, mensSovjetunionen begge gange vandtsølv.[23] Inden deOlympiske vinterlege i 1960 iSquaw Valley blevCanada,Sovjetunionen,Tjekkoslovakiet ogSverige anset for at være de fire bedste hold. Men alle fire blev besejret afdet amerikanske hold, som vandt alle sine syv kampe på vejen til nationens førsteolympiskeguldmedalje iishockey.[33]
I1961 vandtTjekkoslovakiet overSovjetunionen og spillede uafgjort medCanada, så kampen omguldet kom til at stå mellem tre hold. I turneringens sidste kamp besejredeCanadadet sovjetiske hold med 5–1 og vandt dermed holdets 19. VM-guldmedalje.Trail Smoke Eaters blev det sidste klubhold, der repræsenteredeCanada ved en VM-turnering.Det følgende år iværksatteCanada etlandsholdsprogramledet afFather David Bauer. Herefter vandtCanada ikke nogen VM-titler før i1994.[34] I1962 blev verdensmesterskabet spillet iNordamerika for første gang. Turneringen blev afholdt iDenver,USA, men den blevboykottet af holdene fraSovjetunionen ogTjekkoslovakiet.Sverige besejredeCanada for første gang i VM-historien og vandt dermed sin tredjeguldmedalje.[28]
VedVM i Stockholm i 1963 vandtSovjetunionenguldmedaljerne, og det skulle vise sig at være begyndelsen på en stime bestående af ni VM-triumfer i træk. Vedde Olympiske Vinterlege i 1964 iInnsbruck lykkedes det for første gang ikke forCanada at vinde OL-medaljer iishockey.Sovjetunionen vandt alle sine syv kampe og dermedguldmedaljerne, mensCanada opnåede fem sejre og to nederlag, ligesomSverige ogTjekkoslovakiet. Før1964 blev hold med samme antal point rangeret i henhold til målforskellen i kampene i medaljerunden, og efter det system villeCanada være blevet placeret som nr. 3 (foranTjekkoslovakiet). Reglen var imidlertid blevet ændret, således at alle kampe talte med i målforskellen, og det betød, atcanadierne sluttede på fjerdepladsen.[36] OL-turneringen gjaldt imidlertid også som verdensmesterskab, og i henhold tilIIHF's regler burdeCanada have vundetbronzemedaljer.[37] Iapril2005 anerkendteIIHF, at der var blevet begået en fejl og besluttede at tildeledet canadiske hold VM-bronzemedaljer med godt 40års forsinkelse.[38] Tomåneder senere trakIIHF imidlertid sin beslutning tilbage, og iseptember2005 afviste forbundet en appel.[39][40]
Resten afårtiet blevdomineret afSovjetunionen. Efter1963 var holdet ubesejret i OL- og VM-turneringer de næste fire år. Dets stime blev brudt afTjekkoslovakiet ved deOlympiske Vinterlege i 1968. På trods af nederlaget vandtSovjetunionenguldmedaljerne.[41][42] Det var sidste gang at en OL-turnering også gjaldt som verdensmesterskab.[43] I1969 spilledeSovjetunionen ogTjekkoslovakiet "de mest følelsesmæssigt ladede kampe i landsholdsishockeyens historie."[44] Værtskabet for turneringen var oprindeligt blev tildeltTjekkoslovakiet, men de blev tvunget til at trække sig efter denWarszawapagtensinvasion afTjekkoslovakiet iaugust1968, som blev anført afSovjetunionen.[44] Turneringen blev i stedet afholdt iStockholm,Sverige, og med disse internationale spændinger vardet tjekkoslovakiske hold fast besluttet på at besejredet sovjetiske. De vandt begge deres kampe – 2–0 og 4–3 – men de tabte også de to kampe modSverige og vandt derfor "kun"bronze.[44]
Deeuropæiske hold blev ved med at forbedre sig, ogCanadian Amateur Hockey Association (CAHA) følte efterhånden, at deres amatørspillere ikke længere var konkurrencedygtige og pressede på for at få lov til at anvende spillere fra de professionelle ligaer til VM. PåIIHF's kongres i1969 stemte forbundet ja til at tilladeCanada at anvende ni professionelle spillere (dog ikkeNHL-spillere)[46] vedverdensmesterskabet i 1970.Canada var for første gang blevet tildelt værtskabet for turneringen, der skulle spilles iMontreal ogWinnipeg.[47] Tilladelsen til at anvende professionelle spillede blev imidlertid trukket tilbage ijanuar1970.IOC's formand,Avery Brundage, var nemlig modstander af ideen om at amatører og professionelle kunne konkurrere sammen og udtalte, atishockeys status somolympisk sportsgren ville være i fare, hvis ændringen blev indført. Det fikCanada til at trække sig fra alle internationale ishockeyturneringer.[46][48]Canadas ishockeylandshold deltog derfor ikke ide Olympiske Vinterlege i 1972 og1976.[46] OgCanada trak sig også som værtsland forVM i 1970. I stedet blev mesterskabet spillet iStockholm,Sverige.[47]
Sovjetunionen vandtguld ved verdensmesterskaberne i1970 og1971 samt vedde Olympiske Vinterlege i 1972, anført af målmandenVladislav Tretjak og forwarderneValerij Kharlamov,Aleksandr Jakusjev,Vladimir Petrov ogBoris Mikhailov.[49] I1972 blev der for første gang afviklet såvel en olympisk ishockeyturnering som et verdensmesterskab i sammeår som separate turneringer. VedVM i 1972 iPrag endtedet tjekkiske holdSovjetunionens strime og vandt deres første VM-guld siden1949.[43]Det sovjetiske hold kom dog hurtigt tilbage på vindersporet og vandt verdensmesterskaberne i1973 og1974. I1974 besejredetjekkerne imidlertidSovjetunionen med 7–2. Det var et af de største nederlag nogensinde til etet sovjetisk hold i en officiel kamp.[49]I 1976 blev verdensmesterskabet afholdt iKatowice,Polen. På åbningsdagen besejredeværterneSovjetunionen med 6–4, bl.a. takket være ethattrick af forwardenWieslaw Jobczyk ogAndrzej Tkacz's målmandsspil. Det var en af de største sensationer i den internationale ishockeyhistorie. Tomåneder tidligere havdePolen tabt med 16–1 tildet sovjetiske hold vedde Olympiske Vinterlege. Holdet tabte yderligere to kampe og vandtsølvmedaljene, mensTjekkoslovakiet vandtguldet.Polen sluttede på syvendepladsen og blev nedrykket til B-gruppen.[50]
I1975 blevGünther Sabetzki formand forIIHF, og han medvirkede til at løse disputten medCAHA.IIHF accepterede "en åben konkurrence" mellem alle spillere ved verdensmesterskabet og flyttede turneringen til senere på sæsonen, så spillere, der ikke var involveret iNHL-slutspillet kunne deltage.NHL-spillerne havde imidlertid fortsat ikke lov til at stille op ide olympiske ishockeyturneringer, dels på grund afligaens modstand mod at indføre enOL-pause midt i sæsonen, dels på grund afIOC's strengepolitik om kun at tilladeamatørspillere.IIHF gik også med til at støtte op omCanada Cup-turneringen, hvis formål var at samle topspillere fra de bedste ishockeylande.[51]VM 1976 iKatowice var det første mesterskab, der var åbent forprofessionelle, men kunUSA gjorde brug af den nye regel og stillede op med otte spillere fraMinnesota North Stars ogMinnesota Fighting Saints. Det første fuldt åbne verdensmesterskab blev afholdt i1977 iWien,Østrig og havde for første gang deltagelse af aktivecanadiskeNHL-spillere, herunderPhil Esposito. OgsåSverige ogFinland forstærkede sine hold med et parNHL- ogWHA-spillere. Mange af spillerne pådet canadiske hold var dog ikke forberedte på turneringen og uvante med landskampe, og holdet sluttede på fjerdepladsen efter bl.a. at have tabt de to kampe modSovjetunionen med 19–2 i alt.Tjekkoslovakiet vandtguld og blev dermed det tredje hold i VM-historien (efterCanada ogSovjetunionen), der med held forsvarede en VM-titel.[52]
Fra og med1978 vandtdet sovjetiske hold fem verdensmesterskaber i træk og var ubesejrede i perioden fraVM i 1981 til1985, herunderde Olympiske Vinterlege 1984.[53] Der blev ikke afholdt VM-turneringer i de vinterolympiske år1980,1984 og1988.[23]Verdensmesterskabet i 1987 iWien blev overskygget af flere kontroversielle begivenheder. Ved turneringens start inkluderedeVesttysklands trupMiroslav Sikora, entysk-polsk forward, der tidligere havde spillet forPolen vedU20-VM i 1977. Sikora blev var blevetnaturaliseret somvesttysker og spillede de første tre kampe og scorede bl.a. et mål i 3–1-sejren overFinland. Efter kampen nedlagdeFinland protest, fordi de mente, at Sikora ikke var spilleberettiget forVesttyskland, med krav om at få tildelt sejren i kampen. På det tidspunkt havde spillere ikke under nogen omstændigheder lov til at skiftenationalitet, ogIIHF gavfinnerne medhold og dømte dem som vindere af kampen. Dette forargede de vesttyske officials, som indgav protest ved enøstrigskdomstol.Domstolen gavvesttyskerne ret, hvilket omstødteIIHF's afgørelse og tillod vesttyskerne at beholde de to point. Resultatet havde indflydelse på slutstillingen, for hvisIIHF's afgørelse havde fået lov at stå, villeFinland være gået videre til medaljerunden i stedet forSverige,[54] som endte med at vinde deres førsteguldmedaljer siden1962. Turneringsformatet blev også kontroversielt, fordiSovjetunionen gik ubesejret gennem turneringen, men VM-titlen blev alligevel vundet afSverige, der havde tabt tre kampe i den indledende runde, og som vandt titlen på målforskel efter en 9–0-sejr overCanada.[55]
Indtil1989 måtte spillere fraSovjetunionen,Tjekkoslovakiet og andreøsteuropæiske nationer bagJerntæppet ikke forlade deres land for at spille iNational Hockey League.[57] Imarts1989 fikSergej Pryakhin som den førstesovjetiske landsholdsspiller lov til at spille for et ikke-sovjetisk hold.[58] Adskilligesovjetiske spillere, herunderIgor Larionov ogVjatjeslav Fetisov, ønskede at komme til at spille iNHL. Desovjetiske ledere indvilligede i at lade spillerne rejse, hvis de spillede en sidste turnering forlandsholdet. Det gik spillerne med til, ogSovjetunionen vandt sit 21.verdensmesterskab i 1989.[56] Kort efter begyndtesovjetiske spillere i hobetal at skifte tilNHL.[59] Mange af landets topspillere rejste tilNordamerika, herunder hele drømmekæden med Larionov, Fetisov,Vladimir Krutov,Sergej Makarov ogAleksej Kasatonov.[60] På trods af denne åreladning formåedeSovjetunionen alligevel at vindeVM i 1990. Det skulle vise sig at blive holdets sidste VM-titel undersovjetisk flag. I1991 førte densvenskeforwardMats Sundin – den førsteeuropæiske spiller, der blev draftet først iNHL – sit hold frem tilguldmedaljen.Sovjetunionen vandtbronzemedaljerne, og det blev de sidste VM-medaljer holdet vandt.[61]
Sovjetunionen blev opløst idecember1991. Ni af de tidligere sovjetrepublikker blev medlemmer afIIHF, bl.a.Hviderusland,Kasakhstan,Letland ogUkraine, og begyndte at deltage i landsholdsturneringer.Rusland blev anset forSovjetunionens afløser og overtog landets medlemskab afIIHF. Den store tilstrømning af nye hold fikIIHF til at udvide antallet af hold i A-VM fra otte til tolv.[62] Fra1963 til1991 vandt blot fire forskellige lande VM-medaljer:Sovjetunionen,Tjekkoslovakiet (som kun i tre tilfælde ikke vandt medaljer),Sverige ogCanada.Det sovjetiske hold vandt medaljer i alle de turneringer, det spillede med i (fra1954 til1991).[23] Vedverdensmesterskabet i 1992 vandtSverige sin andenguldmedalje i træk.Finland vandtsølvmedaljerne – landets første VM-medalje (det finske hold havde dog tidligere vundetOL-sølv i 1988).[63]
Ijanuar1993 blevTjekkoslovakiet opdelt i to nye stater,Tjekkiet ogSlovakiet.IIHF anerkendteTjekkiets hold somTjekkoslovakiets efterfølger og holdet forblev dermed i topdivisionen, hvorimodSlovakiet måtte starte livet i den laveste division (C-gruppen) i1994 og måtte derfra kæmpe sig opad i hierarkiet.[64] Det følgendeårti blev domineret af de såkaldte "Big Six" –Canada,Tjekkiet,Finland,Rusland,Sverige ogUSA.[65] Fra1992 til1996 vandt fem forskellige hold verdensmesterskabet. VedVM i 1993 vandtRusland sin første titel som selvstændig nation, ogTjekkiet vandtmedaljer for første gang (bronze).[23] I1994 gikdet canadiske hold ubesejret gennem den indledende runde, og efterfølgende besejrede canadierneFinland i finalen og vandt dermed holdets første verdensmesterskab siden1961.[66]Året efter, da VM blev spillet iSverige, vandtFinland sit første verdensmesterskab. Anført af førstekæden medSaku Koivu,Ville Peltonen ogJere Lehtinen besejredefinnerne arvefjenderne fraSverige i kampen omguldmedaljerne.[67]B-VM i 1995 blev vundet afSlovakiet med bl.a.Peter Šťastný, og holdet blev dermed oprykket til A-gruppen, hvor det siden har befundet sig.[68] I1996 vandtTjekkiet sit føste verdensmesterskab som selvstændig nation. I denne periode varUSA den eneste af "Big Six"-landene, der ikke vandt mesterskabet.[23] Til gengæld vandtamerikanerneWorld Cup of Hockey 1996.[69] I midten af1990'erne forbedrede nye hold somLetland,Hviderusland,Kasakhstan ogUkraine hurtigt deres niveau, og etablerede nationer somØstrig,Italien ogSchweiz risikerede at rykke ned i B-gruppen.IIHF frygtede, at hvis det skete, ville forbundet miste reklameindtægter, så antallet af hold i A-gruppen blev i1998 udvidet fra 12 til 16.[70]
Tjekkiet vandt VM-medaljer seksår i træk fra1996 til2001, herunder treguldmedaljer i træk fra1999 til2001, og holdet hjembragte ligeledesguldet fraden olympiske ishockeyturnering i 1998.[71][72] I2002 vartjekkerne igen favoritter men tabte i kvartfinalen tilRusland. I finalen mellemRusland ogSlovakiet scoredeslovakkenPeter Bondra inden for kampens sidste to minutter, og holdet vandt sit første verdensmesterskab.[73] VedVM i ishockey 2003 fuldførteSverige et af de største comebacks i turneringens historie, da svenskerne efter at have været bagud med 1–5 i deres kvartfinale modFinland kæmpede sig tilbage til at vinde 6–5.[74] Finalen mellemCanada ogsvenskerne blev først afgjort iforlænget spilletid, hvorCanadaAnson Carter scorede det afgørende mål efter 13 minutters spil, men målet blev gennemset påvideo i timinutter, inden det blev afgjort atpucken havde krydset mållinjen.[75] I en gentagelse af finalenåret efter vandtCanada igen og forsvarede altså med heldt titlen.[76]
NHL-sæsonen 2004–05 blev aflyst på grund af lockout, der var opstået som følge af en arbejdskamp mellem ligaen og spillerne.[77]VM i 2005 bød derfor på flere topspillere end normalt og blev vundet afTjekkiet.[78] Vedde Olympiske Vinterlege i 2006 vandtSverigeguldmedaljerne ved at besejreFinland i finalen. Tremåneder senere besejredesvenskerneTjekkiet i VM-finalen. Holdet blev dermed det første til at vinde separate OL- og VM-turneringer i samme kalenderår.[79] Vedverdensmesterskabet i 2007 iMoskva vandtCanadaguldmedaljerne foranFinland.[80]Året efter blev turneringen for første gang nogensinde afholdt iCanada, ogRusland vandt sin første titel siden1993 ved at besejre hjemmeholdet i finalen.[81]Det russiske hold forsvarede med held titlen i2009 med en 2-1-sejr overCanada i2009.[82]I2009 foreslog direktøren forNHL-spillernes sammenslutning,Paul Kelly, at VM blev afholdt hvert andetår, og atNHL skulle holde pause under mesterskabet, så de bedste spillere kunne deltage.IIHF's formand,René Fasel, svarede at turneringen har tv-kontrakter og værtsforpligtelser og at en stor ændring vil blive svær at implementere.[83]
I2010 fandt verdensmesterskabet sted iTyskland. Mesterskabets åbningskamp mellemTyskland ogUSA blev spillet ifodboldstadionetVeltins-Arena iGelsenkirchen og blev overværet af 77.803 tilskuere, hvilket var ny verdensrekord for flest tilskuere til en ishockeykamp.[84] Turneringen var bemærkelsesværdig på grund af flere overraskelser i den indledende runde, herunderSchweiz' første VM-sejr nogensinde overCanada,[85]Norges sejr over de senere mestreTjekkiet[86] ogDanmarks overraskende sejre overFinland ogUSA undervejs til holdets første kvartfinaleplads i VM-historien.[87]Det tyske hold, som vedVM i 2009 var endt på 15.-pladsen, og som kun undgik nedrykning til Division I fordi det var værtsland i2010, nåede helt frem til semifinalerne for første gang siden det nye slutspilssystem blev indført.[88]Tyskerne sluttede på fjerdepladsen efter at have tabt tilSverige i bronzekampen. I finalen vandtTjekkiet overRusland, hvilket endterussernes stime på 27 sejre i træk ved VM.[89]
VM-turneringen i 2011 blev afholdt i det uafhængeigeSlovakiet for første gang.Finland vandt sit andet verdensmesterskab gennem tiden med en 6-1-sejr overSverige i finalen, mens bronzemedaljerne blev vundet afTjekkiet.[90] I2012 blev VM for første gang i nyere tid afholdt i to værtslande,Sverige ogFinland, som havde aftalt at dele værtsskaberne for VM-turneringerne i2012 og2013 imellem sig.Rusland besejredeSlovakiet i finalen, mensTjekkiet vandt overFinland i bronzekampen.[91]
I2013 spilledeSchweiz sig ubesejret frem til finalen, hvor holdet imidlertid tabte med 5–1 til værtslandetSverige.Schweizernessølvmedalje var holdets første siden1953, ogSverige blev det første land, der vandt VM-titlen på hjemmebane sidenSovjetunionen i1986.[92]
| Hold | Guld | Sølv | Bronze | Total |
|---|---|---|---|---|
 Canada | 28 | 16 | 9 | 53 |
 Sovjetunionen | 22 | 7 | 5 | 34 |
 Sverige | 11 | 19 | 19 | 50 |
 Tjekkiet | 7 | 1 | 6 | 14 |
| Tjekkoslovakiet | 6 | 12 | 16 | 34 |
 Rusland | 5 | 3 | 5 | 13 |
| Finland | 4 | 9 | 3 | 16 |
 USA | 2 | 9 | 9 | 20 |
 Storbritannien | 1 | 2 | 2 | 5 |
 Slovakiet | 1 | 2 | 1 | 4 |
 Schweiz | – | 4 | 8 | 12 |
 Tyskland | – | 3 | 2 | 5 |
 Østrig | – | – | 2 | 2 |
 Letland | – | – | 1 | 1 |
21 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden fradet første VM i1920, der blev afviklet som en del afOL 1920 iAntwerpen, tilVM 1939 iSchweiz – den sidste VM-turnering inden2. verdenskrig.
| Land | 1920 | 1924 | 1928 | 1930 | 1931 | 1932 | 1933 | 1934 | 1935 | 1936 | 1937 | 1938 | 1939 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Canada | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 2 | 1 | 1 | 2 | 1 | 1 | 1 |
 USA | 2 | 2 | – | – | 2 | 2 | 1 | 2 | – | 3 | – | 8 | 2 |
| Schweiz | 5 | 8 | 3 | 3 | – | – | 5 | 4 | 2 | IR | 3 | 6 | 3 |
| Tjekkoslovakiet | 3 | 5 | IR | 6 | 5 | – | 3 | 5 | 4 | 4 | 6 | 3 | 4 |
| Tyskland | – | – | IR | 2 | – | 3 | 5 | 3 | 9 | 5 | 4 | 4 | 5 |
| Storbritannien | – | 3 | 4 | 10 | 8 | – | – | 8 | 3 | 1 | 2 | 2 | 8 |
| Sverige | 4 | 4 | 2 | – | 6 | – | – | – | 5 | 6 | 10 | 5 | – |
| Østrig | – | – | IR | 4 | 3 | – | 4 | 7 | 6 | 7 | 7 | 12 | – |
 Polen | – | – | IR | 5 | 4 | 4 | 7 | – | 10 | IR | 8 | 9 | 6 |
 Ungarn | – | – | IR | 6 | 7 | – | 7 | 6 | 12 | 8 | 5 | 7 | 7 |
 Frankrig | 6 | 6 | IR | 6 | 9 | – | – | 11 | 7 | IR | – | – | – |
 Japan | – | – | – | 6 | – | – | – | – | – | IR | – | – | – |
 Italien | – | – | – | 10 | – | – | 11 | 9 | 7 | IR | – | – | 9 |
 Belgien | 7 | 7 | IR | 10 | – | – | 12 | 11 | 14 | IR | – | – | 12 |
| Letland | – | – | – | – | – | – | 10 | – | 13 | IR | – | 10 | 10 |
 Rumænien | – | – | – | – | 10 | – | 9 | 10 | 11 | – | 11 | 13 | – |
 Litauen | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 11 | – |
 Norge | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 9 | 14 | – |
 Holland | – | – | – | – | – | – | – | – | 15 | – | – | – | 11 |
 Jugoslavien | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 13 |
| Finland | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 14 |
| IR: Udslået i indledende runde uden efterfølgende placeringskampe. | |||||||||||||
25 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden1947-1967.
| Land | 1947 | 1948 | 1949 | 1950 | 1951 | 1952 | 1953 | 1954 | 1955 | 1956 | 1957 | 1958 | 1959 | 1960 | 1961 | 1962 | 1963 | 1964 | 1965 | 1966 | 1967 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Sovjetunionen | – | – | – | – | – | – | – | 1 | 2 | 1 | 2 | 2 | 2 | 3 | 3 | – | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Canada | – | 1 | 2 | 1 | 1 | 1 | – | 2 | 1 | 3 | – | 1 | 1 | 2 | 1 | 2 | 4 | 4 | 4 | 3 | 3 |
| Tjekkoslovakiet | 1 | 2 | 1 | – | – | 4 | 4 | 4 | 3 | 5 | 3 | 4 | 3 | 4 | 2 | – | 3 | 3 | 2 | 2 | 4 |
| Sverige | 2 | 5 | 4 | 5 | 2 | 3 | 1 | 3 | 5 | 4 | 1 | 3 | 5 | 5 | 4 | 1 | 2 | 2 | 3 | 4 | 2 |
| USA | 5 | 4 | 3 | 2 | 6 | 2 | – | – | 4 | 2 | – | 5 | 4 | 1 | 6 | 3 | 7 | 5 | 6 | 6 | 5 |
 DDR | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 5 | – | 9 | – | 5 | – | 6 | – | 5 | 5 | 7 |
| Finland | – | – | 7 | – | 7 | 7 | – | 6 | 9 | – | 4 | 6 | 6 | 7 | 7 | 4 | 5 | 6 | 7 | 7 | 6 |
| Vesttyskland | – | – | – | – | – | 8 | 2 | 5 | 6 | 6 | – | – | 7 | 6 | 8 | 6 | 8 | 7 | 11 | 9 | 8 |
| Polen | 6 | 7 | – | – | – | 6 | – | – | 7 | 8 | 6 | 8 | 11 | – | 13 | – | 12 | 9 | 9 | 8 | 9 |
| Schweiz | 4 | 3 | 5 | 3 | 3 | 5 | 3 | 7 | 8 | 9 | – | – | 12 | – | 11 | 7 | 10 | 8 | 10 | 14 | 15 |
| Norge | – | – | 8 | 6 | 4 | 9 | – | 8 | – | – | – | 7 | 8 | – | 9 | 5 | 9 | 10 | 8 | 12 | 11 |
 Italien | – | 9 | – | – | 8 | 12 | 5 | – | 10 | 7 | – | – | 10 | – | 12 | – | – | 15 | 16 | 17 | 13 |
| Land | 1947 | 1948 | 1949 | 1950 | 1951 | 1952 | 1953 | 1954 | 1955 | 1956 | 1957 | 1958 | 1959 | 1960 | 1961 | 1962 | 1963 | 1964 | 1965 | 1966 | 1967 |
 Jugoslavien | – | – | – | – | 13 | – | – | – | 13 | – | – | – | – | – | 17 | – | 13 | 14 | 15 | 11 | 12 |
| Japan | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 8 | – | – | 8 | – | 9 | – | 11 | – | – | 17 |
| Østrig | 3 | 8 | 6 | – | 12 | 11 | 7 | – | 11 | 10 | 7 | – | 15 | – | 14 | 10 | 16 | 13 | 13 | 13 | 14 |
 Rumænien | 7 | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 13 | – | 15 | – | 11 | 12 | – | 10 | 10 |
| Storbritannien | – | 6 | – | 4 | 5 | 10 | 6 | – | – | – | – | – | – | – | 10 | 8 | 15 | – | 14 | 16 | – |
| Ungarn | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 14 | – | – | – | 17 | 16 | 12 | 15 | 16 |
| Frankrig | – | – | – | 9 | 9 | 15 | 9 | – | – | – | – | – | – | – | 16 | 11 | 14 | – | 17 | – | 20 |
| Holland | – | – | – | 8 | 10 | 13 | 8 | – | 12 | – | – | – | – | – | 18 | 12 | 20 | – | – | – | 21 |
 Danmark | – | – | 10 | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 14 | 18 | – | – | 18 | 18 |
 Bulgarien | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 19 | – | – | – | 19 |
| Belgien | 8 | – | 9 | 7 | 11 | 14 | – | – | 14 | – | – | – | – | – | 20 | – | 21 | – | – | – | – |
 Australien | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 9 | – | 13 | – | – | – | – | – |
 Sydafrika | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 19 | – | – | – | – | 19 | – |
30 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden1968-1992 – fravinter-OL 1968 iGrenoble til de nyeøsteuropæiske lande gjorde deres indtog ved VM i ishockey.Canadaboykottede VM-turneringerne 1970-76 i protest mod den såkaldte amatørproblematik, der medførte at de bedste canadiske spillere ikke kunne stille op ved VM.
| Land | 1968 | 1969 | 1970 | 1971 | 1972 | 1973 | 1974 | 1975 | 1976 | 1977 | 1978 | 1979 | 1981 | 1982 | 1983 | 1985 | 1986 | 1987 | 1989 | 1990 | 1991 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Sovjetunionen | 1 | 1 | 1 | 1 | 2 | 1 | 1 | 1 | 2 | 3 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 3 | 1 | 2 | 1 | 1 | 3 |
| Tjekkoslovakiet | 2 | 3 | 3 | 2 | 1 | 3 | 2 | 2 | 1 | 1 | 2 | 2 | 3 | 2 | 2 | 1 | 5 | 3 | 3 | 3 | 6 |
| Sverige | 4 | 2 | 2 | 3 | 3 | 2 | 3 | 3 | 3 | 2 | 4 | 3 | 2 | 4 | 4 | 6 | 2 | 1 | 4 | 2 | 1 |
| Canada | 3 | 4 | – | – | – | – | – | – | – | 4 | 3 | 4 | 4 | 3 | 3 | 2 | 3 | 4 | 2 | 4 | 2 |
| Finland | 6 | 5 | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 | 5 | 5 | 7 | 5 | 6 | 5 | 7 | 5 | 4 | 5 | 5 | 6 | 5 |
| USA | 5 | 6 | 7 | 6 | 8 | 8 | 7 | 6 | 4 | 6 | 6 | 7 | 5 | 8 | 9 | 4 | 6 | 7 | 6 | 5 | 4 |
| Vesttyskland[93] | 7 | 10 | 8 | 5 | 5 | 6 | 9 | 8 | 6 | 7 | 5 | 6 | 7 | 6 | 5 | 7 | 7 | 6 | 7 | 7 | 8 |
| DDR | 8 | 7 | 5 | 9 | 9 | 7 | 6 | 7 | 8 | 9 | 8 | 10 | 12 | 9 | 6 | 8 | 11 | 13 | 13 | 13 | – |
| Polen | – | 8 | 6 | 8 | 7 | 5 | 5 | 5 | 7 | 10 | 9 | 8 | 10 | 11 | 10 | 9 | 8 | 9 | 8 | 14 | 12 |
| Schweiz | – | 16 | 12 | 7 | 6 | 13 | 15 | 9 | 12 | 13 | 11 | 13 | 11 | 14 | 14 | 10 | 9 | 8 | 12 | 9 | 7 |
| Norge | 11 | 11 | 9 | 10 | 13 | 15 | 13 | 15 | 11 | 12 | 14 | 12 | 14 | 12 | 12 | 15 | 17 | 10 | 9 | 8 | 10 |
| Italien | – | 14 | 16 | 14 | 15 | 14 | 16 | 13 | 15 | 18 | 15 | 20 | 9 | 7 | 8 | 11 | 10 | 14 | 10 | 10 | 9 |
| Jugoslavien | 9 | 9 | 10 | 11 | 12 | 9 | 8 | 10 | 13 | 15 | 16 | 19 | 15 | 18 | 16 | 18 | 15 | 20 | 18 | 17 | 14 |
| Japan | 10 | 15 | 11 | 12 | 11 | 12 | 10 | 12 | 10 | 11 | 10 | 14 | 16 | 17 | 13 | 13 | 16 | 17 | 15 | 15 | 16 |
| Østrig | 13 | 13 | 15 | 13 | 14 | 11 | 14 | 17 | 17 | 17 | 18 | 15 | 17 | 10 | 11 | 12 | 14 | 11 | 14 | 11 | 13 |
 Rumænien | 12 | 12 | 13 | 15 | 10 | 10 | 12 | 11 | 9 | 8 | 12 | 11 | 13 | 13 | 15 | 20 | 20 | 19 | 26 | 20 | 19 |
| Land | 1968 | 1969 | 1970 | 1971 | 1972 | 1973 | 1974 | 1975 | 1976 | 1977 | 1978 | 1979 | 1981 | 1982 | 1983 | 1985 | 1986 | 1987 | 1989 | 1990 | 1991 |
| Holland | – | 18 | 20 | 20 | 20 | 16 | 11 | 14 | 14 | 16 | 17 | 9 | 8 | 16 | 17 | 14 | 13 | 15 | 17 | 16 | 15 |
| Ungarn | – | 17 | 18 | 17 | 18 | 17 | 18 | 18 | 18 | 14 | 13 | 17 | 19 | 21 | 18 | 16 | 22 | 21 | 20 | 23 | 22 |
| Frankrig | 14 | – | 17 | 16 | – | 20 | 19 | 19 | 19 | 21 | 22 | 21 | 21 | 20 | 21 | 17 | 12 | 12 | 11 | 12 | 11 |
| Danmark | – | 20 | 19 | 21 | 19 | 21 | – | 20 | 20 | 19 | 19 | 16 | 20 | 19 | 20 | 21 | 21 | 18 | 16 | 18 | 17 |
 Bulgarien | – | 19 | 14 | 19 | 17 | 18 | 17 | 16 | 16 | 20 | 21 | 22 | 22 | 22 | 22 | 22 | 19 | 23 | 21 | 22 | 20 |
 Kina | – | – | – | – | 16 | 19 | 20 | – | – | – | 20 | 18 | 18 | 15 | 19 | 19 | 18 | 16 | 19 | 19 | 18 |
| Storbritannien | – | – | – | 18 | – | 22 | – | – | 21 | 24 | – | 23 | 24 | – | – | – | – | – | 27 | 26 | 21 |
| Belgien | – | – | 21 | 22 | – | – | – | 21 | – | 23 | 24 | – | – | – | – | – | – | 24 | 25 | 24 | 25 |
| Australien | – | – | – | – | – | – | 21 | – | – | – | – | 26 | – | – | – | – | 26 | 25 | 24 | 27 | – |
 Nordkorea | – | – | – | – | – | – | 22 | – | – | – | – | – | 23 | – | 24 | 23 | 23 | 22 | 22 | 21 | 23 |
 Sydkorea | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 25 | – | 24 | – | – | 25 | 26 | 23 | 25 | 24 |
 Spanien | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 22 | 23 | 24 | – | 23 | 23 | 24 | 24 | – | 28 | 28 | – |
 New Zealand | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 27 | 29 | – | – |
 Hongkong | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 28 | – | – | – |
I begyndelsen af1990'erne blev kredsen af deltagende lande kraftigt udvidet, bl.a. på grund afSovjetunionens,Jugoslaviens ogTjekkoslovakiets opløsning samt sportens indtog i deøstligemiddelhavslande.
Således deltogIsrael,Grækenland,Luxembourg ogTyrkiet i VM for første gang i1992.Året efter debuteredeEstland,Hviderusland,Ukraine,Kasakhstan,Slovenien ogKroatien, samtidig med atLetland ogLitauen deltog for første gang siden hhv.1939 og1938. Endelig deltogSlovakiet for første gang i VM i1994 – allerede otteår senere blev holdet verdensmestre.
Nedenstående tabel over opnåede placeringer er sorteret efter placeringen ved seneste VM.
| A-VM |
| Land | 1992 | 1993 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Canada | 8 | 4 | 1 | 3 | 2 | 1 | 6 | 4 | 4 | 5 | 6 | 1 | 1 | 2 | 4 | 1 | 2 | 2 | 7 | 5 | 5 | 5 | 5 | 1 | 1 | 2 | 4 | 2 | 1 | 2 | 1 | 4 |
| Finland | 2 | 7 | 2 | 1 | 5 | 5 | 2 | 2 | 3 | 2 | 4 | 5 | 6 | 7 | 3 | 2 | 3 | 5 | 6 | 1 | 4 | 4 | 2 | 6 | 2 | 4 | 5 | 1 | 2 | 1 | 7 | 8 |
| USA | 7 | 6 | 4 | 6 | 3 | 6 | 12 | 6 | 5 | 4 | 7 | 13 | 3 | 6 | 7 | 5 | 6 | 4 | 13 | 8 | 7 | 3 | 6 | 3 | 4 | 5 | 3 | 7 | 3 | 4 | 4 | 5 |
| Tyskland | 6 | 5 | 9 | 9 | 8 | 11 | 11 | 20 | 17 | 8 | 8 | 7 | 9 | 15 | 17 | 9 | 10 | 15 | 4 | 7 | 12 | 9 | 14 | 10 | 7 | 8 | 11 | 6 | 4 | 7 | 2 | 6 |
| Rusland[94] | 5 | 1 | 5 | 5 | 4 | 4 | 5 | 5 | 11 | 6 | 2 | 6 | 10 | 3 | 5 | 3 | 1 | 1 | 2 | 4 | 1 | 6 | 1 | 2 | 3 | 3 | 6 | 3 | 5 | – | – | – |
| Schweiz | 4 | 12 | 13 | 12 | 14 | 15 | 4 | 8 | 6 | 9 | 10 | 8 | 8 | 8 | 9 | 8 | 7 | 9 | 5 | 9 | 11 | 2 | 10 | 8 | 11 | 6 | 2 | 8 | 6 | 5 | 5 | 2 |
| Tjekkiet[95] | 3 | 3 | 7 | 4 | 1 | 3 | 3 | 1 | 1 | 1 | 5 | 4 | 5 | 1 | 2 | 7 | 5 | 6 | 1 | 3 | 3 | 7 | 4 | 4 | 5 | 7 | 7 | 4 | 7 | 3 | 8 | 1 |
| Slovakiet | – | – | 21 | 13 | 10 | 9 | 7 | 7 | 2 | 7 | 1 | 3 | 4 | 5 | 8 | 6 | 13 | 10 | 12 | 10 | 2 | 8 | 9 | 9 | 9 | 14 | 9 | 9 | 8 | 8 | 9 | 7 |
| Sverige | 1 | 2 | 3 | 2 | 6 | 2 | 1 | 3 | 7 | 3 | 3 | 2 | 2 | 4 | 1 | 4 | 4 | 3 | 3 | 2 | 6 | 1 | 3 | 5 | 6 | 1 | 1 | 5 | 9 | 6 | 6 | 3 |
 Kasakhstan | – | 23 | 24 | 22 | 21 | 14 | 15 | 19 | 18 | 21 | 21 | 17 | 13 | 12 | 15 | 21 | 20 | 17 | 16 | 17 | 16 | 17 | 16 | 17 | 16 | 19 | 19 | 17 | 10 | 14 | 11 | 12 |
| Letland | – | 21 | 14 | 14 | 13 | 7 | 9 | 11 | 8 | 13 | 11 | 9 | 7 | 9 | 10 | 13 | 11 | 7 | 11 | 13 | 10 | 11 | 11 | 13 | 13 | 10 | 8 | 10 | 11 | 10 | 3 | 9 |
| Danmark | 16 | 16 | 17 | 17 | 18 | 20 | 20 | 17 | 21 | 22 | 18 | 11 | 12 | 14 | 13 | 10 | 12 | 13 | 8 | 11 | 13 | 12 | 13 | 14 | 8 | 12 | 10 | 11 | 12 | 9 | 10 | 13 |
| Norge | 10 | 11 | 11 | 10 | 9 | 12 | 21 | 12 | 10 | 15 | 22 | 20 | 20 | 17 | 11 | 14 | 8 | 11 | 9 | 6 | 8 | 10 | 12 | 11 | 10 | 11 | 13 | 12 | 13 | 13 | 13 | 11 |
| Storbritannien | 21 | 13 | 12 | 19 | 16 | 18 | 22 | 18 | 19 | 19 | 23 | 25 | 25 | 25 | 26 | 24 | 23 | 22 | 23 | 20 | 21 | 22 | 26 | 24 | 24 | 23 | 17 | 13 | 14 | 16 | 17 | 15 |
 Hviderusland | – | [96] | 22 | 21 | 15 | 13 | 8 | 9 | 9 | 14 | 17 | 14 | 18 | 10 | 6 | 11 | 9 | 8 | 10 | 14 | 14 | 14 | 7 | 7 | 12 | 13 | 15 | 18 | 15 | – | – | – |
| Italien | 9 | 8 | 6 | 7 | 7 | 8 | 10 | 13 | 12 | 12 | 15 | 23 | 19 | 18 | 14 | 12 | 16 | 18 | 15 | 18 | 15 | 18 | 15 | 21 | 18 | 16 | 18 | 14 | 16 | 15 | 19 | 19 |
| Land | 1992 | 1993 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
| Frankrig | 11 | 10 | 10 | 8 | 11 | 10 | 13 | 15 | 15 | 20 | 19 | 18 | 16 | 20 | 20 | 18 | 14 | 12 | 14 | 12 | 9 | 13 | 8 | 12 | 14 | 9 | 12 | 15 | [97] | 12 | 12 | 14 |
| Østrig | 13 | 9 | 8 | 11 | 12 | 16 | 14 | 10 | 13 | 11 | 12 | 10 | 11 | 16 | 18 | 15 | 17 | 14 | 17 | 15 | 18 | 15 | 18 | 15 | 20 | 17 | 14 | 16 | [97] | 11 | 14 | 10 |
| Sydkorea | 26 | 29 | 30 | 33 | 33 | 30 | 31 | 30 | 29 | 30 | 27 | 29 | 27 | 34 | 31 | 30 | 28 | 29 | 25 | 22 | 23 | 21 | 22 | 23 | 21 | 18 | 16 | 19 | [97] | 20 | 20 | 22 |
 Slovenien | – | 24 | 25 | 27 | 23 | 22 | 18 | 21 | 23 | 17 | 13 | 15 | 17 | 13 | 16 | 17 | 15 | 19 | 18 | 16 | 17 | 16 | 17 | 16 | 17 | 15 | 21 | 20 | [97] | 17 | 16 | 18 |
| Ungarn | 24 | 25 | 26 | 26 | 24 | 26 | 25 | 24 | 25 | 23 | 20 | 21 | 24 | 21 | 23 | 19 | 18 | 16 | 20 | 19 | 19 | 19 | 21 | 18 | 15 | 21 | 20 | 21 | [97] | 18 | 15 | 17 |
| Litauen | – | [96] | [98] | 31 | 29 | 28 | 27 | 27 | 28 | 28 | 30 | 28 | 29 | 26 | 19 | 26 | 24 | 24 | 26 | 25 | 27 | 27 | 25 | 25 | 25 | 25 | 23 | 22 | [97] | 19 | 22 | 24 |
| Rumænien | 18 | 18 | 19 | 20 | 26 | 25 | 26 | 26 | 30 | 29 | 25 | 26 | 26 | 27 | 29 | 27 | 29 | 28 | 31 | 29 | 26 | 26 | 28 | 29 | 28 | 29 | 27 | 23 | [97] | 21 | 21 | 20 |
| Polen | 12 | 14 | 15 | 15 | 17 | 17 | 23 | 23 | 20 | 18 | 14 | 19 | 21 | 19 | 21 | 20 | 22 | 23 | 22 | 23 | 24 | 24 | 23 | 19 | 19 | 20 | 22 | 24 | [97] | 22 | 18 | 16 |
| Japan | 15 | 17 | 16 | 18 | 20 | 24 | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 | 15 | 24 | 22 | 22 | 21 | 21 | 21 | 28[99] | 20 | 20 | 19 | 20 | 22 | 24 | 24 | 25 | [97] | 23 | 23 | 21 |
 Estland | – | [96] | 28 | 24 | 25 | 23 | 19 | 22 | 22 | 27 | 29 | 22 | 23 | 23 | 24 | 23 | 27 | 31 | 29 | 27 | 29 | 28 | 29 | 27 | 27 | 26 | 25 | 26 | [97] | 25 | 26 | 25 |
 Ukraine | – | 22 | 23 | 23 | 22 | 21 | 17 | 14 | 14 | 10 | 9 | 12 | 14 | 11 | 12 | 16 | 19 | 20 | 19 | 21 | 22 | 23 | 20 | 22 | 23 | 22 | 26 | 27 | [97] | 24 | 24 | 23 |
| Holland | 14 | 15 | 18 | 16 | 19 | 19 | 24 | 25 | 24 | 25 | 24 | 24 | 22 | 22 | 25 | 25 | 26 | 25 | 24 | 24 | 25 | 25 | 27 | 28 | 29 | 28 | 29 | 28 | [97] | 28 | 27 | 28 |
| Land | 1992 | 1993 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
 Serbien[100] | 20 | – | – | 28 | 30 | 32 | 30 | – | 32 | 34 | 32 | 31 | 31 | 32 | 35 | 35 | 33 | 30 | 27 | 33 | 33 | 33 | 31 | 31 | 32 | 31 | 31 | 29 | [97] | 26 | 28 | 30 |
 Kroatien | – | [96] | 31 | 30 | 28 | 29 | 29 | 29 | 27 | 24 | 26 | 27 | 32 | 29 | 27 | 29 | 25 | 26 | 28 | 31 | 31 | 29 | 24 | 26 | 26 | 27 | 28 | 30 | [97] | 29 | 31 | 29 |
| Australien | 23 | 27 | 33 | 36 | 36 | 34 | 34 | 34 | 36 | 33 | 36 | 36 | 33 | 31 | 33 | 31 | 30 | 27 | 32 | 30 | 28 | 32 | 32 | 34 | 35 | 30 | 30 | 31 | [97] | – | 32 | 33 |
| Spanien | 27 | 30 | 29 | 32 | 31 | 31 | 32 | 32 | 31 | 31 | 33 | 33 | 35 | 38 | 37 | 33 | 34 | 33 | 30 | 26 | 30 | 34 | 35 | 32 | 30 | 34 | 35 | 32 | [97] | 30 | 29 | 27 |
| Kina | 19 | 19 | 20 | 25 | 27 | 27 | 28 | 28 | 26 | 25 | 28 | 32 | 30 | 28 | 30 | 28 | 32 | 34 | 38 | 36 | 36 | 38 | 38 | 35 | 34 | 35 | 32 | 33 | [97] | 27 | 25 | 26 |
| Belgien | 25 | 28 | 32 | 34 | 32 | 36 | 36 | 35 | 35 | 37 | 31 | 30 | 28 | 36 | 34 | 32 | 31 | 32 | 33 | 35 | 35 | 30 | 33 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | [97] | 34 | 36 | 35 |
 Israel | 30 | 31 | 34 | 35 | 35 | 33 | 35 | 33 | 34 | 32 | 34 | 37 | 38 | 30 | 28 | 34 | 36 | 38 | 39 | 40 | 39 | 35 | 34 | 39 | 37 | 37 | 37 | 35 | [97] | 31 | 33 | 32 |
 Island | – | – | – | – | – | – | – | 40 | 38 | 38 | 38 | 39 | 41 | 39 | 41 | 36 | 37 | 35 | 34 | 34 | 32 | 31 | 30 | 33 | 33 | 33 | 34 | 36 | [97] | 32 | 34 | 34 |
| New Zealand | – | – | – | 39 | [101] | 38 | 38 | 37 | 39 | 39 | 43 | 41 | 37 | 37 | 39 | 40 | 39 | 41 | 36 | 32 | 34 | 36 | 37 | 36 | 38 | 36 | 36 | 37 | [97] | – | 38 | 36 |
 Georgien | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 48 | 46 | 45 | 42 | 43 | 41 | 38 | [97] | 33 | 30 | 37 |
 Mexico | – | – | – | – | – | – | – | – | 40 | 40 | 42 | 40 | 43 | 41 | 38 | 37 | 35 | 37 | 37 | 37 | 38 | 37 | 36 | 37 | 36 | 39 | 39 | 39 | [97] | 36 | 40 | 46 |
| Nordkorea | 22 | 26 | – | – | – | – | – | – | – | – | 41 | 35 | 34 | 33 | 36 | – | 41 | 39 | 41 | – | 42 | 42 | 42 | 41 | 39 | 38 | 38 | 40 | [97] | – | – | 48 |
| Land | 1992 | 1993 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
 Bulgarien | 17 | 20 | 27 | 29 | 34 | 35 | 33 | 31 | 33 | 35 | 35 | 34 | 36 | 35 | 32 | 38 | 38 | 36 | 35 | 38 | 37 | 40 | 41 | 38 | 40 | 42 | 42 | 41 | [97] | 35 | 37 | 38 |
 Tyrkiet | 32 | [96] | [98] | – | [101] | 39 | 39 | 38 | 42 | – | 39 | 43 | 42 | 40 | 42 | 39 | 44 | 42 | 40 | 42 | 41 | 39 | 40 | 42 | 41 | 40 | 43 | 42 | [97] | 38 | 39 | 40 |
 Turkmenistan | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 47 | 43 | [97] | 39 | 42 | 44 |
 Luxembourg | 31 | – | – | – | – | – | – | – | 41 | – | 40 | 42 | 39 | 43 | 45 | 42 | 43 | 43 | 45 | 43 | 43 | 43 | 43 | 43 | 44 | 41 | 40 | 44 | [97] | 41 | 45 | 43 |
 Taiwan | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 46 | 44 | 45 | [97] | 40 | 41 | 39 |
 Sydafrika | 28 | 32 | 35 | 37 | – | 37 | 37 | 36 | 37 | 36 | 37 | 38 | 40 | 42 | 40 | 43 | 42 | 40 | 45 | 41 | 40 | 41 | 39 | 40 | 43 | 45 | 45 | 46 | [97] | 42 | 43 | 45 |
 FAE | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 47 | – | – | 46 | 45 | 46 | – | 47 | 49 | 47 | [97] | 37 | 35 | 31 |
 Hongkong | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 44 | 44 | 46 | 44 | 46 | 48 | [97] | – | 48 | 49 |
 Thailand | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 49 | [97] | 43 | 44 | 41 |
 Bosnien-Herc. | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 47 | – | – | – | – | – | – | 47 | 45 | – | 48 | 50 | [97] | 44 | 47 | 47 |
 Kuwait | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 50 | 51 | [97] | 49 | 54 | 54 |
 Kirgisistan | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 52 | [97] | 45 | 46 | 42 |
 Malaysia | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | [97] | 48 | 51 | 56 |
 Filippinerne | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | [97] | – | 52 | 50 |
 Singapore | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | [97] | 47 | 49 | 51 |
 Irland | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 44 | 44 | 44 | 41 | 40 | 45 | 41 | 39 | 44 | 44 | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – |
 Grækenland | 29 | [96] | – | 38 | [101] | – | 40 | 39 | – | – | – | – | – | – | – | – | 45 | 44 | 43 | 44 | 45 | 45 | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – |
 Mongoliet | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 44 | 46 | – | 47 | – | 46 | 47 | – | – | – | – | – | – | – | – | 53 | 53 |
 Armenien | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 45 | 45 | 43 | – | 48 | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – |
Tabellen viser hvor mange VM-turneringer den respektive spiller har deltaget i.
| Nr | Spiller | Nation | Antal VM | Mellem år |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Mathias Seger |  Schweiz | 16 | 1998–2014 |
| 2 | Petteri Nummelin |  Finland | 15 | 1995–2010 |
| 3 | Sven Tumba |  Sverige | 14 | 1952–1966 |
| Jiří Holík | Tjekkoslovakiet | 1964–1977 | ||
| 5 | Lasse Oksanen | Finland | 13 | 1964–1977 |
| Vladislav Tretjak |  Sovjetunionen | 1970–1983 | ||
| Udo Kiessling |  Vesttyskland | 1973–1991 + BVM 1974–1975 | ||
| Dieter Hegen | Vesttyskland | 1982–1998 |
Tabellen viser antallet sf kampe, som spiller har deltaget i. Tabellen indeholder kun data fra VM-kampe; hverken andre internationale turneringer eller OL er inkluderet.
| Nr. | Spiller | Nation | Antal kampe |
|---|---|---|---|
| 1 | Jiří Holík | Tjekkoslovakiet | 123 |
| 2 | Lasse Oksanen | Finland | 117 |
| Vladislav Tretjak | Sovjetunionen | ||
| Dieter Hegen | Vesttyskland | ||
| Vjatjeslav Fetisov | Sovjetunionen | ||
| 6 | Oldřich Macháč | Tjekkoslovakiet | 113 |
| 7 | Boris Michajlov | Sovjetunionen | 105 |
| Valerij Charlamov | Sovjetunionen | ||
| 9 | Petteri Nummelin | Finland | 104 |
| 10 | Udo Kiessling | Vesttyskland | 103 |
| 11 | Vladimir Petrov | Sovjetunionen | 102 |
| Vladimír Martinec | Tjekkoslovakiet | ||
| Frantisek Pospisíl | Tjekkoslovakiet | ||
| 14 | Alexander Maltsev | Sovjetunionen | 101 |
| Sergei Makarov | Sovjetunionen | ||
| Valerij Vasiljev | Sovjetunionen |
Tabellen viser hvilke spillere der har opnået flest point ved VM. Et point er enten et mål eller en assist.
| Nr | Spiller | Nation | Antal point |
|---|---|---|---|
| 1 | Boris Michajlov | Sovjetunionen | 169 |
| 2 | Valerij Charlamov | Sovjetunionen | 159 |
| Alexander Maltsev | Sovjetunionen | ||
| 4 | Vladimir Petrov | Sovjetunionen | 154 |
| 5 | Sven Tumba | Sverige | 127 |
| 6 | Sergei Makarov | Sovjetunionen | 118 |
| 7 | Vladimír Martinec | Tjekkoslovakiet | 110 |
| 8 | Vanjamin Alexandrov | Sovjetunionen | 104 |
| Jiří Holík | Tjekkoslovakiet | ||
| 10 | Anatolij Firsov | Sovjetunionen | 101 |
{{cite journal}}:Cite journal kræver|journal= (hjælp){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite journal}}:Cite journal kræver|journal= (hjælp){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite journal}}:|author= har et generisk navn (hjælp){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite journal}}:Cite journal kræver|journal= (hjælp){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite journal}}:Cite journal kræver|journal= (hjælp){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite journal}}:Cite journal kræver|journal= (hjælp){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
