Gruppeteori |
 |
GruppeteoriEndelige grupper ogklassifikation af endelige simple grupper |
---|
Cyklisk gruppe Zn Symmetrisk gruppe,Sn Diedergruppe,Dn Alternerende gruppe An Mathieugrupper M11, M12, M22, M23, M24 Conwaygrupper Co1, Co2, Co3 JankogrupperJ1,J2,J3,J4 Fischergrupper F22, F23, F24 Babymonstergruppen B Monstergruppen M
|
|
Givet engruppeG medbinær operator *, siges endelmængdeH igruppeteori at være enundergruppe afG, hvisH også danner en gruppe med operatoren *. Mere præcist erH en undergruppe afG, hvisrestriktionen af * påH er en gruppeoperator påH.
Enægte undergruppe af en gruppeG er en undergruppeH, der er en ægte delmængde afG (dvs.H ≠G.) Dentrivielle undergruppe af en gruppe er undergruppen {e}, der kun består af det neutrale element. HvisH er en undergruppe afG, kaldesG af og til enovergruppe afH.
De samme definitioner gælder mere generelt, nårG er en arbitrærsemigruppe, men denne artikel vil kun omhandle undergrupper af grupper. GruppenG betegnes undertiden ved det ordnede par (G,*) for at lægge vægt på operatoren *, nårG har flere algebraiske eller andre strukturer.
I det følgende benyttes den almindelige konvention med at droppe * og skrive produkteta*b somab.
- H er en undergruppe af en gruppeG,hvis og kun hvis den ikke er tom og er lukket under produkter og inverser. (Lukkethedskravet betyder følgende: Hvisa ogb er elementer iH, er ogsåab oga−1 elementer iH. Disse to krav kan kombineres i et enkelt ækvivalent krav: Hvisa ogb er elementer iH, er ogsåab−1 et element iH.) I tilfældet hvorH er endelig, erH en undergruppe afG hvis og kun hvisH er lukket under produkter. (I dette tilfælde frembringer ethvert elementa iH en endelig cyklisk undergruppe afH, og den inverse tila era−1 =an − 1, hvorn erordenen afa.
- Det ovenstående krav kan udtrykkes ved brug af engruppehomomorfi:H er en undergruppe af en gruppeG hvis og kun hvisH er en delmængde afG og der findes en inklusionshomomorfi (dvs., i(a) =a for allea) fraH tilG.
- Det neutrale element i undergruppen er det neutrale element i gruppen: HvisG er en gruppe med neutralt elementeG, ogH er en undergruppe afG med neutralt elementeH, ereH =eG.
- Et inverst element til et element i undergruppen er det inverse element til elementet i gruppen: HvisH er en undergruppe af en gruppeG, oga ogb er elementer iH, såab =ba =eH, erab =ba =eG.
- Fællesmængden af to undergrupper,A ogB, er igen en undergruppe.Foreningsmængden af to undergrupper,A ogB, er en undergruppe hvis og kun hvis den ene af de to er indeholdt i den anden; eksempelvis er 2 og 3 indeholdt i foreningen af 2Z og 3Z, men deres sum, 5, er ikke.
- Ethvert elementa i en gruppeG frembringer dencykliske undergruppe <a>. Hvis <a> erisomorf påZ/nZ for et positivtheltaln, ern det mindste positive heltal, for hvilketan =e, ogn kaldes ordenen afa. Hvis <a> er isomorf påZ, sigesa at haveuendelig orden.
LadG være denabelske gruppe med elementer
- G={0,2,4,6,1,3,5,7},
og gruppeoperatoraddition modulo otte. DensCayleytabel er
+ | 0 | 2 | 4 | 6 | 1 | 3 | 5 | 7 |
---|
0 | 0 | 2 | 4 | 6 | 1 | 3 | 5 | 7 |
---|
2 | 2 | 4 | 6 | 0 | 3 | 5 | 7 | 1 |
---|
4 | 4 | 6 | 0 | 2 | 5 | 7 | 1 | 3 |
---|
6 | 6 | 0 | 2 | 4 | 7 | 1 | 3 | 5 |
---|
1 | 1 | 3 | 5 | 7 | 2 | 4 | 6 | 0 |
---|
3 | 3 | 5 | 7 | 1 | 4 | 6 | 0 | 2 |
---|
5 | 5 | 7 | 1 | 3 | 6 | 0 | 2 | 4 |
---|
7 | 7 | 1 | 3 | 5 | 0 | 2 | 4 | 6 |
---|
Gruppen har to ikketrivielle undergrupper:J={0,4} ogH={0,2,4,6}, hvorJ også er en undergruppe afH. Cayleytabellen forH er kvadranten øverst til venstre i Cayley-tabellen forG. Gruppeng er cyklisk, og det samme er dens undergrupper. Det gælder generelt, at undergrupper af cykliske grupper er cykliske.
Givet en undergruppeH af en gruppeG og et elementa iG, defineres venstresideklassenaH afH vedaH = {ah |h ∈H}. Da multiplikation meda er invertibelt, er afbildningen φ :H →aH givet ved φ(h) =ah enbijektion. Yderligere gælder, at ethvert element iG er indeholdt i præcis en venstresideklasse afH; venstresideklasserne er ækvivalensklasserne hørende tilækvivalensrelationena1 ~a2 hvis og kun hvisa1−1a2 ∈H. Antallet af venstresideklasser afh kaldesindekset afH iG og betegnes [G :H].
Lagranges sætning siger, at der, for en endelig endelig gruppeG og en undergruppeH, gælder, at
![{\displaystyle [G:H]={\frac {|G|}{|H|}}}](/image.pl?url=https%3a%2f%2fwikimedia.org%2fapi%2frest_v1%2fmedia%2fmath%2frender%2fsvg%2fcdff77dd1c148c730742f502f65fe0b025f92033&f=jpg&w=240)
hvor |G| og |H| betegnerordenen af henholdsvisG ogH. Specielt går ordenen af enhver undergruppe afG (og ordenen af ethvert element iG) op i ordenen afG.
Højresideklasser defineres analogt:Ha = {ha |h ∈H}. De er ligeledes ækvivalensklasserne for en passende ækvivalensrelation og antallet af dem er lig [G :H].
HvisaH =Ha for allea iG, sigesH at være ennormal undergruppe. Enhver undergruppe med indeks 2 er normal: Venstresideklasserne og højresideklasserne er ganske simpelt undergruppen og denskomplement.