Ulpian, egentligDomitius Ulpianus, var en af de fem storeromerskejurister. Han stammede efter hans eget udsagn fraTyrus.
Allerede underSeptimius Severus indtog han en anset stilling, sammen medJulius Paulus var hanassessor hosPapinian, men hans hovedvirksomhed somforfatter falder underCaracallas regering. UnderHeliogabalus blev han forvist, menAlexander Severus, hvis første rådgiver han blev, hævede ham til magtens tinde:magister libellorum, medlem af det kejserlige konsil,præfectus annonæ år 222, samme årpræfectus prætorio. Ulpians reformiver og strenge retfærdighed pådrog hamprætorianernes forbitrede had, gentagne gange måtte kejser Alexander og kejsermoderenJulia Mamæa beskytte ham mod deres raseri, endelig, år 228, myrdedes han under et natligt overfald. Ulpian var ikke så dyb eller original en juridisk tænker som Papinian, ikke så skarpt et hoved som Paulus, men han overgår både dem og alle andre romerske jurister i flydende og klar fremstilling. Hans mål var at undergive hele retsområdet en litterær behandling; af hans talrige skrifter skal foruden hans to hovedværker, det ufuldendteAd Massurium Sabinum libri LI ogAd edictum libri LXXXIII, her kun nævnesRegularum liber singularis ogInstitutionum libri duo. Ulpians værker danner så at sige grundlaget forJustiniansdigester: 2462 steder er excerperede i disse og udgør 1/3 deraf. De efterladte fragmenter af Ulpians skrifter er udgivne af blandt andreCannegieter,Hugo,Haenel,Krüger,Böcking,Vahlen ogHuschke.