Uld erhår frapelsen på forskelligepattedyr, som oftestfår. Uld er entekstilråvare, som klippes og spindes tilgarn ellertråd og til fremstilling affilt. Uldhår er bl.a. kendetegnet ved at være tynde, bøjelige og krusede.[1]
Da uldfiberen er "træksvag" anvendes den ikke tiltovværk; den har tilbøjelighed til at briste i længderetningen og adskiller sig fra andre tekstilmaterialer. Det har givet grundlag for en særliguldindustri adskilt fra tekstilindustriens øvrige udvikling.
Vilde får har kortere pels med færre uldhår end tamfåret . Selv om får blevhusdyr for mindst 9.000 år siden, tyderarkæologiske fund fraIran på, at man først begyndte at fremavle uldne får omkring 6000 f.Kr.[2][3] Det ældste kendte,vævede uldtøj dateres 2.000 - 3.000 år senere.[4]
Uldfår kom tilEuropa omkring 3500 f.Kr. Det ældste fund af europæisk uldtøj er fundet i en danskmose fra omkring 1.500 f.Kr. Uld omtales i mange kilder frabronzealderen, på tavler medLinear B skrift iKnossos påKreta og bronzealderpaladsetPylos påPeloponnes. FraBabylon tilEgypten, hoshittitterne og iDet Gamle Testamente omtales uld og uldtøj. Det fremgår klart, at det drejer sig om en organiseret tekstilindustri, og at uld var regnet som en værdifuld vare. Kilder fraGrækenland fortæller, at et enkelt klædningsstykke kunne koste et kgbronze. Det har været enformue i Danmark, nok til fremstilling af to store høvdingesværd. På mange punkter kan Danmarks langt senere bronzealder måle sig med Grækenlands, men intet fortæller, hvordan den store mængde bronze kom hertil - om den varkrigsbytte eller tjent aflejesoldater i fremmed tjeneste, eller skyldtes salg afslaver ellerrav.ProfessorKlavs Randsborg hævder i sin bogBronze Age Textiles: Men, Women & Wealth, ateksport af dansk uld åbnede for omfattendeimport af bronze. Skibe fra Sydskandinavien og Danmark kontrolleredeØstersøen og handelsruterne ned gennemNordtyskland. Mens man i resten af Europa kun har nogle få stumper tøj fra bronzealderen, er hele dragter fundet i de danske egekistegrave.Nationalmuseet har en samling af mande- og kvindedragter i uld fra det andet årtusind f.Kr., der er i så god stand, at de kan måle sig med tekstiler fra Egypten, som er bevaret i det tørre ørkenklima. I danske kvindegrave finder man ofte flere tekstiler op til 10 km end i mandegravene, men kvinderne deltog nok også i større grad end mænd i den arbejdskrævende proces med at behandle ulden.Egtvedpigen havde fx næsten syv kvadratmeter tekstiler med til det hinsidige. Hos hittitterne iAnatolien villeSkrydstruppigens omfangsrigekappe[5] have indbragt bronze nok til at støbe 100 sværdklinger. En så stor ubalance i priser ansporer til vareudveksling, især over store afstande – og tekstiler er lette at pakke sammen og nemme at transportere.[6]
.svg)