Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur MuseumUddødSmilodon, en sabeltigerDe fem perioder med masseuddøen ogbiodiversitetens udvikling i løbet afphanerozoikumProcentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt
Sprogforskere og biologer bruger udtrykketuddød. For en sprogforsker betyder det, at etsprog ikke tales eller benyttes i nogen del af verden. For en biolog betyderuddød, at enart ikke længere findes påjorden, dvs. at alleindivider inden for arten erdøde. Dog kan man også tale om, at en art er uddød inden for et bestemt område, hvor den tidligere levede. F.eks. blevulven anset for at være uddød iDanmark, men den er vendt tilbage i 2013, indvandret fra Tyskland.
Eksempler på uddøde arter kunne være alledinosaurarterne, på nær fuglene, som man nu kun kan finde rester af i form afforsteninger. I nyere tid er mange andre arter uddøde som f.eks. dentasmanske pungulv,quaggaen,dronten ogmoaen, og det forventes blandt biologer, at 90-95% af alverdens dyre- og plantearter uddør inden for ganske få århundreder.
Spørgsmålet om at genoplive et sprog eller en art, er et vigtigt spørgsmål. For biologerne erdet ikke længere helt umuligt at genskabe en uddød art.[1] Danske forskere er i gang med at genskabemammuttensgenom[2] og det diskuteres om mammutten skal genoplives.[3]
Der findesperioder ijordens historie, hvor livet har undergået store ændringer; der er sket enmasseuddøen af arter. Et eksempel er den såkaldteK/Pg-grænse, hvor næsten alle dinosaurer uddøde inden for en meget kort periode for 65 millioner år siden på grund af et meget kraftigtmeteornedslag i denMexicanske Golf, kaldetChicxulub-nedslaget. Der findes også i Danmark spor efter dette meteornedslag,fiskeleret, etiridium-rigt jordlag, der genfindes over hele jorden. Verdensomspændende katastrofer som den her nævnte,vulkanudbrud ogklimaændringer er forekommet mange gange igennem tiderne, ogmasseuddød er forekommet mindst fem gange: for 65 millioner år siden, for 200 millioner år siden, for 250 millioner år siden, for 360 millioner år siden og for 440 millioner år siden.
Er en art uddød i et område, bliver det vanskeligt at lokke den tilbage igen. Det skyldes ofte, atmiljøet er ændret, så levebetingelserne for arten ikke længere opfyldes. F.eks. gjorde Danmarks kultiverede landskab det længe usandsynligt, at ulven ville kunne vende tilbage. Siden 2012 er arten dog igen blevet observeret og har nu etableret en mindre bestand i Jylland.[4] Omvendt kan det også skyldes, at den oprindelige artsniche er blevet optaget af en ny art. Som et eksempel kan det nævnes, at Vandpest har indtaget mange søer og vandhuller, hvor der tidligere var andre rankegrødearter. Det forsøges dog af og til at genindføre en ellers uddød art i et område, bl.a. gennemnaturgenopretning og udsættelser af individer af arten i området. Et eksempel kunne være påKlosterheden iJylland, hvor en flokbævere på forsøgsbasis er genudsat trods det, at bæveren i flere hundrede år har været uddød i Danmark. Bæveren hjælper med til naturgenopretningen i området og kan måske bringe flere lokalt uddøde arter tilbage dertil.
Man forsøger at redde arter, der er i fare for at uddø totalt ved at frede dem og deres leveområder. F.eks. ersneleoparden ogpandaen fredet og et målrettetavlsarbejde forsøger at forhindre, at de få individer, der er tilbage går til grunde uden at give et bidrag i form af levedygtige stærkeunger til den lille bestand. Udrydningstruede arter med små og isoleredepopulationer står i konstant i fare for at bliveindavlet. Yderligere bliver arten endnu mere svækket, da f.eks. modstandskraft modsygdomme tabes med faldende individantal.
I enkelte tilfælde har man forsøgt atrekonstruere eller nærmere at efterligne en uddød art ved at avle på nulevende lignende arter – et eksempel kunne væreuroksen – så man får en form, der ligner den uddøde. Desværre er det kun en efterligning, de oprindeligegener og karakteristika for arten er gået tabt og kan aldrig fuldstændigt rekonstrueres ud fra en lignende nulevende art.
Man håber på med tiden måske at kunne lave bedre efterligninger ved hjælp afgenteknologi ogkloning, så f.eks. enmammut-lignende art kan opstå. Der findes rester af uddøde mammutter, hvor der er håb om at finde genrester, som man kan bygge efterligningen op efter. Men som med de udrydningstruede arter er der et stort problem med indavl her, da man kun vil have en enkelt udgave fra et enkelt individ, af den oprindelige arts genkombination på denne måde. Kloning af dette individ vil være eneste måde at opformere nye individer til en bestand på, og de vil være meget sårbare overfor f.eks. sygdomme.
