Ubaid-kulturen er en udbredt benævnelse på perioden fra omkring 6.500 f.Kr. til 3.800 f.Kr iMellemøsten, ikke mindstMesopotamien. Her betegner Ubaid-perioden en kultur med udvikletjordbrug,skrivekunst og brug af hest og hjul, men uden store, centraliserede imperiestater ud over forstørredebystater. Perioden oplevede flere konkurrerende bycentre, som blev afløst af den første stat, som fra 3.500 f.Kr. rådede over hele slettelandet,Uruk.
Omkring år 4.000 f.Kr blev der gjort to opfindelser, som ændrede regionens og verdens historie dramatisk.Skrivekunsten opstod i de mindre bystater i det nordlige Mesopotamien, mens kunsten at udvinde hærdetkobber og senerebronze opstod i bjergregionerne i randzonen, hvor sådanne metaller var tilgængelige.
Også den civile og militære brug afheste blev introduceret fraCentralasien via randzonerne. Antagelig blev ogsåvildæsler taget i brug sammen med okser for at trækkeplove og vogne med hjul.
Ubaid-perioden (ca. 6.500-3.800 f.Kr.)[1] er en forhistorisk periode i Mesopotamien. Navnet stammer fra Tell al-`Ubaid hvor den tidligste store udgravning af Ubaid-periodisk materiale oprindeligt blev udført af Henry Hall og senere afLeonard Woolley.[2]
I det sydlige Mesopotamien er perioden den tidligst kendte periode på den alluviale slette, selv om det er sandsynligt, at tidligere perioder findes skjult under aflejringerne.[3] I syd det har den meget lang varighed mellem ca. 6.500 og 3.800 f.Kr., hvorefter den erstattes af Uruk-perioden.[4]
I det nordlige Mesopotamien varer perioden kun fra ca. 5.300 til 4.300 f.Kr.[4] Den afløserHalaf-perioden og en overgangsperiode med Halaf-Ubaid og efterfølges af den sene kalkolitiske periode.
Ubaid-kulturen er opdelt i tre hovedfaser:
Spredende sig fraEridu udvidedes Ubaid-kulturens område fra det mellemsteTigris ogEufrat til bredden af Den Persiske Golf, og derefter spredtes den ned forbiBahrain tilkobberkilderne iOman. De arkæologiske undersøgelser viser, at arabiske Bifacial/Ubaid-perioden fik en brat ende i det østligeArabien og Oman-halvøen ved 3.800 f.Kr., lige efter fase hvor søen sænkning og en begyndendeklitdannelse.[13] På dette tidspunkt førte øget tørhed til en afslutning på halv-ørkennomadisme, og der er ingen tegn på menneskelig tilstedeværelse i området i cirka tusind år det såkaldte "forsvundne årtusinde" ("Dark Millennium").[14] Det kan skyldes, at en begivenhed i slutningen af Ældre Peron.
Ubaid-kulturen er præget af store ubefæstedelandsbybosættelser, karakteriserede ved rektangulære mudder-mursten huse med flere rum og fremkomsten af de førstetempler i den offentlige arkitektur i Mesopotamien, med en vækst på et todelt hierarki af centraliserede store bebyggelser på mere end 10 hektar omgivet af mindre landsby-bebyggelser på mindre end 1 ha. Indenlandsk udstyr består af en karakteristisk fin kvalitet gulbrun eller grønlig farvetkeramik dekoreret med geometriske mønstre i brun eller sort maling; værktøjer såsomsegl blev ofte lavet af hårdt brændt ler i syd, men i nord blev sten og til tider metal anvendt. Landsbyer indeholdt således specialiseredehåndværkere: keramikere, vævere og metalarbejdere, selvom størstedelen af befolkningen var landarbejdere, landmænd og sæsonbetonede kvægavlere.
Det var under Ubaid-perioden [5000 B.C.- 4000 f.Kr.] at forandringen modurbanisering begyndte. "Landbrug og dyrehold (tæmning) blev udbredt i fastboende samfund". Der var også stammer, der praktiseres tæmning dyr så langt nordpå som iTyrkiet og så langt sydpå som iZagrosbjergene.[15] Ubaid-perioden i syd var forbundet med intensivt hydrauliskkunstvandings-landbrug, og brugen afploven, begge indført fra nord, eventuelt gennem de tidligereChoga Mami-,Hadji Muhammed- ogSamara-kulturer.
Ubaid-perioden som helhed var, baseret på en analyse af gravgaver, præget af en stadig mere polariseret social lagdeling og faldende egalitarisme. Bogucki beskriver dette som en fase af "trans-egalitære" konkurrencedygtige husstande, hvor nogle falder bagefter som følge af nedadgående social mobilitet. Morton Fried og Elman service har antaget, at Ubaid-kulturen oplevede fremkomsten af en eliteklasse af arvelige høvdinge, måske overhoveder for grupper forbundet på en eller anden måde til administrationen af tempelhelligdomme og dereskornmagasiner, der var ansvarlige for at forlige gruppeinterne konflikter og opretholdesocial orden. Det synes som om, at forskellige kollektive metoder, måske forekomster af det, Thorkild Jacobsen kaldte primitive demokrati, hvor tvister tidligere blev løst gennem et råd af ens jævnaldrende, ikke længere var tilstrækkelige til brug for lokalsamfundet.
Ubaid-kulturen opstod i syd, men havde stadig klare forbindelser til tidligere kulturer i det mellemste Irak. Fremkomsten af Ubaid-folket er undertiden blevet knyttet til det såkaldte sumerisk problem, relateret til oprindelsen af sumerisk civilisation. Uanset etnisk oprindelse i denne gruppe så denne kultur for første gang en klar tredelt social adskillelse mellem intensivt landbrug med afgrøder og dyr, der kom fra nord,telt-boende nomadiske kvægavlere afhængige af deres kvægbesætninger, og folk der lever afjagt ogfiskeri i den arabiske kystzone, der bor i sivhytter.
Stein og Özbal beskriver det mellemøstlige samfundsfællesskab, der var afledt fra Ubaid-ekspansionen som en kontrast til den koloniale ekspansion i den senere Uruk-periode. "En kontekstuel analyse, der sammenligner forskellige regioner, viser, at Ubaid-ekspansionen fandt sted hovedsagelig gennem den fredelige spredning af en ideologi, der fører til dannelsen af en lang række nye indfødte identiteter, tilegnende og omdannende overfladiske elementer af Ubaid-materiel kultur i lokalt adskilte udtryk".[16]
Det tidligste bevis for sejlads er blevet fundet iKuwait og indikerer, at sejlads var kendt i Ubaid 3 perioden.[17]
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)| Frugtbare halvmåne |  | |
|---|---|---|
| Det gamle Egypten | ||
| Palæstina | ||
| Fønikien: | ||
| Kreta | ||
| Anatolien | ||
| Mesopotamien | ||
| Den Persiske Bugt | ||
| Persien: | ||
| Indien: | ||
| Kina: | ||
| Relaterede emner: | ||
Se også:Andre indgange til historien | ||
30°58′20″N46°01′50″Ø / 30.972222222222°N 46.030555555556°Ø /30.972222222222; 46.030555555556