Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

UTC

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tidszoner i Europa:
blåVesteuropæisk tid (UTC+0)
Vesteuropæisk sommertid (UTC+1)
lyseblåVesteuropæisk tid (UTC+0)
rødCentraleuropæisk tid (UTC+1)
Centraleuropæisk sommertid (UTC+2)
kakiØsteuropæisk tid (UTC+2)
Østeuropæisk sommertid (UTC+3)
gulØsteuropæisk tid,Kaliningradtid, (UTC+2)
grønMoskva-tid (UTC+3)
Mørke farver benytter sig afsommertid.

Koordineret universaltid (fransk:temps universel coordonné,UTC) erVerdens primæreinternationaletidsstandard til brug for regulering afure ogklokkeslæt.[1][2] Koordineret universaltid kaldes på dansk ogsåuniversel tid eller undertidenverdenstid. Tidsstandarden er for de fleste anvendelser det samme somGreenwich Mean Time (GMT), men GMT er ikke længere præcist defineret af videnskaben.

De forskelligetidszoners afvigelse fra UTC angives som UTC efterfulgt af et plustegn eller minustegn og et tal (UTC−12 til UTC+14). Standardtiden UTC angives typisk somUTC+0. IDanmark er der indførtcentraleuropæisk tid, og tiden angives som UTC+1 vednormaltid og som UTC+2 vedsommertid.

Fastlæggelse

[redigér |rediger kildetekst]

UTC-tid er fastlagt ud fra et antalatomure (selv atomure går ikke helt ens). Indimellem justeres UTC med etskudsekund for at sikre, at UTC passer medJordens rotation. Alle andretidszoner fastlægges ud fra UTC. I praksis koordineres tiden via internetservere, der bruger protokollenNTP til udveksling af tidsinformation.

Forkortelsen

[redigér |rediger kildetekst]

UTC er et kompromis mellem de mere direkte forkortelser for den engelske betegnelseCoordinated Universal Time ("CUT") og den franske betegnelseTemps Universel Coordonné ("TUC"). Desuden lægger forkortelsen UTC sig op ad de astronomiske tidsskalaer UT0,UT1, UT2 og tilsvarende.

TAI

[redigér |rediger kildetekst]

I en del videnskabelige sammenhænge brugesTAI, Temps Atomique International, international atomtid. Denne tidsskala er udelukkende baseret på atomure og bruger ikke skudsekunder. Forskellen mellem TAI og UTC ændres derfor, hver gang der tilføjes (eller fjernes) skudsekunder. Den store fordel ved TAI er, at tidspunkter altid kan sammenlignes direkte uden en tabel over tilføjede skudsekunder.

Zulutid

[redigér |rediger kildetekst]

UTC benævnes til tider også som zulutid efter detfonetiskeZ og anvendes i dag specielt inden for civil flyvning og afmilitæret for at sikre ens tid ved operationer, der f.eks. strækker sig over flere tidszoner samt i tilfælde af et angreb medkernevåben.

Betegnelsen zulu stammer fra GMT, der ca. siden1950 er blevet benævnt ved etZ for zero-time (nul-tid) ligesomGreenwich-meridianen. I forbindelse med radiokommunikation er bogstavet så blevet til "zulu".

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^timeanddate.com: UTC – The World's Time Standard Citat: "...UTC is the time standard commonly used across the world. The world's timing centers have agreed to keep their time scales closely synchronized - or coordinated - therefore the name Coordinated Universal Time...",backup
  2. ^copradar.com: Coordinated Universal Time Citat: "...Mean solar time -- a measurement of the Earth's rotation with respect to the 'fictitious' mean sun...second -- One second (1 s or 1 sec.) is the duration of 9,192,631,770 periods of radiation corresponding to the transition between the two hyperfine levels of the ground state of the cesium 133 atom (Cs)...UT1 -- UT0 corrected for polar motion (widely used)...UTC -- civil atomic time scale on or about the Greenwich meridian kept within 0.9 seconds of UT1...",backup
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=UTC&oldid=11783137"
Kategorier:
Skjult kategori:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp