Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

UNESCO

Koordinater:48°51′N2°19′Ø / 48.85°N 2.31°Ø /48.85; 2.31
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
UNESCO
UNESCOs logo
LinjeGeneraldirektør
Audrey Azoulay
siden 2017
 Frankrig
PlaceringParis
 Frankrig
Stiftende16. november 1945
Medlemmer195
Officielle sprogarabisk,engelsk,fransk,kinesisk,russisk,spansk
Webstedunesco.org

Officielle navne

United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization |L’Organisation des Nations Unies pour l’éducation, la science et la culture |La Organización de las Naciones Unidas para la Educación, la Ciencia y la Cultura |Организация Объединенных Наций по вопросам образования, науки и культуры |联合国教育、科学及文化组织 |منظمة الأمم المتحدة للتربية والعلم والثقافة

United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (forkortetUNESCO ellerUnesco) erFN'sorganisation foruddannelse,kultur,kommunikation ogvidenskab.

Et medlemskab af UNESCO går hånd i hånd med FN-medlemskabet. Det betyder, at alle FN-medlemmer har ret til medlemskab af UNESCO, mens ikke-FN-medlemmer efter anbefaling af organisationens styrelsesråd kan optages. Ligeledes vil en eksklusion af FN-samarbejdet også betyde eksklusion af UNESCO.

Organisationen er finansieret af de enkelte medlemslande. Budgettet for2004 og2005 var på 610 mio.USD. Derudover har de 360 mio. USD ekstra til at støtte til forskellige projekter. Endelig arbejder man sammen med ca. 350 forskelligeikkestatslige organisationer der blandt andet fungerer som rådgivere eller opererer i et direkte samarbejde på specifikke projekter inden for deres ekspertise.

Struktur

[redigér |rediger kildetekst]

Som organisation er UNESCO bygget op efter en traditionel organisationsstruktur med en hierarkiskpyramideformet struktur bestående af flere organer med enbestyrelse (generalkonferencen) og endirektør (generaldirektør) i toppen.

Overordnet set består UNESCO af tre hovedaktører:

  • Generalkonferencen
  • Styrelsesrådet (tidl. "Forretningsrådet")
  • Sekretariatet

Generalkonferencen

[redigér |rediger kildetekst]

Den øverste i hierarkiet er generalkonferencen. Generalkonferencen består af fem delegerede fra hvert medlemsland udpeget af de enkelte landesregeringer. Medlemslandene samles hvert andet år til generalkonference. Her godkender medlemslandene det fremtidige program og budget, samt organisationens generelle politik. Endelig er generalforsamling rådgivende organ for FN i spørgsmål vedrørende kernepunkterne uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation.

På generalkonferencen udpeges organisationens styrelsesråd og efter dens anbefaling udpeger generalkonferencen generaldirektøren, der vælges for fire år ad gangen (tidligere var det for en seksårig periode). Hver medlemsstat har én stemme på generalkonferencen.

Styrelsesrådet

[redigér |rediger kildetekst]

Styrelsesrådet består af 58 medlemslande og har til opgave at forberede dagsordenen til generalkonferencen, samt ansvaret for, at det på generalkonferencens vedtagne program bliver udført. Rådet arbejder i princippet på generalkonferensens vegne og ikke som repræsentanter for deres respektive regeringer. Rådet skal samles mindst fire gange inden for en to-årig periode. Samlet set arbejder styrelsesrådet på vegne af generalkonferencen.

Sekretariatet

[redigér |rediger kildetekst]

Sekretariat er fysisk placeret på organisationens hovedkontor iParis. Det er sekretariatet, under generaldirektørens direktion, der rent praktisk søger for implementeringen af programmer vedtaget på generalkonferencerne. Sekretariatet er således organisationens udøvende organ. Hovedansvaret for gennemførelsen af det vedtagne program ligger hos generaldirektøren.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Den16. november1942, tre år inden afslutningen på2. verdenskrig, blevCAME – Conference of Allied Ministers of Education – dannet. Et forum hvori flere afDe Allierede landes uddannelsesministre på opfordring afMalcolm Robertson, den tidligere formand forEngland ogWales' undervisningsministerium, mødtes iLondon. Tanken bag mødet var i fællesskab at diskutere genopbygningen af uddannelsessystemerne i de besatte såvel som i de krigsødelagte nationer. Deltagerne på det første møde var en lille kreds, bestående af undervisningsministre fraBelgien,Tjekkoslovakiet,Grækenland,Holland,Norge,Polen ogJugoslavien, samt den senere modtager afNobels fredsprisRené Cassin, repræsentant for den senerefranske præsidentCharles de Gaullesfrie franske styrker.

Efter den første samling afholdte CAME jævnligt møder, selskabet blev udvidet og framaj1943 var ogsåLuxembourg blandt deltagerne. Ved selv samme maj-møde nedsatte CAME enad hoc-kommission, der havde til formål at analysere en rapport, udarbejdet af blandt andreThe Council for Education in World Citizenship, der anbefalede "oprettelsen af en international organisation for uddanellse, så hurtigt som muligt." Et arbejde som CAME valgte at tage på sig samtidig med, at organisationens medlemsskare blev udvidet betragteligt, heriblandt medUSA. Frafebruar1944 blev der arbejdet målrettet mod dannelsen af en international organisation, der havde uddannelsesområdet som sit primære virke. Efter den officielle etablering af et mellemstatsligt samarbejde i skikkelse af FN vedSan Francisco-konferencen i april1945, blev det efter fransk anbefaling besluttet, at der skulle afholdes en konference i England, hvor udkastet til en international organisation samarbejdende omkring både uddannelse og kultur skulle udarbejdes. Under ledelse af Englands daværende undervisningsministerEllen Wilkinson blev konferencen afholdt i London påInstitute of Civil Engineers fra1. til16. november samme år. Et år senere den4. november1946 underskrev Grækenland, som den 20. stat UNESCOs forfatning. FN's organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation var en realitet.

Medlemmer

[redigér |rediger kildetekst]

Der er mere end 190 selvstændige stater, der er medlemmer af UNESCO. Det nyeste selvstændige medlem erSydsudan, der blev optaget den 27. oktober 2011.

Desuden er tobritiske besiddelser i det sydligeStillehav medlemmer. Det erCookøerne (optaget 25. oktober 1989) ogNiue (optaget 26. oktober 1993). Disse to øgrupper er associerede stater uden fuldt selvstyre. De er i løse forbund medNew Zealand.

Den palæstinensiske Befrielsesorganisation blev observatør i UNESCO i 1974. Den 31. oktober 2011 tilbød GeneralkonferencenDet palæstinensiske selvstyre den samme status som Cookøerne og Niue. Det palæstinensiske medlemskab træder dog først i kraft, når aftalen er blevet ratificeret.

Gældende fra d. 31 december 2018 valgte bådeIsrael ogUSA at træde ud af UNESCO, hvorfor disse stater ikke længere er medlem af organisationen.[1]

Associerede medlemmer

[redigér |rediger kildetekst]

De associerede medlemmer er otte ikke-selvstændige øgrupper, der er knyttede tilDanmark,Holland,Kina,New Zealand ellerStorbritannien.Macao er dog både en halvø og nogle øer.

Associeret område i Stillehavet

[redigér |rediger kildetekst]

Cookøerne og Niue har ikke fuldt selvstyre, og de er afhængige af New Zealand. Disse øgrupper har alligevel opnået fuldt medlemskab af UNESCO.

Associeret region vedPerlefloden og detSydkinesiske Hav

[redigér |rediger kildetekst]
  • Macao, tidligereportugisisk koloni, der blev en kinesisk speciel administrativ region (SAR) i 1999, optaget 25. oktober 1995.

Associeredehollandske besiddelser iCaribien

[redigér |rediger kildetekst]

Nederlandske Antiller blev associeret medlem den 23. oktober 1983.

Aruba udtrådte af de Nederlandske Antiller den 1. januar 1986 og blev associeret medlem af UNESCO i 1987. Nederlandske Antiller blev opløst søndag den 10. oktober 2011, og senere i samme måned blev Curaçao og Sint Maarten associerede medlemmer af UNESCO.

Associeredebritiske besiddelser iCaribien

[redigér |rediger kildetekst]

Associeret øgruppe i det nordligeAtlanterhav

[redigér |rediger kildetekst]
Generaldirektører siden UNESCOs start i 1946
1Julian Huxley(1946–1948) Storbritannien
Audrey Azoulay, den nuværende generaldirektør for UNESCO
2Jaime Torres Bodet(1948–1952) Mexico
3John Wilkinson Taylorn1(1952–1953) USA
4Luther Evans(1953–1958) USA
5Vittorino Veronese(1958–1961) Italien
6René Maheu(1962–1974)n2 Frankrig
7Amadou-Mahtar M'Bow(1974–1987) Senegal
8Federico Mayor Zaragoza(1987–1999) Spanien
9Koïchiro Matsuura(1999–2009) Japan
10Irina Bokova(2009–2017) Bulgarien
11Audrey Azoulay(2017– ) Frankrig
n1 Taylor var fungerende generaldirektør efter, at Bodet trak sig fra stillingen i 1952
n2 Maheu var fungerende generaldirektør fra 1961, da Veronese trak sig af helbredsmæssige årsager, og blev valgt til stillingen i 1962

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^"69 years after joining, Israel formally leaves UNESCO; so, too, does the US" (The times of Israel, 1. januar 2019)

Ekstern henvisning

[redigér |rediger kildetekst]
FN-systemet
FN's emblem
FN's særorganisationer
Andre programmer,
fonde og kontorer
Andet
Autoritetsdata

48°51′N2°19′Ø / 48.85°N 2.31°Ø /48.85; 2.31

Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=UNESCO&oldid=11039760"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp