Tver oblast (russisk:Тверска́я о́бласть,tr.Tverskaja oblast) er en af46 oblaster iDen Russiske Føderation. Oblasten har et areal på 84.201 km² og 1.190.574(2025) indbyggere. Det administrative center i oblasten ligger i byenTver, som har 424.969(2021)[1] indbyggere. Andre større byer i oblasten erRsjev (russisk:Ржев) med 55.757(2021) indbyggere ogVysjnij Volotjok (russisk:Вышний Волочёк), der har 45.830(2021) indbyggere.
Historisk har området været kendt somTverskaja zemlja,russisk:Тверская земля,Tverskoj kraj,russisk:Тверской край,Tverskaja gubernija,russisk:Тверская губерния;dansk:~ Tver guvernement. Obslaten blev oprettet den 29. januar 1935 og fik navnetKalininskaja oblast, efterMikhail Kalinin,russisk:Калининская область;dansk:~ Kalinin oblast.
Tver oblast ligger i den vestlige del af den midterste del af denØsteuropæiske Slette. Oblasten strækker sig 350 km fra nord til syd og 450 km fra vest til øst.[2] Afstand tilMKAD er 90 km. Afstanden fra det administrativecenterTver tilMoskva er 167 km og tilSankt Petersborg 485 km.[2]
Overfladen er overvejende flad domineret afValdajhøjderne, der i den østlige del går over i Mologo-Sjeksninskaja lavland, længst mod vest over i Ploskosjskaja sænkningen, og i den centrale del domineres af Tvermorænehøjderyg. Det højeste punkt oblasten befinder sig i Valdajhøjderne, 346,9moh.,[2] nær landsbyen Potjinok iFirovskij rajon, det laveste punkt, 61 moh.,[2] er ved flodenKunja (russisk:Кунья) på grænsen tilNovgorod oblast.
Oblasten har betydelige reserver af mineraler, herunder sand og grus, der benyttes som byggemateriale, silikat sand der anvendes iildfast ler, kalksten der anvendes til flere formål, tørv, mineralsk grundvand, som bl.a. benyttes til produktion afmineralvanden "Kasjinskije", og brunkul. Mange af mineralerne har unikke egenskaber bl.a.:kaolinler til keramik,kvartssand af høj renhed,kalksten, et mamorlignende materiale, der brydes som "Staritskij hvide sten".[2]
I de lavere områder er der vidt udbredtetørveforekomster, der er beregnet til 15,4 milliarder m³. Reserver af tørv vurderes til 2.051 milliarderton (ca. 7% af forekomsterne i den europæiske del af Rusland). Industriel målestok mestrede 43 tørveforekomster, der anses for mulige at udnytte, dækker et areal på omkring 300 tusindeha, de vigtigste udnyttede forekomster er koncentreret i fem områder, der ligger i de centrale og sydlige dele af oblasten. Fra 1971 til 1999 blev der udvundet mere end 44 millioner tons tørv.
Dybt under oblasten ligger lag af brunkul med forbindelse til Moskva kulbækkenet. Den største forekomst,Bolsjoje Nelidovskoje, gav fra 1948-1996 omkring 21 millioner tons fast brændsel.
Klimaet i hele Tver oblast er tempereret kontinentalt, men ganske stor variation. Den gennemsnitlige januar temperaturer varierer fra -6 °C i sydvest til -10 °C i nordøst i juli varierer gennemsnitstemperaturen fra 17 °C til 19 °C. Gennemsnits nedbøren er omkring 650 mm om året. Den nordligste by i regionen - Vesegonsk liggende på 58,3965 ° s. varierer længden af dagen med 12 timer og 20 minutter fra 6 timer 17 minutter den 22. december til 18 timer 24 minutter 22. juni. Den sydligste by i oblasten,Bélyj, ligger på omtrent samme breddegrad som Moskva. I byen Tver er den varmeste måned 19,7°C, og den koldeste måned ÷ 11,6°C, mens den højeste iagttagne sommertemperatur er 35°C og den laveste vintertemperatur ÷ 45°C.
Oblasten har 1769 søer (1,4% af arealet),[2] herunderSeliger (259,7 km²), Øvre Volga søerne og Piros. De fleste søer befinder sig i den vestlige og nordvestlige del af oblasten. De dybeste søer er Brosno (41,5 m)[2] og Dolosets (41 m).[2]
De vigtigstereservoirer i oblasten er Vazuzskojereservoiret (97 km²) og Vysjnevolotskojereservoiret (108 km²) på Volga.
Jordbunden i oblasten er hovedsageligt sandet, og undertiden leredepodzoljorder. Specielt i den nordøstlige del afKalininskij rajon er der rige tørvejords forekomster i moseområdetOrsjinskij Mokh, tørvejords forekomster findes i øvrigt i hele oblasten. De mest frugtbare jorder er i den østlige del af oblasten (Kasjinskij ogKaljazinskij rajon).
Regionen er beliggende i skovområdet, i den sydligetajga subzone, medløvfældende skove i nordvest ogfyreskove i de nordlige og sydvestlige egne.
Tver oblast er skovrigt, dækket skov på 4,9 mio. ha, 58 % af arealet.[2] Blandskove dækker 29,5 %, 2.482.724ha af oblastens samlede areal. Løvskov udgør 18,9 %, 1.592.866 ha, nåleskove dækker 5,4 % af det samlede areal, 453.800 ha. Det mindste område er mørke nåleskove, der udgør 0,25 % af det samlede areal, 21.228 ha. Træløse territorium i Tver oblast udgør 3.869.482 ha (2010). De vigtigste træarter er nåletræer:gran ogfyr samtkratskov bestående afbirk,asp,el,røn,fuglekirsebær ogselje-pil,hvid-pil, bredkronede gamleegetræer,lind,ahorn,elm ogask.[2]
De samlede reserver af tømmer i oblasten anslås til 658 millioner m³. Moden skov anslås til 147,8 millioner m³, herunder skove, der er mulige at udnytte på omkring 100 millioner m³. Den tilladte fældning ligger i på 6,2 mio. m³/år, mængden af fældning udgør omkring 34 % af den årlige tilladte fældningskvote (2003).
Den største beskyttede naturområde erTsentralno-Lesnoj zapovednik (russisk:Центрально-Лесной заповедник;dansk:~ Det centrale fredskovsområde) på 46.061 ha iNelidovskij ogAndreapolskij rajon i den vestlige del af oblasten.
Zavidovskij nationalpark, der ligger ved Volga på grænsen tilMoskv oblast blev oprettet i 1972 og er på 125.000 ha, 79.000 ha er skov, mere end 17.000 ha er enge og søer udgør omkring 1.100 ha. I nationalparken ligger "Zavidovo", der er en residens forpræsidenten for Den Russiske Føderation.
De alvorligst forurenede områder i Tver oblast er byerne Torzjok og Nelidovo er stærkt forurenede på grund af den kemiske industri i byerne, og et militært område, hvor der tidligere lå en militærflyveplads, i udkanten af Tver i landsbyen Migalovo er der opmaganiseret radioaktivt affald.
Befolkningen i Tver oblast fortsætter med at falde på grund af naturlig tab befolkning. Antallet af dødsfald overstiger antallet af fødsler med 1,6 gange.[2]
På grund af byens gunstige geografiske placering blev den allerede underKijevriget et indflydelsesrigt handelscenter og udviklede sig først til hovedstad i et uafhængigt fyrstedømme og senere til hovedstad iStorfyrstendømmet Tver fra midten af 1200-tallet. For ud for storfyrstendømmet, var Tver-området opdelt i flere mindre fyrstendømmer med sæde i byerne Toropets, Rzhev og Kashin.
I 1488 kom Tver storfyrstendømme under kontrol afStorfyrstendømmet Moskva ogTver ujezd blev oprettet. I 13-1700 tallet udgjorde den vestlige del af Tver-området grænseland tilStorfyrstendømmet Litauen og blandt andet byenBélyj (russisk:Бе́лый;dansk:~ Hvid) var fra 1359 administrativt center i storfyrstendømmet Litauen, men kom under Moskvas kontrol fra 1503, for atter at blive en del afPolen-Litauen fra 1618 til 1654.
EfterSankt Petersborgs oprettelse, og byen fik status som Ruslands "vindue til Europa", spillede Tver en vigtig rolle som opholdssted for rejsende på vej mellem de to hovedbyerMoskva og Sankt Petersborg.
I 1796 blevTver guvernement oprettet. I 1935 blevKalinin oblast oprettet, hvilket blev delt i Kalinin oblast og Velikij Luki oblast i 1944. Navnet Kalinin oblast var i brug til 1990.
Omkring tre fjerdedele af befolkningen i Tver oblast bor i bymæssige bebyggelser. Oblasten har 17 byer og bymæssigbebyggelser med 10.000 eller flere indbyggere. De største byer erTver (414.006),Rzjev (60.334),Vysjnij Volotjok (48.844),Kimry (46.771),Torzjok (46.690) ogKonakovo (40.617).[13]
Byer i Tver oblast med mere end 10.000 indbyggere.
1 Den18. marts 2014 blev Republikken Krim optaget i Den Russiske Føderation.Ukraine gør krav på Krim, der af største dele af det internationale samfund betragtes som en del af Ukraine.
_-_Tver_Oblast.svg)
