TV 2 Danmark A/S | |
---|---|
![]() | |
![]() TV 2's hovedkvarter på Kvægtorvet i Odense | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Tv-station |
Grundlagt | 1. oktober 1988; 36 år siden (1988-10-01) |
Hovedsæde | Odense,Danmark |
Virksom i | Danmark |
Nøglepersoner | Anne Engdal Stig Christensen (adm. direktør) Flemming Rasmussen (viceadm. direktør) Carsten Topholt (finansdirektør) Lotte Lindegaard (indholdsdirektør) Jimmy Maymann (bestyrelsesformand) |
Produkter | Tv og digital medieproduktion[1] |
Regnskab | |
Omsætning | 3.229 mio. kr. (2020)[2] |
Resultat | 328 mio. kr. (2020) |
Aktiver | 3.447 mio. kr. (2020) |
Egenkapital | 2.725 mio. kr. (2020) |
Organisation | |
Antalansatte | + 1300 (2020)[2] |
Eksterne henvisninger | |
https://tv2.dk/ | |
CVR-nummer | 10413494![]() |
OpenCorporates | dk/10413494![]() |
TV 2 Danmark A/S er etdansk statsejetaktieselskab, der driver medievirksomhed med afsæt i enpublic service-kontrakt medKulturministeriet.[3][4]
HovedkanalenTV 2 har med en aktuel seerandel på 27,2% (2023)[5] siden1991 været Danmarks mest sete tv-kanal.[6][7] Virksomheden har hovedsæde på Kvægtorvet påRugårdsvej iOdense[8] og har derudover en afdeling påTeglholmen iKøbenhavn[9]. TV 2 er et 100 procent statsligt ejetaktieselskab,[4], som i perioder er forsøgt delvist privatiseret. TV 2 råder samlet over syv tv-kanaler, hjemmeside, apps ogTV 2 Play, der er Danmarks mest sete streamingtjeneste.[10]
TV 2 beskæftiger flere end 1.500 ansatte og har en årlig omsætning på knap 3,9 milliarder kroner (2023).[11]
I1986 vedtog et snævert flertal på 73 mandater iFolketinget at etablere TV 2.[12][13] Intentionen var at giveDanmarks Radio konkurrence, men det fulgte også afMediekommissionens betænkning fra1983, at et TV 2 "politisk, socialt og økonomisk" skulle forankres i og vendes mod lokale kulturinstitutioner. "Dermed skabes et forsvarsgrundlag for en del af licensen, og man får et alternativ til det udenlandske, navnlig det vesttyske fjernsyn", skrev kommissionen.[13]
Politisk var det særligt de borgerlige regeringspartier, der ønskede et give danskerne et helt anderledes tv-tilbud end DR. Partierne i den daværende opposition havde det svært med, at den nye kanal skulle værereklamefinansieret.Socialdemokratiet bakkede som sådan op om at etablere TV 2, men frygten for reklamernes indflydelse på befolkningen og indirekte også på programmernes indhold betød, at partiet kom til at stå helt uden for kompromiset om TV 2.[14] TV 2's første direktørJørgen Schleimann forsvarede senere reklamefinansieringen ved at konstatere, at "det er jo ikke sådan, at udsendelserne bare er fyld mellem reklamerne".[15]
Den nye kanal blev etableret som enselvejende institution, der blev underlagt enpublic service-forpligtelse og skulle som nævnt finansieres af såvellicens som reklamer. TV 2s første bestyrelse arbejdede aktivt for, at stationen skulle placeres i København, men den fik en politisk kontraordre og besluttede sig efter en besigtigelse af mulige lokaliteter for at placere stationen på Kvægtorvet i Odense. Bygningerne købte TV 2 til den offentlige vurdering, og arkitektKristian Isager forestod ombygningen.[13]
TV 2 finansierede sin etablering ved et lån, hvortil der blev ydet en statsgaranti. Stationen fik også mulighed for at trække på statsgarantien til driften.[16]
Politisk blev det efter nogen diskussion besluttet, at TV 2 skulle fungere efter enentreprisemodel, hvor langt størstedelen af de danskproducerede programmer produceres af eksterneproduktionsselskaber. Produktionen af nyhedsudsendelser og aktualitetsprogrammer kunne også lægges ud som eksempelvis britiskeChannel 4 gjorde det, men det endte dog med, at TV 2 fortrinsvis selv producerer disse udsendelser, hvilket fremgår af public service-tilladelserne fraKulturministeriet.[17]
Stationen havde premiere1. oktober1988 og brød dermed DR's monopol på landsdækkende tv via et jordbaseret sendenet.[16] Tidligere fandtes DR, lokal-tv-stationerneTV Syd ogKanal 2 og den fællesskandinaviske kanalTV3, der sendte viasatellit fraLondon for derved at kunne omgå de danske reklameregler.
Blandt de første populære programmer varquizprogrammetLykkehjulet og fredag aftens langvarige programEleva2ren, som var et fredagsprogram, der kombineredejournalistik og underholdning.
TV 2's første direktør,Jørgen Schleimann, valgte at sendeTV 2 Nyhederne kl. 19.30, samme tid som DRsTV-Avisen. Det var ikke populært hos seerne, og i starten af1989 blev Nyhederne flyttet til kl. 19. To år efter var TV 2 Danmarks mest sete tv-station[7], og TV 2 Nyhederne var en reel konkurrent til TV Avisen på DR.
Til TV 2 blev der knyttetotte regionale tv-stationer, der er selvstændige selvejende virksomheder, som fik en lille del af sendetiden i såkaldte vinduer. TV Syd eksisterede i forvejen, mens de øvrige blev etableret løbende fra 1988-1991.
I begyndelsen blev der sendt to reklameblokke om dagen. De blev gradvis udvidet indtil1992, hvor der blev sendt reklamer løbende over hele sendefladen. Det selvstændige selskab TV 2 Reklame A/S solgte reklamerne. Indtægterne herfra og bidraget fra licensmidlerne indgik i enfond, der fordelte midlerne til TV 2 og de regionale stationer. I 1997 blev fonden nedlagt, og TV 2 disponerede over midlerne. TV 2 Reklame blev samtidig nedlagt og er i dag en integreret del af TV 2.[18]
I 2003 blev selskabskonstruktionen ændret og siden har TV 2 været et statsligt ejet aktieselskab. TV 2 har ikke modtaget licens siden 30. juni 2004.[19]
TV 2 har jævnligt været kritiseret for at være mere borgerlig endDR; noget, der måske har hængt sammen med at stationen fra sin opståen har været reklamefinansieret. Påstanden har imidlertid ikke kunnet dokumenteres af forskere. Senest har forskere vedSyddansk Universitet undersøgt nyhedsdækningen på begge stationer og fundet, at der ikke er nogen systematisk forskel i tonen og måden at omtale bestemte politikere på.[21]
TV 2 er desuden flere gange blevet kritiseret for at have bragt usande oplysninger bl.a. om
Forud for dannelsen afVK-regeringen i 2001 havde bådeVenstre ogDe Konservative flere gange sagt, at de ønskede at privatisere TV 2/Danmark.[16] Berlingske fortæller på avisens forside 5. april 2001 på baggrund af et interview med den senere kulturministerBrian Mikkelsen (K) og medieordførerJens Rohde (V), at V og K ønsker at privatisere TV 2 på 100 dage. Det viser sig dog, at partierne, mener, at der skal træffes enbeslutning om at privatisere stationen inden for 100 dage.[16]
Privatiseringen bliver ikke til noget, men fører til, at TV 2 i december 2003 omdannes til et statsejetaktieselskab.[16]
Cristina Lage, der i 2002 var administrerende direktør for TV 2, var skeptisk over for en privatisering.[25] Da kulturministeren i december 2002 udnævnte en ny bestyrelse, var det med et klart mandat om at forberede et salg.[26] Der varede ikke længe, før Cristina Lage valgte at forlade TV 2 efter at bestyrelsen havde afvist hendes forslag om en organisationsændring, der bl.a. medførte en fyring af den privatiseringsvenlige økonomidirektørPeter Parbo.[27] I stedet blev Parbo indsat som ny administrerende direktør. Det blev betonet, at hans kontrakt ville ophøre, så snart salget af tv-stationen var gennemført, og der blev heller ikke indsat en ny økonomidirektør. Men det skulle vise sig, at privatiseringen ikke var så nært forestående, som der her blev givet udtryk for.
Regeringen satte TV 2 til salg28. oktober2004. Staten vil sælge mellem 51 og 66 procent af aktierne og vil efter et salg fortsætte som minoritetsaktionær.[28] Efter klage fra lokal-tv-netværketTV Danmark pålagdeEU-kommissionen i2004 TV 2 at betale en bod på 628 millioner kroner til den danske stat. Stationen havde angiveligt modtaget beløbet i ulovlig statsstøtte i form aflicens. Sagen blev indbragt forEF-domstolen af TV 2 ogKulturministeriet. Sagen er endnu ikke afgjort ogregeringen meddelte8. april2005, at privatiseringen er sat i bero.[28]
Privatiseringsplanerne betød, at TV 2 i 2004 for sidste gang modtog licensmidler. Siden har TV 2-koncernen været finansieret af reklamesalg og af abonnementsindtægter fra nichekanalerne og siden 2012 abonnementsindtægter fra hovedkanalen som supplement til reklameindtægterne.
TV 2 er stadig underlagtpublic service-forpligtelsen, og de regionale TV 2-stationer modtager fortsat licens.
Efter flere år med pæne regnskaber viste TV 2's regnskab for 2007 et underskud på 213,5 mio. kr.[29] Underskuddet skyldtes svigtende indtægter fra reklamesalg samt omkostninger til driften afTV 2 Radio. Bestyrelsen og direktionen fremlagde28. april2008 en spareplan på 200 mio. kr., der medførte afskedigelse af 136 medarbejdere og et delvist salg afTV 2 Radio tilSBS Broadcasting.[28]
1. januar 2012 blev TV 2 en betalingskanal, hvorfor det kræver et abonnement hos en tv-udbyder at se kanalen.[30]
5. oktober 2017 offentliggjorde TV 2 sine mediepolitiske ønsker frem mod forhandlinger om et nyt medieforlig i 2018/2019. I den forbindelse udtalte adm. direktørMerete Eldrup, at TV 2's dobbelt bundlinje - økonomi og public service - bedst understøttes af en ejer med et publicistisk udgangspunkt, men der ikke foreligger holdninger til, om ejerskabet bør være offentligt eller privat.[31]
Frem til2000 bestod TV 2-familien kun af TV 2 og de otte regionale stationer, men nye er kommet til:
TV 2 Danmark samarbejder med de selvstændigeotte regionale TV-stationer, der producerer dels TV-indslag til deres egne 24 timers-kanaler, dels til de regionale nyhedsudsendelser, dels TV-indslag for TV 2 og nyhedsartikler på stationernes respektive hjemmesider ligesom på TV 2's nationale nyhedsside. Regionerne er selvstændige virksomheder og modtagerlicensstøtte uafhængigt af TV 2.[34] Dog modtager TV 2 indtægterne for salg af reklamer omkring de regionale udsendelser, hvilket er blevet kritiseret for at være en slags indirekte statsstøtte.[35]
TV 2/Nord er målrettet seere i Nordjylland.TV 2/Midt-Vest er for midt- og vestjyder.TV 2/Østjylland er regionen for seere i Østjylland.TV Syd er for Syd- og Sønderjylland.TV 2/Fyn er som navnet antyder for fynboere.TV 2/Øst er for borgere på Midt-, Vest- og Sydsjælland samt øerne.TV 2/Bornholm er for seere på Bornholm, mensTV 2 Kosmopol er for hovedstadsområdet inklusiv Nordsjælland.