Slottet fik sit navn af ettuilerie, dvs. teglbrænderi, der oprindeligt lå på grunden. Den første begyndelse til Tuilerierne gjordeKatarina af Medici i 1564 under ledelse af bygmesterPhilippe de l'Orme og sidenJehan Bullant; de byggede i franskrenæssancestil. Men kun en mindre del af slottet, den midterste, vendende mod haven, byggedes i Katarinas tid.
Ludvig 14. foretog endnu større ændringer,1660—65 lod hanLouis Le Vau fuldføre slotsfacaden mod nord; de af de l’Orme opførte bygninger højnedes, midtpavillonen (Pavillon de l'Horloge) fik i stedet for sin tidligere runde kuppel nu en kantet, og marsanpavillonen tilbyggedes ind mod byen. Senere forandringer, især indre, skete under detFørste kejserdømme; underLudvig Filip udførtePierre François Léonard Fontaine ydre tilbygninger. Under detAndet kejserdømme blev Flora-pavillonen ombygget afHector Lefuel, som efter1871 genopførte Flora- og Marsan-pavillonerne.
Ruinerne af slottet efter branden 1871 og før nedrivelsen i 1883 - Set fra Louvre-pladsen
1852—70 var Tuilerierne det 2. Kejserdømmes hovedslot, men24. maj1871 blev det stukket i brand af kommunarderne med krudtfade og petroleum. Regeringens tropper forsøgte forgæves at slukke branden.1883 blev ruinerne fjernet, så Marsan- og Flora-pavillonerne er det eneste, som er tilbage af slottet.
Den smukke Tuilerihave, som grundlagdes og tilplantedes af Katarina af Medici, fik under Ludvig 14. ved havearkitektenAndré Le Nôtre det præg, den nu hovedsageligt har, somen typisk "fransk have", prydet med kunstværker.
Siden2003 har en komité arbejdet for genopførelsen af slottet. Den har anslået omkostningerne ved en genopførelse til ca. 300 millioner euro.
Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved atajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybt link tilSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.