Tour de France (fransk:Le Tour de France;dansk:Frankrig Rundt, nogle gange omtalt som "touren") er verdens størstecykelløb. Det køres hver sommer iFrankrig ijuli med start på en lørdag. Det tre uger lange løb betragtes som en af de hårdeste og mest prestigefyldtekonkurrencer inden forcykling ogsport generelt.
Ruten for det første Tour de France i1903.Starten fraCafé au Réveil-Matin i Montgeron, Tour de France i1903.Maurice Garin, vinderen i 1903.
Tour de France blev første gang kørt i1903. Den gang kunne ruten ikke omfatteAlsace ogLorraine, som var på tyske hænder efter det franske nederlag i1871. Cykelridtets arrangør,redaktørHenri Desgrange iL'Auto, skrev sommeren1914: "Når enden på ditgevær peger på deres bryst, vil de trygle omnåde. Lad dig ikke narre. Gør ende på fjenden, uden nåde." Til grund for idéen om Tour de France - at kæmpe sig frem i stegende sol, på bratte veje, på en cykel udstyret med et eller togear, uden at modtage hjælp fra nogen kant - lå en afhumanisering, der også lagde til rette for grusomhederne under den tilstundendeførste verdenskrig,[2] der til sidst førte grænseområderne tilbage på franske hænder.
ForL'Auto og redaktør Desgrange var Tour de France i 1903 en ubetinget succes.Oplaget skød til vejrs, og pengene strømmede ind. Men Tour de France i1904 blev en renskandale. Ridtet var nu på 2.388 km; gennemsnitsfarten på 24,849 km i timen. 88 deltagere startede; 15 kom i mål. Vinderen blev den yngste nogensinde,Henri Cornet, 19 år og 11 måneder gammel,[3] selv om han havde modtaget en advarsel for at have kørt et stykke af strækningen i bil.[4] Deltagelse var langt fra ufarligt. Nogle af cyklisterne blev fysisk angrebet; iMaurice Garins tilfælde så politiet sig nødt til at affyre pistolskud.[5] Mange steder lå knust glas og søm strøet på vejen. (Den gang måtte deltagerne selv lappe punkterede hjul, og frem til1950'erne medbragte de op til tre reserve-slanger viklet om skuldrene.)[6] Nogle fik kløpulver ned i bukserne. Men cykelrytterne bedrev selv så omfattendesnyd, at de fire første ryttere blev diskvalificeret, sammen med en række andre. Da etaperne varede natten igennem, benyttede mange anledningen til, i ly af mørket, at tage medtoget. Favoritten fra 1903,Hippolyte Aucouturier, fæstede et tyndttov i enkorkprop, som han bed om. Tovet var fæstet til en bil, og sådan gik det hurtigt afsted mod målet, hvor han dog blev afsløret.[7] Redaktør Desgrange var så forlegen over skandalerne, der nærmest stod i kø, at han udtalte, at han ikke ville arrangere flere cykelridt.[8]
I1905 var løbet i gang igen. Nu skulle der ikke mere cykles om natten, så det blev sværere for rytterne at snyde. Der var dog stadig modstand blandt befolkningen, og i første etape punkterede alle deltagerne, bortset fraJean-Baptiste Dortignacq, grundet 125 kg søm, der lå strøet på vejen.[9]
Som det sværeste nogensinde regnes cykelridtet i1919, hvor kun 10 af 155 deltagere kom i mål - det laveste antal nogensinde.[10] Cykelrytterne i 1919 var blandt de aller førstecivilister, der bevægede sig ind på den sønderskudtevestfront. Da man ikke havde nået at reparere de sprængtebroer, var de mange steder nødt til at vade over de krydsende åer. Stank afkloak ogforrådnelse hang i luften over etlandskab præget afruiner,mudder,kratere og afsvedne træer. Sammen med cykelrytterne strømmede civilister til vestfronten, i søgen efter savnede slægtninge.Enkernes sorte kjoler stod i kontrast til sløjferne i rødt, hvidt og blåt, der vajede fra uendelige rækker afkors langs med vejkanten, hvor de faldne lå nedgravet - og til Tour de Frances gule førertrøje, der i 1919 blev benyttet for første gang - afEugène Christophe, der kom i mål som nr. 3.[11]
Til at begynde med var det samlede klassement et løb på tid som i dag. Fra1905 til1912 brugte man et pointsystem til at beregne den samlede stilling. Vinderen af en etape fik 1 point, nummer to fik 2, osv.: Vinderen havde færrest point.
I1913 gik man tilbage til at køre på tid, og placeringerne er et resultat af de enkelte rytteres tidsforskel til den førendes samlede tid. På en måde er det såre simpelt, men fascinerende. De enkelte rytteres styrker og svagheder bliver omsat til sekunder; uret tikker og viser ingen nåde.
Indtil2009 kunne der tjenes bonussekunder, som kunne hjælpe rytteren med at rykke frem i stillingen. Især i den første uge kunne det rykke en del rundt i klassementet, da der som regel kun er få sekunder mellem de forreste placeringer. I de indlagtespurter blev der tildelt 6, 4 og 2 sekunder til de 3 første ryttere. Ved målstregen var der 20, 12 og 8 sekunder til nummer 1, 2 og 3.
Løbskommissærerne kan også tildele rytternestrafsekunder, hvis de har observeret snyd. Det kunne være trækken af holdvogne, at blive skubbet eller at modtage forplejning inden for de sidstekilometer. Normalt tildeles straffe på 10, 20 eller 30 sekunder, men de kan være større alt efter graden af snyd.
Skulle en rytter styrte inden for de sidste 3 km, bliver han noteret for den samme tid, som den gruppe han kørte i, da han styrtede.
Tidsgrænsen er en anden regel, som rytterne er nødt til at tage i betragtning især påbjergetaperne ogholdtidskørslen. Alt efter etapens sværhedsgrad og hvor hurtigt den bliver kørt, beregnes en visprocentdel, man må komme i mål senere end vinderen. Jo sværere etapen er, og jo hurtigere den bliver kørt, desto højere bliver procentdelen. Kommer rytteren ikke ind inden for tidsgrænsen, bliver han diskvalificeret og udgår af løbet.
Selve indbegrebet af Tour'en er vel nok den gule trøje. Men trøjen blev først indført i1919 midt i løbet.Journalisterne fra avisenL’Auto (nuL’Équipe), som organiserede Tour'en, ville gerne lettere kunne genkende den førende rytter i feltet. Derfor fik de i samråd med løbsdirektørHenri Desgrange indført en førertrøje. Hvilken farve skulle den have? Ja,L’Auto blev trykt pågultpapir, og da bladet varhovedsponsor for løbet, blev trøjen selvfølgelig gul.
Danskerne har ganske pænetraditioner, hvad angår den gule trøje,landets størrelse taget i betragtning. Den første dansker i gult varKim Andersen i1983. Trøjen blev erobret på tredje etape tilRoubaix, og han beholdt den i seks dage. I1985 lykkedes det ham også at køre i den i fire dage.
Den størstedanske præstation i gult var dogBjarne Riis. I1995 havde han den gule trøje en enkelt dag, men det overgik han klart året efter (1996). På den uforglemmelige (forkortede) 9.etape tilSestriere vandt han ikke kun selve etapen, men også den gule trøje, som han beholdt hele vejen tilParis. Sestriere-etapen var også speciel, fordi han vandt trøjen fra sin gamle rivalJevgenij Berzin. Riis har dog senere offentligt erkendt, at han vardopet.
Denne disciplin kaldes også tit pointkonkurrencen. I årene1905-1912 blev det samlede klassement afgjort ved et pointsystem. Vinderen af en etape fik 1 point, nummer 2 fik 2 point osv. Rytteren med færrest point var så den førende rytter.
1953 havde Tour’en 50 årsjubilæum. For at fejre dette, indførte man en pointkonkurrence som et supplement til det samlede klassement. En mulighed forsprinterne til at gøre sig bemærket, da de som regel ikke kunne gøre sig gældende i kampen om den gule trøje.
I modsætning til Tour’ens fleste andre konkurrencer, blev dengrønne trøje indført fra start i1953.Sponsoren af konkurrencen var den franske butikskædeBelle Jardinier. Den solgte haveredskaber, så det var naturligt, at trøjen skulle være grøn, der jo tilmed også erhåbetsfarve. Én gang har trøjen væretrød i stedet forgrøn. Det var i1968, hvor en nysponsor krævede dette. Men året efter var trøjen grøn igen og har været det siden.
Denschweiziske allroundrytterFritz Schär vandt første etape i 1953. Dermed kom han både i gult og grønt. Det bevirkede, at den første, der egentlig bar trøjen, var nummer to i konkurrencenWout Wagtmans fraHolland. Schär kom dog til at bære trøjen senere, da han til sidst kunne køre ind iParis som vinder af den første grønne trøje.
Den størstesprinter gennem tiderne må nok være BritenMark Cavendish, der har 35 etape etapesejre i løbet. Andre store ryttere somErik Zabel,Mario Cipollini ogWilfred Nelissen har ydet seværdige sprinterpræstationer. Men som med Tour'ens øvrige konkurrencer skal man holde helt tilParis for at vinde sammenlagt. Mange store sprintere har kørt en formidabel første uge, men har så måtte sige stop, når feltet nåedebjergene.
EfterErik Zabels dominans i1990'erne og starten på detteårhundrede er sprinterkonkurrencen blevet en langt sværere konkurrence at forudse. Hvert år er mange forskellige ryttere med i kapløbet om den prestigefyldte trøje.
Pointene samles ved at vinde løbets indlagte spurter samt etapesejre. De indlagte spurter giver 6, 4 og 2 point til de tre første. Etapesejrene er delt ind ikategorier, alt efter hvorbjergrige de er (se tabel). Rytteren med flest point ved målet iParis er samlet vinder. Der gives ikke point til den grønne trøje iholdtidskørslen. På alle de indlagte spurter gives der også 6, 4 og 2 bonussekunder til det samlede klassement.
Det er sket flere gange, at konkurrencen først er blevet afgjort på sidste etape. I2003 foretogBaden Cooke et omdiskuteret svaj med cyklen, der gjorde, at han vandt samlet over landsmandenRobbie McEwen.
I perioden1971-1989 talte pointene i de indlagte spurter i en konkurrence for sig. Dette klassement havde i årene1984-1989 en rød førertrøje.
Den enestedansker, der har kunnet iføre sig det eftertragtede grønne klæde, erSøren Lilholt. I1988 kørte han 1. etape i grønt. Året efter havde han den fra 1. – 4. etape. I 2010 vandtAlessandro Petacchi pointtrøjen O.V.W. I 2011 vandtMark Cavendish den grønne pointtrøje og fik fem etapesejre hvilket bringer ham op på 20 i alt hvilket svarer til 5 hvert år M.K.S.
De rigtigebjerge kom første gang på Tour-programmet i1905. LøbsdirektørHenri Desgrange besluttede, at ruten skulle peppes lidt op, og begyndte at medtage bjerge. De første egentlige bjerg, der blev passeret, varBallon d'Alsace i det østligeFrankrig, hvor franskmandenRené Pottier kom først over. Han blev dermed den første af mange bjergkonger.
I1933 prøvede man at lave et pointsystem til en decideret bjergkonkurrence, somSpanierenVicente Trueba vandt. I1934 blev konkurrencen indført som en officiel del af Tour'en og har været det siden. Trueba var en stor bjergrytter, men dårlig til at køre nedad, hvor han tabte al den tid, han vandt på vej op ad bjerget. Derfor besluttede Desgrandes at indføre en tidsbonus til gavn for bjergryttere, der ikke kunne gøre sig i det samlede klassement. I dag bliver kampen om bjergkonkurrencen udelukkende udspillet på point.
Den prikkede bjergtrøje, der markerer den førende i konkurrencen, blev først indført i1975. Den første rytter, der bar den, varJoop Zoetemelk fraHolland. Han beholdt den dog ikke hele vejen tilParis. Det var belgierenLucien van Impe, der fik den ære. Van Impe vandt bjergkonkurrencen seks gange, lige somFrederico Bahamontes tidligere (inden trøjens indførelse). Senere harRichard Virenque overgået dette med syv vundne bjergkonkurrencer.
Grunden til, at bjergtrøjen erhvid medrøde prikker, er, at sponsoren af konkurrencen midt i70’erne ville have mere for sine penge. Det var Poulainchokolade, og da indpakningen af deres chokoladebar var hvid med røde prikker, kom trøjen til at se sådan ud. "Polkaprik-trøjen", som den også kaldes, har med små variationer beholdt grundideen i udseendet til i dag på trods af skiftende sponsorer.
Pointene i bjergkonkurrencen bliver logisk nok tjent ved at komme først overbjergene. De er delt ind i kategorier alt efter højde og stejlhed. Kategori 4 er de laveste stigninger, der typisk forekommer i den første "flade" uge af Tour'en. Dernæst følger de sværere kategori 3, 2, og 1. Til sidst kommer de skrappeste tinder, der bliver betegnet "uden for kategori", på franskhors catégorie. Alt efter kategori gives point til de første, som passerer dem.
For at gøre bjergkonkurrencen mere spændende og kampen mere tæt, blev der fra2004 indført en ny regel. Pointene blive fordoblet på det sidstebjerg, hvis dette er afslutningen på etapen. (Dog kun for kategori 2 stigninger eller højere). Det skulle sikre, at en rytter kun kan sikre sig trøjen på lange togter, hvis han også kan gøre sig gældende på den sidste stigning.
Den førstedansker i den prikkede bjergtrøje varBjarne Riis, der havde den en enkelt dag i1993. Riis kan muligvis tilskrives noget af æren forLaurent Jalaberts to vundne bjergkonkurrencer i2001 og2002. Det var Riis' vejledning og opmuntring, der gjorde, at den gamle franskesprinter sluttede sin karriere på så fornem vis.Michael Rasmussen har også bevist, at et forholdsvis fladt land godt kan fostre en bjergkonge. I2005 og2006 grundlagde han sejren i bjergkonkurrencen lidt i stil med franskeRichard Virenque ved at score mange point på lange togter, hvor han, ofte alene, kæmpede sig op ad det ene bjerg efter det andet. I2006 fik Rasmussen først trøjen sent i løbet, men til gengæld vandt han årets kongeetape iAlperne.
I 2022 erobrede danskeMagnus Cort Nielsen den prikkede bjergtrøje fra løbets start. Han vandt de første 11 point, inden en anden deltager fik point. Det er historisk rekord.
Som en motivation for morgendagens stjerner har man i Tour’en også en ungdomskonkurrence. Alle ryttere under 26 år indgår i dette sideløbende klassement, som bliver fordelt ud fra den enkelte ungdomsrytters placering i det samlede klassement. Altså et væddeløb på tid for de nye unge talenter.
Ungdomskonkurrencen blev indført i1975, og den første vinder blev italienerenFrancesco Moser. Konkurrencen fik også en trøje som kendetegn, nemlig denhvide. Men denne trøje var ikke ny i Tour-sammenhæng, da den havde været førertrøje for den kombinerede konkurrence. Denne konkurrence udgik (for første gang) i1974, så derfor overtog den nye ungdomskonkurrence den hvide trikot som kendemærke i1975.
I årene1983-86 var der endnu et kriterium for at være med i denne konkurrence. I disse år var det nemlig kun unge debutanter under 25, der måtte være med. Denne regel blev ændret i1987 til det regelsæt, der gælder i dag.
Ungdomskonkurrencen har kørt uafbrudt fra den indførtes i1975, og frem til i dag. Men i1989 fjernede man den røde trøje, den kombinerede og den hvide trøje, for at gøre hele regnskabet mindre indviklet. Selve ungdomskonkurrencen fik dog som den eneste lov til at fortsætte, men uden sin trøje.Jan Ullrich har derfor aldrig haft en hvid Tour-trøje, selvom han vandt ungdomskonkurrencen tre år i træk (1996-1998).
Tour de France-ledelsen genindførte den hvide trøje fra år2000, så man igen kunne kende den bedste ungdomsrytter i feltet på trøjen. I1997 kom konkurrencen til officielt at heddeSouvenirFabio Casartelli som engestus til den 24-årige italiener, der mistede livet i1995 efter et voldsomt styrt på etapen mellemSaint-Girons ogCauterets.
Angrebskonkurrencen går som navnet antyder ud på angrebsiver. En rytter kan sagtens have sat sit præg på flere etaper eller måske heleløbet uden at kunne gøre sig gældende i klassementerne. Derfor har man indført en lille underordnet konkurrence, som hædrer den mest angrebsivrige rytter.
Før var denne konkurrence et pointklassement. Men nu udpeger en jury hver dag en rytter som den mest angrebslystne. Når Tour'en er færdig, udpeger den samme jury en rytter, som har fortjent titlen, set over hele løbet.
Denne konkurrence er ikke så vigtig ogprestigefyldt som de andre. Derfor har den heller ikke en trøje til at markere den førende rytter. I stedet bliver den førende rytter kendetegnet ved etrødt rygnummer, til forskel fra de normalesort-på-hvidt numre.
Selvom konkurrencen har en sekundær betydning, er den bestemt ikke helt uinteressant for rytterne. Mange sætter en stor ære i at bære de røde numre. En, der især kæmpet heroisk for dem, erfranskmandenJacky Durand, der stort set altid var/er mand for et frisk lille udbrud.Laurent Jalabert lavede også en meget flot kombination ved at vinde både bjergkonkurrencen og angrebskonkurrencen to år i træk.
I 2012 blev den vundet af danskeChris Anker Sørensen for sine store og flotte bjergtogter, som førte til en tredjeplads i bjergkonkurrencen.Chris Anker Sørensen er den eneste dansker der har vundet konkurrencen.
Tour de France bliver formet og skabt af store individualister. Men de ville især i det nutidige løb ikke være meget værd uden et godt hold i ryggen. Derfor er Tour'en også et taktiskholdløb, og holdene har siden starten i1903 haft deres egen konkurrence, der nok er sekundær, men forbundet med en del prestige.
Holdklassementet beregnes ud fra hvert holds tre bedst placerede ryttere på hver etape. De tre bedste rytteres tider bliver lagt sammen, og det hold, der har brugt mindst tid, vinder dagens holdkonkurrence. Disse tider giver så et samlet klassement.
Man kan ikke finde det førende hold ud fra de tre bedst placerede ryttere i det individuelle klassement, for et hold kan godt have forskellige dårligt placerede ryttere med fremme på etaperne og på den måde score tid i holdkonkurrencen.
Tidsbonus og straf til den enkelte rytter tæller ikke med i regnskabet. Skulle det ske, at et hold har mindre end tre ryttere tilbage i løbet, er holdet ude af holdkonkurrencen.
Det førende hold i denne konkurrence er i dag kendetegnet ved at køre med et markant gul/grønt rygnummer.
Fra1971 til1989 var de indlagte spurter en konkurrence for sig. Klassementet blev også beregnet, som vi kender det i dag, men altså uafhængigt af kampen om den grønne trøje, der i denne periode kun blev afgjort påmålstregen.
Fra1984 fik vinderen af de indlagte spurter en rød trøje, men tour-ledelsen sløjfede konkurrencen og trøjen efter 1989.
Den mest specielle konkurrence, der har været i Tour'en, er nok det kombinerede klassement. Det blev udregnet sådan, at den førende rytter var den, der overordnet var bedst placeret i kampen om den gule, grønne og prikkede trøje (og fra1984-1989 den røde trøje). Altså en slags all-round konkurrence.
Den første vinder i1968, da dette klassement blev introduceret, varFranco Bitossi fraItalien. Dengang bar den førende rytter en hvid trøje. Konkurrencen udgik efter1974. Derfor kunne den nye ungdomskonkurrence, der kom i1975, overtage den hvide trøje.
Den kombinerede konkurrence blev genindført i1980, forsvandt i1983 og84, og genindførtes nok en gang i1985. Ideen med konkurrencen var ganske god. I stedet for ryttere, der var specialister og satsede på at vinde én konkurrence, kunne man her fokusere på stærke all-round ryttere, der kunne gøre sig gældende både i spurterne, i tidskørsler og i bjergene; som den legendariskebelgierEddy Merckx.
Ved genindførelsen i1985 fik konkurrencen sin egen lidt specielle trøje, der havde felter for de fire konkurrencer, der udgjorde den. Den må dog ikke forveksles med holdtrøjen fra ”La Vie Claire”, som den kunne minde lidt om. I1985 og86, hvorBernard Hinault ogGreg LeMond kørte i den kombinerede trøje, kørte de nemlig for ”La Vie Claire” holdet.
Denne konkurrence var en slags grøn trøje for hold. Ved hver etape blev der givet point til hver rytter. Nummer 1 fik 1 point, nummer 2 fik 2 point osv. Pointene fra de tre bedst placerede ryttere fra hvert hold blev lagt sammen. Holdet med færrest point førte så dette klassement.
Det førende hold kunne kendes på, at det kørte med grønnekasketter. Konkurrencen udgik efter1988 og har ikke været brugt siden.
2001 – Den 88. udgave af Tour de France blev kørt fra lørdag7. juli til søndag29. juli. Præmiesummen var på 16 millioner franc, hvoraf de 2,5 millioner tilfaldt vinderen. Den totale distance var 3.462 km. Vinderen blev amerikanerenLance Armstrong, nr. 2 blev tyskerenJan Ullrich og nr. 3 blevJoseba Beloki. Armstrong blev sidenhen frataget sin sejr, og der er officielt ingen vinder af Tour de France for dette år.
2002 – Den 89. udgave af touren blev kørt fra6. juli til28. juli. Vinderen blev som året førLance Armstrong, nr. 2 blevJoseba Beloki og nr. 3 blevRaimondas Rumsas. Armstrong blev sidenhen frataget sin sejr, og der er officielt ingen vinder af Tour de France for dette år.
2003 – 100-året for tourens begyndelse i 1903. Dette er den 90. udgave af løbet, da enkelte år udgik som følge af verdenskrigene. Vinderen blev som året førLance Armstrong. Armstrong blev sidenhen frataget sin sejr, og der er officielt ingen vinder af Tour de France for dette år.
2004 – Udgave nummer 91 blev kørt fra lørdag den3. juli til søndag den25. juli. 2004 og var året, hvorLance Armstrong satte den imponerende rekord med samlet sejr for sjette gang i træk, ogRichard Virenque som den første vandt bjergtrøjen for syvende gang. Armstrong blev sidenhen frataget sin sejr, og der er officielt ingen vinder af Tour de France for dette år.
2005 – Udgave nummer 92 blev kørt fra lørdag den2. juli til søndag den24. juli.Lance Armstrong slog sin egen rekord fra året før med den samlede sejr for syvende gang i træk, ogMichael Rasmussen blev den første dansker, der vandtbjergtrøjen. Armstrong blev sidenhen frataget sin sejr, og der er officielt ingen vinder af Tour de France for dette år.
2006 – 93. udgave fra lørdag den1. juli til søndag den23. juli over 3657 km. Kort inden løbets start blev 13 ryttere, heriblandt favoritter somIvan Basso,Jan Ullrich ogFrancisco Mancebo, udelukket pga. mistanke om indblanding i en dopingsag. Vinderen blevFloyd Landis lige før Óscar Pereiro. DanskerenMichael Rasmussen vandt en etapesejr og den prikkede bjergtrøje. Kort efter løbet blevFloyd Landis afsløret i en dopingtest, som var taget under løbet. Denne test viste, atFloyd Landis' krop indeholdt en forhøjet værdi aftestosteron. Han blev kendt skyldig, og sejren gik til nr. 2,Oscar Pereiro Sio.
2007 – 94 udgave af Tour de France fra7. juli til29. juli. Den samlede vinder blev spanierenAlberto Contador efter en noget anderledes slutning på løbet. DanskeMichael Rasmussen, havde vundet 2 etaper og kørt 8 dage i gult og lå også til at vinde det samlede løb, indtil han 4 dage før slutningen blev hevet ud af løbet af sit eget holdRabobank, pga. en rækkewhereabouts i månederne op til løbet, hvilket havde gjort det svært at dopingteste Michael Rasmussen. Contador (som egentlig kun deltog for at vinde ungdomstrøjen og som hjælperytter forLevi Leipheimer), overtog førertrøjen, og holdt den de sidste 4 dage hjem tilParis.Cadel Evans blev nummer 2, og Contadors holdkammeratLevi Leipheimer blev nummer 3.
2008 – 95. udgave af Touren blev vundet af spanskeCarlos Sastre fra det danske holdTeam CSC foran australskeCadel Evans. Sidste års vinder Alberto Contador deltog ikke, idet hans hold Astana blev udelukket grundet doping-mistanke.
2009 – 96. udgave fra lørdag4. juli, til søndag26. juli blev for 4. år i træk til en spansk sejr –Alberto Contador vandt for 2. gang det samlede klassement efter 3445 kilometers cykling foranAndy Schleck, som blev nummer 2, og 3. pladsen gik tilLance Armstrong, der dog senere diskvalificeredes pga. doping.
2010 – 97. udgave fra3. juli, til25. juli blev for 5. år i træk til en spansk sejr –Alberto Contador vandt for 3. gang det samlede klassement efter 3641 kilometers cykling foranAndy Schleck, som blev nummer 2, og 3. pladsen gik tilDenis Menchov. Contador blev sidenhen diskvalificeret, og Andy Schleck tildelt sejren.
2011 – 98. udgave fra2. juli, til24. juli blev for første gang i 6 år ikke en spansk sejr, men i stedet den første australske sejr nogensinde.Cadel Evans vandt Tour de France for første gang. Han vandt foran brødreneAndy Schleck, som blev nummer 2 ogFrank Schleck, som sluttede på en tredjeplads.
Bernard Hinault (Frankrig) i 1978, 1979, 1981, 1982 og 1985.
Miguel Indurain (Spanien) i 1991, 1992, 1993, 1994 and 1995 (den eneste til at vinde fem på hinanden følgende år).
Miguel indurain er den eneste til at vinde fem på hinanden følgende år. Til gengæld vandt Jacques Anquetil, Eddy Merckx og Bernard Hinault alle Tour de France i deres første forsøg.
To ryttere har vundet Touren fire gange:
Chris Froome (Storbritannien) i 2013, 2015, 2016, 2017.
Tadej Pogačar (Slovenien) i 2020, 2021, 2024 og 2025.
Gino Bartali er indehaver af rekorden for at vinde Touren med flest års mellemrum, da han vandt Touren sidste gang 10 år efter sin første sejr (i 1938 og 1948).
I alt har 57 forskellige danske cykelryttere i tidens løb stillet op 185 gange til start på løbets 1. etape[13]. Tallene er opdateret i 2022, inden årets Tour De France. Den første danske deltagelse var i1958, hvorEluf Dalgaard ogHans E. Andresen deltog. Hans E. Andresen var den første dansker til at gennemføre touren.Jesper Skibby er den dansker, der har stillet til start flest gange, i alt 11 gange.
Igennem Tour de Frances historie har der været flere eksempler på næsten overmenneskelige præstationer. Specielt i løbets allertidligste historie.
Den længste etape nogensinde var 5. etape i1920, som gik over 482 km fraLes Sables d'Olonne tilBayonne. Etapen blev vundet afFirmin Lambot i tiden 19 timer og 44 sekunder. Hvad der er næsten mere imponerende er, at han dagen efter vandt den 6. etape, der var 326 km langtAubisque,Tourmalet,Aspin ogPeyresourde, hvor Lambot var først på alle toppene, og hvor han sad 15 timer i sadlen.
Den længste Tour de France-rute var i1926 med 5.745 kilometer fordelt på 17 etaper. Det år blev løbet vundet afLucien Buysse i den samlede tid 238 timer 44'25. Gennemsnitsetapen var 332 km. I dag hører etaper på over 220 km til sjældenhederne. Den største vindermargin, Tour de France er blevet vundet med, var i det allerførste løb i1903.Maurice Garin slogRené Polthier med 2 timer 59 minutter og 21 sekunder. EfterAnden Verdenskrig er detFausto Coppis sejr fra1952, hvor han slogStan Ockers med 28 minutter og 17 sekunder, der har været med størst margin.
Tourens alderspræsident erHenri Paret, der var 50 år gammel, da han i1904 gennemførte løbet. Af de 88 startende gennemførte kun 15 ryttere løbet det år. Henri Paret sluttede på en 11. plads 32 timer og 18 minutter efter sin holdkammeratHenri Cornet, der vandt løbet.
En anden bemærkelsesværdig præstation i Tourens historie stårEddy Merckx for, eftersom han i sin første Tour i1969 vandt både den prikkede bjergtrøje, den grønne pointtrøje og den gule førertrøje i en alder af kun 24 år! Den præstation har ingen kunnet gøre efter. Året efter i1970 udviste Eddy Merckx storsind og nøjedes med bjergtrøjen og førertrøjen, men lod pointtrøjen gå til sin holdkammeratWalter Godefroot.
I1976 lykkedes detLucien Van Impe at vinde løbet, selv om han var kørt 20 minutter bagud inden bjergetaperne.[14]
↑TidligereLance Armstrong med syv sejre, indtil han fik frataget sine priser og fik livstidskarantæne fra alle UCI-konkurrencer efter enofficial undersøgelse af dopingbeskyldningerne mod ham..
↑Geir Stian Ulstein: "Landeveiens slaver",Aftenposten 6. juli 2019
Peter Juge,Matey's Tour De France, Xlibris Corporation, 2003.ISBN1-4010-5360-2.(engelsk)
Svend Novrup,Tour de France 2000 - den gyldne årgang (1. udgave), Ruder 7.ISBN87-87465-17-5.
John Wilcockson,The 2000 Tour De France, VeloPress, 1999.ISBN978-1-884737-79-4.(engelsk)
Geoffrey Hare & Eugen WeberThe Tour De France, 1903-2003 - A Century of Sporting Structures, Meanings and Values, Taylor & Francis Ltd, 2003.ISBN0-7146-5362-4.(engelsk)
.jpg)
_pictogram.svg)
