Udenfor Tyskland er byen mest kendt for at være stedet, hvor amerikanske tropper vestfra først mødte sovjetiske tropper østfra i de sidste dage af2. Verdenskrig – den25. april1945.
En mindeplade står nu på stedet, hvor mødet mellem øst og vest fandt sted i Torgau i 1945.
Seværdighederne omfatter den historiske bymidte, som er blevet restaureret siden den tyske genforening, et bryggerimuseum, monumentet for mødet mellem sovjetiske og amerikanske tropper ved Elben samt en sovjetisk militærkirkegård.
Det tidlige renæssanceslot Hartenfels dominerer byen. Kapellet blev bygget i1544 (udformet afNickel Gromann) og kombinerer sengotik med tidligere renæssanceelementer. Den blev indviet afMartin Luther den5. oktober 1544. Der holdes stadig brune bjørne i voldgraven.
Den første bebyggelse stammer tilbage fraslaviske stammers bosættelse – Turguo i grevskabetNeletici. Der var formentlig en slavisk træborg placeret under vore dages Hartenstein borg. I det10. århundrede kom den under detTysk-romerske rige, og der blev bygget en borg af sten, omkring hvilken der skete bosættelse. Der er dokumentation for, at der afholdtes marked på stedet i1119. Byen lå på den vigtige handelsrute mellemLeipzig ogFrankfurt (Oder), som krydsede Elben ved et vadested øst for Torgau.
Torgau hørte til hertugdømmetSachsen-Wittenberg. Efter at den sidsteAscanian-hertug døde uden efterkommere i1423, overgik kurfyrsteværdigheden tilhuset Wettin, som residerede i Torgau. Efter delingen iLeipzig-delingen af Wettin-arven i1485 overgik Torgau til den ernestinske linje. Hoffet boede fortrinsvis iWeimar og i Torgau. Fra 1525 og frem blev Torgau den eneste residens. Efterslaget ved Mühlberg i1547 overgik Torgau til den albertinske linje.
Under reformationen lukkede byrådet alle klostre i1523. Borgere i Torgau ødelagde alle malerier og statuer af helgener i kirkerne og stormede detfranciskanske kloster. Efter at Luther havde drevetAndreas Karlstadt (Bodenstein) ud af Sachsen i1524, gennemtvang han udvisningen af Karlstadts følgesvende fra Torgau i1529.Katharina von Bora,Martin Luthers kone, ligger begravet i St. Marien kirken i Torgau.Torgauer Artikel, et udkast tilDen augsburgske bekendelse, blev forfattet af Luther,Melanchthon, Bugenhagen og Jonas i byen i 1530.
Den første tyske opera,Heinrich Schütz'Dafne, blev vist for hoffet i Torgau i1627.
Den 25. april 1945 mødtes styrker fra USA fra vest første gang med sovjetiske tropper fra øst ved Torgau. Torgau og det omkringliggende område kom senere til at tilhøre den sovjetiske besættelseszone, selv om det i første omgang var blevet besat af amerikanske tropper. I overensstemmelse med Jalta-aftalen trak amerikanerne sig tilbage i juli 1945.
Ifølge journalistenAndy Rooney, som var korrespondent i Europa under krigen, gennemførte den Røde Hær et angreb påharmonika- og akkordeonfabrikkenHohner i Torgau på det tidspunkt. Det var der ikke noget overraskende i, sagde Rooney. Hære har altid plyndret privat ejendom. Det, som var overraskende var, at halvdelen af soldaterne i den Røde Hær lod til kunne spille på musikinstrumenter. Der var en kvinde, en sangerinde, som havde været holdt fanget i Torgau under krigen, fortalte Rooney, og russerne befriede hende. Hun gav en improviseret koncert på byens torv, og lyden af hendes stemme kunne høres over både akkordeoner og harmonikaer, der spillede sammen.[1]