Torarulle ogjad ("hånd"), en jødisk rituel pegepind til at pege i teksten under tora-læsningen – udstillet i Den Store Synagoges Museum iWlodawa,Polen.
Tora ellerTorah (תּוֹרָה) er ethebræisk ord med betydningen "lov" eller "belæring". Det bruges primært som betegnelse forde fem Mosebøger, som udgør den første sektion afTanakh –Jødedommens helligskrift. Undertiden bruges ordet som en betegnelse for Tanakh som helhed.
Ordet kommer af "jorah" (ירה), som betyder "at lære" eller "at undervise", henførende til ordet som en art vejledning, men kan også relateres til roden taw-waw-resh (תור), at føre nogen til et sted eller søge et sted ud.Torah bruges ibibelen både i forhold til væremåder/manerer, menneskeskabte love, Guddommelige åbenbarede på- og forbud, samt i forhold til forældres instruktion/opdragelse af deres børn.[1]
Tora bruges dog også i udvidet forstand til at betegne hele den jødiske bibel, og i en endda videre forstand kan udtrykket betegne den skrevne lov (torah she-bikhtav) såvel som den mundtligt overleverede lov (torah she-be‘al peh), der findes overleveret iMishna (men Mishna er en del af Talmud. Den anden del hedder Gemara)Talmud.
Toraen kaldes undertiden også ved den græske betegnelsepentateuken (afgræsk πεντάτευχοςpentáteuchos "fem-hylster") efter de fem hylstre, som de fem skriftruller blev opbevaret i. Andre navne er:hamisha humshei torah (חמשה חומשי תורה "de fem dele af toraen") eller humash (חומש "femtedel"). En enkelt skriftrulle blandt de fem kaldes ensefer tora.
