| Tjalling Koopmans | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | Tjalling Charles Koopmans 28. august1910 's-Graveland,Holland |
| Død | 26. februar1985 (74 år) New Haven,Connecticut,USA |
| Bopæl | Noord-Holland |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universiteit Leiden (1936-1936), Amsterdam Universitet (1934-1934), Utrecht Universitet (1927-1932), Universitetet i Oslo (1935-1935) |
| Medlem af | Econometric Society (fra 1939), Institute of Mathematical Statistics (fra 1943), National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Fysiker,matematiker,økonom |
| Arbejdsgiver | Netherlands School of Economics (1936-1938), British Merchant Shipping Industry Joint Working Party (1942-1944),University of Chicago (1944-1955), Penn Mutual (1941-1942),Princeton Universitet (1940-1941),Folkeforbundet (1938-1940),Yale University (1955-1980) |
| Kendte værker | Koopmans teorem[1] |
| Påvirket af | George Dantzig |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Nobelprisen i økonomi (1975), Fisher-Schultz Forelæsning, Distinguished Fellow of the American Economic Association, Fellow of the Econometric Society (1939), Fellow of the Institute of Mathematical Statistics (1943) med flere |
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
 | Nobelprisen i økonomi 1975 |
Tjalling Charles Koopmans (28. august1910 i's-Graveland –26. februar1985 iNew Haven) var en hollandsk-amerikanskmatematiker ogøkonom. I 1975 modtog hanNobelprisen i økonomi sammen medLeonid Kantorovich "for deres bidrag til teorien om optimal allokering af ressourcer".[2]
Koopmans blev født i landsbyen 's-Graveland i det nordlige Holland. Han startede sin universitetskarriere med matematikstudier ved Utrecht Universitet som 17-årig. Tre år senere, i 1930, skiftede han til teoretisk fysik. I 1933 mødte hanJan Tinbergen, den ene af de to allerførste modtagere af Nobelprisen i økonomi i 1969, og flyttede tilAmsterdam for at studere matematisk økonomi under ham. Koopmans studerede ogsåøkonometri ogstatistik og fik i 1936 sinPh.D.-grad fra universitet iLeiden med titlen "Lineær regressionsanalyse af økonomiske tidsserier."
Koopmans flyttede tilUSA i 1940. Her arbejdede han en tid for en amerikansk regeringsinstitution, hvor han offentliggjorde arbejde inden for transportøkonomi med fokus på optimal ruteplanlægning. Dernæst boede han iChicago, hvor han arbejdede forCowles-kommissionen, der på det tidspunkt var placeret vedUniversity of Chicago, og hvor også en række andre Nobelprismodtagere i økonomi somTrygve Haavelmo,Lawrence Klein ogGérard Debreu har arbejdet. I 1946 fik han amerikanskstatsborgerskab, og i 1948 blev han direktør for Cowles-kommissionen. I 1950'erne opstod der stigende spændinger mellem staben ved det økonomiske institut på University of Chicago, og Koopmans overtalte Cowles-familien til at flytte institutionen tilYale University i 1955, hvor den blev omdøbt til Cowles-fonden. Han fortsatte med at offentliggøre en række økonomiske forskningsarbejder, bl.a. inden foroptimal vækstteori.
Koopmans fik sin Nobelpris (sammen med Leonid Kantorovich) for sine bidrag til området ressourceallokering, især teorien om optimalt ressourceforbrug. Det arbejde, som prisen blev tildelt for, fokuserede på aktivitetsanalyse, dvs. studiet af vekselvirkningen mellem produktionens input og output og sammenhængen med økonomiskefficiens og prissætning.
