Tina Turner (fødtAnna Mae Bullock den26. november1939, død24. maj2023 iKüsnacht[1]) var en amerikansksanger, sangskriver ogskuespiller. Hun bliver ofte omtalt som "Queen of Rock 'n' Roll". Hun startede sin karriere som forsanger forIke & Tina Turner inden hun startede sin succesfulde solokarriere.
I 1958 begyndte Ike & Tina Turner at optræde sammen, først i St. Louis, og senere over hele verden. Tina Turner blev verdenskendt for sine vilde, utæmmede, sexede og stort anlagte højenergi-optrædener iThe Ike and Tina Turner Revue i1960'erne og1970'erne. Tina Turner blev gift medIke Turner, og parret fik deres første hit-single "A Fool In Love" i1960. Det blev til andre store hits som "River Deep – Mountain High", "Proud Mary", "Nutbush City Limits", "I Want To Take You Higher" og hit-albums som "Workin´ Together"(1970), "What You Hear Is What You Get"(1971).
Parret blev skilt i 1976 efter et 18 år langt ægteskab hvor Ike systematisk udsatte Tina for fysisk og psykisk undertrykkelse, grov vold og fratog hende frihed og indflydelse. Tina Turner har 1 søn med saxofonisten Raymond Hill (1958) og 1 søn med Ike Turner (1960). Hun tog samtidig Ikes 2 sønner fra tidligere forhold til sig, blev mor for dem, og opdrog dem som sine egne.
Tina Turners første album efter bruddet med Ike i 1976, var "Rough" i1978. Hun kæmpede en hård kamp for at skabe sig anerkendelse som solo-kunstner uden sin berygtede eks-mand, der senere kom i fængsel for kokainbesiddelse efter mange års heftig misbrug. Tina skabte et stortLas Vegas show, optrådte med tidens største kunstnere, optrådte i talrige TV-shows, og kunne også stadig optræde for fulde huse iEuropa selvom albummet "Love Explosion" (1980), fuld af datidens pulserendediscorytmer og bedre teknik, ikke skabte megen omtale.
I1982 indspillede Tina Turner og gruppen B.E.F. sangen "Ball Of Confusion" der blev en øjenåbner i musikbranchen. Dette resulterede i at gruppenHeaven 17 indspillede sangen "Let´s Stay Together" med Tina Turner (1983). Sangen blev et kæmpe hit over hele verden, og i hast blev de bedste producere og musikere bragt ind for at skabe albummet der kom til at blive en af musikhistoriens mest succesfulde og velkendte. "Private Dancer" (1984) blev lavet på kun 2 uger, hvor en lang række af Tina Turners største hits blev lanceret. "What´s Love Got To Do With It", "Better Be Good To Me", "I Can´t Stand The Rain", "Help" og titel sangen fra albummet, der solgte over 11 millioner eksemplarer.
Tinas succes havde i 1980'erne ingen grænser. Kæmpe stadionturnéer, flere albums "Break Every Rule"! (1986), "Foreign Affair" (1989) samt "Mad Max Beyond Thunderdome" soundtracket (1985) med kæmpehittet "We Don´t Need Another Hero" fra "Mad Max 3" filmen hvor Tina Turner spillede hovedrollen medMel Gibson. Hendes selvbiografi "I, Tina" udkom i 1986, og blev en af årtiets største bestsellers. Bogen blev filmatiseret i 1993 under titlen "Tina, What´s Love Got To Do With It" medAngela Bassett ogLaurence Fishburne i deOscar-nominerede hovedroller.
I 1988 kom Tina Turner iGuinness Rekordbog for den solo-kunstner der i historien har optrådt for det største antal publikum, påMaracana Stadium iRio De Janeiro for imellem 182-190.000 tilskuere.
I 1995 sang Tina Turner titelsangen "GoldenEye" til James Bond filmen af sammen navn.
I 1991 blev Tina Turner indlemmet i "Rock n Roll Hall Of Fame" for sin indsats og historik i musikhistorien,
Tina Turner boede i Schweiz ogSydfrankrig med sin livspartner igennem 25 år, EMI direktøren, Erwin Bach. Hun blev i april 2013 schweiziskstatsborger.
Tina Turner må anses for at være en af det 20. århundredes største og mest populære kvindelige superstjerner, der allerede blev en levende legende, før hun fyldte 50.
Tina Turner var hovednavn ved det stort anlagteH.C. Andersen show i Parken i2005 produceret afUlrik Skotte. Et show der dog løb ind i megen modvind i den danske presse, da det kom frem at man bl.a. havde givet hende 6.000.000 kr. for synge to numre i slutningen af begivenheden.[8]
I2009, for første gang nogensinde på en turné, undlod Tina Turner at optræde i Danmark med sin karrieres hidtil mest prangende og pompøse live show, 2008/2009 verdensturnéen "50th Anniversary Tour", hvor hun efter 10 år væk trådte ud af sit otium og ind i rampelyset igen, for at lave en afskedsturné der hyldede hendes 70-års fødselsdag (26. november 2009) og hendes 50 år i musikbranchen.