En tigger i 1880'ernesTeheran, fotograferet af Antoin Sevruguin
Tiggeri (ellerbetleri) er den praksis at bede andre at give noget til livets ophold, oftepenge, med ingen eller kun lille forventning om at skulle give noget tilbage. En person der gør sådan kaldes entigger. Tiggere findes ofte påoffentlige steder såsom transportveje, byparker og markeder. Udover penge kan en tigger også bede om mad, drikke, cigaretter eller andre små ting.
I nyere tid findes også tiggeri, der foregår viainternettet snarere end personligt. Tiggeri via internettet er normalt rettet mod folk, der kender tiggeren, men det kan også være overfor fremmede.
I tidligere tider, omkringmiddelalderen og frem til1700-tallet, forventedes den velbjærgedeborger at ydealmisser enten direkte eller formidlet gennem kirken, og derfor kunne det føles som en bebrejdelse, når andre var henvist til tiggeri.[kilde mangler] Da der ikke fandtes nogen egentligforsørgelse af de fattige, kunne de dog få tilladelse til at tigge. Ligeledes når der indtrådte pludselige, personlige katastrofer (sygdom, ulykke, ægtefælles eller forældres død), var det også tilladt at tigge.
Ved "Lov om Straffen for Løsgængeri og Betleri" fra 1860 bliver en betler eller tigger defineret som "Den, som streifer arbeidsløs omkring uden at kunne oplyse, at han er i Besiddelse af Midler til sit Underhold, eller at han idetmindste søger lovligt Erhverv, bliver som Løsgænger at ansee med Straf af Fængsel paa Vand og Brød.".[1]
I nyere tid har det særligt været de større danske byer som siden slutningen af 1990'erne oplevede en stigende gruppe af tiggere, som blev synlig i blandt andet det københavnske gadebillede.[2] I perioden mellem 2008 og 2012 blev 185 tilfælde af tiggeri anmeldt, i 7 sager kom der domfældelse. Tiggeri har også i nyere tid ført til debat om dette skulle være strafbart, med fortalere for hårdere straffe og flere midler til politiet således de kunne efterforske tiggeriet, og med andre som fortalere for at tiggeri skal legaliseres, da det ifølge deres argumentation ellers kan føre til anden mere alvorligere kriminalitet.[3]
I Danmark er det strafbart at tigge, hvis man har fået etpolititilhold om at afholde sig fra det. I den forbindelse ligestiller retssystemet det stiltiende, men sigendekropssprog med den udtrykkelige anmodning, sådan at begge regnes for at bede om en gave. I Danmark kan det give mellem en og tre måneders fængsel at tigge. Se i øvrigtStraffelovens kap. 22, § 197, der handler om "betleri".[4]
Tiggeri er blevet begrænset eller forbudt på forskellige tidspunkter og af forskellige grunde. Typisk på grund af et ønske om at bevare den offentlige orden eller at få folk til at arbejde snarere end at tigge. Forskellige europæiske love forbød eller regulerede tiggeri frarenæssancen til moderne tid med forskellige grad af håndhævelse. Lignende love blev vedtaget af mangeudviklingslande.
"Aggressiv tiggeri" er specifikt forbudt ved lov mange steder, typisk defineret som vedvarende eller skræmmende tiggeri.[5]
ProvinsenOntario indførte 'Safe Streets Act' i 1999 for at begrænse bestemte former for tiggeri, især visse snævert definerede tilfælde af "aggressiv" eller voldelig tiggeri.[9]
British Columbia vedtog sin egen Safe Streets Act i 2004, der ligner Ontario-loven. Der er kritikere i begge provinser, der er imod sådanne love.[10]
Historisk blev tiggere kontrolleret afStodderkonge eller 'tiggerkongen ' for en by eller distrikt. I dag er tiggeri i Danmark ulovligt i henhold til straffelovens § 197. At tigge eller lade et medlem af enhusstand under 18 tigge er ulovligt efter at være blevet advaret af politiet og er strafbart.[11]
Tiggeri er ulovligt i henhold til Vagrancy Act of 1824. Den har imidlertid ikke fængselsstraf og håndhæves ikke i mange byer,[12] skønt loven finder anvendelse på alle offentlige steder, håndhæves den oftere i offentlig transport. Lokale myndigheder kan udstede beskyttelsesordrer for offentlige rum for bestemte områder, der gør tiggeri underlagt en bøde.[13]
Det har været lovligt at tigge i Finland siden 1987. I 2003 erstattede loven om offentlig orden de lokale regeringers regler og afkriminaliserede tiggeri.[15]
I henhold til artikel 407 i den græske straffelov bliver tiggere straffet med op til 6 måneder i fængsel eller en bøde på op til 3000 euro. Denne lov blev imidlertid afvist i oktober 2018 efter protester fra gademusikanter i byenThessaloniki.[16]
Tigging kriminaliseres i byer somMumbai ogDelhi i henhold til Bombay Prevention of Begging Act, BPBA (1959).[17] I henhold til denne lov udfører embedsmænd fra Socialvelfærdsafdelingen, der bistås af politiet, razziaer for at hente tiggere, som de derefter prøver ved særlige domstole, der kaldes 'tiggerdomstole'. Hvis de dømmes, sendes de til certificerede institutioner kaldet 'tiggerhuse', også kendt som 'Sewa Kutir' i en periode fra et til ti år for tilbageholdelse, træning og ansættelse. Delhys regering har foruden at kriminalisere almsøgning også kriminaliseret alms-give på trafiksignaler for at reducere 'gener' ved tigging og sikre en jævn strøm af trafik.
Der bruges tvang, lokkemidler eller brug af andre til at tigge;
Man tvinger andre til at tigge, eller bruger andre midler, der er til gene.
I henhold til artikel 262, stk. 2, efter Folkerepublikken Kinas straffelov er det ulovligt at organisere handicappede eller børn under 14 år for at tigge og dette straffes med op til 7 års fængsel og bøder.
Det er ulovligt at tigge i hovedstadenVilnius og det er tilmed ulovligt at give penge til tiggere. Begge parter kan modtage en bøde på 2000litas (ca. 4680 kroner)[20]
At tigge iLuxembourg er lovligt, undtagen når det er udført som en gruppe, eller tiggeren er en del af en organiseret indsats. Ifølge Chachipe, enNGO forromaers rettigheder, blev 1639 tilfælde af tiggeri rapporteret af luxembourgske retshåndhævende myndigheder. Roma-tiggere blev arresteret, lagt i håndjern, ført til politistationer og tilbageholdt i timevis og fik deres penge konfiskeret.[21]
Skønt lovgivning mod tiggeri blev indført i 1962, er dette ikke blevet håndhævet,[22] og den tiggende befolkning iKathmandu er siden vokset til over 5.000 ifølge politiets skøn.[23]
Det er forbudt at tigge i nogle kommuner, og der var planer om et landsdækkende forbud i 2015, men dette blev droppet, efter atSenterpartiet trak deres støtte tilbage.[kilde mangler]
At tigge er ikke ulovligt iPortugal. Mange sociale og religiøse institutioner støtter hjemløse og tiggere, og den portugisiske sociale sikring giver dem normalt et kontant tilskud til overlevelse.
I maj 2010 begyndte politiet i byenBoston at slå ned på tiggeri i gaderne i centrum og foretog en kampagne henvendt til indbyggerne i byen, der rådede dem om ikke at give til tiggere.
Amerikanske domstole har gentagne gange truffet afgørelse om, at tiggeri er beskyttet af retten tilytringsfrihed. Den 14. august 2013 forkastede den amerikanske appeldomstol en anti-tiggerlov iGrand Rapids, Michigan på grund af ytringsfrihed.[25] IArcata, Californien, blev en lov, der forbød tiggere inden for tyve meter af butikker, vurderet ulovlig af lignende grunde i 2012.[26]