Tidskontrol er en mekanisme til at sikre atskak og andre spil afvikles inden for en bestemt tidshorisont, som også kaldesbetænkningstid. Til at effektuere tidskontrollen anvender man til topersoners spil typisk etskakur. Med tidskontroller er der mulighed for at komme itidsnød, dvs. at man er ved at have opbrugt sin betænkningstid.
Betænkningstiden er den tid, en spiller har til at udføre sine træk. Den varierer mellem forskellige spil og inden for spillene findes der forskellige typer af betænkningstid.
I skak har man:
Indenforgo vil et lynspil typisk have en betænkningstid på 20 min. pr. spiller
På analoge skakure, som stadig er meget udbredte, er det ikke muligt at spille med tillæg af sekunder pr. udført træk. Derfor spiller man ofte lyn- og hurtigskak med fast tid, hvor man har et bestemt antal minutter til hele partiet. I normal skak kan man også spille med fast tid, men typisk med en indlagt tidskontrol, f.eks. to timer til 40 træk og derefter en halv time til resten af partiet. Dette gør man for at undgåhængepartier.
I normal skak har man ofte flere tidskontroller, hvor man får tillagt ekstra tid, f.eks. to timer til 30 træk og en time pr. 15 træk derefter. Dvs., at et langt parti kan vare mange timer.
Med ettimeglas som ur vil man starte et spil med ca. lige meget tid til hver spiller og vende timeglasset, når man har udført sit træk.
Byo-yomi er et japansk udtryk, som er en sammentrækning afByo wo yomiageru, som bogstaveligt betyder "tælle sekunderne (højt)". Byo-yomi er en tidskontrol inden for spilleneshogi oggo. Her vil man f.eks. få 60 minutter plus 30 sekunders byo-yomi, hvor en spiller i de første 60 minutter af sin betænkningstid må udføre så mange eller få træk, som han vil, men derefter kun har 30 sekunder pr. træk. I konkurrence-go får man typisk ekstra byo-yomi-perioder, så man f.eks. har fem på 1 min. Det betyder, at man kan bruge de fire ekstra til udvide betækningstiden til sine træk, f.eks. kan man fire gange få to minutters betænkningstid, eller én gang fem minutters betænkningstid.
Moderne digitale skakure fås med indbygget byo-yomi (både japansk og canadisk).
I canadisk byo-yomi har man modificeret, så man skal udføre et bestemt antal træk inden for sin byo-yomi periode. I go betyder det, at man lægger et bestemt antal sten til side og sætter sit skakur til f.eks. fem minutter. Når man udført sine træk (brugt de sten, der er lagt til side), sætter man uret til en ny fem minutters periode. I en variant, fremadskridende canadisk byo-yomi, ændres byo-yomi perioderne undervejs.
Med de digitale skakure er det blevet muligt at indbygge en forsinkelse eller lægge tid til ved hvert udført træk. De to basale former kaldes hhv. Bronstein- og Fischer-ure.
I skak taber man partiet, når man overskrider tidskontrollen (medmindre modstanderen ikke har brikker, der kan sætte mat). Det gør man også i go. IScrabble spiller man ofte med pointfradrag for overskridelse af tiden.
Tidsnød er et til dels subjektivt begreb, som udtrykker, at man bliver stresset af, at man skal udføre mange træk på kort tid. For nogen er det slemt at skulle udføre fem træk på ti minutter, mens andre først bliver urolige, når der er under fem minutter tilbage på uret. Selve oplevelsen af tidsnød hænger også sammen med, at man ikke er i stand til at gennemregne alle de varianter, man har at vælge imellem, hvilket igen betyder, at man har tendens til at begå fejl i tidsnøden.
De fleste skakspillere oplever indimellem at komme i tidsnød. Den russiskeskakstormester og psykologNikolai Krogius har i bogenPsychologie im Schach angivet en række årsager til, at man kommer i tidsnød:
VerdensskakforbundetFIDE har to regler angående tidsnød:
Tidsnødsnarkomaner er et udtryk, man bruger om spillere, som ofte kommer i tidsnød.Samuel Reshevsky ogFriedrich Sämisch var kendte stærke spillere, som ofte kom i tidsnød.
Om tidsnød mv: