De indoeuropæiske thrakere, som blev betragtet sombarbariske og bondske af deres forfinede og urbane græske naboer, havde udviklet avancerede former for musik, poesi, håndværksindustri og kunsthåndværk. Da de var delt i småkongedømmer og stammer, opnåede de ingen national identitet undtagen i mindre, dynastiske riger på højden af den græske klassiske tid. Modsatgallerne og andrekeltiske stammer antages det, at de fleste af dem levede enkelt i små befæstede landsbyer på højder ifolkeborge. Selv om konceptet som enby først blev udviklet i denromerske tid, tjente nogle større fæstninger også som markeder. Til trods for græsk kolonisering i områder somByzans,Apollonia og andre byer, synes det som thrakerne undgik urbant liv.
De første græske kolonier i Thrakien blev grundlagt i 700-tallet f.Kr.[2]
Thrakien syd for Donau (undtaget landet for den uafhængige trakiske stammebessere) blev styret af perserne underDareios I af Persien i omkring et halvt århundrede. Dareios havde ledet en militærekspedition ind i regionen fra 513 f.Kr. til 512 f.Kr. Perserne kaldte området med thrakerne forSkudra.[3]
Ved 400-tallet f.Kr. var thrakerne mange nok til at fåHerodot[4] til at kalde dem de talrigeste i verden efter indere og det mægtigste, hvis det ikke havde været for deres mangel på enighed. Thrakerne var i klassisk tid fordelt i et mange grupper og stammer, skønt nogle mægtige thrakiske stater var organiserede, som det ordysiske kongedømme og det dakiske kongedømme iBurebista. En let infanterist fra denne tid hedpeltast og havde antagelig sin oprindelse i Thrakien.
Kontakten mellem thrakere og grækere blev forøget, og den græske indflydelse på thrakisk samfund, kultur og håndværk (og omvendt) blev styrket. Da thrakisk ikke havde et skriftsprog, brugte den thrakiske adel og administration i nogle regioner græsk, og thrakiske handelsmænd benyttede også græsk som etlingua franca med ikke-thrakiske stammer. Som et resultat blev en vis hellenisering gennemgående i de følgende århundreder og fik et dybere og mere gennemgående træk ved den makedonske erobring af thrakiske områder i 200-tallet f.Kr.
FørKongeriget Makedonien ekspanderede, var Thrakien delt i østlige, centrale og vestlige dele, efter at perserne trak sig tilbage. En kendt hersker af de østlige thrakere varKersobleptes, som forsøgte at øge sin autoritet over mange thrakiske stammer. Han blev til sidst besejret af makedonerne.
Thrakisk civilisation var ikke urban, og de største thrakiske byer var blot store landsbyer. Det eneste forsøg på at bygge enpolis varSeuthopolis.[5][6] Til syvende og sidst var thrakerne ikke typiske bybyggere.[7]
Regionen blev erobret afFilip II af Makedonien i 300-tallet f.Kr. og var underlagt kongeriget Makedonien i 150 år.Lysimakos afdiadokerne og andre hellenister herskede over dele af Thrakien til romerne erobrede hele Thrakien. Thrakiske konger var de første, som blev hellenificerede.[8] Græske dragtvaner erstattede gamle thrakiske klæder så thrakere lignede grækere.[9] Efter en tid blev thrakerne helt og holdent hellenificerede.[10] Deres sprog og materielle kultur blev hellenistisk.
I 279 f.Kr. komkeltiskegallere ind i Makedonien, det sydlige Hellas og Thrakien. De blev snart tvunget ud af Makedonien og det sydlige Hellas, men forblev i Thrakien til slutningen af århundredet. Fra Thrakien kom tre keltiske stammer ind i Anatolien og dannede der et nyt kongedømme,Galatia.
IMakedonerkrigene blev en konflikt mellem Rom og Thrakien uundgåelig. Ødelæggelsen af de herskende grupper i Makedonien destabiliserede græsk autoritet i Thrakien, og stammehøvdinger begyndte igen at handle uafhængigt. Efterslaget ved Pydna i 168 f.Kr. fik romerne autoritet over Makedonien og styringen over Thrakien blev overtaget af Rom. Hverken thrakerne eller makedonerne havde underkastet sig romersk dominans, og flere oprør indtraf i denne overgangstid. Oprøret underAndriscus,Fjerde makedonerkrig i 149 f.Kr., fik støtte fra Thrakien. Flere fjendtlige strejftog ind i Makedonien fortsatte i mange år, skønt der var også flere thrakiske stammer, som villigt allierede sig med Rom som besserne. EfterTredje makedonerkrig anerkendte Thrakien stort set romersk autoritet.
Kort over bispedømmet Thrakien (Dioecesis Thraciae) ca. 400 e.Kr.
Under det næsten 150 år blev Thrakien gradvis omdannet til enromersk klientstat. Den thrakiske stammesapaeiene kom i forgrunden oprindeligt underReskuporis II. Han er kendt for at have ydet militær støtte til bådePompeius ogJulius Cæsar, og senere støttede hanrepublikkens hære modMarcus Antonius ogGaius Octavius i republikkens sidste dage. Reskuporis' arvinger var ofte lige så meget indblandet i politiske skandaler og mord som deres romerske herrer. En række snigmord på kongelige ændrede det politiske landskab i flere år i den tidlige romerske kejsertid. Flere fraktioner tog kontrol støttet af den romerske kejser. Urolighederne standsedes med et snigmord.
DaReskuporis III i det thrakiske kongedømmetSapes blev myrdet i år46 af sin hustru, blev Thrakien officiel en romersk provins styret af enpromagistrat og senere af prætorianskepræfekter. Roms centrale regeringsautoritet lå iPerinthus, men regioner iprovinsen var under kommando af militære under guvernøren. Manglen på store urbane centre gjorde det vanskeligt for romerne at styre, men til sidst blomstrede provinsen under romersk styre. Det synes som romanicering ikke blev gennemført, og at de fleste thrakere var hellenistiske i denne periode.
Romersk autoritet over Thrakien hvilede hovedsagelig på de legioner, som var stationeret iMoesia. Thrakiens befolkning var hovedsageligt bønder, og afstanden til romersk autoritet krævede tilstedeværelse af soldater, som støttede Moesias legioner. I løbet af de næste århundreder blev provinsen periodisk og hyppig invaderet af germanske stammer på vandring.Justinian I den Store krævede, at over 100 fæstninger med legioner blev opført for at støtte forsvaret.
Thrakere i Moesien og Dakien blev gjort til romere, mens det iDet Byzantinske Rige var deres hellenificerede efterkommere, som blandede sig med grækerne. De første taltelatin og de sidste græsk, om ikke andet som foretrukket andetsprog.
De førhistoriske sprog hos disse folk var allerede forsvundet, og deres kulturelle indflydelse var kraftig reduceret på grund af gentagne barbariske invasioner på Balkan afkeltere,hunnere,gotere ogsarmatere, fulgt af hellenisering, latinisering ogslavisering.
Efter at thrakerne havde været underkastet den græsk-makedonske kongeAleksander den Store og derefterRomerriget, var de fleste thrakere til sidst blevet helleniserede (i provinsen Thrakien)[11] eller latiniserede (i Moesia, Dakia etc). De latiniserede stammer i denne region blev senere den etniske underlag for folkegruppenvalakere, som første gang optræder i de historiske dokumenter i 900-tallet e.Kr., og som udviklede sig til nutidens moderne folk i Rumænien og Bulgarien. I 500-tallet havde en del thrakisk-romere og byzantinske grækere, det vil sige helleniserede thrakere syd for flodenDonau fået kontakt med slaverne, en ny stor gruppe indvandrere, og de indfødte blev da efterhånden slavificerede.
^Hornblower, Simon & Spawforth, Antony (1996):The Oxford Classical Dictionary. Oxford University Press, s. 1515: "Fra det 8. århundrede f.Kr. blev kysten af Thrakien koloniseret af grækerne."
^Bauer, Susan Wise (2007):The History of the Ancient World: From the Earliest Accounts to the Fall of Rome. W.W. Norton & Company, s. 517: "Megabazus gjorde Thrakien til et nyt persisksatrapi, Skudra."
^Hansen, Mogens Herman (2005):An Inventory of Archaic and Classical Poleis: An Investigation Conducted by The Copenhagen Polis Centre for the Danish National Research Foundation. Oxford University Press, s. 888. "Den var ment som enpolis, men det er ingen grund til at tænke på at dette var noget andet end en indfødt bosætning.»
^Webber, Christopher & McBride, Angus (2001):The Thracians 700 BC-AD 46 (Men-at-Arms). Osprey Publishing, s. 1. "De levede nærmest udelukkende i landsbyer; byen Seuthopolis synes at have været den eneste betydningsfulde by i Thrakien, som ikke var oprettet af grækerne (selv om thrakerne ikke byggede befæstede tilflugtssteder)."
^Boardman, John; Edwards, I. E. S.; Sollberger, E. & Hammond, N. G. L. (1992):The Cambridge Ancient History, Volume 3, Part 2: The Assyrian and Babylonian Empires and Other States of the Near East, from the Eighth to the Sixth Centuries BC. Cambridge University Press, s. 612: "Thrakien havde kun befæstede områder, og byer som Cabassus ville have været ikke noget mere end store landsbyer. Generelt levede befolkningen i landsbyer og småbebyggelser."
^Lazenby, John Francis (2004):The Peloponnesian War: A Military Study (Warfare and History). Routledge, s. 224: "Antagelig havde han et antal fæstninger og gjorde selv nyttig ved at bekæmpe ‘thrakere uden en konge’ på vegne af mere hellenificerede thrakiske konger og deres græske naboer..."
^Webber, Christopher & McBride, Angus:The Thracians 700 BC-AD 46 (Men-at-Arms). Osprey Publishing, 2001, s. 19.
^ Quiles, Carlos (2007):A Grammar of Modern Indo-European. Carlos Quiles Casas,ISBN8461176391, s. 76: "De fleste thrakere blev til sidst hellenificerede – i provinsen Thrakien – eller romerificerede – Moesia, Dakia, etc – med de sidste levninger, som overlevede i fjerntliggende områder til 5. århundrede."
^Quiles, s. 76. "De fleste thrakere blev til sidst helleniserede (i provinsen Thrakien)."
