The FA er medlem afUEFA ogFIFA og har en fast plads i theInternational Football Association Board (IFAB). Modsat andre nationale fodboldforbund fremgår nationaliteten (engelsk) ikke af forbundets titel.
Alle Englands fodboldklubber er medlemmer af forbundet. Det er ansvarlig for udnævnelsen af ledelsen på Englandsherre- ogkvindelandshold og organiseringen afFA Cuppen. Selvom the FA ikke står for afviklingen af landets bedste fodboldrække,Premier League, har detvetoret ved udnævnelse af ligaens formand og administrerende direktør og ved ændringer af ligaens regler.The Football League, landets næstbedste liga, som består afThe Championship,Football League One ogFootball League Two, er derimod helt selvstyrende.
Spillet administreres lokalt af 43County Football Associations, som er tilsluttet the FA, men har ansvar for at organisere og afholde fodboldaktiviteter i deres egne områder.Jersey's,Guernsey's ogIsle of Man's fodboldforbund er alle organiserede som County Football Associations under the FA.[1] Et hierarki af ligaer opererer gennem hele spillet; hver tager ansvar for administrationen af deres egne aktiviteter, såsom registrering, medlemskab og kampprogram.
Dertil ejer og driver the FA bådeWembley Stadium ogNational Football Centre (sidstnævnte er i øjeblikket under opbygning og forventes færdig i 2010).
Før the FA holdt sit første møde på Freemasons' Tavern (frimurerkroen) iLondon den26. oktober1863, var der ingen alment accepterede fodboldregler. Dog havde de såkaldteCambridge-regler, som i 1848 var blevet udarbejdet og offentliggjort af medlemmer afCambridge Universitet, været i brug i et stykke tid. Dette regelsæt dannede grundlag for the FA's officielle regler. En række nordengelske klubber havde siden 1850'erne benyttet et andet sæt ved navnSheffield-reglerne, men de blev også nødt til at indordne sig under forbundets vedtagede regler.
De stiftende klubber, som var til stede ved det første møde, varBarnes,Civil Service,Crusaders, Forest of Leytonstone (senereWanderers),N.N. Club, det oprindeligeCrystal Palace,Blackheath, Kensington School,Percival House,Surbiton og Blackheath Proprietary School.Charterhouse School sendte deres anfører B.F. Hartshorne, men afviste tilbuddet om at deltage. Mange af disse klubber er i dag enten gået i opløsning eller spillerrugby.[2]
Ebenezer Cobb Morley spillede en vigtig rolle i skabelsen af the Football Association og moderne fodbold. Han var i 1862 en af stifterne af forbundet, og i 1863 skrev han til avisenBell's life og foreslog et ledende organ for sporten, hvilket førte til dannelsen af forbundet. Morley var the FA's første sekretær (1863-66) og anden præsident (1867-74). Desuden udarbejdede han i sit hjem i London fodboldreglerne, som i dag er gældende i hele verden. Derfor betragtes han ofte som fodboldens "fader".[3]
Den første revision af reglerne blev foretaget i løbet af seks møder, som blev afholdt på en pub fra oktober til december. Ved det sidste møde trak F.M. Campbell, repræsentanten fra Blackheath og den første kasserer i the FA, sin klub fra forbundet, da to planlagte regler blev henkastet. Disse regler havde henholdsvis betydet, at spillerne havde lov til at løbe med bolden i hænderne og at det var lovligt at forhindre en spiller i dennes løb ved at sparke over skinnebenet, spænde ben og holde fast i spilleren. Andre rugbyklubber fulgte med; de meldte sig ikke ind i the FA for i stedet i 1871 at grundlægge theRugby Football Union. Det var ved denne splittelse, at begrebet "soccer" dukkede op.[2]
En kamp, som skulle indvie the FA's nye regler, var planlagt til at finde sted iBattersea Park den2. januar1864, men entusiastiske medlemmer af forbundet kunne ikke vente til det nye år, og den19. december1863 spillede Morley's Barnes en eksperimentel hjemmekamp mod naboholdetRichmond (som ikke var medlem af the FA). Kampen endte uafgjort 0-0 og Richmond var tydeligvis ikke imponerede over reglerne i praksis. Efterfølgende bidrog de til dannelsen af the Rugby Football Union.[4] Kampen i Battersea Park blev udskudt med en uge, så den blev spillet søndag den9. januar1864. Holdene, som kom til at tælle mange af den tids kendte fodboldspillere, blev udvalgt af præsidenten (Arthur Pember) og sekretæren (E.C. Morley).
The FA's primære kommercielle aktiv er ejerskabet af rettighederne tilengelske fodboldlandskampe ogFA Cuppen. Omsætningen var i 2004 på 206,1 mio. pund, hvoraf 176,9 mio. kom fra radio- og tv-transmission og sponsorater. Blandt forbundets andre indtægtskilder er billetsalg ved engelske landskampe, betaling fraFIFA ogUEFA ved deltagelse i internationale turneringer samt diverse mindre indkomster.[5] The FA ejer det nyeWembley Stadium, som åbnede i 2006, via datterselskabet Wembley National Stadium Limited. Fra 2008 til 2012 har man sikret sig 425 mio. pund fraITV ogSentanta Sports for rettigheder til at vise landskampe og FA Cup og 145 mio. pund for oversøiske tv-rettigheder. Det er stigninger på henholdsvis 42 og 272% i forhold til de forrige kontrakter.[6]
The FA's indtægter inkluderer ikke omsætningen i engelske fodboldklubber, da disse er uafhængige virksomheder. Såvel som at holde gang i egne aktiviteter, vælger forbundet hvert år fem velgørenhedsorganisationer, som det giver en betydelig økonomisk støtte.[7][8]
