| Thüringerne | |
|---|---|
| Områder med store befolkninger | |
| Thüringen. | |
| Etnografi | |
| Religion | Germanske hedninge,katolskkristendom |
| Uddød | |
| efter 786 | |
| Relaterede etniske grupper | |
| Andregermanske folk | |
Thüringerne (lat.Thuringi,T(h)ueringi ellerThoringi) var envestgermansk stamme. Den dukkede op omkring280 i slutningen afFolkevandringstiden iHarzen i det centraleGermanien i et område, der stadig bærer deres navnThüringen. De udfyldte et tomrum, efter at områdets tidligere beboere –alemannerne,migrerede mod syd til det område der nu er opkaldt efter dem,Alamannen. Thüringerne kan have været rester af alemannersammenløbet eller blot en mindre stamme. Måske er de resterne afhermundurierne, hvis sidste del af navnet ("-duri") kom fra ("-thuri") og senere fået tilført endelsen "-ing", som betyder "efterkommere af ([herman]duri)"[1]. Måske er de efterkommere af denkeltisk-germanske stammeTuronen.
Thüringerne skabte et rige i slutningen af det5. århundrede. Det nåede sin største omfang i starten af det6. århundrede, hvor det blev erobret affrankerne i531–532. Udgravninger af thüringergravpladser har vist en kranieopbygning, som tyder på tilstedeværelse afhunner-kvinder eller slaver, måske et tegn på, at mange thüringer tog sig hunner-kvinder eller slaver i kølvandet påhunnerrigets kollaps[2]. Der er også smykker i gravene fraostrogotiske oglangobardiske kvinder, hvilket taler for kontakter mellem disse stammer. Thüringerne blev underlagt frankiske hertuger, men de gjorde oprør og oprettede igen deres eget selvstændige rige i slutningen af det7. århundrede under deres kongeRadulf. Mod slutningen af århundredet var dele af riget kommer undersaksiske hertuger. UnderKarl Martell ogSankt Bonifatius blev de ingen underlagt frankisk overherredømme og regeret af frankiske hertuger med sæde iWürzburg.
Thüringerne havde en selvstændig identitet så sent som i785–786, da en af deres ledende mændHardrad ledede et afbrudt oprør modKarl den Store.Karolingerne fik nedskrevet deres overleverede love iLex Thuringorum, men har nok ikke gjort så meget brug af dem og fortsatte med at opkræve skatter i form af svineleveringer, antagelig en skat først indstiftet afmerovingerne. I det10. århundrede underottonen lå thüringernes magtcentrum i nærheden afErfurt. Så sent som i slutningen af det10. århundrede fortsattetyske regenter med at opkræve svineskatten.
I1020'erne begyndte ærkebiskopAribo at slåmønter iErfurt, den ældste markedsby i Thüringen, hvorefter økonomien og i særdeleshed handel blev stærkt forøget.