I mange lande havde man et offentligt telegrafiselskab, så borgerne kunne kommunikere ved at sende og modtage telegrammer. I Danmark var det Statstelegrafen underP&T Post- & Telegrafvæsenet.[1] Telegrammer kunne bringes ud til private med et telegrambud (oftest stikirenddreng) eller med ved førstkommende postomdeling. Havde man derfor en formodning om hvor modtageren opholdt sig eller indenfor nærmeste fremtid ville opholde sig (arbejdsplads, butik, hotel, bekendtes adresse) kunne man sende korte beskeder hurtigt, på tværs af landsdele og landegrænser og på havet.[2]
Telegrammer var indtil slutningen af 1980'erne den hurtigste og sikreste måde at kommunikere på i mange lande. Lande som Indien havde telegramtjenester så sent som 2013, hvor der ved lukningen stadig var kunder, som sendte 20 telegrammer dagligt.[3]
I Danmark eksisteredeDen Danske Statstelegraf, almindeligt omtalt som Statstelegrafen, indtil 1990.
Der eksisterer stadigt tjenester som omdeler hilsner og/eller gaver internationalt[4], eksempelvis i forbindelse med blomster eller chokolade[5]
Lige før det20. århundrede var teknologien tilstrækkeligt udviklet til at revolutionere telegrafen.Radio:Guglielmo Marconi afsendte og modtog et radiosignal for første gang i1895, og fire år senere sendte han signaler over denEngelske Kanal. Nu behøvedes der ikke længere en telegrafledning mellem afsender og modtager;skibe kunne nu have en telegraf om bord. Det viste sig især nyttigt i nødsituationer.
For at sænke omkostningerne forsøgte opfindere at automatisere hele processen med at kode, overføre og afkode meddelelserne. Et sådant system kaldettelex blev i1930'erne brugt i statens kontorer iTyskland og var en triumf for tysk effektivitet. Samtidigt udvikledeBell laboratorierne deres eget system, TWX (Teletype Wide-area eXchange). DenASCII-kode, der brugtes icomputere i 'gamle dage' med styresystemet DOS, er en variant af koden fra TWX-systemet.
