Teheran (ellerTehran;persisk: تهران) erhovedstaden iIran og hovedby forprovinsen af samme navn. Teherans byområde har 8.693.706(2016)[2] indbyggere og metropolområdet har 13.805.000(2016)[3] indbyggere.
Der er flere etniskeaserbajdsjanere i Teheran end nogen anden by i verden, og denkurdiske befolkning i Teheran er mere end 2 mio.[5][6][7]
Der knytter sig forskellige teorier til oprindelsen af navnetTehrān.
Teherans officielle hjemmeside skriver, at "Teheran" kommer af det persiske ord "Tah", hvilket betyder ende eller bund, og "Ran", der betyder bjergskråning. Teherans geografiske placering taget i betragtning, ved bunden af Alborzs-bjergenes skråning, virker denne forklaring som den mest sandsynlige for oprindelsen af byens navn (دامنه ی بین دو کوه).
En anden teori bygger på at ordet "Teheran" stammer fraTiran/Tirgan, "Boligen til Tir" (Tir er den gud izarathustrianismen, som svarer til denromerskeMerkur). Den ældgamleparthiske by Tiran var nabo til byenMehran ("Boligen til Mehr/Mithra", zarathustrianismens solgud). De var begge blot landsbyer i forstæderne til den store byRay/Rhages. Mehran eksisterer stadig og udgør et beboelsesdistrikt i Teheran. Det samme gælder Ray, som udgør en sydlig forstad til Teheran.
Den tredje teori er, at Teheran betyder "et varmt sted", modsat "et koldt sted" (eksempelvisShemiran - et køligere distrikt i det nordlige Teheran. Nogle tekster omkring dette emne hævder, at Teheran på persisk betyder "varm bjergskråning" (دامنه گرم).
Udgravninger identificerer eksistensen af bopladser i Teheran helt tilbage til 6000 f.v.t. Teheran var en velkendt landsby i det9. århundrede, men var mindre kendt end byenRhages, som blomstrede i nærheden i den præ-mongolske periode. I det13. århundrede flygtede mange af indbyggerne til Teheran som følge afmongolernes ødelæggelse af Ray. I nogle kilder fra den mongolske periode, er byen nævnt som "Rhages' Teheran". Byen er senere nævnt iHamdollah MostowfisNuz'hat al-Qulub (skrevet i1340) som en kendt landsby.
Teheran blev desafavidiske regenters residensby i det 17. århundrede.Tahmasp I byggede enbasar, mure og fire vagttårne rundt om byen. Teheran havde omkring 3000 huse tidligt i det 17. århundrede. I 1702 blev Teheran invaderet afafghanere. Byen overvandt den afghanske fortrop, men blev nedkæmpet af hovedstyrken, og led voldsomt under den afghanske okkupation fra 1723 til 1729.Nader Shah befriede Teheran i 1729.
Tidligt i det18. århundrede gavKarim Khan Zand ordre til at etpalads, etharem og et regeringskontor blev opført i Teheran, formodentlig for at udråbe Teheran som hans hovedstad, men senere flyttede han sin ledelse tilShiraz. Teheran blev endelig hovedstad iPersien i1795, daQajar-kongenAgha Mohammad Khan blev kronet i byen.
Toopkhaneh plads, Teheran, tidligt til midten af 1900-tallet.
Efter krigen led byens ældre bevaringsværdige bygninger underMohammad Reza Pahlavis styre. Shahen troede på at ældgamle bygninger, som større dele afGolestan Paladset, Takieh-ye Dowlat, Toopkhooneh paladset (billede til højre) og andre ikke skulle være en del af en moderne by. De blev systematisk ødelagt og blev erstattet af bygninger der var moderne i 1950-60'erne. Beslutningen om at gennemføre dette bliver for tiden hovedsageligt set som en tåbelig fejltagelse, som har skadet den visuelle struktur af byen.
Den 8. september,1978, førte demonstrationer mod Shahen til optøjer. Efter forlydende åbnede militæret ild mod den demonstrerende flok. Militærundtagelsestilstand var indført i kølvandet på den følgende revolution, fra 1978–79.
I løbet af 1980–88Iran-Irak-krigen, var Teheran under gentagneScud-missilangreb og bombardementer mod tilfældige beboelses- og industriområder indenfor byen, resulterende i tusindvis af civile tilskadekomne. Materiel skade blev hurtigt repareret efter hvert angreb.
Teheran er en spredtby ved foden afAlborz-bjergene.
Omkring 30 % af Irans offentlige sektors arbejdsstyrke og 45 % af landets store industrielle firmaer ligger i Teheran, og næsten halvdelen arbejder for staten. De fleste af de tilbageblevne arbejdere er fabriksarbejdere, detailhandlere og transportarbejdere. Få udenlandske firmaer arbejder i Teheran på grund af den islamiske regering og dens ringe relationer med vesten. Men før denislamiske revolution var mange vestlige firmaer aktive i regionen. I dag er der mange moderne industrier i byen, som omfatter bilproduktion, elektronik, våben, tekstiler, sukker, cement og kemiske produkter. Byen er også et førende center for salg af tæpper og møbler. Der er et olieraffinaderi i nærheden. Byen har to lufthavne,Mehrabad internationale lufthavn ogImam Khomeini internationale lufthavn. Teheran er stærkt afhængig af privatbiler, busser, motorcykler og taxa og er en af verdens mest bilafhængige byer.
Teheran er plaget af forurening og har store trafikale problemer. Åndedrætslidelser, som for eksempelastma, er almindelig udbredt. Teheran er blevet overfyldt i det sidste årti i en sådan grad, at regeringen har overvejet at flytte nationens hovedstad til en anden by, for at lette disse problemer, samt for at hjælpe til decentraliseringen af økonomien og befolkningen. Men fordi Irans økonomi og politik er så centraliseret, har millioner ikke andet valg end at bo og arbejde i Teheran.
FrihedstårnetAzadi er den første seværdighed besøgende får øje på, når de ankommer fraMehrabad internationale Lufthavn. Frihedstårnet er blevet et ikon for Teheran og et nationalt symbol for Iran.
Den enormeTeheran International Messe organiserer mange udstillinger. Dens bogudstillinger er især populære. Teheran er også sæde forIrans parlament (Majles). Derudover har Teheran verdens fjerdehøjeste fritstående bygning,Milad Tårnet.
Teherans Internationale handels- og kongrescenter, også kaldet Milad-komplekset. Efter planen skal det være færdigt i slutningen af 2007. Komplekset indeholder verdens fjerdehøjeste tårn med flere restauranter, et femstjernet hotel, et kongrescenter, et handelscenter og en it-park.
