1. januar 2025 var folketallet 5.992.734. Ved den første folketælling i 1735 var der 718.000 danskere. Siden da er befolkningstallet steget stort set uafbrudt, primært fordi denforventede levealder er blevet meget længere. Derudover har der siden 1960'erne i de fleste år været positivnettoindvandring til Danmark. 1. januar 2025 udgjordeindvandrere ogefterkommere som defineret afDanmarks Statistik i alt 977.000 personer, svarende til 16,3 % af den samlede befolkning.
Danmark betragtes med etbruttonationalprodukt på 2.804,7 milliarder kr. i 2023 (471.500 kr. pr. indbygger) som et rigt land. Velstanden skabes hovedsageligt iservicesektoren, hvor knap 80 % af debeskæftigede arbejder.
Jellingstenen bliver kaldt Danmarks dåbsattest på grund af dens inskription om atHarald Blåtand "gjorde danerne kristne".
Danmark (Denamearc) nævnes i etmanuskript der også indeholder denAngelsaksiske Krønike, nærmere betegnetThe Abingdon Chronicle II. I manuskriptet, som menes at være nedskrevet i det 11. århundrede,[12] genfortællesOrosius påangelsaksisk, og i det pågældende afsnit berettes om nordmanden Ottar – den angelsaksiske genfortælling blev i ældre tid traditionelt tilskrevetAlfred den Store (849–899).[13] Den latinske sammenstillingIn marca vel regno Danorum forekommer hos den østfrankiskekrønikeskriverRegino af Prüm[14] som her skildrerOtto I i år 965 indkalder tilbispe-møde.[14][15][16][17]
Ordet Danmark er også nævnt påJellingstenene, som daterer sig til år ca. 950.
Pånorrønt blev folket i flertal kaldt "danir"[19], som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "Daner" er sandsynligvis en afledning af detindoeuropæiske*dhen-, som betyder "flade, fladt bræt".[20]
OrdetDanmark kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis i begyndelsen begrænset tilskovene iSlesvig, altså danernes grænseland til tyskerne mod syd.[21]
"Mark" blev påoldhøjtysk ogangelsaksisk brugt i betydningen "grænseland", og den politiske tone genfindes også i ordet, og embedet,markgrevskab, ligesom endelsen muligvis også har forbindelse til skovområder somFinnmark ellerTelemark.[22]
Solvognen fra bronzealderen cirka 1350 f. Kr. er et tydeligt tegn på en religiøs og kulturel udvikling.
Den danske forhistorie førstenalderen er mestgeologisk historie, fordi der ikke er sikre tegn på mennesker. Man har spekuleret i, atneandertalere for 100.000 år siden eller mere har opholdt sig i det nuværende Danmark, men der er ikke klare tegn herpå.[26] For cirka 15.000 år siden begyndteindlandsisen at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring.[27] Herpå fulgte i de næste årtusinder tre forskellige indvandringsbølger til Danmark: For ca. 10.000 år siden (ca. 8.000 f.Kr.) indvandrede nogle jægere og samlere, som ifølgeDNA-analyser var små og meget mørkhudede med grå eller blålige øjne. Derefter fulgte for ca. 6.000 år siden (4.000 år f. Kr.) det folk, der bragte agerbrug til landet, og dermed lodbondestenalderen afløsejægerstenalderen. Og ca. 1.000 år senere (omkring 3.000 f.Kr.) kom endelig et hyrdefolk (kendt somJamna-kulturen) med oprindelse i Østeuropa, der med stor sandsynlighed medbragte detindoeuropæiske sprog, somdansk nedstammer fra.[28][29]
Den danske historie indledes i det8. århundrede, hvor de skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. Den nordiske regionsforhistoriske tid, og såvel den efterfølgendevikingetid, omtales også, selv afhistorikerne, somoldtid. Her begynder de nordfra-kommende (danske, svenske og norske)vikinger at hærge oghandle i det meste af Europa.[34] På den måde ervikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danskemiddelalder. Fra denne tid stammerJellingstenene ogGorm den Gamle, som er den første konge i den traditionelle danskekongerække. I vikingetiden kaldtes Danmark forTanmaurk.[35] Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærkeflåde.[36] Fra slutningen af 800-tallet blev der grundlagt danske bosættelser iEngland, og i 1013 og igen i 1016 erobrede danske konger hele England.[37] EfterKnud den Store blev vikingeimperiet igen svækket, og England gik tabt. DaSvend Estridsen fiktronen i1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi.[38]
Efter ca.1050 begynder en periode, hvor en mere fredelig kontakt med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning, f.eks. med indførelse afkristendommen,kulturpåvirkninger og nye driftsformer forlandbrugene. Andre tre forhold fik også større betydning: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde, f.eks. underValdemarerne, og striden medHanseforbundet.[39][40]
Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten ogkirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigspolitisk forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende iKalmarunionen af1397.[41] Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstantpolitisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.[42]
Vedfreden i Roskilde måtteDanmark-Norge afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus tilSverige. Halland var i 1645 afstået til Sverige for en 30-årig periode. Landsdelene Skåneland og Bohus len. Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.
I 1534-36 oplevede Danmark sin sidsteborgerkrig i form afGrevens Fejde mellemborgere ogbønder på den ene side ogadelen på den anden.[43] Den førte tilreformationen i 1536 med overgang til enlutherskprotestantisme og tab afpavens og kirkens indflydelse, der udgjorde et markant skifte i Danmarks historie. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over foradelen,[44] dog blev meget af rigdommen brugt til krigsførelse. Tydeligst er dette eksemplificeret ved renæssancekongenChristian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse itrediveårskrigen i Tyskland.[45] Den fortsatte kamp mod Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser somSkånelandene vedFreden i Roskilde i1658.[46][47]
Umiddelbart efterKarl Gustav-krigene gennemførte kongen etstatskup i1660, hvor han afskaffede den gamle forfatning og indførteenevælden med støtte fraborgerskabet.[48] En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fraFrankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Medstavnsbåndets ophævelse og senere med andre reformer inden forlandbruget fik landetøkonomisk fremgang. Denne blev afbrudt af Englandskrigene, daenglændernebombarderede København i1807 og tog den danske flåde.[49] Danmarks sluttede sig tilNapoleon, mens Sverige allierede sig med England. Medfreden i Wien (1815) blev Danmarks union med Norge opløst.[50] I 1813 oplevede Danmark enstatsbankerot, men fra 1830'erne startede den såkaldtekornsalgsperiode, en langvarig højkonjunktur for landets vigtigste erhverv, landbruget.[51] Kulturelt blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst (guldalderen) med forfattere som f.eks.H.C. Andersen,Søren Kierkegaard ogN.F.S. Grundtvig.[52][53]
Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945)
De underliggende brudlinjer i det sønderjyske spørgsmål var dog ikke fjernet, og i1864 brød den2. Slesvigske Krig ud. Den tidligere støtte fra udlandet var der ikke længere, og hæren led nederlag, især islaget ved Dybbøl. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig.[57][58]
Samtidig betød opsvinget i landbruget (andelsbevægelsen), der begyndte med mælkecentrifugen i1878, en forøget købekraft hos landbefolkningen og førte til et befolkningsoverskud, hvilket accelererede den tilstrømning fra land til by, som var begyndt allerede ti år før – fra1870. Dermed fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft.
Husning af disse mange tilflyttere skete meget vilkårligt, hvilket ikke bremsede deepidemier, som hærgedeKøbenhavn og de større provinsbyer allerede 16 år før andelsbevægelsen kom i gang.[61][62] Gennemkloakering, oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man dog efterhånden sat skik på folkesundheden.[63]
På arbejdsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danskearbejdsmarked vedstorkonflikten i 1899 fik sin grundlov, hvorfagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig.[64] De sidste årtier af 1800-tallet blev præget af en langvarigforfatningskamp. Det godsejerdominerede partiHøjre havde regeringsmagten i over 30 år (1870–1901), selvom oppositionspartietVenstre havde flertal i Folketinget i det meste af perioden. I 1901 kom endeligsystemskiftet, hvor VenstreministerietRegeringen Deuntzer blev dannet. Siden harparlamentarismen været hovedreglen i Danmark.[65]
Danmark holdt sig uden for1. verdenskrig, og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange.[66] Efterhånden fikkvinderne ogsåvalgret (1915),[67] og det tyske nederlag i1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig blevgenforenet med Danmark 15. juni 1920, men afstemningen efterlod et tysk mindretal i Danmark og et dansk iTyskland.[68] Den økonomiske krise i1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring afsamfundets støtte til dårligt stillede.[69] Bl.a. som følge af genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark.Tyskland holdt Danmark besat under2. verdenskrig indtil5. maj1945, ogBornholm var derefterbesat afsovjetiske tropper indtil den5. aprilåret efter. Den danske regering vedblev under den tyske besættelse at fungere indtil 1943, men der opstod efterhånden enmodstandsbevægelse, der var medvirkende til, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettedeFN i1945.[70]Island, der i 1918 var blevet et selvstændigt land ipersonalunion med Danmark, forlod i1944 efter enfolkeafstemning unionen og udråbte en republik.[71]
I årene efter 2. verdenskrig var Europa delt ideologisk og efter landegrænser. Frygten forSovjetunionen førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949).[72] Det gav dog samtidig landet adgang tilMarshall-planen, der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande.[73] Det skabte gode tider i landet, ogkommunismen mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. Herunder udbygningen afvelfærdssamfundet, som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme. I1960'erne skete en stor tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet sideløbende med en stærk udbygning afden offentlige sektor. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senereEU), og i1972 bekræftede enfolkeafstemning Danmarks optagelse i fællesskabet.[74] Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet trinvis udvidet.[75][76] Medoliekrisen i1973 startede en økonomiskrecession, ligesomjordskredsvalget samme år førte til politisk ustabilitet. Samtidig havde Danmark et kronisk underskud påbetalingsbalancen. Fra1982 førte forskellige regeringer ledet afPoul Schlüter en stram økonomisk politik, der kulminerede med "kartoffelkuren". Årtiet blev på denne baggrund betegnet som "fattig-firserne".[77][78]
Demonstranter i Paris protesterer mod deMuhammed-tegninger, som 12 danske tegnere lavede. Mange danskere frygtede efter tegningernes udgivelse, at Danmark skulle blive et mål for terrorister pga. tegningerne.
Medjerntæppets fald i1989,Tysklands genforening i1990 ogSovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv[79]: Støtte til debaltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak.[80][81] I 1990 havde Schlüter-regeringernes stramme økonomiske politik skabtoverskud på betalingsbalancen for første gang siden1962. I løbet af90'erne lykkedes det underPoul Nyrup Rasmussens regering at nedbringearbejdsløsheden væsentligt. Den såkaldte kickstart satte gang i en højkonjunktur, og arbejdsmarkedsreformer med vægt på aktiv arbejdsmarkedspolitik formindskede den strukturelle ledighed.[82] I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udenlandske statsborgere, især fraden tredje verden, der kom hertil dels somflygtninge og dels somfamiliesammenførte.[83][84] Efterhånden viste det sig at indvandringen skabte problemer, og diskussionen om hvilken politisk linje der skal lægges, har været og er stadig et aktuelt tema.[85][86][87]
I2005 tegnede 12 danskere hver ensatirisk tegning af islamsprofetMuhammed for at sætte fokus på at ytringsfriheden var truet, hvilket førte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet. Efter tegningerne har spekulationer gået på, om Danmark skulle blive et mål for terror.[89][90]
Efterfølgeren,Lars Løkke Rasmussen tiltrådte i2009 underfinanskrisen, som bl.a. medførte stigende arbejdsløshed og et stort underskud påstatsfinanserne. I2011 blev han afløst af en S-SF-R-regering under Helle Thorning-Schmidt, der i det store og hele videreførte forgængerens økonomiske politik. I 2015 blev hun igen afløst af Lars Løkke Rasmussen, først i spidsen for en renVenstre-regering og fra november 2016 i enkoalitionsregering sammen medLiberal Alliance ogDet Konservative Folkeparti.
Et af de store økonomiske spørgsmål i årene lige efter årtusindskiftet var, hvorvidt den danskefinanspolitik var holdbar på lang sigt i lyset af de forventede kommende befolkningsændringer med flere ældre. Efter flere økonomiske forlig, der har forbedret de langsigtede offentlige finanser, har såvel regeringen somde økonomiske vismænd siden2012 vurderet, at finanspolitikken nu er holdbar på lang sigt. Ifølge vismændene vurderes finanspolitikken endda at være overholdbar, sådan at de fremtidige offentlige udgifter bliver mindre end skatteindtægterne.[91]
Monarken,Kong Frederik 10., erstatsoverhoved med ceremonielle opgaver.[94] Han er afskåret fra at udføre politiske opgaver, men har en formel rolle i forhold tiludnævnelse af og afskedigelse af regeringer og underskrivelse af vedtagede love.[95] Disse opgaver er der dog fastlagt (i praksis ufravigelige) procedurer for.
Magtens tredeling
Styret er opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos regeringen, den lovgivende magt som ligger hos Folketinget og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Grundloven siger, at både monarken og Folketinget udgør den lovgivende magt, men dette betyder i praksis regeringen og Folketinget.[96] Danmark har denevangelisk-lutherske kirke somstatsreligion, men Grundloven sikrerreligionsfrihed. Dog skal den danske regent være af evangelisk-luthersk tro.[97]
Folketinget er landets parlament og lovgivende magt, som består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland.[98] De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges vedforholdstalsmetoden, men kandidaterne opstilles lokalt, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Folketinget har siden1961 enspærregrænse på 2 %, men etkredsmandat kan give adgang.[99] Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og udskrive et nyt valg. Det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 1. november 2022. Regeringen kan ikke have et flertal imod sig iFolketinget; regeringen behøver således ikke at have et flertal bag sig og kan således bestå af partier, der samlet har mindre end halvdelen af Folketingets pladser.[100] Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen til debat.[101]
Traditionelt har de fleste danske regeringer væretmindretalsregeringer med støtte fra ikke-regeringspartier, og samarbejde hen over midten har været mest typisk.[102][103]Socialdemokratiet og Venstre har haft størst indflydelse som regeringsbærende partier siden systemskiftet i 1901.[104]Regeringen Mette Frederiksen II, der tiltrådte 15. december 2022, er en i dansk sammenhæng usædvanlig konstruktion, idet det er en koalitionsregering henover midten bestående afSocialdemokratiet,Venstre ogModeraterne.
Ministrene udpeges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.[105]
Domstolene er uafhængige af regering og folketing.Højesteret er den øverste domstol og har det sidste ord ved tvister og tvivlsspørgsmål ift. loven. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven.[106] EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet,[107] ligesom Højesteret også har rettet ind efterMenneskerettighedsdomstolen, jf.Jens Olaf Jersilds Grønjakkesag.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen med USA's tidligere præsident George W. Bush, hvis militaristiske udenrigspolitik Danmark støttede aktivt.
Efter krisen omMuhammed-tegningerne boykottede flere muslimske lande danske produkter i protest mod den danske regerings afvisning af at fordømme disse tegninger. En af Danmarks ambassader blev af samme årsag udsat for brandstiftelse. Forholdet til de fleste muslimsk regerede lande er siden blevet forbedret, mensislamister endnu i2010 fremsatte trusler mod danske interesser.[113]
EftersomArktis rummer relativt store mængder af olie og naturgas, somGrønland grænser op til sammen medCanada,USA,Norge ogRusland, er der opstået tvist mellem de enkelte om retten til området.[114]
Danske MP-soldater. Danmark er medlem af Nato og tæt knyttet tilUSA, og deltog blandt andet i invasionen af Irak og krigen i Afghanistan.
Norden er en vigtigideologisk samarbejdspartner, som Danmark har tætte kulturelle bånd til. Landene handler meget med hinanden, ogderes indbyggere kan rejse frit i hinandens lande.[115] I de seneste par år har de to medlemmer iRigsfællesskabet, Grønland og Færøerne, fået større medbestemmelse på udenrigspolitiske områder, såsomgeopolitiske emner samt søgning efterolie. Danmark har altid givet FN opbakning både politisk og økonomisk,[115] men de danskeNGO'er og private organisationer varetager også en væsentlig andel af denbilateralebistand. Danmark bidrager årligt med 0,75 % afbruttonationalindkomsten i samlet udviklingsbistand.[116] og forsøger at støtte sine 20 primære samarbejdslande iden tredje verden på områder som økonomisk vækst, social- og miljøforhold.[117]
Det danske forsvarsbudget for 2010 var på ca. 23 milliarder kroner,[118] og forsvarsudgifterne udgør dermed 1,06 % afBNP.[119] Det danske forsvar består af de fire greneHæren,Hjemmeværnet,Søværnet ogFlyvevåbnet. Mænd harværnepligt, men langt fra alle skal aftjene den – det afgøres, hvem der skal, ved lodtrækning. Kvinder (og de mænd som ikke blev udtrukket) kan vælge at aftjene frivillig militærtjeneste.[120] Årligt aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og mænd militærtjeneste. Tjenestetiden varer 4-12 måneder afhængig af tjenestested.[121]
Efter 2. verdenskrigs afslutning måtte Danmarks militær næsten bygges op fra grunden. Til dette arbejde blev der bl.a. ydet støtte fraUSA og andre allierede iNATO,[122] som Danmark var med til at stifte i 1949. Da der sidenden kolde krigs afslutning ikke har været nogen trusler om invasioner af landet, har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at støtte konfliktramte lande i at dæmpe og forebygge konflikter.[123] Sidenterrorangrebet 11. september 2001 har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen.[124] De tre største internationale engagementer har været iKosovo (KFOR),Afghanistan (ISAF) ogIrak (MNF-I).
Danmarks Rige består af Danmark, Grønland og Færøerne
Udover det egentlige Danmark, der ligger iSkandinavien, omfatter den danske stat også de to selvstyreområderGrønland ogFærøerne. Områderne hører ifølge grundlovens §1 til Kongeriget Danmark og er dermed underlagt Folketinget og regeringen. De to områder har dog begge egen folkevalgt forsamling og et landsstyre ledet af henholdsvis enlandsstyreformand (Grønland) og enlagmand (Færøerne). Færøerne opnåede hjemmestyre i1948 og Grønland i1979. De to områder er dog ikke fuldt uafhængige,[125] f.eks. skalfolkeskolerne udover det lokale sprog undervise idansk. Staten yder økonomisk bloktilskud til begge områder, ligesom staten yder bloktilskud til regionerne og kommunerne i Danmark. Udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København med inddragelse af både Grønland og Færøerne, når det vedrører disse. Hvert område repræsenteres også ved to pladser i Folketinget.[98]
Danmark erinddelt ifem regioner og98 kommuner. Regionerne blev oprettet 1. januar2007 og erstattede de tidligere 13amter. På samme tid blev kommunerne samlet til større enheder, og deres antal blev reduceret fra 270 til 98.[126] De nye regioners største ansvar er at administrere sundhedssektoren.[127]
Uddannelserne i Danmark er tilgængelige for landets borgere. Finansieringen foregår gennem skatter og forprivatskolernes vedkommende også via en vis egenbetaling. I 2001 var der 1683folkeskoler. Antallet var faldet til 1084 i 2019.[129] Antallet af børn i folkeskolen faldt med 4,5 % fra 2007 til 2016, mens børn i fri- og privatskoler blev 3,9 % flere.[130] I Danmark er der i følge grundlovens §76 ikke skolepligt, menundervisningspligt,[131] hvilket betyder, at alle skal have undervisning fra 0-9. klasse. Forældrene kan vælge mellemfolkeskolen, private grundskoler oghjemmeundervisning.[132] Derefter – eller evt. efter et frivilligt ekstra skoleår i 10. klasse – er der mulighed for at tage enungdomsuddannelse i form af enten enerhvervsrettet ungdomsuddannelse eller engymnasial uddannelse. Omkring 140 institutioner tilbyderalmen studentereksamen,[133] og der var sammenlagt knap 150.000 studerende på stx,htx,hhx oghf i 2018.[134]
Der bliver derefter udbudt en lang række forskelligevideregående uddannelser på forskellige niveauer og indenfor diverseerhverv.
Professionshøjskoler eller såkaldte university colleges findes spredt ud over hele landet. Desuden findes uddannelsesinstitutioner indenfor musik, kunst og arkitektur.
Danmark har et areal på 42.952 km² som opgjort afDanmarks Statistik i 2023. Det præcise areal ændrer sig lidt fra år til år.[2] IfølgeCIA's opgørelse var det i 2023verdens 133. største land, lidt mindre end Estland på godt 45.000 km² og lidt større end Nederland på ca. 41.500 km².[138] Danmark ligger iSkandinavien, beliggende i detnordlige Europa, og grænser kun til Tyskland mod syd. Landet er omgivet af flere have:Vesterhavet mod vest,Skagerrak mod nord,Kattegat ogØresund, ogØstersøen mod syd.[139] Mellem disse have findes mange sunde og bælter: DelsLimfjorden (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, delsLillebælt,Storebælt ogØresund mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne. Den største del af arealet udgørhalvøen Jylland (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, heraf 443 navngivne og heraf igen 78 beboede.[140] De tre største øer erSjælland, DenNørrejyske Ø (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) ogFyn.[141]
Danmark har på grund af sit store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer på 8.750 km.[4] Der er 368 kilometer fra det nordligste punkt påSkagens Nordstrand til det sydligste punkt påGedser Odde og 452 kilometer fra det østligste punkt påØsterskær til det vestligste punkt påBlåvands Huk. Visse steder findes der mange småsøer. Landskabet er generelt fladt medsletter,klinter ogklitter ogLammefjord som det laveste punkt på landjorden med -7,5m.[142][143] Det højest ikke-menneskeskabte punkt erMøllehøj[144] vedSkanderborg med 170,86 m, næsthøjestYding Skovhøj med 170,77 m og endeligEjer Bavnehøj med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område, kaldetEjer Bjerge, noglekm sydvest forSkanderborg.[145]
Bøgetræet (fagus sylvatica) er udbredt over næsten hele Danmark
Danmarksklima ertempereret. Vintrene er milde med en gennemsnitstemperatur på 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kølige med en gennemsnitstemperatur 15,7 grader celsius i august.[147] Der er regionale forskelle i temperatur, nedbør og sol.[148]Undertiden kan der forekomme kolde,kontinentalt prægede vintre, kaldetisvintre, ligesom der kan forekomme hede somre. Den højestetemperatur, som siden1874 er blevet målt i Danmark er 36,4 °C, hvilket blev målt10. august1975 påHolstebro Flyveplads.[149] Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord, er -31,2 °C, som blev målt iHørsted iThy8. januar 1982.[149]
Danmarksflora tilhører den tempererede løvskovszone. Sammenlignet med andre lande i Europa er floraen forholdsvis artsfattig.[150] De danske skove er nogenlunde ligeligt fordelt påløv- ognåleskov.Rødgranen er det almindeligste træ, da det dækker 16 % af skovarealet, mensbøgetræer står for 13 %.[151] Træer someg,ask ogelm er sjældne i den danske natur.Dyrelivet ligner dyrelivet i resten af Centraleuropa. Udbygningen afinfrastrukturen forhindrer dyrenesgenpulje i at blive større, hvilket er årsag til, at mangearter er truede elleruddøde i Danmark.[152] Den samlede bestand af 22 arter af danske agerlandsfugle er faldet med 36 % mellem 1990 og 2008. Dette anses for at være en indikator for faldendebiodiversitet i agerlandet.[153]
Verdensarv
7 natur- og kulturelle områder i Danmark og 3 i Grønland vurderes at være så enestående i global sammenhæng, at de er optaget påUNESCO's Verdensarvsliste.[154]
Det drejer sig bl.a. om:
Kronborg er et slot og fæstningsanlæg iHelsingør. Slottet er et af Nordeuropas mest betydningsfulde renæssanceslotte og blev i år 2000 medtaget påUNESCO's Verdensarvsliste
Modsat tidligere tider er forholdsvis få beskæftiget indenfor landbruget i dag, og det til trods for en øget produktion og generelt set stigende eksport.
Bruttonationalproduktet var i 2023 på 2.804,7 milliarder kr., mens BNP pr. indbygger var 471.500 kr.[7] Da Danmark også modtager betydelige nettorenteindtægter fra udlandet, varbruttonationalindkomsten endnu større, nemlig 2.884,5 mia. kr.[155] Danmark er dermed et relativt rigt land. Landet er samtidig karakteriseret ved en ret høj andel af befolkningen i beskæftigelse, hvilket ikke mindst skyldes kvinderneserhvervsfrekvens. Landet har i europæisk sammenhæng en relativt lav ledighed, storudlandsformue, ingennettogæld og en lav, men stigendeindkomstulighed.
Erhvervsstruktur
Den danskearbejdsstyrke tæller omkring 3 millioner personer. 78,4 % af de beskæftigede arbejder iserviceerhverv, mens 17,7 % er tilknyttet industrien eller bygge- og anlægssektoren.Landbruget, der engang var landets hovederhverv, er i forhold hertil i vore dage en mindre vigtig økonomisk faktor for beskæftigelsen: Kun knap 2 % (60.000 personer) er beskæftiget i landbrug og gartneri, mens 5.800 personer eller 0,16 % arbejder inden forskovbrug og 1.900 personer (0,06 %) vedfiskeriet (november 2022).[156]
Landbrugsafgrødernes andel af det samlede areal i Danmark udgjorde i 2021 59,4 % af landets samlede areal.[157] Danmark har traditionelt haft en af de højeste dyrkningsintensiteter i verden.[153]
Danmark var i juli 2024 verdens tiendestørstesøfartsnation målt påbruttotonnage. I alt 739 handelsskibe sejlede under dansk flag.[159]
Valutaforhold og udenrigsøkonomi
Den danske valuta erkronen. Gennemden europæiske valutakursmekanisme (ERM II) fører Danmarkfastkurspolitik over for euroen, så valutakursen altid ligger på omtrent 7,45 kroner pr. euro. Dette medfører, atNationalbanken altid må tilpasse den danskepengepolitik i forhold tilDen Europæiske Centralbanks politik.[160] Efter at Danmark ved en folkeafstemning i september 2000 valgte at beholde kronen i stedet for at indføre euroen som valuta, er der stor politisk opbakning til at fortsætte fastkurspolitikken på ubestemt tid. Det gør Danmark relativt unikt blandt andre vestlige lande, idet landet dermed i dag er det enesteOECD-land, der fører fastkurspolitik, hvor landets samhandelspartnere typisk enten følger eninflationsmålsætning eller har erstattet deres nationale valuta med euroen.
Danmarks økonomi er meget afhængig af samhandel med udlandet. I 2023 udgjordeimporten således 60 % ogeksporten 68 % af BNP.[7] Danmark fører traditionelt en retfrihandelsorienteret politik, blandt andet gennem landets medlemskab af EU, OECD ogWTO.
Danmark er nettobidragyder til EU, dvs. den danske stat betaler mere til EU, end landet modtager. I 2019 var det danske nettobidrag til EU på 7,6 mia. kr. eller 0,3 % af Danmarks bruttonationalindkomst.[161]
Offentlige finanser og beskatning
Danmarks økonomi er bygget op om denskandinaviske velfærdsmodel, der garanterer alle borgere sociale ydelser. Den udbyggede velfærdsstat medfører en storoffentlig sektor og et tilsvarende højtskattetryk, der i 2023 var på 43,8 % af BNP.[162] For de 10 % af skatteyderne, der betaltetopskat i 2016, varmarginalskatten i gennemsnit 56,4 % inklusivearbejdsmarkedsbidrag. For alle skattepligtige personer tilsammen var den gennemsnitlige marginalskat på arbejdsindkomst i 2016 på 38,9 %.[163]
Økonomiske udfordringer
Ved indgangen til1980'erne havde den danske økonomi betydelige balanceproblemer i form af høj og stigendeledighed, højinflation og vedvarende underskud påbetalingsbalancen. Samtidig var denoffentlige gæld stigende. Inflationen blev siden langvarigt lav og stabil, ikke mindst på grund af Danmarks troværdige fastkurspolitik. Betalingsbalanceunderskuddet satte rekord i 1986, men er siden 1990 vendt til et vedvarende betalingsbalanceoverskud (dog med undtagelse af 1998). Ændringen skyldtes dels den langvarigelavkonjunktur 1997-2003, hvorinvesteringerne var lave, og dels en stigende nationalopsparing, blandt andet på grund af udbredelsen af tvungnearbejdsmarkedspensioner samt en rækkeskattereformer, der har reduceretrentefradraget. I 2023 havde Danmark et overskud på betalingsbalancen på ca. 276 mia. kr.[164] og en udlandsformue på 1.641 mia. kr. eller 59 % af BNP.[165]
Ledigheden nåede i 1993 sit rekordniveau i efterkrigstiden på 12 % af arbejdsstyrken. Det skyldtes både, at der på det tidspunkt var en kraftig lavkonjunktur, og at den strukturelle ledighed var høj. Såvel bedre konjunkturer som en række reformer, der har skabt den danske ”flexicurity”-model og dermed begrænset strukturledigheden, har siden skabt et stort fald i ledigheden.[166] I 2008 nåede bruttoledigheden et lavpunkt på 2,7 %. På grund af finanskrisen steg ledigheden igen og var i 2012 på 6,1 %, hvorefter den igen begyndte at falde. Den registrerede bruttoledighed var 2,8 % i 2023.[167]
Også den danske offentlige nettogæld nåede at blive betalt under de gode tider i1990'erne og2000'erne, så den offentlige sektor i 2008 havde ennettoformue på knap 108 mia. kr.[168] Under finanskrisen blev denne formue igen vendt til en, omend ret beskeden, offentlig nettogæld.[169] Ved udgangen af 2023 havde den offentlige sektor imidlertid igen oparbejdet en finansiel nettoformue på lidt over 19 % af BNP.[170] Et mere alvorligt strukturelt problem for de offentlige finanser har dog været den fremtidige befolkningsudvikling med flere ældre. Det har været baggrunden for en række tiltag siden 2005, der skal fremtidssikre de offentlige finanser, startende medvelfærdsforliget i 2006. Det vurderes i dag, at disse tiltag har været mere end tilstrækkelige til at sikre, at finanspolitikken erholdbar på lang sigt.[91]
Dansk økonomi præges i dag af andre udfordringer. Inflationen blev i 2022 højere end i mange år, men faldt igen i 2023 mod et mere normalt niveau. Blandt mere strukturelle udfordringer er ønsket om at omstille produktionen og forbruget til at være CO2-neutrale på lang sigt. Desuden spiller diskussionen om fremtidens arbejdsudbud, og hvordan det kan påvirkes, bl.a. via uddannelsessystemets sammensætning, en stor rolle i den økonomiske debat.[171]
Samtidig erindkomstfordelingen blevet mereulige i de seneste årtier. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelser er Gini-koefficienten steget fra 22,1 i 1987 til 30,0 i 2022, en stigning på 36 pct.[8] Ifølge en opgørelse fraEurostat i 2023 ligger Danmark på en tiendeplads i EU, hvad angår lighed i indkomstfordelingen.[172]
Danmarks infrastruktur er veludbygget og generelt i god stand[173] og består hovedsageligt af almindeligelandeveje,motorveje og etjernbanenet med to primære togselskaber,Arriva ogDSB. Danmark var i 2000 nr. 29 i verden blandt lande med flest kilometermotorvej pr. indbygger.[174]Lastbiler er oftest den del af transportkæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 % af den samlede godstransport, skibe og færger udgør ca. 19 %, mens jernbanen står for kun ca. 1 % af den indenlandske godstransport.[175] Cirka 196 millioner passagerer rejste 2013–2014 årligt på jernbanenettet.[176] Der findes fem internationalelufthavne i Danmark, hvorKastrup Lufthavn med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn.[177] Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne erBillund i Jylland ogAalborg,Esbjerg ogAarhus.
Danmark har et omfattende færgenetværk i både ind- og udland. Færgerne spillede tidligere en vital rolle mellem landsdelene, men efter at faste forbindelser etableredes overLillebælt (1935) ogStorebælt (1997–98), spiller færgerne primært en rolle for småøerne. I 2017 udgjordes det danske færgenetværk af i alt 71 ruter - 52 indenrigsruter og 19, der gik til udlandet.[178]
DR er Danmarks offentlige broadcaster,[179] og landet har 26 tv-stationer plus 51repeatere.[180] Internet og mobiltelefon er meget udbredt, og der findes mere end dobbelt så mange mobil- som fastnettelefoner.[180]
Det danske endelige energiforbrug var i 2022 på 96 gigajoule pr. indbygger, hvilket var lidt over EU-gennemsnittet på 91 gigajoule.[181] Energien anvendtes til transport, produktionsprocesser samt opvarmning og elforbrug i husholdningerne.Olie (40 %),naturgas (9 %),kul (6 %) ogvedvarende energi (inklusive bionedbrydeligt affald) (42 %) var de væsentligste energikilder i Danmark.[182]:50-52
Den danske udvinding af olie og naturgas fraNordsøen har spillet en betydelig rolle i Danmarks energiregnskab siden 1980'erne. Siden 2004 har Nordsø-produktionen dog været for nedadgående. Danmark var nettoeksportør af olie i perioden 1993-2017.[181] Hvad den samlede energibalance angår, har aktiviteterne i Nordsøen og en stigende produktion af indenlandsk energi betydet, at Danmark blev selvforsynende med energi i 1997 og bevarede en selvforsyningsgrad på over 100 % (dvs. landet var netto-eksportør af energi) til og med 2012. I 2013 blev landet igen netto-importør, da selvforsyningsgraden faldt til 93 %.[183] I 2023 var selvforsyningsgraden 59 %.[182]:4 I 2018 var Danmark målt på produktionens størrelse nr. 41 blandt verdens 100 olieproducerende lande.[184]
Vedvarende energi spiller en stigende rolle i energiforsyningen. Mens det samlede energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1990, er produktionen af vedvarende energi steget 391 % fra 1990 til 2023. Blandt EU-landene havde Danmark i 2022 den tredjehøjeste andel af vedvarende energi i energiforbruget, nemlig 42 % mod EU-gennemsnittet på 18 %.Sverige ogLetland havde en højere andel.[182]:50 I 2023 udgjorde energi fra vindkraft ca. 24 % af den samlede vedvarende energiproduktion, mens produktionen afbiomasse stod for ca. 38 %,biogas for 14 % og omgivelsesvarme (til brug i varmepumper) 10 %. Betragter man alene elektricitetsproduktionen, udgjorde vindkraften 54 % af den samlede indenlandske elforsyning i 2023.[182]
En betydelig del af landets varmeenergi kommer frakraftvarmeværker, hvor overskydende varme fra elproduktionen bruges ifjernvarmenettet. Denne produktionsmetode er betydelig mere udbredt i Danmark end i resten af verden på grund af det relativt store varmebehov i Danmark, den tilstrækkelige befolkningstæthed og en bevidst politisk linje med bl.a. tilslutningspligt til kraftvarmeværker. Udnyttelsen af overskudsvarmen fra elproduktionen forøger kraftværkernesvirkningsgrad og dermed den samlede energieffektivitet betydeligt.
København er den største by i Danmark med over 1 million indbyggere
Ifølge Danmarks Statistik havde Danmark 1. januar 2025 en befolkning på 5.992.734 indbyggere, hvoraf personer med dansk oprindelse (inklusivefærøsk oggrønlandsk) udgjorde 83,7 % (5.016.000 personer), indvandrere 12,6 % (753.000 personer) ogefterkommere som defineret af Danmarks Statistik 3,7 % (224.000 personer).[1] Af de 977.000 indvandrere og efterkommere har ca. en tredjedel en vestlig baggrund og to tredjedele en ikkevestlig baggrund.
I Danmark bor ca. 17.500 personer født i Grønland og knap 11.000 personer født på Færøerne.[185][186]
Fordeling
Befolkningen er geografisk set ujævnt fordelt: I 2024 boede 23 % af befolkningen i hovedstadsområdet, 65 % i andre byer ned til 200 indbyggere, og 11 % boede i landdistrikter.[187]
Der er indbyggere fra over 200 forskellige oprindelseslande i Danmark. I 2025 er de 10 største grupper fordelt på oprindelsesland tyrkere, polakker, ukrainere, rumænere, syrere, tyskere, irakere, folk fra Libanon, Iran og Pakistan.[1]
Indvandringen til Danmark var ret beskeden indtil 1960'erne, men tog så et opsving omkring 1970 og efter midten af 1980'erne. Ændringen skyldes især indvandring afgæstearbejdere ogflygtninge og i anden omgang mulighederne forfamiliesammenføring. Desuden foregår der efterhånden en væsentlig indvandring på grundlag af studieopholdstilladelser. Stramninger af reglerne for flygtninge og familiesammenføring har siden medført et fald i disse kategorier, mens etableringen af et frit arbejdsmarked mellem Danmark og resten af EU efterhånden har medført en væsentlig indvandring fra andre EU-lande, isærTyskland,Polen ogRumænien.[188]
Befolkningsudvikling
Ifølge nogle beregninger var der ca. 1 million danskere i 1200-tallet, men landbrugskrise i 1300-tallet,den sorte død og andre epidemier reducerede siden befolkningen, så tallet 1 million først blev nået igen i 1800-tallet.[189] Den første folketælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735,[190] hvor folketallet udgjorde ca. 718.000.[191] Fra 1769 til 1900 mere end tredobledes indbyggertallet.[192]
Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der i 2070 være ca. 6,2 millioner indbyggere i Danmark – ca. 3 % flere end i dag. Heraf vil personer af dansk oprindelse udgøre ca. 78 %, indvandrerne ca. 14 % og efterkommerne ca. 8 %. Omkring 55 % af indvandrerne og efterkommerne vil komme fra ikkevestlige lande.[193]
Sprog
Dansk, som er det officielle sprog, tales overalt i landet.[194] Dansk består afmange dialekter og kan deles ind i tre hovedgrupper:Østdansk,ødansk ogjysk.[195]Tysk er som det eneste andet sprog officielt anerkendt som minoritetssprog i Danmark (i Sønderjylland).[196] Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.[180]
Religion
Landsbykirke iTjørring. Kristendommen er den mest udbredte religion i Danmark
Danmark har grundlovssikret religionsfrihed. I en meningsmåling fra 2016 anførte 17 % af danskerne, at religion var meget vigtig i deres liv.[197] Ifølge en anden meningsmåling i 2017 betegnede 48 % af danskerne sig som ikke-troende.[198]
Med nettoindvandring fra bl.a. en række muslimske lande i de sidste 50 år erislam i Danmark blevet landets næststørste religion med ca. 4,4 % af befolkningen i 2020 (256.000 mennesker).[203] Der er omkring 170moskeer i Danmark.[204] Ifølge Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet var der i 2020 op imod 35.000buddhister i Danmark, 23-25.000hinduer og 2.000sikher.[201] IfølgeDet Jødiske Samfund i Danmark er der ca. 6.000danske jøder – de fleste dog sekulære.[205]
Det danske folk rangeres ofte som et af de mest tilfredse folk i hele verden. I OECD's indeks 2017 over befolkningernes selvrapporterede tilfredshed er danskerne den befolkning, hvor livstilfredsheden er næsthøjest, kun overgået af nordmændene.[206]
Værdier
Dansk kultur forstået som deværdier, holdninger, vaner, skikke og særlige forhold, der udgør den nationale identitet,[207] kan næppe afgrænses præcist.[208] Den officielleDanmarkskanon fra 2016 giver dog et bud i form af de 10 værdier, som fik størst tilslutning blandt de godt 300.000 danskere, der deltog i kanon-afstemningen:
Rugbrød med leverpostej og evt. med noget rødbede er en typisk dansk mellemmad[210]
Traditionelt byggerdet danske køkken på de planter og dyr, som er blevet dyrket, avlet eller fanget i landet. I bondekøkkenet i helemiddelalderen og frem til midt i 1800-tallet var hovedbestanddelene såledesrugbrød ogøl.[211] I nyere tid er de gamle danske madtraditioner blevet suppleret med mange former for importerede fødevarer og madretter:Rugbrød ogfrikadeller har fået konkurrence afpizza,burger ogkebab.[212] Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug afkød pr. indbygger på over 100 kg årligt.[213]
Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider (morgenmad,frokost ogaftensmad),[214] hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. Det er karakteristisk, atfrokosten, måltidet midt på dagen, meget ofte er et koldt måltid, ofte en medbragtmadpakke medsmørrebrød. Festudgaven af dette hverdagsmåltid,det store kolde bord, er en sammensætning af kolde og lune retter med brød, der ofte serveres ved højtider somjul ogpåske.
Pop/rockgruppenShu-bi-dua er med seks millioner solgte albums det bedst sælgende navn i Danmark nogensinde.[216][217] Popgrupper somAqua ogCartoons synger både i og uden for Danmark, og flere danske rockmusikere synger på engelsk. Af andre genrer harhiphop-gruppenDen Gale Pose gjort sig bemærket internationalt,[218] ligesomheavy metalgruppenVolbeat har haft stor succes i USA, og er blevet nomineret til enGrammy.[219] De har solgt over 3 millioner albums på verdensplan.[220] Ligeledes har popgruppenLukas Graham modtaget flere internationale nomineringer og har blandt andet opnået over 1,25 mia. streams på deres internationale hit "7 Years" i juli 2022.[221][222][223][224][225]
I begyndelsen af 1900-tallet, istumfilmens æra, var Danmark en stor filmnation.Nordisk Films Kompagni, det senereNordisk Film, blev grundlagt i 1906. Omkring 1910 startede landets guldalder inden for stumfilm, der varede frem til omkring 1920, hvor Danmark førende på verdensplan inden for filmproduktion.[226][227]
I moderne tid har dansk film fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere.[228] I 1995 udviklede danske filminstruktører en helt ny filmart, "Dogme 95", der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed.[229] Biograffilmproduktionen var på 18 biograffilm i 1975.[230] I 2017 fik 36 danske film biografpremiere (inklusive 10 dokumentarfilm). De danske films markedsandel er normalt mellem 20 og 30 % af alle biografbesøg i Danmark.[231] Blandt berømte filminstruktører erCarl Th. Dreyer,Lars von Trier,Bille August,Thomas Vinterberg ogSusanne Bier.
Danmark har flere populære sportsgrene.Fodbold er landets mest populæresport, med en rig historie fra den internationale konkurrence. Danmarks strande og vandløb er populære steder forfiskeri,kano,kajak og en bred vifte af andre vand-tema sportsgrene. Andre populære sportsgrene ergolf,tennis,cykling og indendørs sportsgrene sombadminton,håndbold og forskellige former forgymnastik. Ispeedway-racing har Danmark vundet flere verdensmesterskaber, herunderVM i Speedway ogSpeedway World Cup i 2006 og 2008.
De nationale håndboldhold har vundet en række medaljer i tidens løb. IEM-historien på mændenes side er det blevet til i alt otte medaljer, nemlig to guldmedaljer (2008, 2012), to sølvmedaljer (2014, 2022) og fire bronzemedaljer (2002, 2004, 2006 og 2024). De største triumfer for herrelandsholdet var dog, da man blevverdensmestre i 2019,2021 og2023.
^Niels Refskou,:In marca vel regno Danorum. En diplomatarisk analyse af forholdet mellem Danmark og Tyskland under Harald Blåtand, Kirkehistoriske Samlinger,1985, side 19-33
^Niels Refskou:Det retlige indhold af de ottonske diplomer til de danske bispedømmer, Scandia 52,1986, side 173
^Hoops ed."Dänemark"RGB5 (Walter de Gruyter, 1984)
^danir in Geir T. Zoëga (1910) , Oxford: Clarendon Press
^Indo-European Lexicon, Pokorny Master PIE EtymaArkiveret 20. april 2016 hosWayback Machine, side 249, Linguistics Research Center, College of Liberal Arts, The University of Texas at Austin, hentet fra Julius Pokorny:Indogermanisches etymologisches Wörterbuch, Bern: Francke, 1959, 1989.
^Nielsen, Niels Åge (1969). "Daner", i Dansk etymologisk ordbog. Gyldendal, København.
^Torben M. Andersen (2008): Udviklingslinjer i dansk økonomi. S. 1-34 i: T. M. Andersen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 3. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2008. S. 28
^Denmark (2016) Freedom HouseArkiveret 9. februar 2018 hosWayback Machine Danmark rangeres som nr. 1 i begge kategorier på en skala fra et til syv, hvor et er "mest fri" og syv "mindst fri". Besøgt 8. februar 2018.
^Undersøgelser i Tænk og Råd og Resultater – se Petersen 1997 s. 119 - Petersen, Halvor (1997), Et stykke med leverpostej - Danmarks nationalpålæg, Roskilde Museums Forlag,ISBN87-88563-34-0
.svg)
![Danmarks placering (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent (lysegrøn og mørkegrå) – i den Europæiske Union (lysegrøn) – [Forklaring]](/mt/?noimg=&dark=on&url=https%3a%2f%2fda.wikipedia.org%2fwiki%2fFil%3aEU-Denmark.svg)
_(cropped).jpg)
.svg)
