Der er flere personer med dette navn, seTage Reedtz-Thott (officer).| Tage Reedtz-Thott | |
|---|---|
 Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott | |
| 13.konseilspræsident i Danmark | |
| Embedsperiode 7. august1894 – 23. maj1897 | |
| Monark | Christian 9. |
| Foregående | Jacob Brønnum Scavenius Estrup |
| Efterfulgt af | Hugo Egmont Hørring |
| Personlige detaljer | |
| Født | 13. marts1839(1839-03-13) Gavnø Slot,Danmark |
| Død | 27. november1923 (84 år) Gavnø Slot,Danmark |
| Fulde navn | Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott |
| Politisk parti | Højre |
| Børn | Axel Reedtz-Thott, Otto Reedtz-Thott  |
| Far | Otto Reedtz-Thott |
| Beskæftigelse | Diplomat,politiker |
| Udmærkelser | Dannebrogordenen *Frelserens Orden *Storkors af Dannebrogordenen med bryststjerne i diamanter (1915) |
| Informationen kan være hentet fraWikidata. | |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1923 |
H.E.Kjeld Thor Tage Otto lensbaron Reedtz-Thott (13. marts1839 påGavnø –27. november1923 på Gavnø) var endansklensbaron ogkonservativpolitiker, der varDanmarks 15. konseilspræsident (statsminister) fra1894 til1897.
I sin korte regeringstid søgte han at opnå et samarbejde medVenstre, men måtte se sig udmanøvreret af sine egne partifæller iHøjre på grund af sin forhandlingsvillige linje.
TageReedtz-Thott var søn af lensbaronOtto Reedtz-Thott (1785-1862) og Karen Julie Elisabeth Frederikke Fønns (1814-1844). Han blev student1858 og overtog1862Baroniet Gaunø. Hans fremragende sociale stilling og tidlig vakte interesse for offentlige anliggender bragte ham snart en række tillidshverv; bl.a. blev han medlem af Præstø Amtsråd1877, hvilket han var indtil 1895, landboforeningsformand og formand forGodsejerforeningen. Flere gange havde han forgæves stillet sig tilfolketingsvalg i sin hjemkreds, men havde somhøjremand ikke kunnet trænge igennem. Derimod valgtes han1886 ind iLandstinget og blev6. juni1892udenrigsminister idet estrupske ministerium.
Ved dettes afgang7. august1894 dannede handet ny ministerium, i hvilket han selv overtogkonsejlspræsidiet ogUdenrigsministeriet. Han var kompromissøgende og ivrig efter at nå en forståelse med Venstre udtalte han åbent, at han hellere ville gå af end benytte sig afprovisoriske love som sin forhadte forgænger,J.B.S. Estrup. Det var Reedtz-Thotts ønske loyalt at arbejde på det ved forliget mellem Højre ogVenstre samme år skabte grundlag, men dette vanskeliggjordes ham i høj grad derved, at ministeriet udelukkende bestod af højrepolitikere og navnlig ved, at der i det optoges flere medlemmer af det estrupske ministerium. I begyndelsen syntes Reedtz-Thott i højere grad end foreneligt med den ny situation bundet af hensynet til Landstingets højreflertal, men efterhånden blev hans stilling som mægler mellem tingene og hans utilbøjelighed til at vende tilbage til de en gang forladte veje klarere udtrykt, ligesom han ved sit forslag til en reform af de direkte skatter og sin over for Folketinget imødekommende holdning under toldlovforhandlingerne i foråret1897 viste alvorlig vilje til at skabe et nyt grundlag for fremtidens politik. Imidlertid var stillingen blevet meget vanskeliggjort for ministeriet, ved at forligets modstandere havde sejret ved folketingsvalgene1895, og skønt der inden for det nydannedeVenstrereformparti var forskellige elementer, som ønskede at stille sig på en god forhandlingsfod med ministeriet og navnlig modtog detsskattereform med glæde, var der dog også indflydelsesrige kredse inden for partiet, som ønskede ministeriets fald, da man af dets fortsatte virksomhed frygtede en omformning af det bestående partiforhold. I Landstingets højre havde Reedtz-Thott, alt som han nærmede sig tilFolketinget, fundet stærkere og stærkere modstand, og under de langtruknefinanslovsforhandlinger i foråret 1897 viste det sig meget vanskeligt for ministeriet at nå et resultat af dets mæglingsforsøg. Langt om længe nåede det en overenskomst med Folketinget, men denne fandt ikke tilslutning i Landstinget, og ministeriet måtte da træde tilbage23. maj 1897.
Ved de begivenheder, der havde ført hertil, var der indtrådt en ulægelig spaltning mellem Reedtz-Thott og de få højremænd i Landstinget, som stod ham nær, og Landstingets egentlige højreflertal, og denne spaltning trådte tydelig frem, da det nyhørringske mæglingsministerium i foråret1900 var blevet afløst af et udprægethøjreministerium underHannibal Sehested. Med dette kom det snart til åben strid, da Reedtz-Thott og hans gruppe havde sluttet sig til den i Folketingets skattekommission i sommeren 1900 opnåede overenskomst angående skattelovene mellem Venstre og kommissionens to højremedlemmer, og følgen blev dannelsen af en selvstændig højregruppe i Landstinget, det senereFrikonservative parti, i hvilket Reedtz-Thott kom til at indtage en indflydelsesrig stilling. Han tog1903 vigtig del i behandlingen af de kirkelige lovforslag og af forslaget om almenskoler var formand og ordfører for de pågældende udvalg, og ligeledes i samlingerne1906-07 og 1907-08 i behandlingen; af forslagene omspirituosas beskatning og omarveafgiften, hvilke væsentlig ændredes i Landstinget, han var også der udvalgets formand og ordfører. Han blev1902 medlem af Forsvarskommissionen og 1906 af kommissionen omUdenrigsministeriets og diplomatiets ordning. Også havde han1904-07 sæde i Det kirkelige Udvalg og tog ivrig del i dets forhandlinger.1910 nægtede han at modtage genvalg til Landstinget. Fra1887 indtil kort før sin død var Reedtz-Thott forstander forHerlufsholm Skole og Gods. 1897 udnævntes han ved sin afgang fra, konsejlspræsidiet tilgehejmekonferensråd, tidligere var han blevetStorkorsridder af Dannebrog og ved sin afgang som forstander fra Herlufsholm tilRidder af Elefanten (30. oktober1923).22. marts1912 blev der rejst en mindestøtte på Gavnø i anledning af, at Reedtz-Thott havde besiddet baroniet i 50 år.
Tage Reedtz-Thott døde i 1923 og er begravet påVejlø Kirkegård. Han blev viet d. 4. maj 1864 iHolmens Kirke til Elisabeth Adelgunde von Bülow (1841-1909).
Tidligere havde han været:
Danske ordener[redigér |rediger kildetekst]
| Udenlandske ordener[redigér |rediger kildetekst]
|
| Efterfulgte: O.D. Rosenørn-Lehn | Udenrigsminister 21. maj1892 -23. maj1897 | Efterfulgtes af: N.F. Ravn |
| Efterfulgte: J.B.S. Estrup | Konseilspræsident 7. august1894 -23. maj1897 | Efterfulgtes af: H.E. Hørring |
| 1848-1900 |  | |
|---|---|---|
| 1900-1950 |
| |
| 1950-2000 | ||
| 2000- |
| |
| Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved atajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybt link tilSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
