For alternative betydninger, seTDC (flertydig).(Se også artikler, som begynder med TDC)| TDC | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Aktieselskab |
| Branche | Telekommunikationsindustri |
| Grundlagt | 1990 |
| Hovedsæde | København,Danmark |
| Produkter | Internetadgang,kabel-tv,fastnet, mobiltelefoni |
| Regnskab | |
| Omsætning | DKK 16 mia. (2021) |
| Organisation | |
Antalansatte | 7.498 (2020) |
| Datterselskaber | TDC NET Nuuday |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| CVR-nummer | 14773908 |
| OpenCorporates | dk/14773908 |
Information med symbolet hentes fraWikidata. | |
TDC Holding A/S (tidligereTDC A/S) er en dansktelekommunikationsvirksomhed med rødder tilbage til 1879. I dag er TDCDanmarks største teleselskab med ca. 8,9 millioner kundeforhold (2010[1]) inden for telefoni, bredbånd og tv. Hovedkvarteret er beliggende på Teglholmsgade iKøbenhavnsSydhavn. Selvom det primære forretningsfokus er på det danske hjemmemarked, er TDC også repræsenteret som markedsudfordrer iNorge,Sverige ogFinland ved forretningsenhedenTDC Nordic.
Siden 2019 har TDC's aktiviteter været opdelt i datterselskaberneTDC Net, som driver den fysiske infrastruktur, ogNuuday, som leverer telekommunikation og underholdningstjenester til slutbrugere under en række forskellige brands, herunderYouSee,TDC Erhverv ogTelmore[2][3].
I1879 etableredes Kjøbenhavns By- og Hustelegraf af telegrafingeniørSeverin Lauritzen og telegrafist Th. Thaulow. Firmaet oprettede private telefonlinjer over kortere afstande, eksempelvis mellem kontorer og fabrikker. Desuden udbød det telegraftjeneste i København vha. små telegrafstationer rundt om i byen, der kunne kommunikere telefonisk.
Den 15. januar 1881 åbnede Danmarks første offentlige telefoncentral. Den havde 22 abonnenter tilknyttet – fortrinsvis erhvervskunder – og var ejet af det amerikanske telefonselskab Bell.
C. F. Tietgen så store perspektiver i telefonien og arbejdede for at få telefonnettet på danske hænder. Det lykkedes 15. marts 1881, daKjøbenhavns Telefon-Selskab blev stiftet og overtog de to telefonselskaber. Selskabet skiftede i1882 navn tilKjøbenhavns Telefon Aktieselskab,KTAS.
I årene 1883-1884 oprettedes lokale telefonselskaber i de større danske byer, og i løbet af 1890'erne var der 57 regionale telefonselskaber i Danmark. Heraf havde de 32 mindre end 100 abonnenter.
Efterhånden blev telefonen en vigtig kommunikationsform med stor samfundsmæssig betydning, og iRigsdagen blev der hurtigt bred enighed om, at området skulle reguleres. I1897 indførtes ved lov statslig eneret på anlæg og drift af telefoni. Eneretten blev givet videre ikoncession til et antal af de større regionale selskaber.
I1900 var der 11 koncessionerede selskaber samt yderligere 12 selskaber, der havde lov at fortsætte deres aktiviteter men uden at udvide dem. I årene herefter sluttede selskaberne sig sammen og overtog hinanden. Ved fornyelsen af koncessionerne i1921-22 blev der således kun meddelt syv koncessioner, og i 1947 var der kun tre telefonselskaber i Danmark: KTAS,Fyns Kommunale Telefonselskab (fra 1991 Fyns Telefon A/S) ogJydsk Telefon-Aktieselskab. Desuden var der et antal statstelefonområder, herunderSønderjylland ogMøn, der sorterede underPost og Telegrafvæsnet. Sidstnævnte varetog desuden telefonien mellem landsdelene samt udlandstelefonien.
I 1939 og 1942 overtog staten godt 50% af aktierne i de privatejede selskaber, og fik andele i det kommunalt ejede andelsselskab Fyns Kommunale Telefonselskab.
I 1987 blev Post og Telegrafvæsenet nedlagt, og dets telefonimæssige opgaver, herunder udlandstelefoni, overgik til Statens Teletjeneste (fra 1990 Telecom A/S). Telefonien i Sønderjylland og på Møn blev overdraget til hhv. det nystiftede Tele Sønderjylland (fra 1990 Tele Sønderjylland A/S) og KTAS.
I 1990 besluttedeFolketinget at samle de regionale teleselskaber i ét stort selskab. Formålet var at skabe et stærkt, dansk teleselskab, der kunne klare sig i international konkurrence på telemarkedet, der så småt var ved at blive privatiseret. Ultimo 1990 stiftedes derfor holdingselskabet Tele Danmark A/S som et 100 pct. statsejet selskab. Statens aktier i Tele Sønderjylland A/S, Statens Teletjeneste A/S og Fyns Telefon A/S blev indskudt i selskabet. Aktionærerne i KTAS og Jydsk Telefon blev tilbudt at konvertere deres aktier til Tele Danmark-aktier, hvilket 80 pct. tog imod. De resterende aktier blev i 1992 tvangsindløst af staten iht. selskabernes koncessionsaftaler og vedtægter, og statens aktiepost i de to selskaber kunne overdrages til Tele Danmark, der nu var eneejer af de fire regionale selskaber og Telecom A/S.
I 1994 blev statens ejerandel reduceret til 41% i forbindelse med verdens hidtil største internationale aktieemission uden for eget marked, der indbragte 19,3 mia. kroner.
I 1995 fusionerede datterselskaberne i Tele Danmark og dannede et stort, nationalt teleselskab, som i dag kendes som TDC.
I 1996 blev markedet for fastnettelefoni liberaliseret, hvormed Tele Danmark mistede den hidtidige eneret. En ny lovgivning om samtrafik skulle sikre nye aktører på markedet lige konkurrencevilkår. De nye selskaber skulle kunne indgå aftaler om engroskøb af abonnementer og taletidsminutter hos Tele Danmark, og Tele Danmark blev pålagt at give konkurrenterne adgang til detrå kobber, dvs. kobberkablerne i jorden, der forbinder hver enkelt husstand med de lokale telefoncentraler. Tele Danmark blev også pålagt forsyningspligt på en række ydelser, dvs. pligt til at etablere f.eks. telefonforbindelser selv til fjerntliggende egne af landet. Det var dette år at Tele Danmark etablerede sig som internetudbyder for private med satsningenOpasia.
I 1997 indgik Tele Danmark samarbejde med Vodafone. De samarbejdede om at udvikle og markedsføre internationale produkter og tjenester til rejsende og internationale forretningskunder.
I1997 solgte staten 42% af Tele Danmark til det amerikanske teleselskabAmeritech. Året efter blev resten af statens aktier i Tele Danmarks solgt, og dermed var privatiseringen af selskabet gennemført. Samtidig blev Ameritech overtaget afSBC.
I 2000 skiftede Tele Danmark navn til TDC, som er en forkortelse for Tele Danmark Communications[4]. Nye selvstændige datterselskaber og en ny struktur blev dannet bl.a. for at øge kundefokus, skabe større gennemsigtighed og dermed sikre en fremtid med vækst, som også skulle ske uden for landets grænser
SBC solgte sin aktiepost i 2004, hvilket betød, at TDC ikke længere havde en enkelt dominerende aktionær. Kapitalfonden Blackstone tilbød i den forbindelse at købe aktieposten, hvilket blev afslået.
I efteråret 2005 dannede femkapitalfonde (Apax, Blackstone, KKR, Permira ogProvidence) selskabetNordic Telephone Company ApS (NTC) med det formål at købe TDC. NTC tilbød at købe mindst 90 pct. af aktierne i TDC A/S til en pris på 76 mia. kr. Klausulen blev dog frafaldet og NTC overtog i stedet 87,9 pct. af aktierne, hvormed Danmarks største enkelthandel med aktier den gang blev en realitet. I 2005 havde TDC mere end 13 mio. kunder iEuropa.
Den 5. april 2006 udbetaltes 219,50 kr. i udbytte pr. aktie[5]. I alt 43,5 mia. kr. TDC's egenkapital er dermed svundet fra 44 milliarder kroner til 2 mia. i 3. kvartal 2006[6].
Den 6. juli 2007 meddelte TDC at have solgt 3 udenlandske selskaber og 224 af sine danske ejendomme[7]. Salget indbragte 8.2 mia. kr.
Den 13. december 2010 solgte hovedaktionæren NTC 28,8 pct. af aktierne i TDC i det, der er blevet betegnet som en af de største aktietransaktioner i Europa på den tid. Hele 210 millioner aktier blev handlet verden over gennem Fondsbørsen i København (Nasdaq OMX Nordic).
27. juni 2012 vandt de auktionen om at bruge 2 x 10 MHz i 800 MHz-frekvensbåndet, prisen bliv 628 millioner kroner, og frekvensbåndet skulle bruges til4G-netværket.[8]. I maj 2016 blev det nye 4G-netværk kåret somDanmarks bedste mobil netværkArkiveret 25. oktober 2020 hosWayback Machine.
Trods liberaliseringen på telemarkedet i Danmark er TDC fortsat markedsleder inden for fastnettelefoni og står ligeledes stærkt inden for mobiltelefoni, bredbånd og kabel-tv.
TDC har gennem tiden indgået samarbejdsaftaler med en lang række organisationer om støtte til humanitære katastrofeområder og sikkerheds- og sygdomskampagner, som en del af arbejdet med samfundsansvaret.
I 2011 blev der indgået en aftale medRådet for Sikker Trafik om støtte til trafiksikkerhedskampagnen 'Kør bil, når du kører bil'. Med mere end 1.000 kørende teknikere samt ansatte, der rejser mellem landsdelene, har TDC hver dag mange medarbejdere på vejene. Som televirksomhed kan det virke kontroversielt at støtte en kampagne, der bl.a. sigter efter, at folk lader mobiltelefonen ligge, når de kører bil. Men netop denne risiko var en af begrundelserne for at indgå samarbejdet. TDC gik samtidig forrest med informationsarbejde rettet mod egne medarbejdere.[30]
TDC ogRøde Kors har i flere år haft et tæt samarbejde[31], som bl.a. betyder, at TDC har doneret lagerplads i hovedkontorets lagerbygninger. Placeringen giver en strategisk fordel ift. at ligge tæt påKøbenhavns Lufthavn. Dermed kannødhjælpen med kort varsel distribueres ud i verden.
Derudover står TDC's call-centermedarbejdere hvert år til rådighed som indsamlere til Landsindsamlingen.
I 2010 blev to medarbejdere udstationeret til detjordskælvshærget Haiti som en del af Røde Kors' katastrofeteam. Medarbejdernes opgave var at hjælpe til med at genopbygge den kommunikative infrastruktur i landet.
Det kapitalfondsejede NTC begyndte i december 2010 et gradvist frasalg af sin ejerandel i TDC. I første omgang blev 28,8 pct. af aktierne solgt, hvilket nedbragte ejerandelen til 59,1 pct. af aktiekapitalen. Senere solgte kapitalfondene deres respektive aktieposter, og som den sidste solgte KKR sin aktiepost i september 2013.
Siden 2017 har TDC Group været ejet af selskabet DKT Holdings ApS, der ejes af DKTUK Limited (50%) (Macquarie Group og Real AssetsEurope Limited),Arbejdsmarkedets Tillægspension (16.7%),PFA Pension (16.7%) ogPKA.[32]
Det nye ejerforhold i TDC skabte en efterfølgende debat omkapitalfondes metoder og hensigten med opkøbet. Kritikere mente, at overtagelsen vil betyde, at værdien trækkes ud af virksomheden, via rationaliseringer, frasalg af de mest profitable dele af forretningen, samt en massiv gældsoptagelse. Ifølge eksperter skulle TDC være særlig interessant for kapitalfondene grundet den meget store omsætning. Det ville give mulighed for, at der kunne optages betydelig gæld. Et lånefinansieret opkøb ville have betydning for ejere af TDC-obligationer. For en øget gældsbyrde ville resultere i at TDC-obligationerne mister værdi, fordi de bliver presset længere ned ad kreditorlisten og ville være i større risiko for at miste penge. Børsen vurderede[kilde mangler] at en rationalisering af TDC ville betyde, at der skulle skæres mellem 5000 og 10.000 stillinger af den danske del af koncernen.
{{cite news}}:Cite har en ukendt tom parameter:|coauthors= (hjælp)