Thomas Edward Lawrence (født16. august1888, død19. maj1935) var en britisk arkæolog, officer og forfatter, også kendt somT.E. Lawrence og mest berømt somLawrence of Arabia. Han blev internationalt kendt for sin rolle som officer veddet arabiske oprør mod detOsmanniske Rige underførste verdenskrig. Lawrences offentlige profil var dels et resultat af den amerikanske journalistLowell Thomas' sensationsprægede rapporter om oprøret og hans efterfølgende foredragsturne, dels af Lawrences beretning om oprøretSeven Pillars of Wisdom. Mange briter ser ham som en af landets største krigshelte, mens mange arabere ser hans rolle som overvurderet i forhold til arabernes egen indsats under kampen for selvstændighed. Lawrence var vidende om, at Frankrig og England før krigens afslutning havde delt det arabiske område imellem sig (Sykes-Picot-aftalen). Derfor har araberne grund til at hævde, at han førte dem bag lyset, når han lovede dem selvstændighed. Storfilmen "Lawrence of Arabia" fra 1962 medPeter O'Toole i titelrollen forholder sig meget frit til mange af de historiske begivenheder.