En skematisk repræsentation af et afsluttet system og dets grænse.
System (fraLatinsystēma, som har sin oprindelse iGræskσύστημα systēma, "helhed sammensat af flere dele eller medlemmer, system", bogstaveligt "sammensætning"[1]) er en mængde af interagerende eller gensidigt afhængigesystemkomponenter der udgør et samlet hele.
Begrebet af et "samlet hele" kan også angives i termer af et system, som omfatter en mængde afrelationer, der adskiller sig fra mængden af relationer til andre elementer, og fra relationer mellem et element af mængden og elementer som ikke er en del af detrelationelle regime.
Et system er ud fra et neutralt synspunkt noget funktionelt, som kan benyttes eller gentages igen og igen i forhold til bestemte opgaver.
Ordet system stammer fra det latinske ord systēma, som er afledt af græskσύστημα systēma: "samlet begreb bestående af flere dele eller medlemmer, system", eller bogstaveligt "sammensætning".[2] Et system, som er omgivet og påvirket af dets omgivelser, beskrives ud fra dets grænser, struktur og formål, og kommer til udtryk gennem detsfunktion. Systemer er genstand for studier inden for systemteori og andre systemvidenskaber.[3]Systemer har flere fælles egenskaber og karakteristika, herunder struktur, funktion(er), adfærd og indbyrdes sammenhæng.
I 1800-tallet var den franske fysikerNicolas Léonard Sadi Carnot, som forskede itermodynamik, en pioner inden for udviklingen af begrebetsystem inaturvidenskaberne. I1824 undersøgte han det system, som han kaldte detarbejdende stof (typisk en mængde vanddamp) idampmaskiner, med fokus på systemets evne til at udføre arbejde, når det blev tilført varme.[4]Det arbejdende stof kunne bringes i kontakt med enten en kedel, et koldt reservoir (en strøm af koldt vand) eller et stempel (som det arbejdende stof kunne udføre arbejde på ved at trykke på det). I 1850 udvidede den tyske fysikerRudolf Clausius denne forståelse til også at omfatte begrebetomgivelserne og begyndte at bruge udtrykketarbejdende legeme, når han henviste til systemet.[4]BiologenLudwig von Bertalanffy blev en af pionererne inden forgenerel systemteori. I 1945 introducerede hanmodeller, principper og love, der gælder for generaliserede systemer eller deres underklasser, uanset deres særlige art, arten af deres komponentelementer og forholdet eller 'kræfterne' mellem dem.Sidst i 1940’erne og i midten af 1950’erne varNorbert Wiener ogRoss Ashby blandt de første til at bruge matematik til at studere systemer inden forstyring ogkommunikation, og de kaldte dette feltkybernetik.I 1960’erne anvendteMarshall McLuhan den generelle systemteori i en tilgang, han kaldtefelt-tilgang ogfigur/baggrund-analyse, til studiet afmedieteori.[5][6]
Systemteori betragter verden som et komplekst system af forbundne dele. Man afgrænser et system ved at definere dets grænse udadtil; det vil sige, at man definerer, hvilke enheder, der er inden for systemet, og hvilke der er udenfor. Der kan opstilles forenklede fremstillinger (modeller) af systemet, for at forstå det og forudsige eller påvirke dets fremtidige adfærd. Disse modeller kan definere systemetsstruktur og den dertil knyttede adfærd.
Der findes både naturlige og menneskeskabte (designede) systemer. Naturlige systemer har måske ikke et åbenlyst formål, men deres adfærd kan tolkes som målrettet af en iagttager. Menneskeskabte systemer er lavet med forskellige formål, som opnås gennem handlinger, der udføres af eller sammen med systemet. Delene i et system skal være forbundne; de skal være "designet til at fungere som en sammenhængende enhed"—ellers ville der være tale om to eller flere adskilte systemer.
De fleste systemer er åbne systemer, der udveksler stof og energi med deres omgivelser; som enbil, enkaffemaskine ellerJorden. Et lukket system kan udveksle [[energi, men ikke stof, med omgivelserne. Et eksempel herpå er encomputer . Etisoleret system udveksler hverken stof eller energi med omgivelserne. Et teoretisk eksempel på et sådant system eruniverset.
Et åbent system kan også betragtes som en afgrænset transformationsproces, altså en "sort boks", der er en proces eller samling af processer, som omdanner input til output. Input bliver forbrugt; output bliver produceret. Begreberne input og output er her meget bredt formulerede. For eksempel er en output fra et passagerskib bevægelsen af mennesker fra afgang til destination.
Et delsystem er et sæt elementer, som er et system i sig selv, og en komponent i et større system.En beskrivelse af et delsystem er et systemobjekt, der indeholder information, som definerer karakteristikaene for et driftsmiljø, kontrolleret af systemet. Datatests udføres for atverificere korrektheden af den enkelte delsystemskonfigurationsdata.[7]
