| Svend Aage Hansen | |
|---|---|
| Født | 4. april1919 Gørding,Danmark |
| Død | 5. september2009 (90 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Videnskabernes Selskab (fra 1981), Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie (fra 1981) |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser,økonom,historiker,statistiker |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Rosenkjærprisen (1980), Ridder af 1. grad af Dannebrog (1970) |
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Svend Aage Hansen (født4. april1919 iGørding, i dagEsbjerg Kommune iSydvestjylland, død5. september2009[1]) var en dansk økonomisk historiker ogprofessor vedKøbenhavns Universitet. Han er især kendt for sit hovedværk, tobindsværketØkonomisk vækst i Danmark, der udkom 1972-74.
Svend Aage Hansen blev født i Gørding i 1919. Hans far var malersvend, og hans mor var syerske. De var imidlertid ikke gift, og Svend Aage så aldrig sin far, men voksede op sammen med moderen på morfaderenshusmandssted. Svend Aage Hansen blev enmønsterbryder, der ifølge den senere og yngre kollegaNiels Kærgårds vurdering aldrig faldt rigtigt til i det akademiske miljø.[1] Han blev student fraEsbjerg Statsskole i 1939 og dereftercand.polit. i 1946. Fra 1946 til 1966 var han ansat i Det Statistiske Departement (fra 1966 kaldtDanmarks Statistik), hvor han bl.a. i nogle år var redaktør af Statistisk Årbog. Sideløbende hermed var han virksom som lærer og skribent. 1952-58 underviste han på Købmandsskolen og 1955-61 på Handelshøjskolen (i dagCBS). I 1961 blev han undervisningsassistent iøkonomisk historie ved Københavns Universitet.[2]
I 1965 blev handr.polit. med afhandlingenAdelsvældens grundlag omden danske adelsdemografi i perioden 1475-1720. På baggrund af den blev han i 1966 professor i Danmarks statistik og økonomisk historie vedØkonomisk Institut på Københavns Universitet. Fra 1973, hvor der blev oprettet et selvstændigt professorat i samfundsbeskrivelse, omfattede hans professorat udelukkende økonomisk historie. Han trak sig tilbage fra sit professorat i 1984 som 65-årig.[1]
Svend Aage Hansens vigtigste og mest citerede arbejde er de to bøgerØkonomisk Vækst i Danmark I og II, der udkom i henholdsvis 1972 og 1974. De indeholdt den første systematiske gennemgang, baseret på statistiske oplysninger, afDanmarks økonomiske historie fra starten af 1700-tallet og frem til 1970'erne. Ikke mindst indeholdt de egentlige, af Svend Aage Hansen beregnedenationalregnskabstal forbruttoværditilvækst og andre økonomiske nøgletal for Danmark fra 1818 og frem til 1972 opdelt på 22 erhverv - et enestående arbejde, der på trods af alle usikkerhederne i den type beregninger forlængede det talmæssige grundlag for Danmarks økonomi mere end 100 år tilbage i tiden: Inden dette værk fandtes kun officielle danske nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik tilbage til 1930. Siden udgivelsen af dette værk har Svend Aage Hansens historiske nationalregnskabstal været udgangspunktet for alle historiske undersøgelser af denne periode. Værket var blandt de 13 bøger, der afNationaløkonomisk Tidsskrift ved årtusindskiftet blev valgt som det 20. århundredes danske bøger inden forøkonomi.[1]
Svend Aage Hansen har bl.a. skrevet afhandlingenDansk pengehistorie fra 1818-1914 fra 1968 og i 1970 artiklenEarly Industrialization in Denmark, der kontroversielt mente, atindustrialiseringen i Danmark først fik sit gennembrud i 1890'erne - modsat andre historiske opfattelser, der tidsfæstede gennembruddet til et tidligere tidspunkt. Sammen med den økonomiske historiekollega Ingrid Henriksen skrev han i 1980 bind 6 og 7 i det store værkDanmarks Socialhistorie. I 1970 blev han medredaktør af skriftserienErhverv og Samfund - en stadig eksisterende af håndbøger med beskrivelser af forskellige samfundsområder, der bl.a. bruges i undervisningen på danske universiteter. Hertil bidrog Svend Aage Hansen også med forfatterskabet af flere bøger i serien.[2]
Politisk var hankonservativ, men udtalte sig sjældent ioffentligheden. I 1981-82 kom han dog i brændpunktet i den hjemlige offentlige debat, da han med et parkronikker og i en række avisinterview talte om en mulig danskstatsbankerot.[1]
I 2001 udgav han på eget forlag sine erindringer.[1]
Svend Aage Hansen har haft en række forskellige poster udenfor sine to hovedarbejdspladser Danmarks Statistik og Økonomisk Institut. Således var han 1969-90 formand for Dansk sparinvest,sparekassernes aktieinvesteringsforening (Sparinvest), 1974-77 formand for Den danske finansanalytikerforening og 1984-88 forSocialforskningsinstituttet. I en periode i 1970'erne under den urolige periode i kølvandet påstudenteroprøret var han institutbestyrer forØkonomisk Institut.[1] I 1981 blev han medlem afVidenskabernes Selskab.[2] I 1980 modtog hanRosenkjærprisen og i 1983Kosan Prisen.I 1989 udgav tidsskriftetØkonomi og Politik et festskrift til ære for Svend Aage Hansen.[3]
Ifølge Niels Kærgårds biografi af Svend Aage Hansen, bragt i Nationaløkonomisk Tidsskrift i 2012, var det i 1960'erne en kendt historikervittighed, at Svend Aage Hansen var manden, der på grundlag af prisen på en hest i 1500 og på en vogn i 1600 kunne lave etprisindeks for hestekøretøjer for hele 1500-tallet.[1]
