Surinam, officieltRepublikken Surinam (nederlandsk:Republiek Suriname), er etland i det nordøstligeSydamerika. Det grænser op tilAtlanterhavet i nord,Fransk Guyana i øst,Guyana i vest ogBrasilien i syd. Surinam er med sine ca. 164.000 km2 Sydamerikas mindste land. Surinam har et indbyggertal på 575.990, hvoraf størstedelen bor langs nordkysten i og omkring landets hovedstad og største byParamaribo.[4]
Det nuværende Surinam var længe hjemsted for adskilligeindfødte stammer.Europæerne kæmpede om området før det omsider kom undernederlandsk herredømme i slutningen af det 17. århundrede. Surinam var Nederlandenes vigtigste sukkerkoloni, hvorafrikanskeslaver arbejdede på plantagerne i tusindvis. Med slaveriets ophævelse i 1863 overgik sukkerproduktionen til gældbundne arbejdere fraAsien. Surinam tilhørte det nederlandskehandelskompagni Surinam-selskabet fra 1683 til 1795.
I 1954 blev Surinam ophøjet fra koloni til et afKongeriget Nederlandenes trekonstituerende lande. Den 25. november 1975 rev Surinam sig løs fra nederlandske kongerige og blev enuafhængig stat. Landet har dog fortsat tætte økonomiske, diplomatiske og kulturelle forbindelser til Nederlandene. Surinams indfødte stammer har været tiltagende aktive i kampen for flere landrettigheder.
Surinam anses for at være etcaribisk land, og det er således medlem afCaribbean Community (CARICOM). Selvomnederlandsk er landets officielle sprog, taler mange surinamere detkreoloskesranan tongo-sprog, der i vid udstrækning bruges som etlingua franca.[5] Surinam er det eneste land uden for Europa, hvor størstedelen af befolkningen taler nederlandsk. Surinamerne er en af de etnisk, men også religiøst og sprogligt mest sammensatte befolkningsgrupper i verden.
Før europæerne kom til landet, boede oprindelige folk i området; først og fremmest arawakere og caribere. Surinams kyst blev først beskrevet af europæere i1498 afChristoffer Columbus, og i1593 kom området officielt under spansk herredømme, uden at Spanien oprettede kolonier der. En rækkenederlandske handelsstationer blev oprettet langs kysten fra og med 1616, og i 1667 blev kolonien Hollandsk Guyana oprettet. Fra 1951 fik kolonien stadig mere selvstyre, og15. december1955 blev landet en autonom del afHolland. Surinam blev selvstændig25. november1975.
Surinam er et demokrati, som bygger på landets grundlov fra1987. Den lovgivende myndighed kaldes Nationalforsamlingen og har 51 medlemmer. Disse vælges hvert femte år.
Nationalforsamlingen vælger leder for den udøvende myndighed, præsidenten, ved at der vælges en kandidat, som har to tredjedels flertal. Hvis nationalforsamlingen ikke kommer frem til en kandidat med et sådant flertal, vælges præsidenten af Folkeforsamlingen. Folkeforsamlingen består af 289 regionale repræsentanter.
Surinam er et fuldt og deltagende medlem iCARICOM (Caribisk fællesskab og fællesmarked).
Surinamshovedstad og største by erParamaribo. Landet har en befolkning på 289.000 indbyggere(1997).Nickerie,Albina ogMoengo er andre større byer, der kan nævnes.
Landet kan groft inddeles i to geografiske dele. Den nordlige består hovedsageligt af dyrket jord, og det er her, størstedelen af befolkningen bor. Den sydlige er delssavanner, delsregnskov. Da landet ligger nærækvator, er klimaet tropisk, og temperaturen varierer kun lidt gennem året. Der er to regntider: fra december til starten af februar; og fra slutningen af april og til midten af august.
Surinams økonomi domineres afbauxitindustrien, som udgør mere end 15% af landets samledeBNP og næsten 70% af eksportindtægterne. Den næstvigtigste eksportvare er sukker. De vigtigste eksportlande erHolland ogUSA samt caribiske lande. Der findes ogsåolie- ogguldreserver i landet.
Omtrent en fjerdedel af Surinams befolkning arbejder inden for landbrugssektoren.
.svg)
