Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Sud

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sud (afnorrøntsúð = sammenføring (egentligsammensyning, efterverbetsýja ogseowian) af bordgange, bredder lagt med kanten over hinanden[1][2]) er en detalje på et skib. Betegnelsen forekommer som regel kun i sammensatte ord, eksempelvis i skibsnavn somMaríusúðin ogRauðsúði. De såkaldtesudere frasagalitteraturen var ofte storelangskibe med plads til flere hundrede mand.

Suder

[redigér |rediger kildetekst]

"Suder" tilhører ikke en egen bådklasse,[3] men er et udtryk for en beskrivelse. Benævnelsen spiller på skibssidernes bordklædning og hermed hvordan disse sammenføjes. Det er altså et verbum som beskriver en teknik, at sude (nn = suda). Ordet stammer fra den tids bordgange langs skibssiderne blev syet sammen medvidjer.[4] Foruden at være en teknik har benævnelsen også været anvendt i forbindelse med skibsnavn, specielt i sagalitteraturen. Disse skibe var gerne store, men siden suding er en teknik findes der ikke belæg for at hævde at alle skibe bygget med denne teknik var store. Ej heller er der belæg for, at det kun var langskibe som benyttede teknikken.

Skibe fra denne periode har gået under mange benævnelser, blandt andetknarr,karve,busse,byrding,kaupskib,langskib,sud[5],sesse,snekke,skude,drade,skeide,brand,busse ogbard.

Nogle af navnene kan være lokale varianter, nogle er poetisk beskrivende såsom som drage og bard, mens andre siger noget om selve skibstypen. Kaupskib som knarren og byrdingen blev primært brugt til handelsrejser, men også som forsyningsskib for krigsflåden. Langskibene varkrigsskibe, men mens skeiden nærmest var et rent krigsskib, var bussen og snekken sandsynligvis også bygget til transport af personel og andet udstyr.

Sude-skibe kom tilsyneladende til sent i langskibenes udvikling, og efter at den egentligevikingetid var afsluttet. Den første reference man har til et skib med denne benævnelsen erBøkesuden, somØystein Magnusson skal have ladet bygge helt i begyndelsen af1120'erne. Det sidste varKristsuden, somHåkon Håkonsson sandsynligvis lod bygge iBergen i begyndelsen af1260'erne.

I henhold til Brøgger og Shetelig[3] blev der kun fremstillet et mindre antal af sådanne langskibe.

Suderne i sagalitteraturen

[redigér |rediger kildetekst]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^J.Fritzners ordbok over «Det gamle norske sprog». Norrøn ordbok. Dokumentasjonsprosjektet. UiO. Besøkt 31. oktober 2007
  2. ^Svenska Akademiens ordbok. Besøkt31. oktober2007
  3. ^abA. W. Brøgger og Haakon Shetelig,Vikingeskipene- deres forgjengere og etterfølgere 1950
  4. ^Yngve Rydholm. 1967. «Sjösportens ord: uppslagsbok för båtfolk». Bonniers.
  5. ^Claus Krag. 2005. «Sverre – Norges største middelalderkonge». side 109. Aschehoug & co.ISBN 978-82-03-23201-5

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Typer
Skibe og vrag
I litteraturen
Rekonstruktioner
Skibsmuseer
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sud&oldid=11929876"
Kategori:
Skjult kategori:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp