| Den fynske hovedbane | |||
|---|---|---|---|
 Banens placering | |||
| Overblik | |||
| Type | Jernbane | ||
| System | Danske jernbaner | ||
| Lokalitet | Fyn | ||
| Endestationer | Fredericia Nyborg | ||
| Antal stationer | 13 | ||
| Drift | |||
| Åbnet | 8. september1865 | ||
| Operatør(er) | DSB | ||
| Karakter | InterCityLyn InterCity Regional | ||
| Teknisk | |||
| Strækningslængde | 88,57 km | ||
| Antal spor | 2 | ||
| Sporvidde | 1.435 mm | ||
| Strækningshastighed | 180 km/t | ||
| |||
Den fynske hovedbane er jernbanestrækningen mellemNyborg ogFredericia. Den løber parallelt medny jernbane over Vestfyn.[1]
I starten af1860'erne blev det diskuteret ivrigt, om jernbanen over Fyn skulle ende iMiddelfart med overfart til Snoghøj – som så skulle være udgangspunkt for de jyske baner – eller iStrib med overfart tilFredericia. Begge steder havde der været færgedrift i århundreder.
Efter nederlaget ikrigen i 1864 vejede militære hensyn tungt, så knudepunktet for de jyske baner og færgefarten til Fyn blev lagt bagFredericias beskyttende volde. Strib skulle altså være endestation for den fynske hovedbane, dog med det kompromis, at banen gik forbi Middelfart på vej til Strib.
Strækningen fra Nyborg tilMiddelfart blev anlagt afPeto, Brassey and Betts og åbnet 8. september1865. Rejsende til Jylland kunne fra Middelfart station transporteres i to "større postkareter" til Middelfart Dampskibsbro, hvorfra de blev færget overLillebælt til Snoghøj.
1. november1866 blev strækningen forlænget fra Middelfart til Strib. På færgeruten til Fredericia blev Danmarks førstejernbanefærge indsat i1872. Fra 15. juni1891 brugte man to færger, så et helt iltog kunne færges over – postvogne og bagagevogn med den ene, 5 passagervogne med den anden. I1897 blev der overført 200 vogne pr. døgn, så allerede dengang begyndte man at drømme om en bro over Lillebælt.
Lillebæltsbroen blev åbnet 14. maj1935. Dagen efter blev Strib station og færgefarten nedlagt, og Middelfarts nye station blev taget i brug. Den gamle lå 1 km øst for centrum, fordi togene skulle nordpå til Strib. Den nye kunne lægges få hundrede meter syd for centrum, fordi togene skulle vestpå til broen og Fredericia, der også fik ny station til afløsning forrebroussementsstationen ved færgehavnen.
Efter åbningen af Lillebæltsbroen blev strækningen Middelfart-Strib degraderet fra dobbeltsporet hovedbane til enkeltsporet godsbane, herefter kaldtStribbanen. Den blev sluttet til Middelfarts nye station via havnebanen, som også blev omlagt fra den gamle til den nye station.
Stribbanens østlige spor blev nedlagt og dets tracé brugt til anlæg af vej mellem Middelfart og Strib i 1935-36. Fra1937 blev persontrafikken varetaget af DSB's rutebiler på den nye strandvej. Men underBesættelsen, hvor der var mangel på gummi, måtte man så vidt muligt erstatte rutebiler med tog. DSB havde ikke materiel stationeret i Middelfart, menBrenderupbanen havde en generatordrevet motorvogn, der pga. tidens indskrænkede køreplan ikke var fuldt beskæftiget. Den genoptog persontogsdriften på Stribbanen 15. januar1944. Efter Besættelsen kunne DSB selv overtage kørslen 12. oktober1945, men 8. juni1947 blev persontrafikken på Stribbanen nedlagt for anden gang – nu definitivt.[2] Det vestlige spor blev liggende til2000, hvorefter resten af tracéet også blev til vej og cykelsti.
Efter succesen med jernbanefærger på Lillebælt kom turen tilStorebælt, hvor dampfærgesejlads blev indledt 1. december1883. Da hjulfærgerne ikke kunne sejle i is, anlagde man en jernbane fra Nyborg Station ud til kysten vedKnudshoved ogSlipshavn, så man herfra kunne transportere passagererne medisbryder ellerisbåde, når der varisvinter.
Knudshovedbanen var færdig i november1882. I1892 blev Knudshoved mole indviet, så isbryderne kunne lægge til og udveksle passagerer med togene, der kunne køre helt ud på molen. Ved Slipshavn var vandet ikke dybt nok til de større færger, der efterhånden blev taget i brug, så banen herud blev nedlagt i1905. Knudshovedbanen blev især brugt til sit formål i isvintrene1922 og1929, men herefter og frem til starten af1950'erne blev den mest brugt til badetog fra Odense. Banen blev nedlagt i1956 for at give plads til motorvejen ud tilStorebæltsoverfartens nye bilfærgeleje i Knudshoved.
Strækningen trafikeres af alle typer trafik. Persontrafik varetages afDSB medIntercity,InterCityLyn og internationale tog på hele strækningen samtregionaltog mellem Odense og Fredericia. Derudover er der godstog fraRailion og andre selskaber. Det var lokaltog imellem Nyborg og Odense indtil den 22. maj 1977, hvor mellemstationerne blev nedlagt. Dog var der en enkelt morgentog fra Nyborg til Odense, som stoppede på nedlagte stationer indtil 1979[4]. En nyLangeskov Station blev åbnet i 2015.
Fra 1935 forlod sporet fra Nyborg det oprindelige tracé syd for Brovejen for at svinge mod vest. Stykket herfra til nord for Odensevej, hvor Stribbanen blev sluttet til den nye havnebanestrækning, kan stadig ses på luftfotos som en stribe bevoksning, men er ikke tilgængeligt, fordi det er inddraget til villahaver. Langs Strandvejen kan det dobbeltsporede tracé kun ses de steder, hvor der i 1935 var overskæringer, så man af hensyn til oversigtsforholdene lagde vejen lidt væk fra banen.
Tracéet er bevaret som asfaltsti fra Odensevej forbi den gamle Middelfart station på Industrivej.
55°21′57″N10°16′58″Ø / 55.3657°N 10.2827°Ø /55.3657; 10.2827
