En side fraIsaac Casaubons udgave afGeographica fra 1620.Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon
Strabon (græsk: Στράβων;63/64 f.Kr. –ca.24 e.Kr.) var engræskhistoriker,geograf ogfilosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind,Geografika ("geografi"). I det giver hans en uddybende beskrivelse af folk og steder fra forskellige regioner af tidens kendte verden.
Strabon var født i en rig græsk familie fraAmaseia iPontus (dagensAmasya,Tyrkiet)[1] som da netop var blevet en del af denromerske republik. Hans mor vargeorgier og tilhørte en fremstående familie, som havde betydningsfulde positioner under kongMithridates 6. af Pontos styre. Denne havde kæmpet mod den romerske ekspansion[2].
Strabon studerede under flere prominente lærere med forskellige specialiteter i sine første år[3] ved forskellige ophold under sine rejser langs Middelhavet. Sin første uddannelse fik han iNysa (nutidens tyrkiskeSultanhisar) under den retoriske mester Aristodemos, som tidligere havde været lærer for sønnerne af Pompeius. Aristodemos var overhoved for to skoler i retorik og grammatik, en i Nysa og en anden iRhodos, den første af de to byer fremmede en særskilt intellektuel videbegærlighed til homerisk litteratur og tolkninger af de homeriske epos. Strabon var en beundrer af Homers poesi, måske et resultat af den tid, han tilbragte i Nysa sammen med sin lærer.[4]
Da han var omkring 21 år gammel, flyttede Strabon til Rom, hvor han studerede filosofi hos Xenarkos af Seleukia[5] vedden peripatetiske skole, som var en meget respekteret lærd ved Augustus' hof. Til trods for Xenarkos'aristoteliske lære, giver Strabon senere bevis på at have formet sin egen stoiske tilbøjelighed, hovedsagelig fra hans senere lærer Athenodoros, en lærer for Augustus. I Rom studerede han ogsågrammatik under den rige og kendte lærdeTyrannion of Amisos (som også kom fra Pontos).[6] Selv om Tyrannion også var en peripatetiker, var han mere relevant en autoritet igeografi, hvilket er af større betydning med tanke på Strabons egne bidrag til dette fag.
Den sidste bemærkelsesværdig mentor for Strabon varAthenodoros Kananites, en filosof som siden44 f.Kr. havde tilbragt sit liv i Rom, hvor han dyrkede omgang med den romerske elite. Athenodoros formidlede til Strabon inden for tre hovedområder: hans filosofi, hans kundskab og hans kontakter. I modsætning til de aristoteliske Xenarkos og Tyrannion, var Athenodoros stoisk i sit grundlag, næsten helt sikkert kilden til Strabons afvigelse fra hans tidligere lærere. Foruden Athenodoros' egne erfaringer formidlede han information om Romerrigets regioner, som ville have været vanskelig at skaffe sig på anden vis.
Strabons liv var præget af omfattende rejser. Han sejlede tilEgypten ogKush, så langt vest på som til kysten afToscana, og så langt syd på som tilEtiopien, foruden rejser iAnatolien og tid, som blev tilbragt iRom. Rejser over heleMiddelhavet ogMidtøsten, særlig af videbegærlige grunde, hvilket var populært på denne tid og muliggjort ved en relativ fred, som var sikret af styret underAugustus (27 f.Kr.–4 e.Kr.). Han flyttede til Rom i 44 f.Kr. og blev der for at studere og skrive til i hvert fald 31 f.Kr. I 29 f.Kr. på vej tilKorinth (hvor Augustus var på denne tid) besøgte han øenGyaros iDet Ægæiske Hav. Omkring 25 f.Kr. sejlede han op adNilen til han nåedeFile.[7] Der efter er det vanskeligt at følge hans bevægelser, da der er få nedtegnelser om hans færd før 17 e.Kr.
Han studerede under forskellige geografer og filosofer, først iNysa, og senere iRom. Filosofisk set var han enstoiker og politisk var han tilhænger af romerskimperialisme. Senere drog han på betydelige rejser til blandt andetEgypten ogEtiopien. Det vides ikke hvornår hansGeografika blev skrevet, men kommentarer i værket placerer den endelige version indenfor styret til kejserTiberius. Nogen mener han startede med at skrive omkring år7 e.Kr., andre omkring år18 e.Kr.. KongJuba afMaurousia som døde i23 e.Kr. nævnes som værende nyligt død. Strabon stoppede med at skrive det samme eller året efter (24 e.Kr.), måske på grund af hans død.
Flere forskellige tidspunkter har været foreslået for Strabons død, men de fleste mener det var kort tid efter år 23.
"Jeg må begynde med Europa, både fordi det er så varieret i sin udformning og fra naturens hånd er bedst egnet til at udvikle fremragende mennesker og regeringssystemer..." (Geografika)
Strabon var forfatter til to store værker:Historika Hypomnếmata (gr.: Ἱστορικὰ Ὑπομνήματα – "historiske noter") i 47 bøger ogGeôgraphiká (Geografika;gr.:. Γεωγραφικά – som slet ret betyder "geografi"). Historieværket var det største af hans værker, og var en fortsættelse afPolybsHistorien som stoppede ved146 f.Kr. op indtil i hvert fald37 f.Kr., og muligvis endnu længere. StrabonsHistorie er næsten fuldkommen gået tabt. Strabon citerer den selv, og andre klassiske forfattere nævner at den fandtes, men det eneste overlevende dokumentet er et fragment afpapyrus som nu tilhørerMilanos universitet. Geografika som derimod næsten fuldkomment bevaret, anså han som et supplement til historie.
Det er ikke kendt nøjagtigt hvornår, StrabonsGeografika blev skrevet, skønt kommentarer i teksten i sig selv placerer den færdige version til tiden under kejserTiberius (14 e.Kr.–37 e.Kr.) styre. En del forskere har placeret det første udkast til omkring år7 e.Kr., andre til år18. Det sidste afsnit, hvor en dato kan tilskrives, er i hans omtale af kongJuba 2. afMauretaniens død i år23, som han siger var død "for nylig".[8] Han arbejdede sandsynligvis påGeografika i mange år og reviderede den jævnligt, ikke altid lige konsekvent. På antagelsen, at "for nylig" betyder inden for et år, stoppede Strabon med at skrive dette år eller det næste, 24 e.Kr., da han døde.
Det første af Strabons betydelige værker,Historiske skitser (Historica hypomnemata), som blev skrevet, mens han var i Rom omkring 20 f.Kr., er næsten fuldstændigt gået tabt. Det havde til hensigt at dække den kendte verdens historie fra erobringen af Hellas af romerne. Strabon citerer sig selv og andre antikke forfattere, som nævner, at dette værk eksisterede, skønt det eneste bevarede dokument er et fragment af enpapyrus, som i dag er opbevaret afUniversitet i Milano (nummereret på ny,[Papyrus] 46).
^Geografika. Bog XII kapitel 3, sektion 15, «Amaseia, mit fædreland».
^ Pontos blev erobret af den romerske hærførerPompeius i63 f.Kr., og efter, at Mithridates 6. blev dræbt eller begik selvmord, blev Pontos brudt op i mindre provinser i 64 f.Kr. Strabon skriver i bog 12, kapitel 3, sektion 41, at romerne togBithynien i besiddelse «noget før min tid», hvilket placerer datoen for hans fødsel til efter 63 f.Kr.
^ Han nævner alle eller de fleste af sine lærere som fremtrædende borgere i deres respektive byer.
^ Aristodemos var også et barnebarn af den berømte Poseidonios, stoisk filosof, geograf og historiker, hvis indflydelse er mærkbar i StrabonsGeografika.
