Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Stockholm

Koordinater:59°19′46″N18°04′07″Ø / 59.3294°N 18.0686°Ø /59.3294; 18.0686
Lovende artikel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler Sveriges hovedstad. For andre betydninger af Stockholm, seStockholm (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Stockholm)
Stockholm
StockholmRediger på Wikidata
Stockholms byvåbenStockholms byflag
Overblik
Land Sverige
MottoThe Capital of Scandinavia,Nordens Venedig,Eken,Europas Pärla,Mälardrottningen
Landskab Södermanland
 Uppland
Län Stockholms län
KommuneStockholms kommun
BorgmesterKarin WanngårdRediger på Wikidata
Grundlagt1187Rediger på Wikidata
Postnr.100 00–200 00Rediger på Wikidata
Telefonkode08Rediger på Wikidata
UN/LOCODESESTORediger på Wikidata
Demografi
Kommune939.238(2015)
 - Areal187,7 km²
 - Befolknings­tæthed4557 pr. km²
Byområde1.515.017(2017)
 - Areal381,6 km²
 - Befolknings­tæthed3597 pr. km²
Storstockholm2.277.856(2017)
 - Areal6.519 km²
 - Befolknings­tæthed318 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid)Rediger på Wikidata
Hjemmesidestart.stockholm
Oversigtskort
Stockholm ligger i Stockholms län
Stockholm
Stockholm
Stockholms beliggenhed iStockholms län

Stockholm (latinHolmia) erhovedstad iSverige, landets ogSkandinaviens størsteby. Navnet stammer formodentlig fra de forsvarsanordninger af stokke, som lå ved nogle små holme, hvorMälarens ferskvand ogØstersøens brakvand mødes. Byen ligger i to svenskelandskaber: den sydlige del iSödermanland og den nordlige del af byen iUppland. Byen var let at forsvare med Stockholms skærgård som en effektiv naturlig forhindring for fremmede flåder og med byens centrale dele placeret på øer. Hele den gamle bydelGamla Stan ligger på en ø midt i byen.

Administrativt er byen enkommune iStockholms län med 939.238 indbyggere (2015) på et areal af 188 km²[1][2]. Byområdet (på svensktätorten) er Sveriges største og har 1.515.017 indbyggere (2017) på arealet 382 km².[3][forældet kilde] Storstockholm, der ifølge det svenske statistiske institutSCB er det samme somStockholms län[4], har 2.277.856 indbyggere i et område på 6.519 km² (2017).

Stockholm er sæde for Sveriges regering ogriksdag. Desuden har Sverigesstatsoverhoved, kongCarl XVI Gustaf, sin residens påStockholms Slot.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Byens grundlæggelse

[redigér |rediger kildetekst]

Byen nævnes første gang i1252, hvor den var et vigtigt led i jernhandelen fra gruberne iBergslagen. Der har sandsynligvis ikke tidligere været en by på dette sted. Byen er efter sigende grundlagt afBirger Jarl på øenStadsholmen, som nu er kendt somGamla Stan, med det formål at få et støttepunkt, der kunne beskytte Sverige mod fremmede flåders invasion fra søsiden og for at stoppe udplyndringer af byer somSigtuna ved søenMälaren. Det første byggeri ved Stockholm var en fæstning, der kunne kontrollere trafikken mellemØstersøen ogMälaren .

I løbet af de næste årtier efter fæstningsbyggeriet omkring 1250 opstod der efterhånden en by på holmen "Stadsholmen", det nuværendeGamla Stan, i indsejlingen til Mälaren. Udviklingen gik så hurtigt, at byen i slutningen af det 13. århundrede blev beskrevet som den største by i Sverige. Den var dog ikke hovedstad, da Sverige ikke blev regeret fra en fast kongelig residensby.

Grunden til byens udvikling skal hovedsagelig findes i byens gode strategiske placering og i, at byen blev begunstiget af hele Østersøens generelle opblomstring, som isærHansaens handel bidrog til.

FraMiddelalderen til nyere tid

[redigér |rediger kildetekst]

UnderKalmarunionen, hvor Sverige var underlagt den danske trone, kom Stockholm til at danne centrum for svensk modstand mod de danske konger. I1520 indtog den danske kongChristian 2. byen og beordrede en massehenrettelse af dele af den svenske adel; en begivenhed der senere er blevet kendt somdet stockholmske blodbad i historieskrivningen. Antallet af henrettede var dog højst 50.

Gustav Vasa undslap blodbadet og kunne iværksætte et regulært oprør mod den danske trone med hjælp fra befolkningen iDalarna, og i1523 blev Stockholm atter svensk. Senere takkede kong Gustav folket i Dalarna med massehenrettelser underKlockaruppropet, og i Småland straffedes oprørslederenNils Dacke og hans tilhængere på samme måde.

I løbet af det 17. århundrede førte den svenske opstigning under kong Gustav 2. Adolf til stor magt for byen. Fra1610 til1680 blev byens indbyggertal seksdoblet. Stockholm var blevet officiel hovedstad for det svenske rige, og kongen havde sin faste bopæl på slottet Tre Kronor. Det brændte ned til grunden i1697. Stockholm var nu centrum for et svensk rige, der strakte sig fra Skåne i syd, Lapland i nord og Finland og Baltikum i øst.

Med nederlaget iDen store nordiske krig1720 og en pestepidemi stagnerede udviklingen i Stockholm. Det lykkedes dog at opføre dagensKungliga slottet i det 18. århundrede.

Nyere tid

[redigér |rediger kildetekst]

I 2. halvdel af det 19. århundrede slog industrialiseringen for alvor igennem i Stockholm. Store industrier blev grundlagt, og byen spredte sig med al hast til nye kvarterer, bl.a.Östermalm. En enorm indvandring fik byen til at eksplodere befolkningsmæssigt. I slutningen af det 19. århundrede var kun 40 procent af byens indbyggere indfødte stockholmere.

Moderne tid

[redigér |rediger kildetekst]

I begyndelsen af det20. århundrede havde Stockholm omkring 300.000 indbyggere. Det begyndte at blive trangt i det centrale Stockholm: mange familier boede i små forfaldne lejligheder.Efterførste verdenskrig fik de fleste hjem rindende vand og kloakering. I1936 blev byens første lufthavnBromma flygplats indviet.I slutningen af1940'erne grundlages det almennyttige boligselskabSvenska Bostäder, hvis arkitekter lavede planer for nye bydele, som skulle fungere efter ABC-modellen (=Arbete, Bostad, Centrum).I50'erne og60'ernes højkonjunktur udvidede byen sig. Store nyeforstæder blev bygget, især store betonkomplekser blandet med villakvarterer, et koncept som også kan ses i dekøbenhavnske forstadskommuner. Den1. oktober1950 indviedes den første del afStockholms Tunnelbana mellemSlussen ogHökarängen, og da tunnelbanen skulle føres igennem det centrale Stockholm, krævede det, at mange lejligheder og kontorer skulle nedrives. Nu er der syv linjer og 100 stationer, hvoraf 25 er i den indre by. Der er 27 stationer med mere end én linje med mulighed for omstigning.

Stockholm har udnævnt sig selv til "Skandinaviens hovedstad" (Stockholm –The Capital of Scandinavia) i turistguider og til investorer. Det har skabt en vis undren iOslo ogKøbenhavn.

Den7. april2017 blev Stockholm ramt afterror. En lastbil kørte ind i storcenternetÅhléns i det centrale Stockholm

Geografi

[redigér |rediger kildetekst]

Placering

[redigér |rediger kildetekst]

Stockholm ligger på den svenske østkyst, centreret omkring søen Mälarens udløb iØstersøen.Slussen - en sluse midt i Stockholm by - adskiller det ferske søvand fra det salte havvand. Byens drikkeforsyning består af renset vand fra Mälaren, og søens høje vandkvalitet muliggør laksefiskeri næsten helt inde i byen.

Den centrale del af byen ligger på fjorten øer, der forbindes ved hjælp af 54 broer. Øerne er en del af den stockholmske skærgård, der strækker sig langt ud i Østersøen og omfatter over 20.000 øer og skær. Det geografiske centrum er rent faktisk placeret midt i vandet iRiddarfjärden (Koordinater:59°21′N18°4′Ø / 59.350°N 18.067°Ø /59.350; 18.067 (Det geografiske centrum).)

Klima

[redigér |rediger kildetekst]

Stockholm er placeret i dentempererede klimazone. Årsmiddeltemperaturen er 6,6 grader celsius; den årlige gennemsnitlige nedbør er 555 millimeter. Den varmeste måned er juli med 17,8 grader, den koldeste er februar med -3,1 grader.Vådeste måned er august med 76 millimeter nedbør, tørreste er marts med gennemsnitligt 26 millimeter. I år2006 målte man i januar en gennemsnitstemperatur på -2,3 °C og i juli, 20,8 °C[5].

Stockholms placering ikke langt frapolarcirklen betyder, at årstiderne varierer relativt meget. Om sommeren skinner solen næsten hele døgnet, mens de få soltimer om vinteren ikke kan få temperaturen meget over 0 grader. I december er der blot seks timers dagslys, i slutningen af juni er der 18. Højeste temperatur målt nogensinde var 36 grader, koldeste temperatur nogensinde var -32 grader.

Som en konsekvens af denglobale opvarmning er gennemsnitstemperaturen i Stockholm steget med en grad i årene1960-2005[6].

Stockholms kommune

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Stockholms kommune
Bydele iStockholms kommune.

Stockholms kommune blev oprettet i 1971 som følge af en større svensk kommunereform.

Stockholms kommune var indtil1998 inddelt i 18bydelsområder. Efter en reform i 2007, hvor flere bydelsområder blev lagt sammen, er der nu 14.

I den centrale indre by bor der 292.318 indbyggere[hvornår?]. Andre bydele inden forStockholms Kommunes grænser, men uden for den indre by:Söderort ogVästerort havde tilsammen 490.567 indbyggere ultimo 2006.[7] Med sine 1.372.565 indbyggere (2010)[8] er StockholmSveriges størstebyområde (på svensktätort). Det samlede areal udgør 377,30 km². Det giver en befolkningstæthed på 3.638 indbyggere pr. km² (2010).

Øer og holme i Stockholms indre bydele

[redigér |rediger kildetekst]

Den centrale del af byen ligger på 14 øer og holme, hvor søenMälaren har sit udløb iØstersøen, og er forbundet af mange broer.

Stockholms byområde

[redigér |rediger kildetekst]
Kort over Storstockholm. Selve Stockholm kommune er orange, øvrige kommuner i gult.

Stockholm er Sveriges klart størstebyområde med et indbyggertal på 1.605.030 i 2019. Byområdet omfatter hele Stockholm, Solna og Sundbybergs kommuner samt større eller mindre dele af otte omkringliggende forstadskommuner. Byområdet Stockholm er et statistisk begreb, der måler graden af bymæssig bebyggelse uden hensyntagen til administrative grænser. Det inkluderer, fra 2016, ikke byområdetUpplands Väsby og Sollentuna.

Storstockholm

[redigér |rediger kildetekst]

MetropolregionenStorstockholm omfatterStockholms kommune samt alle andre kommuner iStockholms Län.Norrtälje,Nykvarn,Södertälje ogNynäshamn blev førhen ikke regnet med. I hele Storstockholm, som altså er det samme som Stockholms Län, bor der over 2 millioner indbyggere på et areal på over 6500 km2.

Demografi

[redigér |rediger kildetekst]

Stockholms kommune havde den1. januar2004 cirka 761.000 indbyggere, heraf var 70.584 eller ni procent af udenlandsk herkomst. Blot tre år senere var tallet steget til 783.000. I løbet af de seneste par år har Stockholms byområde set en vækst i befolkningstallet på over fem procent.Den31. december2005 havde byområdet Stockholm 1.252.020 indbyggere fordelt på de 783.000 i Stockholms kommune og resten i ti omegnskommuner.

I 2016 var omkring 49 procent af befolkningen medlem af den svenske folkekirke,[9] de seneste par år har indvandringen fraverdenslande dog gjortislam til en voksende religion.Uddannelsesniveauet ligger markant højere end landsgennemsnittet: kun 13 procent mod 19 på landsplan af den stockholmske befolkning har ikke en gymnasial uddannelse. 48 procent har en videregående uddannelse mod 32 procent på landsplan .Arbejdsløsheden lå i 2003 på 3,8 procent.

Herunder en oversigt over befolkningsudviklingen. Kun for Stockholms Kommune.

Graf over befolkningsudviklingen i Stockholm.
        År        Indbyggere
15709.100
16108.900
163015.000
165035.000
169055.000
173057.000
175060.018
177069.000
180075.517
181065.474
182075.569
183080.621
184084.161
185093.070
1860113.063
        År        Indbyggere
1870136.016
1880168.775
1890246.454
1900300.624
1910342.323
1920419.429
1930502.207
1940590.543
1950745.936
1960808.294
1970740.486
1980647.214
1990674.452
2000750.348
2010847.073

Politik

[redigér |rediger kildetekst]

De forskellige kommuner i Stockholm har hver deres politiske ledelse. I det følgende behandles kun Stockholms kommune, som er den største af Sveriges 290 kommuner.

Byråd

[redigér |rediger kildetekst]

Det højeste politiske organ i Stockholms kommune er Stockholms byråd, på svenskKommunfullmäktige, som vælges hvert fjerde år. Byrådet består af 101 medlemmer. Valget i 2006 fik følgende mandatfordeling:

De styrende partierOppositionspartier

[10]. Dette betød, at den borgerlige koalition under ledelse afModeraternas spidskandidatKristina Axén Olin kunne sætte sig på magten i byen

Seværdigheder

[redigér |rediger kildetekst]
ØenRiddarholmen, bagved ses Stockholms ældste bydelGamla Stan
Det officielle kongelige slotStockholms Slot ogStorkyrkan til venstre.
Sveriges parlamentRiksdagshuset
Hötorget
SkibetVasa
StockholmsSkansen fra 1895
Stadshuset.

Stockholms bybillede og dens arkitektur er præget af byens specielle placering i den stockholmske skærgård med klipper og vand som faste indslag i bybilledet. Byens nærhed til naturen og dens mangeparker gør, at man selv inde i den inderste del af byen kan finde en næsten ugeneret skov eller kyststrækning.Herunder en kort beskrivelse af nogle af de mest interessante stockholmske bydele.

Stadsholmen/Gamla Stan
UddybendeUddybende artikel:Gamla Stan

Gamla Stan på øenStadsholmen bærer stadig tydelige præg af et middelalderligt vejnet med små snævre stræder og brostensbelagte gader. I midten finder man bl.a.den tyske kirke. På den nordlige del af øen ligger paladser fra Sveriges stormagtstid, bl.a.Riddarhuset ogBondesches Palais. Her ligger ogsåTessinska palatset og Axel Oxenstiernas Palads. I nærheden finder man også Stockholms domkirkeStorkyrkan (Nikolajkirken) samt kongens officielle residensStockholms Slot. Det meste af den gamle by er lukket for biltrafik.

Helgeandsholmen og Riddarholmen
UddybendeUddybende artikel:Riddarholmen

Øen Helgeandsholmen (Helligåndsøen) huser to institutioner,Medeltidsmuseum samt den svenske rigsdagRiksdagen.

ØenRiddarholmen i vest er en stille oase midt i byen. I dag er den justitscentrum for landet, hvor den svenske højesteretRegeringsrätt holder til. I det Wrangelske palads og de andre bygninger finder man forskellige andre domstole. Ved siden af finder man ogsåRiddarholmskyrkan, hvor mange svenske konger ligger begravet.

Norrmalm

Nord for det kongelige slot ligger Norrmalm, begyndelsen på det moderne Stockholm, som først rigtig blev til i midten af det 20. århundrede, efter at henved 400 ældre bygninger blev erstattet med et moderne centrum. Enorme bygninger rejser sig omkring det af Piet Hein tegnede konveksformedeSergels Torg. Stockholms Stadsteater ligger også her.Rydningen af de gamle kvarterer opfattes i dag af mange som en skandale, og lakoniske bemærkninger går så vidt som at påstå, at Stockholm ikke havde brug for bombninger under 2. verdenskrig; det klarede man helt selv.

Kungsträdgården i Norrmalm er et populært mødested for unge mennesker. Om sommeren er der koncerter og om vinteren skøjteløb.

Östermalm
UddybendeUddybende artikel:Östermalm

Øst for Norrmalm liggerÖstermalm præget af et retvinklet gadenet fra slutningen af det 19. århundrede. Især vandfronten omkringStrandvägen er præget af flotte bygninger i historicistisk stil fraGründerzeit-perioden. Her er de dyreste og mest fashionable adresser i Stockholm, og her ligger Sveriges kongelige teaterDramaten. Foran teateret ligger Berzelius-parken med Berns teater, og i restauranten er et sted, hvis specielle røde værelse blev udødeliggjort i August Strindbergs romanDet røde værelse, der foregår i et lokale i varieté-restauranten Berns Salonger, hvor byens bohemer mødtes og diskuterede – og drak og spiste, når en af dem var kommet til penge.

Djurgården

Lige syd for Östermalm fører Narvavägen over Djurgårdsbron ud til halvøenDjurgården, som også i dag er en naturpark og et udflugtsmål for stockholmere, der trænger til frisk luft ogfuglesang. Over broen kører man langsDjurgårdsvägen forbi en række museer, som f.eks.Vasamuseet med det imponerendeRegalskeppet Vasa, det nordiske museum og Liljevalchs kunsthal, forlystelsessteder somGröna lund ogCircus, samt kroer fra det 19. århundrede som det berømteHasselbacken.

Blasieholmen, Skeppsholmen og Kastellholmen

Mellem Djurgården og de større byholme ligger de små Blasieholmen, Skeppsholmen og Kastellholmen. På Blasieholmen ligger det pompøse Grand Hotel, hvis hovedfacade vender ud mod byøerne. Skeppsholmen og Kastellholmen var tidligere reserveret den svenske flåde men er i dag overtaget af museer som det Østasiatiske Museum, Moderna museet og et arkitekturmuseum.

Kungsholmen

Helt nordvest for det mest centrale Stockholm ligger Kungsholmen, på hvis østligste spids Stockholms rådhus (Stockholms Stadshus) er placeret. Her afholdes i rådhusets blå haller hvert år en kæmpe festbanket for nobelprisvinderne.

Kungsholmen er et overvejende mondænt kvarter med store flotte lejlighedskomplekser og mange parker.

Södermalm
UddybendeUddybende artikel:Södermalm
Klassisk Södermalm-miljø med høje gader og bygninger fra århundredeskiftet.

Syd for Gamla Stan liggerSödermalm, i folkemunde blot Söder, som hæver sig 50 meter over vandet. Med den 38 meter høje elevatorKatarinahissen, placeret ved vandet, kan man komme op og få et overblik over byen og dens seværdigheder.

Den indre del af Södermalm består hovedsagelig af boligblokke fra slutningen af det 19. århundrede og minder meget om kvarterer i København som fxØsterbro. Södermalm går for at være den mest interessantebydel med det livligste natteliv og en broget undergrundskultur.

Seværdigheder

[redigér |rediger kildetekst]

Kultur

[redigér |rediger kildetekst]

Som storby og hovedstad lægger Stockholm grund til mange af Sveriges største og vigtigste kulturinstitutioner. Stockholm huser blandt andet tre Unesco Verdensarv-seværdigheder:Drottningholms Slott, vikingebyenBirka ogSkogskyrkogården. Drottningsholms Slott, hvor den kongelige familie holder til, er den mest besøgte turistattraktion i Stockholm.

Gamla stan

I den ældste del af Stockholm,Gamla Stan, ses tydeligt det middelalderlige gadenet med de to hovedgader Österlånggatan ogVästerlånggatan samt mange små stræder, der løber ned mod vandet. I Gamla Stan ligger blandt andetTyska kyrkan,Storkyrkan ogRiddarhuset.

I 1998 var Stockholmeuropæisk kulturhovedstad.

Stockholm i litteraturen

[redigér |rediger kildetekst]

NationalskjaldenCarl Michael Bellman (1740–1795), forfatteren og dramatikerenAugust Strindberg (1849 – 1912) og forfatterenHjalmar Söderberg (1869-1941) er nogle af de største navne, som har inddraget byen Stockholm i deres værker. BørnebogsforfatterenAstrid Lindgren (1907-2002) fra Vimmerby i Småland var bosat i Stockholm næsten hele sit forfatterliv, og flere af hendes bøger udspiller sig i byen. Mest berømt er nokKarlsson på taget. Den afdøde krimiforfatterStieg Larsson havde også rod i Stockholm.

I Stockholm er der skilte på de steder, hvor store bøgers handling udspiller sig samt skilte, der viser, hvor nogle af de største forfattere har boet.[11]

Museer

[redigér |rediger kildetekst]
Nationalmuseum findes Sveriges største samling af kunst.

Nationalmuseum findes Sveriges største kunstsamling; 16 000 malerier og 30 000 kunstværker. Samlingen blev grundlagt påGustav Vasas tid og er udvidet med værker af verdenskendte malere som eksempelvisRembrandt ogAntoine Watteau. Den svenske kunstarv omfatter malerier afAlexander Roslin,Anders Zorn,Johan Tobias Sergel,Carl Larsson,Carl Fredrik Hill ogErnst Josephson. Mange af malerierne stammer fra plyndringer i Sveriges tid som stormagt. Også krigsbytte fra danske godser og herregårde fraSvenskekrigene.

Vasamuseet liggerVasa-skibet. Et komplet galleonsskib fra 1600-tallet der sank på sinjomfrurejse; det viste sig at være fejlkonstrueret med et balancepunkt, der lå alt for højt over vandlinjen.

Under Norrbron på vej tilHelgeandsholmen liggerMedeltidsmuseet, hvor en del afStockholms bymur findes som en permanent del af museet, samtRiddarholmsskibet, der er et skibsvrag frasenmiddelalderen.

Teatre

[redigér |rediger kildetekst]
Dramaten er Stockholms mest kendte teater.

Stockholm har en række teatre; de mest kendte erKungliga Dramatiska Teatern (Dramaten) ogKungliga Operan. Af andre teatre i Stockholm kan nævnes:Stockholms stadsteater,Teater Galeasen,Folkoperan,Moderna dansteatern,Göta Lejon,Södra teatern,Chinateatern,Vasateatern samtOscarsteatern. Ingen af dem har Sveriges største scene: det harMalmö stadsteater med over 1400 pladser.

Årlige kulturbegivenheder

[redigér |rediger kildetekst]

Trafik

[redigér |rediger kildetekst]

Stockholms lokaltrafik består af tunnelbana, en slags regionaltog der benævnes "Pendeltåg" og fire lokalbaner (Roslagsbanerne og Saltsjøbanen), tre nybyggede sporveje samt busser dels i city dels rundt i amtet (län). Der findes også mindre både til Djurgården og den indre skærgård. Store færger forbinder Stockholm medÅland,Turku ogHelsinki iFinland samtTallinn iEstland. Den 28. september1994 indtraf Nordens største færgeulykke i nyere tid, daM/S Estonia sank uden for Åland, og flere end 800 passagerer omkom.

Havnen er dyb, men sejlrenden er smal, og lods er nødvendig for de krydstogtsskibe, der besøger byen i sommerhalvåret. Antallet af besøg af disse skibe er op til 300 hver år.[15]

Byens store lufthavn erStockholm Arlanda / Arlanda Intl Airport, der dog ligger 45 km nord fra city og den mindre lufthavn (Bromma), der ligger noget mere centralt, men kun har en lille indenrigsterminal. Antallet af passagerer i Arlanda gør den til Nordens tredjestørste, men tæt på halvdelen af passagererne rejser indenrigs.

Virksomheder

[redigér |rediger kildetekst]

Kendte bysbørn

[redigér |rediger kildetekst]

Venskabsbyer

[redigér |rediger kildetekst]

Stockholm har uofficielle venskaber med alle byer i verden, med hovedvægt på de nordeuropæiske byer. Stockholm underskriver ikke længere formelle venskabsbyaftaler med andre byer. Venskabsbyer fra denne nye politik trådte i kraft regnes stadig som venskabsbyer:[16]

De lyse nætter

[redigér |rediger kildetekst]

På 59,5 grader nordlig bredde kommer solen i slutningen af juni kun syv grader underhorisonten. Så selv i skyfrit vejr bliver nattehimlen ikke engang mørk izenith. Selv skyede nætter er lyse, og solen står en time tidligere op end i København.

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Folkmängd i riket, län och kommuner 30 juni 2011 och befolkningsförändringar 1 januari – 30 juni 2011
  2. ^Areal och befolkningstäthet i stadsdelsområden, SDN-delar och stadsdelar 2008-12-31
  3. ^http://www.scb.se/Statistik/MI/MI0810/2010A01/MI0810_2010A01_SM_MI38SM1101.pdf
  4. ^Geografin i statistiken – regionala indelningar i Sverige sid. 24
  5. ^Nordisk statistisk årbog (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^"Sveriges klima". SMHI.
  7. ^Församlingsfolkmängd efter kön 31/12/2006
  8. ^Folkmängd i de 20 största tätorterna
  9. ^Medlemsutveckling 2015-2016, per församling, kommun och län samt riketArkiveret 4. juli 2017 hosWayback Machine Svenska kyrkan
  10. ^Stockholms stads webplats: Så styrs Stockholm
  11. ^Stockholms stadsbibliotek – Litterära skyltar
  12. ^"Stockholm Jazz Festival". Arkiveret fraoriginalen 15. april 2017. Hentet 23. januar 2008.
  13. ^Stockholm Pride
  14. ^Göteborg Film Festival | Nordens största filmfestival
  15. ^400 000 kryssningsturister väntas – Nyheter P4 Radio Stockholm | Sveriges Radio
  16. ^Stockholms stad, Internationell strategi

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information:

Se også

[redigér |rediger kildetekst]
 EU
1.Frankrig Paris10.197.678
2.Spanien Madrid6.271.638
3.Tyskland Berlin3.442.675
4.Spanien Barcelona3.186.461
5.Grækenland Athen3.090.508
6.Italien Rom2.743.796
7.Ungarn Budapest2.503.205
8.Portugal Lissabon2.435.837
9.Rumænien Bukarest2.000.000
10.Østrig Wien1.983.836
11.Tyskland Hamborg1.774.224
12.Polen Warszawa1.714.466
13.Spanien Valencia1.564.145
14.Frankrig Marseille1.420.000
15.Holland Amsterdam1.364.422
16.Frankrig Lyon1.348.832
17.Tyskland München1.330.440
18.Italien Milano1.308.975
19.Danmark København 1.308.893
20.Sverige Stockholm1.252.020
21.Tjekkiet Prag1.249.026
22.Bulgarien Sofia1.249.000
23.Portugal Porto1.115.000
24.Belgien Bruxelles1.080.790
25.Irland Dublin1.045.769
26.Finland Helsinki1.036.290
27.Tyskland Köln998.105
28.Italien Napoli963.357
29.Italien Torino910.188
30.Frankrig Toulouse850.873
31.Grækenland Thessaloniki790.824
32.Polen Kraków754.854
33.Polen Łódź744.541
34.Letland Riga709.145
35.Spanien Sevilla703.206
36.Spanien Zaragoza699.755
37.Tyskland Frankfurt671.927
38.Italien Palermo657.935
39.Polen Wrocław632.240
40.Italien Genova610.766
41.Holland Rotterdam603.425
42.Tyskland Stuttgart600.068
43.Tyskland Düsseldorf586.217
44.Tyskland Dortmund581.308
Byer medfed skrift er med statistik fra 2010-2011. Byer medkursiv skrift er med statistik fra 2007-2009.
Øvrige ligger forud.

Olympiske flag Værtsbyer forsommer-OL
Olympiske ringe
Hanseforbundets medlemsbyer og øvrige vigtige forbindelser
Baltikum
Hanseforbundet ca. 1400
Benelux
 Hviderusland
Norden
 Polen
 Rusland
 Storbritannien
 Tyskland

Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Stockholm&oldid=11868564"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp