Etstjernetegn ellersoltegn er en af 12 lige dele afekliptika, som vestligastrologi traditionelt anvender. Hver stjernetegn er inddelt i 30° af ekliptika, og de 12 dele udgør således tilsammen 360°. Stjernetegn anvendes, når der lægges ethoroskop. Startpunktet for denne inddeling plejer at udgå fraSolens position vedforårsjævndøgn. Stjernetegnene er navngivet efter destjernebilleder, der iantikkens Grækenland lå indenfor de respektive pladser iZodiac. Stjernetegnene passermånemånedmæssigt med denbabylonske kalender, undtagen med dennesskudmåned.
Hver stjernetegn er forbundet med ét af de fireklassiske elementer, vand, ild, jord og luft. Ild og luft er positive eller ekstroverte tegn hvorimod vand og jord er negative introverte feminine tegn.[1]
Stjernetegn inddeles tillige i tre grupper, kaldet de tre kvaliteter eller de tre dynamikker. Hver af de tre kvaliteter afspejler tre forskellige grundtilgange til livet.[1] De tre forskellige kvaliteter er : Kardinal, fast og bevægelig. Hver af de tre kvaliteter indeholder et stjernetegn fra hver af de fire elementer.
De tre kvaliteter indeholder følgende stjernetegn:
Kardinal: Vædderen, Krebsen, Vægten og Stenbukken.
Fast: Tyren, Løven, Skorpionen og Vandmanden.
Bevægelig: Tvillingerne, Jomfruen, Skytten og Fiskene.
Hvert tegn betegnes med et særligt symbol som angivet i tabellen nedenfor. Udover stjernetegnets danske navn er angivet denlatinske ellergræske betegnelse. Siden den oprindelige inddeling har stjernebillederne flyttet sig ca. 30° i forhold tilJorden, hvorfor det reelt er det stjernebillede, der ligger før det foregående tegn som i dag er inden for inddelingen. Det er dog ikke alleastrologer, der tager hensyn til denne diskrepans. Nedenunder er den kalendariske periode som hvert stjernetegn traditionelt omfatter med en vis variation fra år til år angivet:
